Samlet præsentation sohold - LRØ
Samlet præsentation sohold - LRØ
Samlet præsentation sohold - LRØ
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Svinekongres<br />
28. Marts 2011<br />
Tema: Sohold
Rode Rode – besk beskæftigelses<br />
besk ftigelses-<br />
materialer materialer til til til ssøer.<br />
s er.<br />
v. Laust Skou, <strong>LRØ</strong>
Beskæftigelses- og rodemateriale<br />
Lovgivning.<br />
Drægtige søer og gylte skal have permanent<br />
adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller<br />
andet manipulerbart materiale, der kan opfylde<br />
deres behov for beskæftigelses- og<br />
rodemateriale.<br />
…alle svin, skal have permanent adgang til en<br />
tilstrækkelig mængde halm eller andet<br />
manipulerbart materiale, der kan opfylde deres<br />
behov for beskæftigelses- og rodemateriale.<br />
Dato nye<br />
stalde<br />
15.5.2003<br />
Dato alle<br />
stalde<br />
1.1.2013<br />
15.5.2003
Bemærkninger<br />
» Polte og orner i alle stalde (eksisterende og nye)<br />
skal have permanent adgangtil halm eller andet<br />
manipulerbart materiale gældende fra 15.5.2003.<br />
» I eksisterende stalde til gylte og søer skal kravet<br />
om halm eller andet manipulerbart materiale først<br />
være opfyldt 1.1.2013.<br />
» I nye stalde til gylte og søer (herunder løbe-,<br />
drægtigheds- og farestalde) skal der tildeles halm<br />
eller andet manipulerbart materiale gældende fra<br />
15.5.2003.<br />
» I stalde til drægtige søer og gylte hvor der<br />
tildeles halm som strøelse på det faste eller<br />
drænede gulv opfyldes kravet om<br />
beskæftigelses- og rodemateriale allerede.
Fra 01.01.2013<br />
• For ikke-drægtige søer og gylte finder<br />
bestemmelserne om beskæftigelses- og<br />
rodemateriale i lov om indendørs hold af<br />
drægtige søer og gylte tilsvarende<br />
anvendelse.
Gulvudformning<br />
• Dato nye stalde 15.5.2003<br />
• Dato alle stalde 1.1.2013<br />
• I aflastningsstier og når gylte og drægtige<br />
søer holdes i løsdrift skal mindst 1,3 m² pr.<br />
so og 0,95 m² pr. gylt være et<br />
sammenhængende areal med fast eller<br />
drænet gulv, eller en kombination heraf og<br />
med strøelse. (opfylder krav til<br />
rode/beskæftigelsesmateriale)
Bemærkninger.<br />
Drænet gulv defineres som fast gulv med maks. 10 pct.<br />
åbningsareal.<br />
Drænet gulv sidestilles derfor med fast gulv - dvs. det er en del af<br />
lejet hvor der skal tildeles strøelse.<br />
Åbningerne i et drænet gulv skal være jævnt fordelt.<br />
Arealet med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf skal<br />
være sammenhængende.<br />
Areal med fast eller drænet gulv mellem æde-/hvilebokse (frit<br />
tilgængelige og med en bredde på min. 60 cm ekskl.<br />
adskillelse) kan medregnes til det sammenhængende areali det<br />
om fang der tildeles strøelse.
