Download pdf

BEFOLKNING OG SAMFUND
LE MÉTRO
“QUELLE HORREUR”. En ældre dame med
en puddel under armen klemmer sin spinkle
krop og sit himmelvendte blik ind i den stopfulde
metrovogn, netop som dørene smækker
i. Med et hvæsende “pardon” puffer hun til
en studerende, der blot trækker på skuldrene,
mens han forsøger at klare en croissant
og forberedelserne til morgenens kurser
på samme tid. En forretningskvinde smører
læbestift på, mens hendes sidemand deler
sin tid mellem at pille næse og skrålæse Le
Monde. Overfor slumrer en gadebums, indhyllet
i en sødligt ram dunst, ensomt lænet
op ad vinduet.
Vil man observere pariserne, er metroen et
uovertruffent sted. Selv om de fleste parisere
dagligt bander tekniske uheld, evindelige
strejker, selvmord og forsinkelser langt væk,
bruger de den alle sammen. Der er ingen
alternativer, hvis det skal gå hurtigt, billigt
og tørskoet for sig.
Over 4,5 millioner passagerer fra alle samfundslag
passerer hver dag gennem det kolossale
og effektive underjordiske transportsystem,
hvor togstammerne i myldretiden kører
med 1-2 minutters mellemrum. Alligevel er
perronerne proppet med passagerer i flere
lag – ofte med meget kort lunte. Metroen er
Paris.
Ikke overraskende har forfattere, sangere
og filmfolk fra Kafka og Cocteau til Gainsbourg,
Piaf og Luc Besson på godt og ondt
UNDERHOLDNING UNDER
JORDEN
Underholdningen i metroen forestås ikke af
tilfældige talenter. Tværtimod udpeges de
af en særlig metroimpresario, der hvert år
vælger de 350 bedste kunstnere blandt over
2.000 ansøgere, så passagererne får glæde
af en bred vifte af alt lige fra bossanova og
kammermusik, til pop, hård rock og dukketeater.
Af hensyn til de rejsende må de
dog kun spille i gangene – og enhver, der
optræder i togvogne eller på perronerne –
risikerer derfor en bøde.
10 > INDHOLD
hyldet metroen som den parisiske livsnerve.
Ja, handlingen i Luc Bessons hitfilm Subway
(1985) med Christopher Lambert i hovedrollen
udspilles ligefrem udelukkende i dens
indviklede rodnet af gange og tunneler.
Metrostationerne har alle deres særpræg,
som forsøger at indfange sjælen netop der,
hvor de talrige svungne art nouveau-udgange
leder passagererne tilbage til overfladen.
Fra Louvre-Rivolis dunkle marmorgemakker,
hvor kopier af museets egyptiske og romerske
skatte knejser i oplyste glasmontrer, via Arts
et Métiers’ kobberinteriør, kalkeret efter Jules
Verne-karakteren kaptajn Nemos ubåd, til
Concorde, hvis buede vægge prydes af menneskerettighedserklæringens
ordlyd, sirligt
opsat med ét bogstav pr. hvide kakkel.
På turen under jorden støder man først
og fremmest på berømte videnskabsmænd,
forfattere og kunstnere som Pasteur, Goncourt
og Picasso, men også mindre kendte
personager som Auguste Fulgence Bienvenüe
– den enarmede ingeniør, der i 1896 op til
verdensudstillingen fik i opdrag af lave forstudierne
til le chemin de fer métropolitain,
eller i daglig tale blot le métro. O