KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Forsvarsakademiet
KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Forsvarsakademiet
KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Forsvarsakademiet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
UKLASSIFICERET<br />
Kaptajn Lasse Sand Kina i Afrika<br />
RESUMÉ.<br />
Kina er et af de store lande i verden <strong>og</strong> har historisk været en økonomisk <strong>magt</strong>faktor på<br />
det globale plan. Efter en lang periode med lav vækst <strong>og</strong> begrænset udadrettet aktivitet<br />
har Kina de sidste par årtier oplevet høj vækst, der har ændret landet markant. Millioner af<br />
mennesker er løftet ud af fattigdom, hvilket har medført et hidtil uset behov for ressourcer.<br />
Afrika er et ressourcerigt kontinent, som efter afkoloniseringen i anden halvdel af det 20.<br />
århundrede, havde frihed til at agere som selvstændige stater. De fleste afrikanske stater<br />
har efterfølgende indgået <strong>politisk</strong>e <strong>og</strong> handelsmæssige aftaler med Kina.<br />
Dette speciale beskæftiger sig med Kinas rolle i Afrika, <strong>og</strong> der foretages en analyse af Kinas<br />
engagement i Afrika med henblik på at forklare <strong>og</strong> vurdere Afrikas betydning for Kinas<br />
udvikling <strong>og</strong> status som international aktør.<br />
Specialet er udformet med baggrund i et offensivt realistisk perspektiv med fokus på,<br />
hvordan Kina med <strong>politisk</strong>e, økonomiske <strong>og</strong> ressourcemæssige strategier tilegner sig <strong>magt</strong><br />
<strong>og</strong> vokser sig større i bestræbelserne på at opnå større status på den internationale arena.<br />
Udgangspunktet er således, at stor<strong>magt</strong>er til stadighed stræber efter hegemoni. Den offensive<br />
realist, John J. Mearsheimer anfører d<strong>og</strong> i sin teori, at det bedste en stor<strong>magt</strong> realistisk<br />
kan håbe på at blive er regional hegemon. Mearsheimer teori anvendes som den<br />
primære teoretiske indgangsvinkel.<br />
Den offensive realisme er operationaliseret således, at følgende forhold analyseres:<br />
• De <strong>politisk</strong>e samarbejder.<br />
• Kinas behov for ressourcer fra Afrika.<br />
• Kinas investeringer i Afrika.<br />
De <strong>politisk</strong>e samarbejder:<br />
Kina <strong>og</strong> Afrika har siden 2000 etableret <strong>og</strong> udviklet et strategisk samarbejde benævnt<br />
Form On China Africa Cooperation (FOCAC), der er et politiks drevet forum, som understøtter<br />
afrikansk vækst <strong>og</strong> udgør et massivt <strong>og</strong> stadigt stigende kinesisk engagement i Afrika.<br />
Kina supplerede i 2006 dette samarbejde med udarbejdelsen af en decideret Afrika<br />
Policy.<br />
I relation til det <strong>politisk</strong>e samarbejde konkluderes, at Afrika på den <strong>politisk</strong>e arena har haft<br />
stor betydning for Kina, idet de kraftige økonomiske indsprøjtninger i Afrika tilbagebetales<br />
via <strong>politisk</strong> støtte indenfor især FN systemet <strong>og</strong> i forhold Menneskerettighedskommissionen.<br />
Her nyder Kina godt af en lang række afrikanske staters støtte, hvilket konkret illustreres<br />
af generel afrikansk støtte til Kina i Taiwan spørgsmålet samt den kinesiske evne til<br />
at holde ubehagelige sager omkring brud på menneskerettigheder fra døren.<br />
Kinas behov for ressourcer fra Afrika:<br />
Kina aftager i stærkt stigende grad diverse naturressourcer fra Afrika <strong>og</strong> importerer nu ca.<br />
30 % af sit samlede oliebehov herfra. Kina har i den forbindelse indgået strategiske aftaler<br />
iii<br />
UKLASSIFICERET