Anbefalet fordeling af<br />
gulvtyper
Tildeling af strøelse, rode- og<br />
beskæftigelsesmateriale og mættende<br />
foder<br />
Drægtige søer: 70-100<br />
kg/stiplads/år (strøelse)
Halmhæk<br />
Reb - ligger på gulvet<br />
Reb - ligger ikke på gulvet<br />
Strøelse - tildelt på gulvet<br />
Halm mv. i blokke - ligger på<br />
gulvet<br />
Træklodser/grene - ligger på<br />
gulvet<br />
Træklodser/grene - ligger<br />
ikke på gulvet<br />
Dybstrøelse<br />
Tørfoder i automat<br />
Blokke - tildelt i automat<br />
Klassificering iflg.<br />
vejledningen<br />
Rodemateri<br />
ale<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
Beskæftigelsesmate<br />
riale<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
Behov for<br />
supplering<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X
Beskæftigelses- og rodematerialer<br />
”Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde<br />
beskæftigelses- og rodemateriale”
Poltestyring<br />
v. Jes Klausen
Hvorfor ?<br />
• Forventning om 6 læg ?<br />
• Hvorfor udsættes 50% efter 1. og 2. læg ?<br />
• Polte med dårlige ben bliver ikke bedre af<br />
at blive større !<br />
• osv.<br />
• Løb kun polte der holder !
Poltestyring<br />
• Antal (Indkøb – egne polte)<br />
• Karantænestald/poltestald: smitte/afgasning.<br />
• Fodring<br />
• Vaccinationer<br />
• Flytning: alder – kg<br />
• Brunststyring<br />
• Flushing<br />
• Løbning
• Der løbes polte<br />
• Der fødes grise<br />
Hvad går godt ?<br />
• I gennemsnit går det ikke galt
Hvad går galt ?<br />
• Kun en mand har overblikket<br />
• Weekendløbninger foregår tilfældigt<br />
• Ingen socialisering<br />
• Ingen flushing<br />
• Løbninger ikke planlagt<br />
• For mange løbes i 1. brunst<br />
• Der udsættes 30-40% efter 1.+2. læg<br />
• Der løbes gamle søer …
• Socialisering<br />
• Træning<br />
Poltestyring - nyt<br />
• Fra ”kaos” til ”overblik for alle”
Overblik<br />
• Alle kender poltestyringen<br />
• Alle kan løbe polte<br />
• Poltene er trænet og socialiseret<br />
• Der flushes og løbes i 2. brunst
Resultat<br />
• 12,5 til 14,5-15,0 levendefødte i 1. læg<br />
• 40-50% til 10-20% udsatte efter 1.+2. læg.<br />
• 25% til 18% 1. lægssøer<br />
• Gevinst: tilfredshed og +3-500 kr./årsso
Besætning uden styring
Besætning med styring
Rolige og gode dyr producerer<br />
bedst !
Konklusioner<br />
• Vi skal træne og socialisere poltene for at<br />
øge deres holdbarhed som søer<br />
• Der skal være en klar og synlig strategi<br />
• Dyr/mennesker skal også lære at omgås<br />
• Der er én løsning pr. besætning
Farestalden<br />
Farestalden<br />
på<br />
Action Action Cards<br />
Cards<br />
v. Rådgivningschef<br />
Per Knudsen
Arbejdsplaner/instruktioner<br />
• Arbejdsplaner/instruktioner<br />
• Er vigtige<br />
• Skal være let forståelige<br />
• Korte<br />
• Der er 29 håndbogsblade i farestaldsmanualen<br />
• Risiko<br />
• Ikke forstået af alle<br />
• For lange/for meget – bruges ikke
Udfordringer<br />
• Vi har ofte flere nationaliteter ansat på<br />
samme bedrift<br />
• Instruktioner skal være entydige for alle<br />
• De skal være der hvor de skal bruges –<br />
