Grafik

Recommendations

Info

GRAFISKE KVALITETSKRITERIER En subjektiv bedømmelse Man kan vanskeligt foretage en objektiv kvalitetsvurdering af informationsgrafik. Det kan diskuteres hvad der er godt og skidt – og om der skal lægges mest vægt på form eller indhold. Idealet er for mig at de to ting vægtes ligeligt. Forsøgsresultater tyder på at grafisk minimalisme, som teoretikeren lovpriser, ikke nødvendigvis fremmer forståelsen hos læseren – og slet ikke interessen. »Excellent grafik giver beskueren så mange ideer som muligt på kortest mulig tid med den mindste mængde tryksværte på mindst mulig plads«. Edward R. Tufte (The Visual Display of Quantitative Information) Om en bestemt informationsgrafik kan kaldes vellykket eller ej, afhænger af hvilke værdinormer der lægges til grund for vurderingen. At grafikken ikke må indeholde faktuelt forkerte oplysninger eller fremstille informationer på en misvisende måde, er vel et kvalitetskrav i enhver faglig vurdering. Men ud over disse, i princippet empirisk konstaterbare, forhold er der aspekter ved grafikken som fortrinsvis må vurderes subjektivt. Kvalitet kan således diskuteres ud fra variable størrelser som typografisk og kunstnerisk stil, mediestrategi, menneskesyn etc. Disse forhold mener jeg at kunne sammenfatte i to begreber (der følgelig kun kan anvendes subjektivt): Grafikkens billedværdi og informationsværdi. Billedværdien defineres her som kvaliteten af grafikkens visuelle udtryk. Grafikken betragtet alene som et billede – der kan være mere eller mindre iøjnefaldende, ikonistisk, velproportioneret og mættet med visuelt indhold. Billedværdien kan sammenlignes med en emballage, med den indpakning der kan få os til at vælge én vare frem for en anden – måske endda standse ved en bestemt vare på supermarkedets hylder og købe den, selvom det egentlig ikke var planlagt. I avisen kan en høj billedværdi gøre et bestemt element til læserens indgang på siden – og sandsynligvis »narre« læseren til at tilegne sig information som ellers ville være blevet sprunget over. Informationsværdien defineres som kvaliteten af grafikkens konkrete information. Begrebet omfatter objektive, empirisk målelige størrelser: hvor meget information grafikken giver os, om oplysningerne er sande – såvel som helt eller delvis subjektive: hvor interessante oplysningerne er, og hvor effektivt/forståeligt grafikken formidler dem. Hvis billedværdien er varens emballage, kan informationsværdien sammenlignes med selve indholdet. 22 Har vi købt en bestemt vare fordi den var lækkert pakket ind, forventer vi at indholdet svarer til hvad emballagen har fristet med. Vælger den travle avislæser at bruge tid på at studere en grafik nøjere, bør informationens mængde og kvalitet leve op til hvad billedværdien har signaleret. I enhver informationsgrafik bør der således være balance mellem billedværdi og informationsværdi. Det kan synes utilfredsstillende at skulle operere med så subjektive værdiparametre, og man har da også gjort forsøg på at etablere mere objektivt funderet viden på området. Amerikanske forskere har gennem eksperimenter søgt at få mere at vide om hvordan avis-læseren oplever forskellige grafiske udformninger. Eksperimenterne har hovedsagelig taget udgangspunkt i to begreber fra Tuftes The Visual Display of Quantitative Information: Data-sværte kvotienten (the data-ink ratio) og chartjunk. Data-sværte kvotienten er den mængde tryksværte, som formidler data, divideret med den totale mængde tryksværte der er anvendt til at trykke grafikken. Ifølge Tuftes teori gælder det om at maksimere datasværte kvotienten. »Ren grafik er god grafik«. Begrebet chartjunk dækker de – i Tuftes øjne irrelevante – visuelle effekter og dekorationer, der ofte ses som »pynt« på iøvrigt simple statistiske grafer. Mens Tankard (Newspaper Research Journal, Spring 1989) og Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) afprøver »rene« udformninger af enkel tal-grafik sat op imod dekorerede versioner, undersøger Stark og Hollander (University of Florida, 1990) en gruppe forsøgspersoners udbytte af en mere sammensat grafik, der bl.a. med serieteknik beskriver forløbet af et flystyrt. Resultaterne er ikke særlig overraskende. Grafik der gør brug af