En kort introduktion til teorien om opsøgende held

POLIT EN
#3 - oktober 2002
cafélittens
bad boy family
klar til finalen

Polit´en udgives af en uafhængig
redaktion med støtte fra Økonomisk
Studienævn. Indlæg til bladet modtages
gerne pr. e-mail eller på diskette.
Redaktionen forbeholder sig
ret til at forkorte fremsendte indlæg.
Polit´en
Polithuset
c/o Politrådet
Skindergade 36, 2.
1159 København K
e-mail: politen@econ.ku.dk
Redaktion:
Tine Skovlund (ansv.)
e-mail: Tineskovlund@musling.dk
tlf.: 25373173
Henrik Bøhm Rasmussen
Martin Kragh Hansen
Frederik Svenning Simonsen
Anders Glasdam Axelsen
Jakob Kongsgaard Olsson
Kasper Dybkjær Hounsgaard
Vibe Musaeus Madsen
Henriette Høeg Madsen
Kristine Schlæger
Peter A. Fournais
Anne Christine F. Nierhoff
Freelance-skribent:
Johan Bernt Nordang
Foto:
Søren Roschmann
Layout:
Søren Amstrup
Frederik Svenning Simonsen
Annoncetegning:
Martin Kragh Hansen
tlf: 26403510
Næste deadline:
Onsdag d. 13. november 2002
Oplag: 2100 stk.
Tryk: Hermann & Fischer A/S
2
indhold
Leder side 3
Institutstafet side 4
Vinterstarterne - ude i kulden? side 6
AIESEC side 8
Ørestadsselskabet og Metroen side 10
Fremtidens landsholdsprofiler? side 12
Specialeartikel side 14
Kalender side 16
Polithuset - nødvendigt eller overflødigt? side 18
Politrådet side 19
På RUStur med Ludo rejser side 20
Polit pt. side 22
Ny evalueringsform på polit side 24
Debatkassen side 26
Ålen side 27
Politens redaktion

n
leder
debatten ud af busken....
Polit’en har gennem de seneste semestre forsøgt at rette op på sit tidligere lidt
skrantende renommé, primært ved en grafisk ansigtsløftning samt udvidelse af
bladets redaktion. Nu er tiden kommet, til at se på den profil Polit’en har, og
den rolle den spiller på studiet.
Polit’ens redaktion består af BA- og kandidatstuderende, sommer- og
vinterstartere, og repræsenterer altså en bred del af de studerende på polit.
Under planlægningen af kommende udgaver bruger vi ofte lang tid på at
diskutere de ting, vi oplever på studiet - særligt de, der ikke fungerer optimalt
eller vækker stor utilfredshed. Som studerende på et stort institut kan man få
det indtryk, at debatten er begrænset til en meget lille gruppe af mennesker,
derfor føler vi, at der er behov for at bringe debatten ud til en bredere skare.
Polit´en vil derfor fremover arbejde på at øge antallet af artikler med fokus
på store og små problemer, man som studerende støder ind i på politstudiet.
Kort fortalt, levere kritiske indspark og bringe den verserende debat ud til de
studerende. Forhåbentlig med det resultat, at få flere til at engagere sig i at
forbedre og udvikle rammerne for de politstuderende og politstudiet generelt.
Fokus er i dette nummer rettet mod to områder: evaluering af undervisning
samt forholdene for vinteroptaget. Hvem læser evalueringerne? Bliver de brugt
til noget, eller bliver de bare arkiveret lodret? Er det overhovedet muligt at
få erstattet en skandaløs underviser? Dette er nogle af de spørgsmål, Polit´en
har forsøgt at opklare. “Vinterstarterne - ude i kulden?” er to vinterstarteres
beretning om deres oplevelser med at starte på vinteroptaget. Selvom der har
været generel tilfredshed med starten og undervisningen som helhed, er der
dog flere tilfælde, hvor vinteroptaget har følt sig nedprioriteret i forhold til
sommeroptaget.
