Samlet baggrundsmateriale - DR
Samlet baggrundsmateriale - DR
Samlet baggrundsmateriale - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
© SDU og <strong>DR</strong><br />
Produktion af de to atombomber<br />
Under Manhattanprojektet skulle forskerne blandt andet<br />
finde ud af, hvor stor en klump uran eller plutonium, der<br />
skulle bruges til at lave en atombombe. De skulle også<br />
finde ud af præcis, hvordan en kædereaktion starter.<br />
Det gør den, når man har en klump ren plutonium-239 eller<br />
ren uran-235, som er stor nok. Sådan en klump kalder<br />
man for ”en kritisk masse”.<br />
For at holde kædereaktionen i gang må de neutroner, der<br />
frigives ved fission, ikke forsvinde ud af klumpen.<br />
Og forskerne skulle samtidigt sikre sig, at de ikke startede kædereaktionen for tidligt. Så kunne<br />
bomben risikere at sprænge, før den var kastet ud af flyet og kommet tæt nok på jorden.<br />
Der blev arbejdet under et enormt tidspres. Det lykkedes forskerne at opfinde to forskellige ”opskrifter”<br />
på en atombombe. Begge bomber opfyldte kravet om ikke at gå af for tidligt, og neutronerne<br />
forsvandt ikke ud af klumpen med uran eller plutonium, når kædereaktionen først var startet.<br />
1. Uranbomben: Kanonrørs-bomben<br />
“Little boy”:<br />
4.000 gange så kraftig<br />
De største bomber under anden<br />
verdenskrig indeholdt fem ton af<br />
sprængstoffet TriNitroTrotyl – TNT.<br />
Omregner man energien i en af atombomberne<br />
fra Los Alamos, svarer bombernes<br />
sprængkræft til 20.000 ton TNT.<br />
De var altså 4.000 gange så kraftige som<br />
de stærkeste bomber, man hidtil havde<br />
kendt og brugt.<br />
KANONRØRET<br />
URAN (MÅL) URAN (PROJEKTIL) LILLE EKSPLOSION SOM<br />
AFFYRER ”URANPROJEKTILET”<br />
I ”Little Boy” brugte man uran-235. Her blev kædereaktionen startet ved et såkaldt ”kanonrørsprincip”.<br />
I kanonrørs-princippet har man skilt den uran-masse, der skal til for at starte en kædereaktion, i<br />
to dele. De to dele er placeret i hver sin ende af et rør. Når kædereaktionen så skal sættes i gang,<br />
skydes den ene uran-del gennem røret ned i den anden uran-del. Det foregår lidt på samme måde,<br />
som når en kugle skydes af sted i en kanon – deraf navnet ”kanonrør”.<br />
Når de to klumper uran støder sammen, bliver den samlede klump uran til en ”kritisk masse”. Kædereaktionen<br />
går i gang, og atombomben eksploderer.
Change language