978-87-91123-88-7 - Domstolene

More documents

Recommendations

Info

d a n m a r k s d o m s t o l e / 2 3 / 2 0 0 4 14 PRAKSIS Ensartet straffastsættelse? Straffen skal være ens i ens sager. Alligevel er der forskelle. Flere teknikker kan dog bruges i bestræbelserne på at skabe større ensartethed. Et praktisk og konkret sted at begynde er mere udførlige domsbegrundelser. Af fuldmægtig, ph.d. Rasmus H. Wandall, Domstolsstyrelsen Enhver praktiker ved, at ikke to sager er ens. Alligevel ønsker vi, at ens sager bliver behandlet ens. Paradoksalt. Svaret er selvfølgelig, at mens vi accepterer hver sags unikke karakter, skal sager på en række afgørende punkter behandles ens. Kravet står centralt i strafferetten, og selvom det først har fået sin udtrykkelige benævnelse i straffeloven i 2004, har det været gældende længe. En person skal straffes på samme måde uanset om han fremstilles ved Retten i Esbjerg eller ved Retten i Svendborg. Fra ord til virkelighed I min ph.d.-afhandling fra dette år undersøgte jeg byretters valg af ubetinget fængsel i sager om vold og i sager om indbrud i privat ejendom. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at praksis ikke er så ensartet, som vi ønsker. Undersøgelsen inkluderede alle afgjorte sager med en dom til ubetinget fængsel, samfundstjeneste, betinget fængsel eller en kombination heraf. Sammenlignede man sagerne fra byret til byret, viste der sig stor variation i den hyppighed hvormed gerningspersoner idømtes ubetinget fængsel. Hyppigheden svingede fra mindre end 30 procent i Ballerup til over 70 procent i Næstved og over 80 procent i Skjern, Hørsholm og Rødovre. Og i voldssager svingede hyppigheden fra under 40 procent i Hørsholm og Horsens til over 60 procent i Svendborg og over 70 procent i Tårnby og Middelfart. Hvad kan man udlede af det? Kun at hyppigheden i det samlede antal sager indenfor de to gerningskategorier varierer mellem byretter. Det kan tænkes, at variationen skyldes, at gerningerne ved nogle retter er grovere end ved andre, og at gerningspersonerne ved nogle retter oftere er tidligere straffet end ved andre retter. Og det kan skyldes, at gerningspersonernes personlige og sociale profil er forskellig fra ret til ret. Statistiske analyser For at kontrollere for disse mulige forskelligheder gennemførte jeg en række multivariate statistiske analyser (multiple logistiske regressioner) for sagerne ved seks udvalgte byretter. Analyserne gjorde det muligt at undersøge, om idømmelse af ubetinget fængsel hænger sammen med hvilken byret sagen behandles ved, selv når der kontrolleres for effekten af andre relevante faktorer – herunder gerningens grovhed, gerningspersoners tidligere kriminalitet, og vedkommendes personlige og sociale profil, såvel som sagens processuelle organisering. Analyserne førte til to resultater. For det første kunne det i voldssager ikke vises, om der er eller ikke er en variation ved de enkelte retters idømmelse af ubetinget fængsel. Det kan være, at der ikke er variationer. Men det kan også være, at undersøgelsen blot indeholdt for få sager til at vise en forskel. Undersøgelsens andet resultat er mere konkret og brugbart. Det tyder nemlig på, at der i sager om indbrud i privat ejendom, selv når der kontrolleres for effekten af andre relevante faktorer, er forskel i den hyppighed hvormed byretterne idømmer ubetinget fængsel. Konkret tyder resultaterne for eksempel på, at flytter man en sag fra Københavns Byret Retten til Ballerup, betyder dette for 95 procent af de undersøgte sager, at oddsene for at blive idømt ubetinget fængsel falder med mindst 45 procent; og fra København til Svendborg, 61 procent; fra Esbjerg til Horsens, 26 procent og fra Esbjerg til Svendborg, 73 procent. Resultatet er, selvom det bryder med den centrale forestilling om ensartethed i straffastsættelsen, ikke overraskende. Det svarer til hvad tidligere danske og andre skandinaviske undersøgelser har vist. Hvordan sikres ensartethed? Der anvendes i Danmark flere ikke nær-
