Samlet baggrundsmateriale - DR

© SDU og DR
Amerikanernes flådestation Pearl Harbor blev angrebet af japanske bombemaskiner;
07.12.1941. h NARA
Amerikanerne tvangsforflytter japanere
”Giftslangen er en giftslange,
hvor den end udruger sine æg.
På samme måde vil en japansk
amerikaner, født af japanske
forældre, vokse op som japaner
og ikke som amerikaner.”
Sådan skrev avisen Los Angeles
Times i 1942. Samme år gav
Franklin D. Roosevelt ordre til at
tvangsfjerne omkring 120.000
mennesker af japansk afstamning
fra staterne langs USA’s
vestkyst. Mange var ellers amerikanske
statsborgere, men det
hjalp dem ikke. Japanerne blev
anbragt i såkaldte interneringslejre
rundt om i USA. Her boede
de under kummerlige forhold. I
1944 trak præsidenten sin ordre
tilbage, og i slutningen af 1945
blev den sidste interneringslejr lukket.
I 1944 mente halvdelen af de amerikanske soldater, at alle
japanere skulle dræbes for at opnå fred. Det samme sagde mere
end én ud af otte civile amerikanere. Det viste en række meningsmålinger,
der blev foretaget i USA.
USA og England var ikke vilde med,
at Japan vandt mere og mere herredømme
over Asien, så USA og England
ønskede at bremse japanernes
erobringer. Derfor stoppede de blandt
andet for Japans forsyninger af olie.
For uden olie kunne Japan ikke føre
krig. Men denne blokade provokerede
japanerne, og de valgte at angribe
Pearl Harbor.
I tiden der fulgte kom stribevis af
amerikanere til at hade japanerne så
meget, at de helst så dem udslettet
fra verdenskortet. Angrebet på Pearl
Harbor var en af forklaringerne, men
Japan var også berygtet for sin håndtering
af krigsfanger. Mange fanger
– blandt andet amerikanere – døde af
sult, tortur og henrettelser.
Det var Tyskland, der startede anden verdenskrig,
og i begyndelsen var deres hær
meget stærk. Men senere vendte billedet.
Mod slutningen af 1944 stod det klart, at
Tyskland ville tabe anden verdenskrig.
Den 8. maj 1945 kapitulerede Tyskland
endeligt. Det vil sige, de overgav sig. De
underskrev et kapitulationsdokument,
som trådte i kraft den 8. maj kl. 24.
Fra det tidspunkt kæmpede Japan alene
mod de allierede: England, Sovjet og
USA.
Hvad er overgivelse?
Ifølge den japanske historiker Toshi
Hasegawa findes ordet ”overgivelse” ikke
i den japanske hærs ordbog. For en
japaner er der én mulighed i kamp, og
det er at kæmpe til døden.
Og det var ikke bare ord! I det ene slag
efter det andet kæmpede japanerne til
den bitre ende. I et slag på øen Tarawa
var der kun 8 japanere ud af 2.600, der
ikke gik i døden for deres land. På Marshall-øerne
var der 79 tilbage ud af 5.000
japanere, og på Saipan var der 1.000
tilbage ud af 30.000.
”Aliens” og uhyrer
Det fik de fleste amerikanere til at se på
japanere som et folk blottet for menneskelighed.
Japanere blev ikke engang
betragtet som en anden race, men
nærmest som ”aliens” fra en anden
galakse. Mange amerikanske soldater
opfattede japanere som aber med
maskingeværer.
Omvendt så japanerne på amerikanerne
som store, røde behårede uhyrer, som
bare ville tilsmudse deres kultur og voldtage
deres kvinder. Krigen var altså fuld
at racistiske undertoner fra begge sider.