Download low-res pdf - Cowi

Alger
som
brændstof
fremtidens
Forsøg med alger viser, at de både kan rense spildevand, opsuge
CO2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende
lande på feltet, mener en forsker
Af Kathrine Schmeichel
Hvis politikere og investorer havde viljen, kunne man i
princippet lave flybrændstof af alger i morgen.
Det siger professor i bioteknologi og forsknings-
dekan på Aalborg Universitet Lene Lange, der ser en
stor fremtid i alger, fordi de kan udnyttes både som
føde, forureningsbekæmper og biodiesel.Hun forklarer:
„Nogle af verdens tusinde algetyper har i deres cellevægge
oliedråber, der til forveksling ligner flybrændstof
– som skal være energitæt, ikke må være for tungt og
skal kunne klare store kuldegrader. Problemet er, at udvindingsprocessen
endnu ikke er optimeret, hvilket gør
algebrændstof meget dyrere end de eksisterende fossile
brændstoffer på markedet.“
Selv om rentabiliteten ikke er god, mener hun, at
„alger har noget særligt at byde et fossilfrit
samfund“:
„Alger har et spændende potentiale,
da de både kan bruges som
værdifuldt kosttilskud, oprense
spildevand, opsuge CO2 og
producere biomasse. Det
smarte er, at alger lever af
CO2 fra luften – de kan især
lide røggas fra kraftværker
– og kan bruge næring fra
forurenet vand f.eks. fra
landbruget, hvorfor de kan
hjælpe os med to vigtige problemer. Desuden kan de
være med til at erstatte den brede vifte af produkter, der
i dag laves af fossil olie,“ siger hun og tilføjer:
„Men endnu er der kun meget få eksempler på algebioraffinaderier
i industriel storskala.“
Et af forsøgene – projektet Alge Innovation – findes
i Onsevig Klimapark og Søllested på Lolland, hvor
forskere fra tre universiteter i samarbejde med Lollands
Kommune kigger nærmere på, hvordan dyrkning af
mikroalger kan rense overflade- og spildevand, reducere
CO2-udslippet fra fjernevarmeværker og bidrage til biomasseproduktion
ved forædling af gylle.
Ifølge Lene Lange er der også flere steder i Danmark
igangsat initiativer, hvor man forsøger at udnytte
makroalger – tang – til både energi og kosttilskud.
Sukkertang og rødalger er blandt de mest lovende.
Algedyrkning på åbent hav
I april 2009 blev der på Lolland afholdt en international
forskerkonference om alger, som Lene Lange var involveret
i. En af visionerne for algedyrkning, som blev præsenteret,
var, at algerne skal dyrkes i bassiner mellem
havvindmøller, da møllerne kan levere strøm til udvinding
af biomasse, samtidig med at de udgør en fast forankring
for bassinerne. Fordelen, ved at algerne dyrkes
i havet, er, at de ikke optager landbrugsjord.
Algerne vokser dog ikke ind i himlen lige med det
samme, da der er flere barrierer for en rentabel udnyttelse.
„Det vil kræve stor ingeniørkunst at få vandet ud
af algesumpen, da det kræver megen energi at få en
koncentreret biomasse, man kan udvinde energi fra,“
siger Lene Lange og fortsætter:
„Det smarte er, at alger
lever af CO2 fra luften“
Lene Lange, professor og forskningsdekan. Aalborg Universitet
Illustration: Toril Bækmark
32 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 33