mere koordinerede teknikker til at skabe ensartethed i straffens fastsættelse: Udover strafferammerne anvendes appelsystemet, domsoversigter og - samlinger, Rigsadvokatens meddelelser, og for eksempel straffelovens opregning af centrale hensyn ved straffens fastsættelse. Hvis man gerne vil bestræbe sig yderligere på at sikre ensartethed i straffens fastsættelse, viser udviklingen i europæiske lande særligt tre interessante veje at gå. Tabeller For det første fremhæves de såkaldte sentencing guidelines i flere europæiske sammenhænge. Sentencing guidelines kan kort beskrives som tabeller der, gennem kendskab til udvalgte forhold i den forelagte sag, kan bruges til at identificere en standardiseret straf eller nærmere afgrænsede muligheder for straf. Tabellerne har i flere sammenhænge vist sig velegnede som redskab til at skabe en større ensartethed og forudsigelighed i straffastsættelsen. I nogle udformninger har de dog også været stærkt kritiseret for at fjerne dommerens adgang til tage hensyn til en sags konkrete karakter. Informationssystemer En anden tilgang, der ligesom sentencing guidelines, kan forventes at komme på tegnebordet i de kommende år, er strafudmålings-informations-systemer (SIS). Sådanne har i en snes år været anvendt i Skotland. SIS ligger i forlængelse af de danske domsoversigter, men anvender informationsteknologi, således at sager løbende lægges ind i en elektronisk database, som dermed stedse giver et nutidigt billede af praksis. Ved hjælp af let anvendelige emneindgange kan dommere under straffens fastsættelse orientere sig om sammenlignelige sager på en ligefrem og let måde. SIS er for nyt til at bedømme hvilken grad af ensartethed systemet kan sikre. Potentialet ligger i den praktiske mulighed for at sammenligne ensartede sager i den daglige straffastsættelse, men samtidig tillade en konkret vurdering af hver enkelt sag. Dertil kommer, at der gennemføres en flydende udvikling af hvad der er sammenligneligt i straffastsættelsen, med domstolene i en central rolle. Lovgivning En tredje vej til større ensartethed i straffastsættelsen går gennem lovgivningens opregning af, hvilke hensyn som almindeligvis kan og må inddrages ved straffens fastsættelse. Dette er en vej, som er fulgt med de sene- PRAKSIS “ En person skal straffes på samme måde uanset om han fremstilles ved Retten i Esbjerg eller ved Retten i Svendborg. ” ste revisioner af den danske straffelov. Også denne tilgang skaber mulighed for større ensartethed og forudsigelighed, men i modsætning til almindelige sentencing guidelines, fastholdes domstolenes adgang til at inddrage afgørende hensyn til sagers unikke karakterer. Dertil kommer ikke mindst, at lovgivningens fastsættelse af straffastsættelseshensyn bibringer straffens fastsættelse en større parlamentarisk legitimation. Det er for tidligt at spå, om en opregning af centrale hensyn i lovgivningen medvirker til at skabe ensartethed. Men det er ikke for tidligt at spå, at en sådan virkning forudsætter større bevidsthed om, og synlighed af, de hensyn, som inddrages i den daglige straffastsættelse. Dette lader sig kun svært gøre med de korte begrundelser, der er tradition for i Danmark. Hvis man gerne vil have større ensartethed i straffastsættelsen og vil gøre dette gennem lovgivningens fastlæggelse af straffastsættelsens hensyn, er mere udførlige begrundelser, end dem, der typisk ses i dag, et helt konkret og praktisk velegnet sted at begynde. d a n m a r k s d o m s t o l e / 2 3 / 2 0 0 4 15
Page 1 and 2: 23 September 2004 DANMARKS DOMSTOLE
Page 3 and 4: Af professor, dr.jur. Jens Peter Ch
Page 5 and 6: hængighed været? Efter min vurder
Page 7 and 8: Liv i værdierne I Domstolsstyrelse
Page 9 and 10: It-medarbejder Marianne Nyled Jepse
Page 11 and 12: MENNESKERET Foto: POLFOTO Dommer ve
Page 13: ge kan det være vanskeligt at geno
Page 17 and 18: Til det svarer Bendt Bendtsen: “J
Page 19 and 20: Foto: Mikkel Østergaard / BAM forb
Page 21 and 22: Overassistent Elise Black Jensen vi
Page 23 and 24: Foto: Mikkel Østergaard / BAM “

978-87-91123-88-7 - Domstolene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?