ellers bruges de ikke
Billeder frem for tekst<br />
• Lettere at forstå en<br />
graf eller et billede<br />
frem for en tekst<br />
• Lettere at<br />
kommunikere på<br />
tværs af forskellige<br />
sprog<br />
+<br />
OK
Skip next feeding<br />
Action Card<br />
– Fodring søer farestald<br />
OK<br />
Too clean<br />
- raise with 0,5 litre<br />
Skip next feeding<br />
- reduce with 0,5 litre
+<br />
÷<br />
Action Card - Ammeso<br />
• Bør være en 1. - 2. lægsso.<br />
• Er en 2-trins ammeso, der har<br />
faret for 4 - 8 dage siden<br />
• Er i godt huld<br />
• Har passet sine egne grise<br />
godt<br />
• Modtager ikke flere grise, end<br />
den har afleveret<br />
• Ammegrisene har fået råmælk<br />
og er levedygtige<br />
• Ammesoen flyttes til grisene<br />
• So accepterer ikke grisene
÷ = Rengøring straks<br />
OK = I orden<br />
Acion Card<br />
- Vandforsyning smågrise<br />
÷<br />
OK
Hvornår er billeder egnede<br />
• Når det illustrerer det<br />
man ønsker – grænsen<br />
for hvornår en handling<br />
skal sættes ind/ændres<br />
• Billeder kan i mange<br />
tilfælde erstatte meget<br />
tekst<br />
• Laminerede billeder med<br />
de 3-5 vigtigste Acion<br />
Cards kan haves i<br />
lommen
Acion Card<br />
• Kort tekst kombineret<br />
med relevante billeder<br />
er ofte en bedre<br />
instruktion end for<br />
meget tekst<br />
• Tænk instruktioner i<br />
billeder
Farestalden/alle stalde<br />
• Action Card/visuel (kortfattet) instruktion<br />
kan bruges i alle staldafsnit<br />
• Fare-, løbe-, drægtigheds-, fravænnings-,<br />
slagtesvine- og poltestald
Farestald, de 3 kritiske døgn<br />
v. Anders P. Andersen
Dag -1<br />
• Er soen klar eller stresset?
Dag -1<br />
• Er hun sulten eller har hun nok energi?
Dag 0<br />
• Er der larm eller ro i stalden?
Dag 0<br />
• Bliver der ydet nok eller for meget<br />
faringshjælp?
Dag 0<br />
• Hvad er splitamning?
Dag 0<br />
• Hvad er mindste hold?
Dag 1<br />
• Er soen frisk eller ej?
Dag 1<br />
• Pas soen så passer hun grisene!!
Effektiv inseminering<br />
Jes Klausen<br />
<strong>LRØ</strong> - Svinekongres
Inseminering<br />
• Det er det samme arbejde, men …..<br />
• Vi begyndte at inseminere i 80’erne<br />
• Svenskerne lærte os AHA-løbningerne i<br />
90’erne<br />
• Vi opsatte 5 punktsplanen i 2003. Human<br />
stimulering.<br />
• Vi afprøver variationer af løbeteknik.
Hunkønsorganernes anatomi<br />
Foto: Hanne Holm
Hunkønsorganernes anatomi<br />
Børhorn<br />
Børkrop<br />
Børhals<br />
Æggestokke<br />
Foto: Hanne Holm
Hunkønsorganernes anatomi<br />
Børkrop<br />
Børhals<br />
Æggestokke i bughindepose<br />
Foto: Hanne Holm
Hunkønsorganernes anatomi<br />
Æggestok<br />
Æggeledertragt<br />
Æggeleder<br />
Børhorn<br />
Foto: Hanne Holm
-12 timer<br />
Æggestok<br />
Æggeledertragt<br />
Sædcellernes vej<br />
Æggeleder<br />
Sæddepot<br />
Børhorn<br />
Foto: Hanne Holm
Effekt af human stimulering<br />
Standard<br />
stimulering<br />
Udvidet<br />
stimulering,<br />
1 min.<br />
Farings procent<br />
83,4<br />
89,3<br />
Total fødte /<br />
kuld<br />
14,6<br />
14,6<br />
VSP medd. 614, 2003.
