Grafik

Recommendations

Info

ARBEJDSGANGEN …men hvem er barnets far? »Ord-mennesker« synes at have væsentlig indflydelse på hvad der skal visualiseres – og hvordan. Ideer, research og tekstforfatning til grafikken kommer i mange tilfælde fra skrivende og redigerende. Har de den fulde forståelse for at fortælle med visuelle virkemidler? Grafikeren beskæftiger sig fortrinsvis med hvordan grafikken skal se ud. Og grafik-redaktøren kikker over skulderen. At nogle stofområder har langt mere omfattende grafik-dækning end andre, kan skyldes at emnerne vitterlig egner sig bedre til at blive visualiseret. Men også at det fortrinsvis er skrivende/redigerende der leverer grafik-ideerne. De, der har stofområder med meget grafik, bliver oftere mindet om at grafikmuligheden eksisterer end dem der arbejder med »grafik-fattige« sider. Kun The New York Times og Helsingin Sanomat dækker alle stofområder grafisk (se side 44-45 og 50–51). På 18 aviser er det overvejende reportere – alene eller sammen med den grafiske redaktør, evt. grafikeren selv – der laver research til grafikken. Aviser med en resarch-afdeling trækker også på denne. Kun på ni aviser går de »menige« grafikere regelmæssigt ud af huset for at lave egen research. Her skal det bemærkes, at oplysninger, der skal danne grundlag for billedfremstilling, er nødt til at være konkrete og præcise på en anden måde – med fokus på andre detaljer – end de informationer journalisten skal bruge til sin artikel. Det kan derfor være vanskeligt for en »ord-researcher« at forudse hvad tegneren får brug for. Måske af den årsag har syv aviser en eller flere grafiske researchere. Selve designet af en grafik overlades almindeligvis til grafikeren – på 14 aviser i samarbejde med grafik-redaktør ell. lign. Et samarbejde hvor grafikerens rolle kan være mere eller mindre styret. Som en grafik-koordinator udtrykker det: »ADerne guider, men prøver at lade grafikeren forfølge en idé«. Mange steder kan også tekstforfatning varetages af alle implicerede parter. Journalisten skriver dog hovedparten af grafik-teksterne, og grafikeren skriver færrest. På de 13 aviser, der har en grafik-redaktør, skriver vedkommende også ofte grafiktekster. »…ét af vores problemer er at teksterne i vores nyhedsgrafik ikke altid er sprogligt på højde med det niveau vi har i de skrevne artikler. Grafikerne skriver ikke på samme måde som journalister, og det kan man heller ikke forvente af dem«. Redaktionssekretær 12 »En anledning til at det mislykkes kan jo være at vi forsøger at skabe en grafik som egentlig ikke behøves. Så bliver indholdet så tyndt at det ligeså godt kunne have stået i teksten. Eller vi forsøger at skabe en grafik som er så svær at lave, at der bliver en masse tekst i den – og den derfor bliver svær at tyde. (…) Så falder det jo i sidste ende tilbage på os selv«. Nyhedsredaktør Detaljen fra forfatterens skitsebog stammer fra et pressemøde efter postrøveriet i København, nov. 1988. Skrivende journalister havde ikke brug for at vide præcis hvor bilerne standsede, hvilken dør der blev åbnet osv. Men oplysningerne var en forudsætning for en korrekt grafik. The detail from the author’s sketchbook is from a press meeting after a mail robbery in Copenhagen, Nov. 1988. Word reporters did not need to know exactly where the cars stopped, which door was opened etc. But I needed the information to be able to make a correct graphic. »Jeg kan godt komme ud for at skulle illustrere noget som jeg ikke har kendskab til. Så må journalisten skrive de oplysninger han vil have i sin grafik. Fordi han har forstand på det og ikke jeg. Jeg må regne med at hvad han skriver er korrekt«. Grafiker “One reason for failure could be that we try to create unnecessary graphics. Then the content gets so thin, that it could easily have been put into the article. Or we try to create graphics which are so complicated, that they become too full of text—and too difficult to read. (…) In the end we are to blame”. News editor “Sometimes I have to illustrate something I know nothing about. Then the journalist must write the information he wants into the graphic. Because it is he who knows, not I. I have to trust his facts.” Graphic artist THE WORK PROCEDURE …but who is the father? “Word people” appear to have substantial influence on what is being visualized—and how. Ideas, research and writing for the graphics are often supplied by the writers and editorial staff. But do they have the full ability to tell a story with visual effects? The graphic artist is mainly into how graphics appear. The