978-87-91123-88-7 - Domstolene

More documents

Recommendations

Info

d a n m a r k s d o m s t o l e / 2 3 / 2 0 0 4 4 JUBILÆUM gighed allerede var sikret uden reformen, og at der ikke havde været eksempler på, at dommerne ikke havde været uafhængige i deres virke. Uafhængigheden skulle imidlertid – på moderne dansk – “synliggøres”. Flere partiers ordførere talte ligefrem om, at reformen skulle markere, at man nu, knap 150 år efter Juni-grundlovens vedtagelse, omsider tog reglen om magtens tredeling alvorligt. Slået af denne højtid, gik der for justitsministeren alvorligt kludder i magtadskillelsesbegreberne, da han udtalte, at der var tale om en grundlæggende reform, som berørte “vores grundlovsgivne opdeling af magtens treenighed”. Velsignet i både Faderens, Sønnens og Helligåndens navn blev domstolsreformen således bragt til “ Forslaget om en selvstændig Domstolsstyrelse var motiveret af ønsket om både formel og reel uafhængighed af Justitsministeriet. ” dåben. Også af Domstolsudvalgets betænkning fra juni 1996, der lagde grundlaget for reformen, fremgik det, at reformen i vidt omfang havde en symbolsk funktion. I betænkningen fra udvalget – der havde daværende højesteretspræsident Niels Pontoppidan som formand – blev det fremhævet, at der ikke var grundlag for at antage, at Justitsministeriet havde misbrugt den hidtidi- ge ordning ved at benytte sine beføjelser med hensyn til bevillingsmæssige og administrative spørgsmål til at søge at øve indflydelse på dommernes udøvelse af deres dømmende virksomhed. Alligevel fandt udvalget, at det var “ønskeligt, at domstolenes særlige stilling som den tredje statsmagt markeres og understreges, også når det gælder varetagelsen af bevillingsmæssige og administrative spørgsmål”. <strong>Domstolene</strong> skulle ikke alene være uafhængige og upartiske, de skulle også opleves som sådan. I betænkningen var betydningen af den symbolske funktion da også markeret ved kærnefulde citater af dr. jur. Carl Ussing fra Tilskueren, 1899, hvoraf ét lød som følger: Det er ikke nok, at Dommerne personligt hver for sig er uafhængige og upartiske Mænd; det er af højeste Vigtighed, at de også synes at være det, at deres Stilling giver ydre Borgen for deres Uafhængighed og Upartiskhed. Det modsatte er svækkende for Domstolsvirksomheden langt ud over de Sager, som har med Politik at skaffe. […] Mængden vil have ydre Tegn, den vil se Uafhængigheden, førend den tror på den, og Mængden har Ret, thi den ydre Uafhængighed virker ikke blot udad, suggestivt på Mængden, men også indad, suggestivt på Dommeren. Forslaget om en selvstændig Domstolsstyrelse var motiveret af ønsket om både formel og reel uafhængighed af Justitsministeriet. Efter Domstolsudvalgets opfattelse kunne det ud fra principielle synspunkter give anledning til betænkelighed, at dom- “ Forslaget om et Dommerudnævnelsesråd havde til formål at gøre dommerudnævnelserne mere gennemsigtige, markere uafhængigheden og øge mulighederne for en bredere rekruttering. ” stolene som en selvstændig statsmagt var undergivet en så tæt styring i bevillingsmæssig og administrativ henseende fra den udøvende magts side, som det hidtil havde været tilfældet. Forslaget om et Dommerudnævnelsesråd havde til formål at gøre dommerudnævnelserne mere gennemsigtige, markere uafhængigheden og øge mulighederne for en bredere rekruttering. Opvæksten Så vidt undfangelsen. Hvordan er opvæksten så forløbet? Er domstolsreformens intentioner blevet virkeliggjort, eller er de forblevet ord på papir? Så længe vi forbliver på papiret, kan man i hvert fald konstatere, at der med loven om Domstolsstyrelsen blev gennemført den formentlig mest vidtgående selvstændiggørelse af domstolenes administrative og bevillingsmæssige forhold, der er set i Vesteuropa. Reformen synes i så henseende at skulle danne skole for andre landes overvejelser om løsgørelse af domstolsadministrationen fra regeringsapparatet. Men hvad har den reelle virkning for domstolenes selvstændighed og uaf
