Samlet præsentation sohold - LRØ

lro.dk

Samlet præsentation sohold - LRØ

Svinekongres

28. Marts 2011

Tema: Sohold


Rode Rode – besk beskæftigelses

besk ftigelses-

materialer materialer til til til ssøer.

s er.

v. Laust Skou, LRØ


Beskæftigelses- og rodemateriale

Lovgivning.

Drægtige søer og gylte skal have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller

andet manipulerbart materiale, der kan opfylde

deres behov for beskæftigelses- og

rodemateriale.

…alle svin, skal have permanent adgang til en

tilstrækkelig mængde halm eller andet

manipulerbart materiale, der kan opfylde deres

behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Dato nye

stalde

15.5.2003

Dato alle

stalde

1.1.2013

15.5.2003


Bemærkninger

» Polte og orner i alle stalde (eksisterende og nye)

skal have permanent adgangtil halm eller andet

manipulerbart materiale gældende fra 15.5.2003.

» I eksisterende stalde til gylte og søer skal kravet

om halm eller andet manipulerbart materiale først

være opfyldt 1.1.2013.

» I nye stalde til gylte og søer (herunder løbe-,

drægtigheds- og farestalde) skal der tildeles halm

eller andet manipulerbart materiale gældende fra

15.5.2003.

» I stalde til drægtige søer og gylte hvor der

tildeles halm som strøelse på det faste eller

drænede gulv opfyldes kravet om

beskæftigelses- og rodemateriale allerede.


Fra 01.01.2013

• For ikke-drægtige søer og gylte finder

bestemmelserne om beskæftigelses- og

rodemateriale i lov om indendørs hold af

drægtige søer og gylte tilsvarende

anvendelse.


Gulvudformning

• Dato nye stalde 15.5.2003

• Dato alle stalde 1.1.2013

• I aflastningsstier og når gylte og drægtige

søer holdes i løsdrift skal mindst 1,3 m² pr.

so og 0,95 m² pr. gylt være et

sammenhængende areal med fast eller

drænet gulv, eller en kombination heraf og

med strøelse. (opfylder krav til

rode/beskæftigelsesmateriale)


Bemærkninger.

Drænet gulv defineres som fast gulv med maks. 10 pct.

åbningsareal.

Drænet gulv sidestilles derfor med fast gulv - dvs. det er en del af

lejet hvor der skal tildeles strøelse.

Åbningerne i et drænet gulv skal være jævnt fordelt.

Arealet med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf skal

være sammenhængende.

Areal med fast eller drænet gulv mellem æde-/hvilebokse (frit

tilgængelige og med en bredde på min. 60 cm ekskl.

adskillelse) kan medregnes til det sammenhængende areali det

om fang der tildeles strøelse.


Anbefalet fordeling af

gulvtyper


Tildeling af strøelse, rode- og

beskæftigelsesmateriale og mættende

foder

Drægtige søer: 70-100

kg/stiplads/år (strøelse)


Halmhæk

Reb - ligger på gulvet

Reb - ligger ikke på gulvet

Strøelse - tildelt på gulvet

Halm mv. i blokke - ligger på

gulvet

Træklodser/grene - ligger på

gulvet

Træklodser/grene - ligger

ikke på gulvet

Dybstrøelse

Tørfoder i automat

Blokke - tildelt i automat

Klassificering iflg.

vejledningen

Rodemateri

ale

X

X

X

X

X

X

X

Beskæftigelsesmate

riale

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Behov for

supplering

X

X

X

X


Beskæftigelses- og rodematerialer

”Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde

beskæftigelses- og rodemateriale”


Poltestyring

v. Jes Klausen


Hvorfor ?

• Forventning om 6 læg ?

• Hvorfor udsættes 50% efter 1. og 2. læg ?

• Polte med dårlige ben bliver ikke bedre af

at blive større !

• osv.

• Løb kun polte der holder !