graphics editor looks over the shoulder. Some sections have much more graphic coverage than others, and this may be a result of the fact that some subjects are truly more suitable for visualization. But also that it is primarily the writing/ editing staff who supply ideas. Those in sections with many graphics more often observe the graphic option than those who work with little graphics. Only The New York Times and Helsingin Sanomat show graphic coverage of all sections (pages 44–45 and 50–51). At 18 newspapers, reporters—alone or with the graphics editor and perhaps the graphic artists —carry out most research for the graphics. Newspapers with a research department use this solution as well. The graphic artist only leaves the house to make his or her own research at nine papers. It should be noted, that information meant to form the basis of an image representation must be precise and exact in a different way—with focus on other details—than information needed by a journalist for an article. It can thus be difficult for a “word researcher” to anticipate the need of the artist. This is perhaps why seven newspapers have one or several graphics researchers. Graphic design is usually left to the graphic artist —at 14 newspapers in association with the graphics editor. A cooperation where the extent of guidance of the graphic artist can vary. As a graphics coordinator says: “Art directors guide but try to let artist pursue an idea”. In many places also the writing can be done by all parties involved. The journalist, however, writes the majority of graphics text and the graphic artist the least. At all 13 papers with a graphics editor, he or she writes graphics text as well. “…one of our problems is that the writing in news graphics is not always of the same verbal quality as our written articles. The graphic artists do not write in the same way as the journalists—they can’t be expected to either.” Sub-editor 12
ARBEJDSGANGEN Fejlfinding og forebyggelse Belært af dårlige erfaringer gør man på mange aviser en del ud af at undgå, at grafikken videregiver forkerte oplysninger. Da det ofte kniber med tiden til egentligt samarbejde om en grafik-opgave, bliver grafikerens arbejde som regel kontrolleret ved afleveringen. På den måde bliver det »kontrolløren« og ikke grafikeren, der føler sig ansvarlig for grafikkens indhold. Systematisk kontrol af grafikkens indhold tilstræbes på de fleste aviser. Almindelige fremgangsmåder er: • at grafikkens kvalitet og korrekthed checkes af en grafisk redaktør før aflevering (9 aviser) • grafik-korrektur i centralredaktionen (8) • regelmæssige grafik-evalueringer (9). På USA Today bliver enhver grafik checket mindst syv gange før den går i trykken. Endvidere afholdes regelmæssige evalueringer og trænings-seminarer. Kun på fire aviser svarer man at formaliseret kontrol ikke finder sted. På The New York Times sætter man nærmest en ære i ikke at praktisere formaliseret kontrol med informationsgrafik. »Kvaliteten sikres ved at man ansætter gode folk«, siges det. Manglende tid til kontrol og evaluering omtales flere steder som et problem: »I erhvervsstof er det sket at der har været angivet nogle forkerte værdier. Nogle meget forkerte værdier. Men det er jeg ligeglad med. Jeg mener at den der bestiller arbejdet skal kontrollere det. Vi har så meget stof, så jeg kan ikke vide mig sikker på det hele når jeg afleverer det. Især ikke når det går meget stærkt, hvad det gør somme tider. Og der har da været nogle ting hvor renten pludselig har ligget 10% for højt eller sådan noget lignende. Det resulterer så i nogle telefonopringninger dagen efter«. Grafiker »Det er ofte overladt til redaktionssekretærerne (…) at holde styr på hvad der er i gang af grafikker, samtidig med at vi skal aftale med journalister hvad de laver, og modtage deres artikler. Det er jo den primære opgave – så hvis tiden er knap, og det er den altid på en avisredaktion, ja så er det grafikken der ikke bliver tilset«. Redaktionssekretær »De redigerende kender ikke vores arbejdssituation. Det skorter på forståelse for grafikken, selvom der er nogle få der gerne vil. Men det er jo noget som bliver bedre, efterhånden som de ser hvor galt det kan gå når de tvinger os til at begå fejl«. Grafiker »Grafikeren skal ikke sidde og vente ved sit skrivebord mens journalisten taler i telefon. Det er meget vigtigt at journalisten løbende giver grafikeren faktuelle informationer, og at grafikeren jævnligt laver kopier af sin tegning som journalisten kan se, altimens arbejdet skrider frem«. Tomas