Polit’ens redaktion er vel ikke ene om at mene, at der er nogle ting, der kunne
fungere bedre, end de gør? På mailadressen politen@econ.ku.dk modtager vi
meget gerne artikler eller forslag til fremtidige emner, der bør bringes til debat.
Billeder fra semsterstartsfest...

institut-stafet: Christian Hjorth-Andersen
38 år på polit
I 1963 startede jeg på politstudiet. En tilfældighed; store
beslutninger her i livet såsom valg af livsbane og valg af
ægtefælle kan ofte synes præget af tilfældigheder. Men
det var ikke nogen tilfældighed, at jeg kom på universitet.
Det kom man dengang, hvis man kom fra et borgerligt
hjem i København (Jeg har i hovedparten af mit liv boet
under 1 km fra Studiegården!) og havde pæne karakterer
i gymnasiet.
I begyndelsen af 60’erne var det de store årganges tid.
Mange flere søgte ind på et universitet, som var helt uforberedt
på tilstrømningen. Det knagede i fugerne. Starten
på studiet var ikke lovende; det var et kursus i bogholderi,
varetaget af en ekstern lektor ved navn Svend
Jensen. Han var bemærkelsesværdig ved at være helt
usædvanligt uforskammet over for de studerende. Han
stillede spørgsmål ud i lokalet: “Herren dér i den røde
skjorte: “Hvordan konterer vi dette?” Og derefter: “Forkert,
måske skulle De overveje at læse bogen. Kan
den usoignerede herre ved siden af svare noget mere
begavet!”. Efter 2 år uden anden eksamen end bogholderi
skulle man op til eksamen, først skriftlig eksamen og
så mundtlig eksamen, 4 fag i løbet af 2 dage. Det var
adskillige tusinde siders pensum, der skulle læses op til 2
dage. Først da kunne man begynde at foretage sig noget,
der minder om det klassiske begreb “ at studere”. Men
det gjorde mange af os nu også. Der var ingen SU, jeg
har aldrig fået en krone i studiestøtte! Men til gengæld
446
var der et langt friere studium; det var før begrebet
“karriereplanlægning” vandt indpas. Midt i det hele var
der plads til at deltage i et spanskkursus som en forberedelse
til en rejse med rygsæk til Sydamerika. Jeg havde
jo ikke haft noget fjumreår efter gymnasiet, så behovet
for at komme ud og se sig om var der, dengang som
nu. Men Sydamerika var ukendt land dengang; på ambassaden
i Bogotá gav de mig adresserne på de 13 danskere,
der boede i landet, og fortalte mig, hvor der var guerillakrig.
Min mor var lidt bekymret, da hun læste, at
jeg ville tage igennem Bolivia med bus via Cochabamba
(hvor de danske aviser havde oplyst, at Che Guevarra var
blevet skudt) og Santa Cruz. Det varede 5 uger, før hun
fik et postkort fra Rio om, at alt var vel.
Før jeg tog af sted til Sydamerika, var studenteroprøret
begyndt. Jeg er en ægte 68’er. Min irritation over
den dårlige undervisning gjorde, at jeg deltog aktivt i
“studenteroprøret”. Men det var nu ikke noget oprør,
i hvert fald ikke på politstudiet. Det var de dygtige
studenter, dem med overskud, der protesterede. Niels
Kærgård (den senere overvismand) og jeg stillede op til
studenterrådet og blev valgt. De studerende tog initiativet
til den studiestruktur, hvis grundtræk stadig væk består
(f.eks. matematik på 1’årsprøve og årsprøvesystemet).