Inseminering<br />
• Hvornår er en so klar til inseminering ?<br />
→ Efter gennemførsel af 5 punktsplanen.<br />
→ Ornen foran soen<br />
– Stød i flanken med hånd eller knæ<br />
– Løft i lyskefolden<br />
– Stød under kønsåbningen<br />
– Krydsgreb<br />
– Rideprøve<br />
• KLAR til inseminering
Udvikling = dovenskab
Bagage-strop
Seneste afprøvning
Nyt VSP forsøg<br />
• Reduceret stimulering<br />
– Almindelig stimulering (5 pkt. plan) + sidde på<br />
soen under inseminering<br />
– Almindelig stimulering (5 pkt. plan) + ikke<br />
sidde på soen under inseminering
Farings%<br />
4832 søer<br />
Besætn. 1<br />
Besætn. 2<br />
Besætn. 3.<br />
Besætn. 4.<br />
Reduceret stimulering<br />
Normal<br />
stimulering<br />
93,1<br />
88,4<br />
94,1<br />
91,1a<br />
Reduceret<br />
stimulering<br />
92,7<br />
91,1<br />
93,9<br />
87,7b<br />
VSP medd. 887, 2010.
Fremtid = Forskellig håndtering<br />
• Søer der bare står af sig selv når ornen<br />
kommer foran.<br />
• Søer der let kan stimuleres op til stående<br />
brunst.<br />
• Søer der vanskeligt kan stimuleres til<br />
stående brunst.
Sohold i superligaen- hvad skal der til !<br />
<strong>LRØ</strong> svinekongres 28/3 - 2011<br />
Svinefagdyrlæge<br />
Hans Bundgaard<br />
www.porcus.dk
Baggrund<br />
I Porcus Svinefagdyrlæger & Agronomer har vi siden<br />
juni 2009 kørt et rådgivnings koncept som hedder<br />
”Fokus 35 grise pr. årsso”.<br />
Igennem det første år er der foretaget intensiv<br />
rådgivning i 11 grupper med 78 besætninger (i alt<br />
ca. 55.000 søer, ca. 700 søer/deltager).
• Dobbelt op !<br />
Rykker det ?!<br />
• Besætningerne er i gennemsnit rykket mere<br />
end dobbelt så meget på antallet af<br />
fravænnede grise pr. årsso som<br />
landsgennemsnittet i samme periode.
De fleste er blevet bedre…
Kort beskrivelse af hvad vi gør<br />
• Alle besætningerne bliver fordelt i grupper.<br />
• Hver af vores dyrlæger har en eller to grupper.<br />
• Der afholdes 4 årlige undervisningsdage, der er indtil<br />
nu afholdt 8.<br />
• Gratis kurser til alle ejere og ansatte.<br />
• Som regel en ekstern foredragsholder!<br />
• Åbent forum til fri diskussion.<br />
• Dataopsamling, follow-up, handlingsplaner og<br />
interventioner og meget mere...
Hvad skal der til….efter min mening<br />
• Engageret farestaldsteam.<br />
• Veluddannet og arbejder sammen
Hvad skal der til….efter min mening<br />
• 3 daglige fodringer i farestald. Den sidste nok<br />
efter kl. 18<br />
• Splitmalkning min. 2 gange. Vær sikker på at<br />
de små grise får råmælk<br />
• Koråmælk 1 gang til de mindste. (10 – 15 ml)<br />
• Tæl patter
Hvad skal der til….efter min mening<br />
• Søerne skal være i ordentlig huld. Typisk for<br />
mange tynde eller fede søer.
Hvad skal der til… efter min mening<br />
• Hvad sænker præstationen….<br />
• Helseprofiler – eks jern, E vitamin, Selen,<br />
Influenza, Glæsser m.m<br />
• Mavesårs USK
Hvad skal der til….efter min mening<br />
• Hundehuller og sørg for optimalt klima<br />
• Baglåger ind og baglåger ud
Hvad skal der til….efter min mening<br />
• Ammesøer skal fungere !<br />
• Totrins<br />
• Få lavet det rettidigt
Hvad skal der til….efter min mening<br />
Opfølgning - opfølgning
Dødsårsager 0 - 3
Dødsårsager dag 4 - 12
Dødsårsager
Tarmbrand type A - få styr på det !<br />
• Grisene er ofte næsten “født” med diarre.<br />
• Tynd, gulligt diarre.<br />
• Dødelighed op til 30 %.<br />
• BU med resistens
Håndtering<br />
• Manglende eller dårlig effekt af antibiotika<br />
behandling. Ofte ny bakteriologisk<br />
undersøgelse.<br />
• Vaccination/gødningsimmunisering
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
% døde<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Case<br />
Procent døde pattegrise<br />
Behandling<br />
påbegyndt<br />
ugenr28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52<br />
Ugenumre
Reproduktion<br />
• Løbning af polte i 2 eller 3 brunst
• Få styr på leptospira<br />
Reproduktion
Take home message på vej mod de 35<br />
• Opbyg det rigtige team !<br />
• Få styr på dødelighed. Arbejdsrutiner.<br />
• Reproduktionen skal fungere (over 90 % i<br />
faringsprocent)<br />
• Poltene skal være i orden<br />
• Opfølgning !!