hængighed været? Efter min vurdering har oprettelsen af Domstolsstyrelsen utvivlsomt medvirket til at give domstolene en mere selvstændig profil i offentligheden. Af Domstolsstyrelsens årsberetninger, der fremstår i nærmest overvældende flot og billedrigt design, tegner der sig en virksomhed med fokus på domstolenes produktivitet, serviceog ledelsesforhold, personaleudvikling, økonomistyring og it-anvendelse. <strong>Domstolene</strong> har endog fået et samlende, specialdesignet bomærke, ganske som enhver anden moderne virksomhed, og brugerundersøgelser er taget i anvendelse for at vurdere, hvordan “kunderne” oplever kontakten med retten, den personlige betjening, det anvendte sprog, sagsbehandlingstiden og lokalerne. Hvad der før blev betragtet som renlivet myndighedsudøvelse anskues nu ud fra en servicesynsvinkel. Som Domstolsudvalgets betænkning fremhævede, ville der være behov for, at domstolsadministrationen er “dynamisk og fremtidsorienteret”. Det synes domstolsadministrationen at være godt på vej til at blive. For den, der er allergisk over for tidens omsiggribende management- og ledelseskursussprog, er der ganske vist alle muligheder for alvorlige anfald: Der bydes på både visioner og værdigrundlag, handlingsplaner, kvalitetssikring, kompetenceudvikling, omstillings- og forandringsparathed, videndeling, kommunikationspolitik, ja sågar “livsfasepolitik”! Trøst må man vel søge i, at der angiveligt er iværksat en “sprogpolitik.” Skærer man igennem den sproglige elefantiatis, er realiteten imidlertid, at Domstolsstyrelsen har fået en central rolle som katalysator for organisationsudvikling. Hertil kommer, at den særlige selvstændige rolle, som styrelsen i kraft af domstolsreformens forudsætninger har mulighed for at spille i forbindelse med finanslovsforslagets udformning, synes at have medvirket til at værne domstolene mod de værste overfald fra Finansministeriet. Men udviklingen rummer også et paradoks. For set fra de enkelte dommerembeders synspunkt må man formentlig sige, at den reform, der blev gennemført for at sikre domstolenes uafhængighed, i kraft “ Som Domstolsudvalgets betænkning fremhævede, ville der være behov for, at domstolsadministrationen er “dynamisk og fremtidsorienteret”. ” af Domstolsstyrelsens markante rolle og placering har medført en stærkere, snarere end en svagere, administrativ central styring. – Men nu altså en styring under ledelse af dommerstanden selv. Realiteten er, at Domstolsstyrelsen i kraft af sin forankring i dommerstanden og deraf følgende legitimitet har haft bedre muligheder for at JUBILÆUM gennemføre forandringer og indføre moderne forvaltningspolitiske tiltag som økonomistyring, ledelsesudvikling, ressourcestyring, brugerundersøgelser, produktivitetsmålinger mv., end den tidligere Domstolsafdeling i Justitsministeriet havde. De ministerielle forsøg på tugt er blevet afløst af effektiv selvtugt. Samme lidt paradoksale konklusion kan man drage, for så vidt angår virkningen af det nyoprettede Dommerudnævnelsesråd. Med Dommerudnævnelsesrådet fremstår dommerudnævnelserne nu mere uafhængige af den udøvende magt end tidligere. I realiteten er domstolenes selvbestemmelse imidlertid blevet svækket. Før domstolsreformen var det domstolene selv, der var herre over ansættelserne. Det er det ikke længere. Den reelle indflydelse må nu deles med de tre ikke-domstolsrepræsentanter i Dommerudnævnelsesrådet. Justitsministeren er nu formelt afskåret fra at vælge sin egen kandidat til et dommerembede, men heri er der i realiteten ingen forskel til tidligere. Det reelt nye, som domstolsreformen har medført, er, at domstolene ikke længere kan være helt sikre på at få den kandidat, de peger på. Hertil kommer, at den bredere rekruttering til landsretterne og byretterne, der var et af domstolsreformens formål, har vist sig meget vanskelig at opnå. Årsagerne hertil ligger formentlig navnlig i forhold, som er uden for Domstolsstyrelsens, Dommerudnævnelsesrådets og de enkelte domstoles kontrol. Som Dommerudnævnelsesrådet har påpeget, synes det ▼ d a n m a r k s d o m s t o l e / 2 3 / 2 0 0 4 5
Page 1 and 2: 23 September 2004 DANMARKS DOMSTOLE
Page 3: Af professor, dr.jur. Jens Peter Ch
Page 7 and 8: Liv i værdierne I Domstolsstyrelse
Page 9 and 10: It-medarbejder Marianne Nyled Jepse
Page 11 and 12: MENNESKERET Foto: POLFOTO Dommer ve
Page 13 and 14: ge kan det være vanskeligt at geno
Page 15 and 16: mere koordinerede teknikker til at
Page 17 and 18: Til det svarer Bendt Bendtsen: “J
Page 19 and 20: Foto: Mikkel Østergaard / BAM forb
Page 21 and 22: Overassistent Elise Black Jensen vi
Page 23 and 24: Foto: Mikkel Østergaard / BAM “

978-87-91123-88-7 - Domstolene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?