Samlet baggrundsmateriale - DR

© SDU og DR
Forskerne kommer i tvivl
... og får dårlig samvittighed
Kan vi være det bekendt? At kaste et så frygteligt våben som
en atombombe? Det spørgsmål var begyndt at nage mange af
forskerne. Efter prøvesprængningen på Trinity Test Site i
Alomogordo-ørkenen havde de set, hvor voldsom bomben
egentlig var. Nu var tyskerne oven i købet kapituleret, og de
havde i øvrigt slet ikke nået at udvikle en atombombe.
Det var jo kapløbet med tyskerne, der havde drevet mange af
forskerne, og de mente ikke, at man uden videre kunne rette
bomberne mod Japan. Derfor skrev tre centrale forskere en rapport,
hvor de opfordrede til, at man ikke brugte atombomben i
krigen mod Japan. Det var Leo Szilard, James Franck og Eugene
Rabinowitch. Rapporten kom til at hedde ”Franck-rapporten”.
Her skrev forskerne blandt andet:
”... Det er ikke sikkert, at den amerikanske folkestemning ... vil
godkende, at vort land som det første indfører et så hensynsløst
middel til masseødelæggelse af menneskeliv ... De militære fordele
og det, at man kan spare amerikanske liv ved uden varsel
at bruge bomben mod Japan, kan måske opvejes af de efterfølgende
tab af tillid og den bølge af gru og afsky, der vil skylle
ind over resten af verden ... Ud fra det synspunkt kan det være
bedst at foretage en demonstration af det nye våben for øjnene
af repræsentanter for alle De Forenede Nationer i en ørken eller på en øde ø ...”
I 1913 offentliggjorde den danske fysiker
Niels Bohr en beskrivelse af atomets
struktur. Den har fået navnet
”Bohr-modellen”.
Under anden verdenskrig blev Niels
Bohr smuglet ud af landet. Han flyttede
til USA, hvor han kom til at arbejde på
Manhattanprojektet. Efter krigen blev han
ivrig fortaler for den fredelige udnyttelse
af atomenergi. Han mente også, at der
skulle være fuld åbenhed om den viden,
som de forskellige lande fik om for eksempel
atomvåben.
I juni 1945 blev der foretaget en afstemning blandt 150 forskere i Chicago. Forskerne skulle stemme
om, hvordan de mente, man skulle bruge bomben. Deres stemmer fordelte sig sådan:
23 mente, at man skulle sætte bomben ind, dér hvor den militært set – og mest effektivt – ville føre
til Japans kapitulation med minimale tab for USA.
69 stemte for en militær demonstration i Japan, som gav Japan mulighed for at kapitulere, før våbnet
blev brugt i sin fulde udstrækning.
39 mente, at man skulle foretage en teknisk demonstration i USA. Her kunne repræsentanter fra Japan
se virkningen af bomben, før våbnet blev brugt i Japan.
16 mente, at man skulle foretage en offentlig demonstration af våbnet, og at man slet ikke skulle anvende
bomben militært.
3 mente, at man skulle hemmeligholde det nye våben, og at man ikke skulle bruge det i denne krig.
Efter krigen sagde de fleste af de 69 forskere, at de havde stemt for en ”militær demonstration” – og
med det mente de, at bomben ikke skulle bruges mod civile mål.