visuelle effekter, det være sig chartoons, 3-d eller chartjunk, appellerer umiddelbart stærkere til læserne end diagrammer helt renset for grafiske gimmicks. Disse dekorationer forringer ikke læserens informationsudbytte væsentligt, så længe de holdes på et behersket plan – som i alle de undersøgte eksempler på nær ét. Og interessen for, såvel som forståelsen af, et action-præget hændelsesforløb øges hvis historien ledsages af visuelle elementer (kombinationen af grafik og foto virker bedst). “Graphical excellence is that which gives the viewer the greatest number of ideas in the shortest time with the least ink in the smallest space”. Edward R. Tufte (The Visual Display of Quantitative Information) Whether a certain informational graphic is successful or not depends on the values on which the judgment is based. A basic requirement of any quality evaluation must be that the graphic does not misrepresent facts or misguide. But apart from these, in principle, empirically objective aspects, the other facets of graphics must primarily be evaluated subjectively. Quality should be discussed from variables such as typographic and artistic style, media strategy, and human values. I propose to summarize these aspects in two concepts (which consequently can only be used subjectively): the picture value and the informational value of the graphic. The picture value is defined as the quality of the visual expression. The graphic, exclusively regarded as a picture—which can be more or less conspicuous, iconic, well-proportioned and saturated with visual contents. The picture value can be compared with the wrapping that will make us choose one product instead of another, even stop at a certain product in the supermarket and buy it although it was not planned. In the newspaper, high picture value can cause a certain element to become the reader’s entry to the page, and possibly “trick” the reader to receive information which would otherwise have been skipped. The informational value is defined as the quality of the concrete information. This concept includes objective, empiric measures: how much information does the graphic give us, is the information true?—as well as completely or partially subjective measures: how interesting is the information, and how efficient/ comprehensible is the graphic representation? If the picture value is the wrapping, then the informational value can be compared to the content proper. GRAPHIC QUALITY CRITERIA A subjective evaluation Making an objective quality evaluation of info-graphics poses major problems. What is good and bad is debatable —and so is whether form or content should be weighted the most. To me, the ideal is that the two are rated equally. Experiments indicate that graphic “minimalism”, as praised in theory, does not necessarily promote the readers’ understanding—and certainly not their interest. If we have bought a certain product because it was appealingly wrapped, then we expect the contents to correspond to the temptation of the wrapping. If the busy newspaper reader spends time to study a graphic, then the amount and quality of information should match what the picture value signalled. Any informational graphic should thus have a balance between picture and informational value. It may seem unsatisfactory having to operate with such subjective value parameters, and several attempts have been made to establish a more objective knowledge of the area. American researchers have tried to find out more about how the newspaper reader experiences various graphic designs. The experiments mainly took their point of departure in two concepts from Tufte’s The Visual Display of Quantitative Information: The data-ink ratio and chartjunk. The data-ink ratio is the amount of ink used to represent data, divided by the total amount of ink used to print the graphic. Tufte’s ideal is a maximization of the data-ink ratio. “Pure graphics are good graphics”. The concept of chartjunk covers the—according to Tufte, irrelevant—visual effects and decorations often seen to ornament otherwise simple charts and diagrams. Whereas Tankard (Newspaper Research Journal, Spring 1989) and Kelly (Journalism Quarterly, 66/1988) test “pure” representations