Efter kandidateksamen i 1971 blev jeg ansat i
Forureningsrådet, en forløber til Miljøministeriet. Det var
i starten herlige tider. Vi skulle lægge grundlaget for en
miljøpolitik. Ingen vidste et klap om miljø, så yngste

fuldmægtig - teknisk set var jeg sekretæraspirant! -
kunne også få et ord indført. Jeg regnede på omkostningerne
ved at begrænse svovlindholdet i fyringsolie og
startede sagen om blyindholdet i benzinen. Midt i det hele
skulle jeg flytte, og en aften, da jeg havde ferniseret
gulvet i den nye lejlighed og drukket et par pilsnere
bagefter, udfyldte jeg en ansøgning til Universitet om et
kandidatstipendium om et projekt vedrørende “integration
af samfundsvidenskaberne”.
Et par måneder senere mødte jeg Bodil Nyboe Andersen,
der spurgte mig, om jeg som nyansat lærer ville påtage
mig undervisningen i nationaløkonomi på de skæve hold.
Det var på den måde, at jeg fik at vide, at jeg havde
fået stipendiet. Jeg har været på Økonomisk Institut lige
siden. Jeg tog nu let på mit projekt og redefinerede det
til at blive miljøproblemer. Og i 1975 indleverede jeg
en afhandling om “Forureningsøkonomi” og blev dermed
lic.polit. svarende til ph.d. i dag. I nogle år beskæftigede
jeg mig med miljøproblemer, men det holdt op. Jeg havde
en kontrovers med daværende miljødirektør Jens Kampmann,
og da Miljøstyrelsen sad på alle miljødata, og da
jeg var en empirisk orienteret økonom, syntes jeg ikke,
at der længere var noget perspektiv i at fortsætte det
emne. Afløsningen kom ved en frokostsamtale. Jeg havde
læst en artikel om aftenen i bladet “Mad og Gæster” om
vinsmagning, og der var en tabel om, hvordan dommerne
bedømte de forskellige vine. Vi diskuterede, hvordan
disse tal burde analyseres, og Kærgård og jeg debatterede
energisk de forskellige statistiske metoders anvendelighed.
Det hele udkrystalliserede sig i en diskussion
om kvalitetsbegrebet. Det ene tog det andet med sig,
og efterhånden blev det til et stort projekt, 10 års arbejde
og sluttelig en doktordisputats om “Pris og Kvalitet”,
hvor hovedsigtet er at belyse, om pris og kvalitet på et
bredt udsnit af forbrugsgoder står i et rimeligt forhold til
hinanden.
Da disputatsen var færdig, var jeg så heldig at få et
professorat og havde forestillet mig, at nu skulle jeg
passe det fremover, sågar med det nye og fascinerende
emne kulturøkonomi (hvor kvalitetsbegrebet står i centrum).
Men magtfulde mennesker mente, at der skulle en
talkyndig økonom i fakultetsrådet for at sikre vores budgetter.
Og ifølge en rotationsordning blev jeg efter 3 år
automatisk prodekan. Da så juristerne besluttede sig for
(og fik daværende rektor Nathan kuet til at acceptere), at
der skulle dannes et juridisk fakultet, blev jeg automatisk
dekan, der er en rent administrativ stilling som leder af
fakultetet. Jeg fortsatte som dekan igennem den næste
4’års periode med det hovedjob at få den nye universitetslov,
der kom i 1993, til at fungere. Det var et hårdt
arbejde, men i retrospektiv tilfredsstillende, især at få
indarbejdet en struktur, der gav de enkelte fag (økonomi,
sociologi, statskundskab og antropologi) meget frie vilkår.
Det har de siden nydt godt af. Ved slutningen af dekanperioden
blev jeg enige med de øvrige toneangivende
dekaner om, at jeg skulle stille op til rektorposten imod
daværende rektor Møllgård. Jeg tabte med et brag (men
tak til Politrådet for støtte), så efter 5 år i administrationen
kunne jeg vende tilbage til Økonomisk Institut.
Det var en underlig oplevelse. Nogle ting var ændret
radikalt, andre var præcist de samme. Alle arbejdsgange
var ændret, og alting foregik med PC’er. Dekaner har
sekretærbistand, men ikke nødvendigvis mere end helt
overfladisk kendskab til en computer. Og pludselig forventedes
jeg at skulle beherske en halv snes computerprogrammer.