Vindermentalitet skal frem…
Tak for opmærksomheden !<br />
Spørgsmål ?
Sod Sodødelighed Sod delighed delighed og 35 grise<br />
pr. pr. årsso rsso<br />
v. Rådgivningschef Per Knudsen
• Soliv<br />
• Årsager til høj<br />
sodødelighed<br />
• Resultater<br />
• DB-tjek<br />
• Sammenhæng mellem<br />
resultater og<br />
sodødelighed<br />
Sodødelighed
Årsager til høj sodødelighed<br />
• Huld og fodring<br />
• Manglende individuel<br />
fodring<br />
• For sen udtagning af<br />
svage, dårligt gående og<br />
syge søer<br />
• Ikke fast skridsikkert gulv<br />
i farestalden<br />
• Polte<br />
• Fodring/huld<br />
• Gulvtype/belægning<br />
• Socialisering
Resultater<br />
• Effekten af 1 sparet død so var ca. 7.000 kr. incl.<br />
følgevirkninger<br />
• Dvs. for hver % reduktion i en besætning med<br />
1.000 søer hæves DB med 70.000 kr. årligt
Produktionsresultater<br />
• Høje produktionsresultater<br />
forudsætter:<br />
• Lav sodødelighed (5-8%)<br />
• God reproduktion (max. 10<br />
spildfoderdage)<br />
• Lav pattegrise dødelighed<br />
(max. 10%)<br />
Levendefødte/kuld<br />
15,0<br />
16,0<br />
17,0<br />
Levendefødte/kuld<br />
15,0<br />
16,0<br />
17,0<br />
Kuld/årsso<br />
2,34<br />
2,34<br />
2,34<br />
Kuld/årsso<br />
2,37<br />
2,37<br />
2,37<br />
Frav.<br />
Grise/årsso<br />
31,6<br />
33,7<br />
35,8<br />
Frav.<br />
Grise/årsso<br />
32,7<br />
34,9<br />
37,0
DB-tjek<br />
- Sammenhæng mellem resultater og sodødelighed
DB-tjek<br />
- Sammenhæng mellen resultater og sodødelighed<br />
Grise pr. årsso<br />
36<br />
34<br />
32<br />
30<br />
28<br />
26<br />
24<br />
2. halvår 2010<br />
Grise/årsso og dødelighed<br />
0 5 10 15 20 25<br />
Pct. Døde af årssøer
Sodødelighed og effektivitet<br />
• Lav sodødelighed<br />
medfører<br />
• Lavere stressniveau<br />
blandt søer<br />
• Færre spildfoderdage<br />
• Højere kuldstørrelse<br />
• Bedre malkeevne<br />
• Højere<br />
fravænningsvægt
Konklusion<br />
• Lav en handlingsplan til reduktion af<br />
sodødeligheden<br />
• Der er rigtig god økonomi i en lav sodødelighed
Sektionering Sektionering i i praksis<br />
praksis<br />
v. v. svinekonsulent<br />
svinekonsulent<br />
Laust Laust Skou<br />
Skou<br />
LR <strong>LRØ</strong> LR<br />
Hvordan kan det gennemføres ?<br />
Hvad koster sektioneringen ?<br />
Giver investeringen et afkast ?
