KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Forsvarsakademiet

UKLASSIFICERET
Kaptajn Lasse Sand Kina i Afrika
hvor bl.a. normer, diplomati og folkeret spiller en stor rolle 37 . I forhold til problemstillingen
og Kinas tiltagende aktivitet i Afrika synes en sådan tilgang ikke at have fornøden forklaringskraft.
Konstruktivismen er en teori i opposition til især realismen, og anerkender ikke, at der er et
fast hierarki eller at det internationale samfund absolut skal være anarkisk 38 . Denne teori
er ikke tilhænger af prædeterminerede interesser, og må ligeledes anses som værende
mindre anvendelig til analyse af den aktuelle problemstilling.
Både den engelske skole og konstruktivismen kan alt på forhånd afskrives som teoretisk
fundament for undersøgelsen.
Problemstillingen og ovennævnte diskussion peger indtil videre på, at opgaven besvares
ved anvendelse af enten et realistisk eller et liberalistisk teoriapparat, da der er tale om
problemstillinger der berører forhold som udnyttelse af ressourcer, magtmaksimering,
samhandel og økonomiske forhold.
Begge disse teoretiske indgangsvinkler vil have forklaringskraft i forhold til både staters
adfærd og fremadrettede ageren.
Den største forklaringskraft i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet i dette speciale
vurderes på baggrund af ovenstående at skulle findes i et realistisk perspektiv, idet redegørelsen
for relevansen og problemstillingen peger på at finde forklaringer på, hvad Kina
får ud af Afrika – og ikke omvendt. Der er altså tale om en problemstilling hvor der søges
forklaringer på hvordan en stat udnytter andre stater med henblik på eget udbytte. Gensidige
afhængigheder og fælles fremgang er således ikke det grundlæggende tema i specialet.
Dermed foretages således et bevidst fravalg af en mere idealistisk vinkel, der ligeledes
ville kunne give plausible forklaringer på Kinas tilstedeværelse i Afrika, men som i forhold
til den skitserede problemstilling ikke vurderes at have tilstrækkelig forklaringskraft.
1.5.2 Klassisk eller nyere realisme.
1.5.2.1 Klassisk realisme.
Realismen har sit udspring som IP teori helt tilbage til Thykidid, Machiavelli og Hobbes 39 .
Disse teoretikere står i hver deres tidsalder for den klassiske realisme, og er udsprunget af
en historisk kontekst, hvor krig var normaltilstanden, og den normale måde at løse konflikter
på.
Den klassiske realisme er kendetegnet ved, at staten er i centrum, og at staten med sin
nærmest menneskelige natur vil søge at maksimere sin magt 40 . Disse tidlige teoretikere
blev i nyere tid efterfulgt at bl.a. Carr 41 og Morgenthau 42 , der ligeledes er klassiske reali-
37 IFS-2 lektion 14-16 på Forsvarsakademiet den 22. oktober 2008 med CHDIMS, Mikkel Vedby Rasmussen.
38 IFS-2 lektion 29-31 på Forsvarsakademiet den 12. november 2008 med Lektor Kristian S. Kristensen.
39 Skak, Mette et al: Teorier om international politik, side 13
40 Wæver, Ole: Introduktion til studiet af international politik, side 42
41 E.H. Carr skrev bogen: The Twenty years crisis 1919-1939.
42 Skak, Mette el al: Teorier om international politik, side 17: Hovedeksponenten for den klassiske retning
blev tysk-amerikaneren, Hans Morgenthau, der skrev bogen Politics among nations.
8
UKLASSIFICERET