Det tog sin tid. Men på et andet punkt
var tingene nærmest deprimerende uændrede. Undervisningen
og undervisningsfaconen havde ikke ændret
sig nævneværdigt. Jeg blev bedt om at undervise i
erhvervsøkonomi og kunne konstatere, at tingene ikke
havde ændret sig meget siden bogholder Jensens tid. Det
måtte ændres. Og det er det da heldigvis efterhånden
også blevet - i omgangstone, form og indhold.
Jeg holder meget af politstudiet - jeg kan stadig blive
fascineret af økonomi i alle dets afskygninger, jeg kan
lide miljøet og de studerende, og jeg ser ingen grund
til, at den kærlighed til studiet, der har været mit lod
igennem de første 38 år, ikke også skulle følge mig, indtil
jeg bliver pensioneret.
institut-stafet: Christian Hjorth-Andersen

vinterstarterne
- ude i kulden ?
Vinterstart på polit-studiet har fungeret siden 1997 og blev startet med det formål at skaffe fl ere studerende. Tilmeldingen til
ordningen er ikke overvældende, men på trods af et meget varierende antal tilmeldinger, har det hver vinter været muligt at oprette
mindst 2 hold. De studerende er positive overfor muligheden for studiestart d. 1. februar, men påpeger at vinterordningen stadig
har mangler, som kan give den ry som studiets B-hold.
Der findes mange fordele, såvel fagligt som socialt, ved
at starte om vinteren. Ved undervisningen sidder man
færre studerende, hvilket åbner mulighed for diskussioner
og mere direkte kontakt mellem underviseren og de
studerende. Ligeledes er det sociale liv præget af
intimitet, da der er stor mulighed for at lære hele
årgangen og alle tutorerne rigtig godt at kende. På
sigt kan det lille antal vinterstartere dog godt være en
ulempe og netop derfor undrer det, at der ikke sættes
større fokus på sociale arrangementer om vinteren.
Tværtimod er introforløbet her langt fra er så spækket
med aktiviteter som sommerstarternes. Ingen pub-crawl,
tur i dyrehaven, immatrikulation, mv. Det føles som om
man bliver lukket ind ad bagdøren. Det sociale aspekt
er en væsentlig del af polit-studiet, men alligevel har
PH-Action og festudvalget adskillige gange undladt at
informere vinterholdene om arrangementer. Nu skal man
jo heller ikke sætte himmel og jord i bevægelse pga. 40
nystartende, men at føle sig overset og ignoreret som en
hel årgang er ikke ligefrem det mest motiverende.
Det er ikke blot på den sociale side, at man nemt kan føle
sig overset som vinterstarter. Det var f.eks. ikke muligt
for os at melde sig til eksamen via Internettet sidste år
- der var intet link til vores årgang. Det kom først på
efter, vi skulle overbevise damerne på fakultetskontoret
om, at vi faktisk eksisterede. Ifølge lektionsplanen skulle
vi heller ikke have makro dette semester, da det hverken
fremgik, hvilken lærer vi skulle have, eller hvilket lokale
vi skulle være i. Det blev dog tilføjet en uges tid inden
studiestart, da både vores lærer og nogle studerende
kontaktede forelæseren.
Kritikken er ligeledes at finde i forbindelse med selve
undervisningen for vinterstarterne. Ved de nye revisioner
af studieforløbet ved reformerne i 2001 og 2002, virker
forholdene for vinterholdene direkte nedprioriteret. I
forbindelse med at en del helårsfag på både 1. og 2.