Poltestyring

• Antal (Indkøb – egne polte)

• Karantænestald/poltestald: smitte/afgasning.

• Fodring

• Vaccinationer

• Flytning: alder – kg

• Brunststyring

• Flushing

• Løbning


• Der løbes polte

• Der fødes grise

Hvad går godt ?

• I gennemsnit går det ikke galt


Hvad går galt ?

• Kun en mand har overblikket

• Weekendløbninger foregår tilfældigt

• Ingen socialisering

• Ingen flushing

• Løbninger ikke planlagt

• For mange løbes i 1. brunst

• Der udsættes 30-40% efter 1.+2. læg

• Der løbes gamle søer …


• Socialisering

• Træning

Poltestyring - nyt

• Fra ”kaos” til ”overblik for alle”


Overblik

• Alle kender poltestyringen

• Alle kan løbe polte

• Poltene er trænet og socialiseret

• Der flushes og løbes i 2. brunst


Resultat

• 12,5 til 14,5-15,0 levendefødte i 1. læg

• 40-50% til 10-20% udsatte efter 1.+2. læg.

• 25% til 18% 1. lægssøer

• Gevinst: tilfredshed og +3-500 kr./årsso


Besætning uden styring


Besætning med styring


Rolige og gode dyr producerer

bedst !


Konklusioner

• Vi skal træne og socialisere poltene for at

øge deres holdbarhed som søer

• Der skal være en klar og synlig strategi

• Dyr/mennesker skal også lære at omgås

• Der er én løsning pr. besætning


Farestalden

Farestalden


Action Action Cards

Cards

v. Rådgivningschef

Per Knudsen


Arbejdsplaner/instruktioner

• Arbejdsplaner/instruktioner

• Er vigtige

• Skal være let forståelige

• Korte

• Der er 29 håndbogsblade i farestaldsmanualen

• Risiko

• Ikke forstået af alle

• For lange/for meget – bruges ikke


Udfordringer

• Vi har ofte flere nationaliteter ansat på

samme bedrift

• Instruktioner skal være entydige for alle

• De skal være der hvor de skal bruges –

ellers bruges de ikke


Billeder frem for tekst

• Lettere at forstå en

graf eller et billede

frem for en tekst

• Lettere at

kommunikere på

tværs af forskellige

sprog

+

OK


Skip next feeding

Action Card

– Fodring søer farestald

OK

Too clean

- raise with 0,5 litre

Skip next feeding

- reduce with 0,5 litre


+

÷

Action Card - Ammeso

• Bør være en 1. - 2. lægsso.

• Er en 2-trins ammeso, der har

faret for 4 - 8 dage siden

• Er i godt huld

• Har passet sine egne grise

godt

• Modtager ikke flere grise, end

den har afleveret

• Ammegrisene har fået råmælk

og er levedygtige

• Ammesoen flyttes til grisene

• So accepterer ikke grisene


÷ = Rengøring straks

OK = I orden

Acion Card

- Vandforsyning smågrise

÷

OK


Hvornår er billeder egnede

• Når det illustrerer det

man ønsker – grænsen

for hvornår en handling

skal sættes ind/ændres

• Billeder kan i mange

tilfælde erstatte meget

tekst

• Laminerede billeder med

de 3-5 vigtigste Acion

Cards kan haves i

lommen


Acion Card

• Kort tekst kombineret

med relevante billeder

er ofte en bedre

instruktion end for

meget tekst

• Tænk instruktioner i

billeder


Farestalden/alle stalde

• Action Card/visuel (kortfattet) instruktion

kan bruges i alle staldafsnit

• Fare-, løbe-, drægtigheds-, fravænnings-,

slagtesvine- og poltestald


Farestald, de 3 kritiske døgn

v. Anders P. Andersen


Dag -1

• Er soen klar eller stresset?


Dag -1

• Er hun sulten eller har hun nok energi?


Dag 0

• Er der larm eller ro i stalden?


