Download pdf

BEFOLKNING OG SAMFUND
FAT TIGDOM
OG VILD LUKSUS
KØEN FORAN DEN LILLE MADBUS er tæt
og lang. Omkring 200-300 fattige, hjem-
og arbejdsløse er stimlet sammen i den
bidende decemberkulde på Place de la République
i midten af Paris, hvor frivillige
fra velgørenhedsorganisationen Restos du
Coeur serverer dampende kylling og bønner
i sovs. I køen står Franck på 42 og hiver
på en halv færdig smøg uden filter. En køn
mand, med blonde krøller og moustache.
Han har været hjemløs i fire år, siden han
mistede sit job i beklædningsindustrien “efter
en hård skils misse”. “Så røg lejligheden,
og jeg tog til Paris for at prøve lykken. Et
voilà. Nu lever jeg efter ‘system d’” (for débrouille
= at klare sig selv), siger han med
et forsøg på et smil, der afslører, at han
ligesom de fleste hjemløse ikke har råd til
tandpleje.
Paris er modsætningernes hovedstad.
For selv om man overalt støder på Frankrigs
8
> INDHOLD
republikanske slogan liberté, égalité, fraternité
(frihed, lighed, broderskab), er de
sociale skel større end i resten af landet og
mange steder i Europa.
UDEN FAST BOPÆL
Næsten 30% af landets velstand er koncentreret
i hovedstadsregionen, hvor man dog
også finder hovedparten af de godt 85.000
hjemløse.
Flamboyante rigmænd parkerer deres
skinnende Porscher og Lamborghinier foran
storskrydende bypalæer, mens fortovet
overfor er optaget af såkaldte SDF’ere (sans
domicile fixe, uden fast bopæl, dvs. hjemløs).
De hjemløse er en fast del af det parisiske
gadebillede, og der er betydelig sympati
for dem. Ikke mindst fordi over halvdelen af
franskmændene faktisk frygter, at de selv
en dag risikerer at befinde sig i en lignende