årsprøve er blevet delt op i to separate fag, tilbydes
vinterholdene disse i omvendt rækkefølge, således
at kurserne først følges med sommerholdene der er
henholdsvis et semester længere fremme og dernæst med
sommerholdene et semester bagud. Dette er fx tilfældet
med makro på 2. årsprøve. Her er det tidligere helårsfag
delt op i langt og kort sigt. Dette er i sig selv en
rigtig god ændring, der gør faget mere overkommeligt.
Desværre synes opdelingen af kurserne ikke helt
vellykket set fra vinterholdenes synspunkt. Ombytningen
af kurserne medførte nemlig, at vinterholdene modsat
sommerholdene startede med kurset i kort sigt. Som
resultat af dette startede man midt i bogen, kap. 15, og
blev derudover mødt med kommentarer som: “The first
part of our course focused on the long aspect of economic
delvelopment.”, hvilket fik os til at undre os over, om
kendskab til de forrige kapitler i bogen, der omhandler
langt sigt, var nødvendigt. Forelæseren, der først skulle
gøres opmærksom på tilstedeværelsen af vinterstarterne,
sagde dog, at det ikke ville blive et problem. Senere
stødte vi bl.a. på en teori om pris-og løndannelsen,
som var blevet gennemgået sidste semester, og som kun
hurtigt blev opsummeret her til frustration for dem, som
rent faktisk gerne ville forstå de teorier vi bruger.
På trods af at vinterholdene adskillige gange mundtligt
har kritiseret forløbet for underviserne, og sågar efter

Af Kristine Schlæger og Henriette Høeg Madsen
4. semester, vinterhold
eksamen skrev et langt brev til forelæseren, hvori vi
stærkt opfordrede til en ændring af forløbet, fortæller
institutleder, Peter Erling, at han kun har fået positive
tilbagemeldinger omkring den nye studiereform. Dette
semester er vi så startet med introduktionen til makro
på 2.år, selvom vi faktisk har haft halvdelen af kurset.
Den introduktion ville have været rar også at have
haft sidste semester. Hvis ordningen skal fortsætte på
denne måde, ville det være en rigtig god ide med
en grundig gennemgang og revidering af pensum, hvor
forelæseren (som også er forfatter til pensum) holdt sig
vinterholdenes problemer for øje. Dette ville rette op
på et kursus, der grundlæggende er virkelig spændende,
især pga. det nye pensum.
Har du lyst til at
være med i
Politrevyen 2003 ?
- så klik ind på
www.politrevyen.dk
Hvert år vælger 30-40 politstuderende at
samle sig om andet end bøger, formler og
tal for at lægge krop, sjæl og fantasi i
udarbejdelsen af endnu en Politrevy. De
studerende der vælger at springe ud i
dette halsbrækkende projekt er såvel nye
som gamle.
Onsdag den 23. oktober 2002 afholdes
revyens første fællesmøde i Polithusets
kælder kl. 19.30. På dette møde kan
man melde sig til en eller flere af
de fire grupper, der arbejdes med i
revyforløbet: Musik-, PR-, Rekvisit- og
Manuskriptgruppen.
Læs mere om grupperne og forløbet på
www.politrevyen.dk

udviklingsorganisation
og “legeplads”
a beautiful mind
Det er en gammel nyhed, men en der er ukendt for mange studerende på KU. Udvekslingsorganisationen AIESEC
arrangerer praktikophold eller traineeships hos virksomheder i udlandet. Oven i købet dækker virksomheden basale
leveomkostninger, hvilket står i modsætning til mange af de praktikophold der ellers bliver tilbudt.
Selvom AIESEC langt fra står lige stærkt i bevidstheden
hos studerende på alle fag, er det en organisation
der opfylder en unik opgave i det danske universitetslandskab,
nemlig kontakten til det private erhvervsliv.
Derfor er AIESEC også arrangøren af de årlige “Karrieredage”,
hvor studerende kan få gode råd til jobsøgning,
ansættelsessamtaler o.l. samt tale med repræsentanter
for landets største aftagere af akademisk arbejdskraft.