Dag 0

• Bliver der ydet nok eller for meget

faringshjælp?


Dag 0

• Hvad er splitamning?


Dag 0

• Hvad er mindste hold?


Dag 1

• Er soen frisk eller ej?


Dag 1

• Pas soen så passer hun grisene!!


Effektiv inseminering

Jes Klausen

LRØ - Svinekongres


Inseminering

• Det er det samme arbejde, men …..

• Vi begyndte at inseminere i 80’erne

• Svenskerne lærte os AHA-løbningerne i

90’erne

• Vi opsatte 5 punktsplanen i 2003. Human

stimulering.

• Vi afprøver variationer af løbeteknik.


Hunkønsorganernes anatomi

Foto: Hanne Holm


Hunkønsorganernes anatomi

Børhorn

Børkrop

Børhals

Æggestokke

Foto: Hanne Holm


Hunkønsorganernes anatomi

Børkrop

Børhals

Æggestokke i bughindepose

Foto: Hanne Holm


Hunkønsorganernes anatomi

Æggestok

Æggeledertragt

Æggeleder

Børhorn

Foto: Hanne Holm


-12 timer

Æggestok

Æggeledertragt

Sædcellernes vej

Æggeleder

Sæddepot

Børhorn

Foto: Hanne Holm


Effekt af human stimulering

Standard

stimulering

Udvidet

stimulering,

1 min.

Farings procent

83,4

89,3

Total fødte /

kuld

14,6

14,6

VSP medd. 614, 2003.


Inseminering

• Hvornår er en so klar til inseminering ?

→ Efter gennemførsel af 5 punktsplanen.

→ Ornen foran soen

– Stød i flanken med hånd eller knæ

– Løft i lyskefolden

– Stød under kønsåbningen

– Krydsgreb

– Rideprøve

• KLAR til inseminering


Udvikling = dovenskab


Bagage-strop


Seneste afprøvning


Nyt VSP forsøg

• Reduceret stimulering

– Almindelig stimulering (5 pkt. plan) + sidde på

soen under inseminering

– Almindelig stimulering (5 pkt. plan) + ikke

sidde på soen under inseminering


Farings%

4832 søer

Besætn. 1

Besætn. 2

Besætn. 3.

Besætn. 4.

Reduceret stimulering

Normal

stimulering

93,1

88,4

94,1

91,1a

Reduceret

stimulering

92,7

91,1

93,9

87,7b

VSP medd. 887, 2010.


Fremtid = Forskellig håndtering

• Søer der bare står af sig selv når ornen

kommer foran.

• Søer der let kan stimuleres op til stående

brunst.

• Søer der vanskeligt kan stimuleres til

stående brunst.


Sohold i superligaen- hvad skal der til !

LRØ svinekongres 28/3 - 2011

Svinefagdyrlæge

Hans Bundgaard

www.porcus.dk


Baggrund

I Porcus Svinefagdyrlæger & Agronomer har vi siden

juni 2009 kørt et rådgivnings koncept som hedder

”Fokus 35 grise pr. årsso”.

Igennem det første år er der foretaget intensiv

rådgivning i 11 grupper med 78 besætninger (i alt

ca. 55.000 søer, ca. 700 søer/deltager).


• Dobbelt op !

Rykker det ?!

• Besætningerne er i gennemsnit rykket mere

end dobbelt så meget på antallet af

fravænnede grise pr. årsso som

landsgennemsnittet i samme periode.


De fleste er blevet bedre…


Kort beskrivelse af hvad vi gør

• Alle besætningerne bliver fordelt i grupper.

• Hver af vores dyrlæger har en eller to grupper.

• Der afholdes 4 årlige undervisningsdage, der er indtil

nu afholdt 8.

• Gratis kurser til alle ejere og ansatte.

• Som regel en ekstern foredragsholder!

• Åbent forum til fri diskussion.