Sektionering af farestalde<br />
1. Fysisk opdeling af staldene<br />
eller<br />
2. Holddrift så antal faringer pr. hold passer<br />
med de stalde der findes<br />
men ofte<br />
3. En kombination af sektionering og<br />
holddrift
Sektionering af farestalde<br />
• Tætte adskillelser mellem sektioner<br />
Vurder følgende:<br />
• Rammer det påtænkte skillerum et vindue eller<br />
en vægventil ?<br />
• Bliver der en udsugningsenhed pr. sektion ?<br />
• Kan adskillelse i gyllekanal foretages ?<br />
En gyllekanal uden udslusning er håbløst.<br />
• Hvor effektiv bliver sektioneringen ? (går fra<br />
sektion til sektion, eller fra en central gang ind i<br />
sektionen).
Holddrift<br />
For holddrift gælder (flere ugers drift)<br />
• De der har holddrift vil ikke undvære !<br />
• De der ikke har er meget skeptiske !<br />
Holddriftsystemer der kan bruges.<br />
Antal Antal Uger mell. Alder v.<br />
hold farestalde holdene. fravænning<br />
7 2 3 5<br />
8 2 2-3 4 (5)<br />
11 3 2 5<br />
14 3 1½ 4<br />
Udfordringer:<br />
Løbeafdeling skal passe til holdstørrelsen.<br />
Smågrisesektioner skal passe til holdstørrelsen
•Eksempel 1<br />
•12 stier<br />
•12 stier<br />
•12 stier<br />
•12 stier<br />
•12 stier<br />
•84 stier<br />
•6 stier<br />
•30 stier<br />
•12 stier<br />
•12 stier<br />
•Farestald 700 søer<br />
•204 farestier<br />
•Ugedrift =<br />
•Behov for<br />
•5 sektioner
•Eksempel 1<br />
•42 stier<br />
•36 stier<br />
•44 stier<br />
•40 stier<br />
•42 stier
• Et skøn:<br />
Forventet effekt af<br />
sektionering<br />
• - 2 % døde i klimastalde 100.000 kr./år<br />
• + 2 kg afgangsvægt (40 g/dag) 110.000 kr./år<br />
• + 25 kr. pr. prod. på Beringvej 75.000 kr./år<br />
• - medicin ? ? kr./år<br />
• Minimum 285.000 kr./år<br />
• Men det kan være det dobbelte.
•Eksempel 2<br />
•400 søer 2 ugers holddrift<br />
•5 ugers fravænning<br />
•35 faringer pr. hold<br />
•Behov<br />
•3 sektioner a ca. 40 stier<br />
•54<br />
farestier<br />
61 farestier
Kan stalden sektioneres ?<br />
• Vi skal have 3 sektioner til 2 ugers drift<br />
• Kræver 2 skillevægge på langs / tværs ?<br />
• Døre mellem sektionerne<br />
• Besværligt, dyrt, ikke optimal adskillelse<br />
• Alternativ ?<br />
• Holddrift med 8 <strong>sohold</strong> (ingen investering)<br />
• Krav om 2 farestalde (er opfyldt)<br />
• Løbeafdeling og smågrisestalde - OK
Svar på spørgsmål<br />
• Der er ikke 2 ens staldanlæg til svin i DK<br />
men de fleste vil kunne sektioneres.<br />
• Der er ingen helt fast model for<br />
sektionering, og derfor ingen fast pris.<br />
• For en gevinst på +1 kr./gris kan der<br />
investeres for 300 kr./so.<br />
• Man skal forvente et krav om en hurtig<br />
tilbagebetaling på 2 år.
Arbejdsplanlægning<br />
v. svinekonsulent<br />
Anders P. Andersen
Arbejdsplanlægning<br />
• Hvad der sparet er tjent – alle skridt tæller!
O-løb i stalden
Change language