AIESEC er en international organisation med afdelinger
i mere end 85 lande. I Danmark er den mest kendt
indenfor handelshøjskolernes miljø, men har mere og
andet og tilbyde. Således dækker AIESECs kontor i
Købmagergade Københavns Universitet såvel som RUC og
IT-højskolen. Kontoret består udelukkende af studerende
som arbejder frivilligt med at arrangere konferencer,
skaffe traineeships (praktikophold) i hjemlandet og
udvælge trainees der skal sendes udenlands. “De
studerende der bliver udvalgt som trainees får både
praktisk erfaring som supplement til de teoretiske studier
og oplevelsen af at bo og arbejde i et fremmed land” siger
Cristina Buck fra AIESEC. “Det er to ting der er stærkt
efterspurgt på jobmarkedet i dag”.
Der findes tre slags traineeships: Management, som
ikke kun henvender sig til handelshøjskoleelever men
også til andre samfundsvidenskabelige studerende;
Technical, som retter sig mod folk med praktisk
naturvidenskabelig baggrund; og Development, som
typisk er græsrodsarbejde i den Tredje Verden. I Danmark
er Management-traineeships det mest efterspurgte både
blandt studerende og de virksomheder, der ansætter
de udenlandske trainees. “Men der er et stort behov
for Development-trainees ude i verden, så folk fra
humanistiske og samfundsvidenskabelige studier skal
bare søge” siger Cristina.
Et traineeship kan vare lige fra 2 måneder til halvandet
år. På mange studier er der, såfremt opholdet er
studierelevant, mulighed for at få det overført i stedet
for eksaminer. Når de ankommer til udlandet vil den
lokale AIESEC-afdeling have fundet et sted de kan bo,
og arrangerer senere forskellige sociale sammenkomster,
8
Af Jakob Skovgaard, AIESEC
så folk ikke føler sig ensomme. Desuden træder de til
hvis der opstår problemer på arbejdspladsen eller andre
steder.
Selv om folk selv vælger hvor de vil hen og hvilke
områder de vil arbejde indenfor, er der dog ikke frit
valg på alle hylder. “Typisk vil folk helst til USA, Canada
eller Australien, men de er oftest så eftertragtede at de
hurtigt bliver revet væk og så er det tilmed landet og ikke
jobbeskrivelsen, som tæller. I mellemtiden har vi kontakt
til både større og mindre virksomheder over hele kloden,
hvor erfaringen viser at en mindre virksomhed har givet
den studerende større udfoldelsesmuligheder til at bruge
teorien i praksis.” siger Cristina og tilføjer “det betyder
dog ikke at folk skal lade være med at søge, men at de
skal være åbne overfor at komme forskellige steder hen.
Tit er den største oplevelse det at bo og arbejde i en
fremmed kultur, og så får man mere ud af at tage til en
kultur der er meget forskellig fra ens egen”.
Ligesom de studerende der tager af sted som
trainees får noget at skrive på CV’et og som hovedregel
en positiv oplevelse, får også de studerende der lægger
de frivillige arbejde i AIESEC noget ud af det. “I de
ni måneder jeg har været her, har jeg lært at tage et
ansvar, bruge en række praktiske strategier suppleret fra
de teoretiske studier og lært en masse nye mennesker at
kende. Det er ligesom en legeplads, hvor teori overføres
til praksis.” fortæller Cristina. “Man får også muligheden
for at deltage i kurser og konferencer med folk fra
det private erhvervsliv”. Organisationen er på vej ind i
en opsvingsperiode. Selvom den ikke er indprentet på
samme måde i de studerendes bevidsthed, som deres
forældres generations, steg medlemstallet allerede med
det dobbelte sidste år.