• Dataopsamling, follow-up, handlingsplaner og

interventioner og meget mere...


Hvad skal der til….efter min mening

• Engageret farestaldsteam.

• Veluddannet og arbejder sammen


Hvad skal der til….efter min mening

• 3 daglige fodringer i farestald. Den sidste nok

efter kl. 18

• Splitmalkning min. 2 gange. Vær sikker på at

de små grise får råmælk

• Koråmælk 1 gang til de mindste. (10 – 15 ml)

• Tæl patter


Hvad skal der til….efter min mening

• Søerne skal være i ordentlig huld. Typisk for

mange tynde eller fede søer.


Hvad skal der til… efter min mening

• Hvad sænker præstationen….

• Helseprofiler – eks jern, E vitamin, Selen,

Influenza, Glæsser m.m

• Mavesårs USK


Hvad skal der til….efter min mening

• Hundehuller og sørg for optimalt klima

• Baglåger ind og baglåger ud


Hvad skal der til….efter min mening

• Ammesøer skal fungere !

• Totrins

• Få lavet det rettidigt


Hvad skal der til….efter min mening

Opfølgning - opfølgning


Dødsårsager 0 - 3


Dødsårsager dag 4 - 12


Dødsårsager


Tarmbrand type A - få styr på det !

• Grisene er ofte næsten “født” med diarre.

• Tynd, gulligt diarre.

• Dødelighed op til 30 %.

• BU med resistens


Håndtering

• Manglende eller dårlig effekt af antibiotika

behandling. Ofte ny bakteriologisk

undersøgelse.

• Vaccination/gødningsimmunisering


35

30

25

20

% døde

15

10

5

0

Case

Procent døde pattegrise

Behandling

påbegyndt

ugenr28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Ugenumre


Reproduktion

• Løbning af polte i 2 eller 3 brunst


• Få styr på leptospira

Reproduktion


Take home message på vej mod de 35

• Opbyg det rigtige team !

• Få styr på dødelighed. Arbejdsrutiner.

• Reproduktionen skal fungere (over 90 % i

faringsprocent)

• Poltene skal være i orden

• Opfølgning !!


Vindermentalitet skal frem…


Tak for opmærksomheden !

Spørgsmål ?


Sod Sodødelighed Sod delighed delighed og 35 grise

pr. pr. årsso rsso

v. Rådgivningschef Per Knudsen


• Soliv

• Årsager til høj

sodødelighed

• Resultater

• DB-tjek

• Sammenhæng mellem

resultater og

sodødelighed

Sodødelighed


Årsager til høj sodødelighed

• Huld og fodring

• Manglende individuel

fodring

• For sen udtagning af

svage, dårligt gående og

syge søer

• Ikke fast skridsikkert gulv

i farestalden

• Polte

• Fodring/huld

• Gulvtype/belægning

• Socialisering


Resultater

• Effekten af 1 sparet død so var ca. 7.000 kr. incl.

følgevirkninger

• Dvs. for hver % reduktion i en besætning med

1.000 søer hæves DB med 70.000 kr. årligt


Produktionsresultater

• Høje produktionsresultater

forudsætter:

• Lav sodødelighed (5-8%)

• God reproduktion (max. 10

spildfoderdage)

• Lav pattegrise dødelighed

(max. 10%)

Levendefødte/kuld

15,0

16,0

17,0

Levendefødte/kuld

15,0

16,0

17,0

Kuld/årsso

2,34

2,34

2,34

Kuld/årsso

2,37

2,37

2,37

Frav.

Grise/årsso

31,6

33,7

35,8

Frav.