of simple number graphics against decorated versions, Stark and Hollander (University of Florida, 1990) examine what a test group got out of a more complex graphic, a sequential description of a plane crash. The results are not particularly surprising. Graphics using visual effects—be they chartoons, 3-d, or chartjunk—appeal more immediately and strongly to readers than diagrams with no graphic gimmicks. Decoration does not reduce the informational value significantly when used moderately—as in all the studied examples except one. And the interest for, as well as the understanding of, an action increase when the story is accompanied by visual elements (combined graphics and photo have the best effect). 22
GRAFISKE KVALITETSKRITERIER Billedværdi og informationsværdi At den minimalistisk udformede informationsgrafik falder udenfor det brede publikums smag, bør ikke forlede til ukritisk brug af visuelle gimmicks. Idealet må være at saglig, udførlig og interessant information gives en smuk og iøjnefaldende – men ikke tomt æstetiserende – visuel form. Forskningsresultater tyder altså på at grafik virker. Men om god grafik virker bedre end dårlig, står stadig hen i det uvisse. Her mener jeg imidlertid det må være tilladt at bruge sin sunde fornuft. Selvom både Tankard og Kelly må søge forgæves efter en bekræftelse af Tuftes teorier, kan deres resultater ikke tages som udtryk for at teorierne er forkerte – hvad forfatterne heller ikke påstår. Tufte er måske for radikal og eksklusiv til at kunne overføres direkte til det støjfyldte kommunikationsmiljø, aviser sædvanligvis læses i. Her kræver brugen af kvantitativ grafik, for at citere Tankard, »at man finder balancen mellem præcision og klarhed på den ene side – og opmærksomhedsværdi og underholdning på den anden«. Eller med andre ord: balancen mellem billedværdi og informationsværdi. Hvordan informationsgrafikken på den enkelte avis bør udformes må selvfølgelig hænge sammen med denne avis’ målgruppe. Det er naturligt at der er forskel på grafikken i f.eks. USA Today og The Wall Street Journal. Men ikke alle forskelle kan forklares med tilpasning til målgrupper. Nogle udformninger fungerer simpelthen bedre end andre – uanset modtagerens læsevaner og intellektuelle niveau. F. eks. finder jeg det oplagt, at dominansen af chartjunk kan blive så overvældende at informationen forringes. Også for avismediets vedkommende er Tuftes teorier i høj grad anvendelige, omend i en modereret version. Denne version leverer Tufte selv i The Visual Display of Quantitative Information – i form af et sæt retningslinier for visuel kvalitet. Disse syv retningslinier gengives her, da de i praksis er identiske med de kvalitetskriterier der ligger til grund for denne rapports vurderinger – ikke blot af statistiske grafer, men af alle former for informationsgrafik. Jeg tillader mig i denne forbindelse at bytte om på den originale rækkefølge – og indordne de syv retningslinier under paraply-betegnelserne billedværdi og informationsværdi. Det skal indrømmes at denne opdeling forenkler problematikken en anelse, idet nogle af punkterne i en vis forstand relaterer sig til både billedværdi og informationsværdi. 23 »For megen grafik lider af over-dekoration. Man kan godt undskylde denne forsyndelse, for der bor små illustratorer inde i alle os, der laver grafer, men vi må ikke lade denne illustrator overbrodere grafikken på informationens bekostning«. Nigel Holmes, grafisk redaktør, TIME Magazine (The Poynter Report, sommer 1991) BILLEDVÆRDI • har et hensigtsmæssigt format og design • er tegnet på professionel vis, med omhu for de produktionstekniske detaljer • undgår indholdsløs dekoration – inklusive chartjunk. INFORMATIONSVÆRDI • anvender ord, tal og tegninger sammen • angiver balance, proportion, en fornemmelse af et relevant størrelsesforhold • viser en tilgængelig kompleksitet af detaljer • har ofte en fortællemæssig kvalitet, en historie at fortælle om oplysningerne. “Too many graphics suffer from overdecoration. It’s a pardonable sin, for there is a bit of the illustrator in all of us doing charts, but we can’t let that illustrator overdecorate at the expense of information”. Nigel Holmes, graphics director, TIME Magazine (The Poynter Report, Summer 1991) To eksempler på visualisering af økonomiske oplysninger. Herover: The Wall Street Journal/Europe, oktober 1990. Til venstre: USA Today, juni 1991 (Julie Stacey). Two examples of how economics can be visualized. Above: The Wall Street Journal/Europe, October 1990. Left: USA Today, June 1991 (Julie Stacey). PICTURE VALUE • have a properly chosen format and design • are drawn in a professional manner, with the technical details of production done with care • avoid content-free decoration, including chartjunk. INFORMATIONAL VALUE Attraktive fremstillinger af statistiske oplysninger … Attractive displays of statistical information … • use words, numbers, and drawing together • reflect a balance, a proportion, a sense of relevant scale • display an accessible complexity of detail • often have a narrative quality, a story to tell about the data. GRAPHIC QUALITY CRITERIA Picture value and informational value The fact that minimalistically designed info-graphics does not appeal to the wide public should not lead to the uncritical use of visual gimmicks. The ideal must be that factual, comprehensible and interesting information is given a attractive and striking —but not emptily aesthetic—visual form. Research findings indicate that graphics work. But whether good graphics work better than bad is still unclear. I believe, however, that one is permitted to draw some simple conclusions. Although both Tankard and Kelly must look in vain for confirmation of Tufte’s theories, their results should not be seen as an indication that the theories are wrong—this is not suggested by the authors, either. Tufte may be too radical and exclusive to be directly comparable with the noisy communication environment in which newspapers are usually read. According to Tankard, the use of quantitative graphics “requires striking the proper balance—a balance between being accurate and clear, and being attention-getting and entertaining“. Or in other words: a balance between picture value and informational value. How the individual newspaper wants its informational graphics made, is obviously dependent on the paper’s target reader group. There is a natural difference between the graphics of, for example, USA Today and The Wall Street Journal. But not all differences can be explained by adaptation to target groups. Some designs simply work better than others—regardless of the reading habits and intellectual capability of the reader. I find it natural, for instance, that chartjunk can become so dominant that the information value is reduced. Tufte’s theories are undoubtedly highly relevant also for the newspaper medium, though in a moderated version. This version is supplied by Tufte himself in The Visual Display of Quantitative Information—in the form of a set of guidelines for visual quality. Tufte’s seven guidelines are copied here, as they are almost identical with the quality criteria used for the evaluations in this report—not only for statistical diagrams, but for all forms of informational graphics. I am taking the liberty of changing the original order—and adapting the seven guidelines under the umbrellas: picture value and informational value. This is admittedly a slight simplification of the issue since, in a certain sense, some of the items relate to both picture and informational value. 23
Page 2 and 3: JOURNALIST ELLER KUNSTNER …gerne
Page 4 and 5: METODE Hvis skyld er det? Megen avi
Page 6 and 7: PULJER OG GRAFIK-REDAKTØRER Grafik
Page 8 and 9: GRAFIKEREN To slags informationsgra
Page 10 and 11: GRAFIKEREN At lære det tredje spro
Page 12 and 13: ARBEJDSGANGEN …men hvem er barnet
Page 14 and 15: SAMARBEJDET Når højre og venstre
Page 16 and 17: SAMARBEJDET På besøg i billedland
Page 18 and 19: BEMANDING OG LOKALISERING En lille
Page 20 and 21: DESIGN Computeren der erobrede verd
Page 24 and 25: GRAFIKKEN I AVISEN På det jævne D
Page 26 and 27: GRAFIKKEN I AVISEN Fem slags grafik
Page 28 and 29: KONKLUSION Kommunikations-mennesket
Page 30 and 31: KONKLUSION Ind i avisen Hvis inform
Page 32 and 33: BILAG Spørgeskemaet Side 2 32 APPE
Page 34: Litteraturliste Bibliography Bøger

Grafik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?