For yderligere information om AIESEC:
AIESEC - Københavns Universitet
Købmagergade 52, 2
1150 København K
Telefon: 3332 8304
Fax: 3315 0574
e-mail: unic@aiesec.dk

ørestadsselskabet
og metroen Af Anders Glasdam Axelsen
Om ikke mange dage, åbner den første undergrundsbane i Danmark, Metroen. Det er ingen hemmelighed at dette
kæmpe byggeri har været længe undervejs, længere end mange havde forudset. Netop disse forsinkelser har fyldt
meget i pressen, hvorfor egentlige fakta og beskrivelser er trådt lidt i baggrunden. Polit’ens erhvervsartikel handler
derfor denne gang om det selskab der står bag Metroen med en naturlig fokus på undergrundsbanen. Vi interviewer
Stine Møller Jensen, Pressekoordinator i Ørestadsselskabet.
Hvad kommer Metroen til at betyde for Københavns
image?
Med metroen bevæger København sig hen mod at blive
en metropol. En effektiv kollektiv trafik har stor indflydelse
på, om en storby er velfungerende eller ej.
En velfungerende storby tiltrækker internationale virksomheder.
Metroen er med til at gøre København til
en enestående lokaliseringsmulighed for virksomheder -
Ørestad betjenes fx af både motorvej, tog, Metro og
lufthavnen.
Metroen og Ørestaden er bundet mere eller mindre
sammen, hvad bliver profilen på denne nye bydel i
København?
Ørestad bliver et miks af boliger, erhverv, skoler, kultur,
natur, cafeer, idræts- og fritidsmuligheder m.m. 60.000
mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad, 20.000
vil studere og 20.000 mennesker kommer til at bo der.
Det bliver en levende bydel og ikke et erhvervsområde,
som ligger øde hen kl. 5 om eftermiddagen. Boligerne i
Ørestad bliver både kollegier, leje- andels- og ejerboliger.
Det bliver boliger, der appellerer til alle former for mennesker
og ikke kun for de velbjergede.
Hvem ejer Metroen?
Det gør de tre interessentselskaber bag Metroen:
Ørestadsselskabet I/S (ejet af Københavns Kommune
og Staten ved Trafikministeriet), Frederiksbergbaneselskabet
I/S (ejet af Ørestadsselskabet og Frederiksberg
Kommune) og Østamagerbaneselskabet I/S (ejet af
Ørestadsselskabet og Københavns Amt).
Kan du uddybe finansieringen af Metroen?
Ideen bag finansieringen af Metro og Ørestad stammer
fra de engelske New Towns. Her er der igennem mere
end 100 år blevet etableret nye bydele, hvor en del
offentlige omkostninger til infrastruktur er blevet dækket
af indtægter fra salg af arealer, som den nye infrastruktur
har tilført en øget værdi. I København finansieres infras-
10
trukturen i Ørestad og Metroen ved lånoptagelse, som forrentes
og tilbagebetales med de indtægter, som selskabet
får ved:
- salg af byggegrunde i Ørestad
- tilbageførsel af kommunal grundskyld fra arealer i
Ørestad
- driftsoverskud fra Metroen
Ørestadsselskabets samlede aktiviteter forventes at blive
finansieret uden skattekroner. Det er dog vigtigt at understrege,
at det ikke er muligt at udstede garanti for, at
projektet kan finansiere sig selv, da der er tale om en
prognose, der rækker 30-40 år ud i fremtiden, og som
derfor er omfattet af en vis usikkerhed. Det skal også
nævnes, at Frederiksberg Kommune selv betaler sin andel
af anlægsomkostningerne for etape 2. Frederiksbergbanesselskabet
optager lån til dette formål, og Frederiksberg
Kommune vil herefter afdrage lånene over cirka 40
år fra åbning af etape 2.
Hvad med efterfølgende etaper skal de finansieres via
driften af den på det tidspunkt igangværende Metro (der
er jo ikke uendeligt antal byggegrunde i Ørestaden)?
Etape 1-3 hører alle under det nuværende anlægsbudget.
Finansiering af en eventuel etape 4 kan jeg - af gode
grunde - ikke sige noget om. Etapen er ikke politisk
besluttet.