Lampell, grafik-redaktør, Dagens Nyheter (IFRA Newspaper Techniques, februar 1991) To smuttere fra Politiken, juni 1991. Øverst et kort som skal vise en ny, kortere sejlrute til Japan. P.gr.a. den valgte projektion kommer den nye rute til at syne længere end den gamle! I diagrammet til højre siger tallene ét, bjælkerne noget andet. Tilsyneladende har ingen på redaktionen studset over disse ret åbenlyse fejl. Two blunders from Politiken, June 1991. Above: The map is supposed to show a new, shorter sea-route to Japan. Because of the projection used, the new route looks longer than the old one! Right: The data of this bar chart tells one story, the bars another. Apparently, nobody in the newsroom paid attention to these pretty obvious errors. »Man sidder i sin lille verden – og venter til næste gang man kommer på arbejde med at føle efter om der er respons på ens ting. Det gør vi lidt nu. Man er glad hvis der er nogen der siger noget«. Grafiker “The artist is not supposed to sit at his desk and wait while the journalist makes phonecalls. It is very important that the journalist regularly gives the artist factual information and that the artist regularly makes copies of his drawing for the journalist to look at, as work is progressing”. Tomas Lampell, graphics editor, Dagens Nyheter (IFRA Newspaper Techniques, February 1991) “One is sitting in one’s own little world —waiting until the next time on the job to sense whether there is any response to one’s work. One is pleased if anybody says anything.” Graphic artist THE WORK PROCEDURE Trouble-shooting and prevention As a result of previous bad experience, many newspapers are eager to avoid graphics passing on wrong information. Since time for real cooperation on a graphic job is often scarce, the graphic work is usually checked at delivery. In this way, it is the controller, and not the graphic artist, who feels responsible for the graphic. Most papers try to implement systematic control of the content of the graphics. Common procedures are: • that quality and correctness is checked by a graphics editor before delivery (9 papers) • proof-reading in the central editorial office (8) • regular graphics evaluations (9). At USA Today, graphics are controlled at least seven times before being sent to print. Furthermore, regular evaluations and training seminars are held. Only four newspapers responded that they did not have any formal control. At The New York Times, they almost take pride in avoiding formalized control with the informational graphics: “We safeguard quality by hiring good people.” Lack of time for control and evaluation is mentioned as a problem by several: “In the business section we have had instances with wrong figures. Very wrong figures. But I don’t care. I believe that those who order the job must check it. We have so much material that I cannot be sure of everything that I hand in. Especially not in busy periods. We have had cases where the interest rate suddenly jumped 10%, or something like that. That has resulted in phone calls the day after.” Graphic artist “It is often left to the sub-editors (…) to keep tags on what graphics we have going, and at the same time organize assignments with the journalists, and take their articles when they come. That is our primary job—and if time is scarce, as it always is in a newspaper newsroom, then graphics get ignored.” Sub-editor “The editorial staff don’t know our working situation. There is a lack of understanding for graphics, although a few are interested. But things are getting better as they realize how wrong things can go when they force us to make mistakes.” Graphic artist 13 13
Page 2 and 3: JOURNALIST ELLER KUNSTNER …gerne
Page 4 and 5: METODE Hvis skyld er det? Megen avi
Page 6 and 7: PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRER Grafik
Page 8 and 9: GRAFIKEREN To slags informationsgra
Page 10 and 11: GRAFIKEREN At lære det tredje spro
Page 14 and 15: SAMARBEJDET Når højre og venstre
Page 16 and 17: SAMARBEJDET På besøg i billedland
Page 18 and 19: BEMANDING OG LOKALISERING En lille
Page 20 and 21: DESIGN Computeren der erobrede verd
Page 22 and 23: GRAFISKE KVALITETSKRITERIER En subj
Page 24 and 25: GRAFIKKEN I AVISEN På det jævne D
Page 26 and 27: GRAFIKKEN I AVISEN Fem slags grafik
Page 28 and 29: KONKLUSION Kommunikations-mennesket
Page 30 and 31: KONKLUSION Ind i avisen Hvis inform
Page 32 and 33: BILAG Spørgeskemaet Side 2 32 APPE
Page 34: Litteraturliste Bibliography Bøger

Grafik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?