Samlet baggrundsmateriale - DR

More documents

Recommendations

Info

© SDU og <strong>DR</strong> Det var blandt andet denne ”stopper”, som den danske atomfysiker Niels Bohr var med til at udvikle, efter at han kom til Los Alamos i 1944. ”Stopperen” havde også den fordel, at man kunne nøjes med mindre materiale af uran eller plutonium i bomben, fordi man effektivt kunne holde på neutronerne. Med ”stopperen” kunne man nøjes med cirka 15 kg uran-235 og cirka 5 kg plutonium-239. Tidsforløbet i en atombombeeksplosion Her får du en beskrivelse af, hvad der sker, lige når en atombombe sprænger. Tidslinien er i store træk den samme i både en uranbombe og en plutoniumbombe: Selve bomben aktiveres, når fissionsmaterialet sprænges sammen. Efter 20 mikrosekunder er kædereaktionen gået i gang, og den har nået et stadie, hvor den ikke kan stoppes. Efter 20,5 mikrosekunder standser kædereaktionen efter at have været effektiv i cirka 0,5 mikrosekunder. Temperaturen i centrum af bomben er oppe på 50 millioner grader celsius. Efter 21 mikrosekunder er der dannet en ildkugle med en temperatur på over 100.000 grader celsius i eksplosionsområdet. Efter 25 mikrosekunder er der dannet en trykbølge, som breder sig med en hastighed på cirka tre gange lydens hastighed (cirka 3.000 km/t). Efter 1 millisekund begynder ildkuglen at stige til vejrs. Bomben meldes klar I 1944 meddeler general Groves, at han kan have en bombe klar til sommeren 1945. Hvor hurtigt? 1 mikrosekund: 1/1.000.000 sekund. 1 millisekund: 1/1.000 sekund. En vaskemaskine drejer omkring 50 gange rundt i sekundet, når den centrifugerer. En kolibri kan slå op til 70 vingeslag pr. sekund. Efter 1 sekund er der dannet en paddehattesky, som er karakteristisk for en atombombe.
© SDU og <strong>DR</strong> Atombomben testes ... men ved forskerne reelt, hvad de har gang i? Det er tordenvejr i ørkenen, aftenen før verdens første atombombe skal testes; ikke de bedste betingelser for en prøvesprængning. Bomben er allerede delvist armeret og placeret i et højt tårn; den er faktisk i fare for at blive ramt af lynet. Presset på forskningsleder Robert Oppenheimer og den militære leder general Groves er massivt. Testen skal blive en succes. Chefmeteorologen Frank Hubbard advarer general Groves om, at det vil være ekstremt farligt at foretage en prøvesprængning under disse omstændigheder. Og kaptajn Nolan fra hærens lægekorps indskærper, at man har at gøre med dødelige mængder plutonium, og at man kun kender ganske lidt til konsekvenserne af et større udslip. Et uheld på testområdet kan gøre hundredvis af militærpersoner og forskere dødeligt syge med smertefulde strålingsforgiftninger. Kan atombomben få Jorden til at gå under? I bunkeren – et stykke væk fra tårnet – diskuterer forskerne et spørgsmål, som de endnu ikke har fundet det endelige svar på: Kan sprængningen antænde hele Jordens atmosfære? Fysikeren Edward Teller mener, at man kan risikere at starte en kædereaktion, som vil indhylle hele jordkloden i en ”sø” af ild. Men Oppenheimer minder forskerne om, at de allerede har beregnet, at det ikke er muligt. Regnen siler stadig ned, men Groves giver alligevel ordre til, at prøvesprængningen skal finde sted klokken 5:30 om morgenen. Den sidste nedtælling starter klokken 5:10. Robert Oppenheimer, som i forvejen er tynd, har tabt sig yderligere og vejer nu under 50 kg, og han befinder sig i en ekstrem stresset tilstand. Tordenvejret lægger sig, og himlen klarer op. En advarselsraket sendes til vejrs, og en sirene hyler. Ingen ved, hvad der venter. Da der er 45 sekunder til affyring, starter en ingeniør den automatiske nedtælling. Ét sekund tilbage – der er en sitrende stilhed – og så går bomben af. Verdens første atombombeeksplosion; 16.07.1945. © NARA Farlige doser 30 km væk Lederen af Manhattanprojektets medicinske forskning vidste, at det radioaktive udslip ved Trinity-testen var langt større end forventet. Det bekymrede ham temmelig meget. En familie, der boede 30 km fra teststedet, blev udsat for farlige doser stråling, fordi der var radioaktivt støv i luften. Forskerne og general Groves blev så bekymrede, at de tog ud for at undersøge, hvordan familien havde det. Men selvfølgelig uden at fortælle hvorfor. Øjenvidne fra Trinity-testen ”Hele landskabet blev oplyst af et blændende hvidt lys, hvis intensitet var mange gange kraftigere end middagssolen. Et halv minut efter selve eksplosionen nåede det voldsomme lufttryk os, og umiddelbart efter lød der en vedholdende og øresønderrivende torden, der virkede som om den varslede selve dommedag.” Man regnede med, at eksplosionens styrke svarede til 20.000 ton TNT. I en dynamitstang er der 50 g TNT. Så bomben svarede til 400.000.000 stænger dynamit. Eksplosionen kunne ses op til 300 km væk. Den var selvfølgelig svær at holde hemmelig, så man udsendte en pressemeddelelse om, at der var sprunget et ammunitionsdepot i luften.
Page 1 and 2: © SDU og DR Himlen blev flået i s
Page 3 and 4: © SDU og DR USA og anden verdenskr
Page 5 and 6: © SDU og DR Den 15. juni 1945 begy
Page 7 and 8: © SDU og DR Et nervepirrende kapl
Page 9 and 10: © SDU og DR Uranfission: n NEUTRON
Page 11 and 12: © SDU og DR ”Lille dreng” og
Page 13: © SDU og DR 2. Plutoniumbomben: Im
Page 17 and 18: © SDU og DR Tyskland kapitulerer .
Page 19 and 20: © SDU og DR Hvor kaster vi bomben?
Page 21 and 22: © SDU og DR Stråleskadede og forb
Page 23 and 24: © SDU og DR Efter atombomberne ...
Page 25 and 26: © SDU og DR erklærede Sovjetunion
Page 27 and 28: © SDU og DR December 1938: Otto Ha
Page 29 and 30: © SDU og DR Fra september 1944 til

Samlet baggrundsmateriale - DR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?