Grise/årsso

32,7

34,9

37,0


DB-tjek

- Sammenhæng mellem resultater og sodødelighed


DB-tjek

- Sammenhæng mellen resultater og sodødelighed

Grise pr. årsso

36

34

32

30

28

26

24

2. halvår 2010

Grise/årsso og dødelighed

0 5 10 15 20 25

Pct. Døde af årssøer


Sodødelighed og effektivitet

• Lav sodødelighed

medfører

• Lavere stressniveau

blandt søer

• Færre spildfoderdage

• Højere kuldstørrelse

• Bedre malkeevne

• Højere

fravænningsvægt


Konklusion

• Lav en handlingsplan til reduktion af

sodødeligheden

• Der er rigtig god økonomi i en lav sodødelighed


Sektionering Sektionering i i praksis

praksis

v. v. svinekonsulent

svinekonsulent

Laust Laust Skou

Skou

LR LRØ LR

Hvordan kan det gennemføres ?

Hvad koster sektioneringen ?

Giver investeringen et afkast ?


Sektionering af farestalde

1. Fysisk opdeling af staldene

eller

2. Holddrift så antal faringer pr. hold passer

med de stalde der findes

men ofte

3. En kombination af sektionering og

holddrift


Sektionering af farestalde

• Tætte adskillelser mellem sektioner

Vurder følgende:

• Rammer det påtænkte skillerum et vindue eller

en vægventil ?

• Bliver der en udsugningsenhed pr. sektion ?

• Kan adskillelse i gyllekanal foretages ?

En gyllekanal uden udslusning er håbløst.

• Hvor effektiv bliver sektioneringen ? (går fra

sektion til sektion, eller fra en central gang ind i

sektionen).


Holddrift

For holddrift gælder (flere ugers drift)

• De der har holddrift vil ikke undvære !

• De der ikke har er meget skeptiske !

Holddriftsystemer der kan bruges.

Antal Antal Uger mell. Alder v.

hold farestalde holdene. fravænning

7 2 3 5

8 2 2-3 4 (5)

11 3 2 5

14 3 1½ 4

Udfordringer:

Løbeafdeling skal passe til holdstørrelsen.

Smågrisesektioner skal passe til holdstørrelsen


•Eksempel 1

•12 stier

•12 stier

•12 stier

•12 stier

•12 stier

•84 stier

•6 stier

•30 stier

•12 stier

•12 stier

•Farestald 700 søer

•204 farestier

•Ugedrift =

•Behov for

•5 sektioner


•Eksempel 1

•42 stier

•36 stier

•44 stier

•40 stier

•42 stier


• Et skøn:

Forventet effekt af

sektionering

• - 2 % døde i klimastalde 100.000 kr./år

• + 2 kg afgangsvægt (40 g/dag) 110.000 kr./år

• + 25 kr. pr. prod. på Beringvej 75.000 kr./år

• - medicin ? ? kr./år

• Minimum 285.000 kr./år

• Men det kan være det dobbelte.


•Eksempel 2

•400 søer 2 ugers holddrift

•5 ugers fravænning

•35 faringer pr. hold

•Behov

•3 sektioner a ca. 40 stier

•54

farestier

61 farestier


Kan stalden sektioneres ?

• Vi skal have 3 sektioner til 2 ugers drift

• Kræver 2 skillevægge på langs / tværs ?

• Døre mellem sektionerne

• Besværligt, dyrt, ikke optimal adskillelse

• Alternativ ?

• Holddrift med 8 sohold (ingen investering)

• Krav om 2 farestalde (er opfyldt)

• Løbeafdeling og smågrisestalde - OK


Svar på spørgsmål

• Der er ikke 2 ens staldanlæg til svin i DK

men de fleste vil kunne sektioneres.

• Der er ingen helt fast model for

sektionering, og derfor ingen fast pris.

• For en gevinst på +1 kr./gris kan der

investeres for 300 kr./so.

• Man skal forvente et krav om en hurtig

tilbagebetaling på 2 år.


Arbejdsplanlægning

v. svinekonsulent

Anders P. Andersen


Arbejdsplanlægning

• Hvad der sparet er tjent – alle skridt tæller!


O-løb i stalden

More magazines by this user
Similar magazines