Budgetterer I med, at metroen i det daglige skal løbe
rundt i sig selv, eller modtager I nogen form for
statsstøtte?
Ørestadsselskabet modtager ikke statsstøtte til driften
af Metroen. Driften af Metroen vil derimod bidrage med
én tredjedel af den samlede finansiering af anlæggelsen
af Metroen. De resterende to tredjedele finansieres via
grundsalg i Ørestad (50%), bidrag fra Københavns Amt
og Frederiksberg Kommune samt ejendomsskatter fra
Ørestad.

Hvor mange passagerer får Metroen?
Når Metroen åbner på første etape ventes omkring 61.000
passagerer dagligt. Inkl. etape 2 kommer passagertallet
op på 198.000 og inkl. etape 3 når Metroen 235.000
daglige passagerer. Når Ørestad er fuldt udbygget indenfor
20-30 år forventes 285.000 passagerer. dagligt at
benytte Metroen.
Hvor ofte kører Metroen?
I hverdagene kører Metroen hele tiden i intervallet mellem
kl. 05 til kl. 01, med tidsintervaller fra 3 min. i myldretiden
til 10 min. i de tidlige morgentimer og sene aftentimer.
I weekenderne kører Metroen også om natten. Når
Metroen kører om natten vil der være 15 minutter mellem
hvert tog. Efter etape 2A åbner i maj 2003 sætter vi
frekvensen op, således at der bliver 1½ minut mellem
togene på hovedstrækningen i myldretiden. Vi går over
til natkørsel alle ugens dage omkring det tidspunkt hvor
etape 2B åbner - altså sidst i 2003.
Hvorfor har man valgt et førerløst Metrosystem?
Et fuldautomatisk styresystem giver en række fordele.
Ved automatisk drift kan man dele lange tog op i mange
små tog, der afgår tit. Ud over kortere ventetid giver
systemet bedre mulighed for at indhente forsinkelser. Den
automatiske drift mindsker desuden risikoen for menneskelige
fejl. Selv om togene er førerløse, er de ikke
ubemandede. I stedet for at køre toget kan personalet
med andre ord koncentrere sig om at betjene passagererne.
Kan vi regne med I åbner til tiden?
Ja, vi åbner til tiden. Første etape fra Nørreport til henholdsvis
Vestamager og Lergravsparken åbner den 19.
Oktober i år. Etape 2A fra Nørreport til Frederiksberg
åbner i maj 2003, og etape 2B til Vanløse åbner i december
2003. Etape 3 fra Lergravsparken til Lufthavnen er i
udbud i øjeblikket og åbner tidligst 2007.
Fakta om Metroen
Åbning etape 1: 19. oktober 2002
Åbning etape 2a: maj 2003
Åbning etaåe 2b: ultimo 2003
Åbning etape 3: 2007
Ruten:
Etape 1: Nørreport til Lergravsparken
station
samt Nørreport til Vestamager
(11 stationer)
Etape 2a: Nørreport til Frederiksberg
(to stationer)
Etape 2b: Frederiksberg til Vanløse
(fire stationer)
Etape 3: Lergravsparken station til
Københavns lufthavn (fem
stationer)
Strækninger i alt: 21 km
Stationer i alt: 22
Toget:
Max. hastighed: 80 km/t
Gns. hastiged (incl. stop): 40 km/t
Siddepladser: 96
ståpladser: 204
Priser og køb:
Samme system som HT og DSB

nok verdens bedste
fodboldhold på polit
Det er i hvert fald det indtryk man får, når man står
overfor de gudsbenådede stortalenter fra FC Cafelitten.
FC Cafelitten deltager i USG-turneringen “Fagenes Dyst”,
hvor studiehold kæmper om titlen som de videregående
studiers mestre i fodboldens kunst. Fodboldkunstnerne fra
Polit er netop storfavoritter med en placering blandt de
fire bedste hold inden slutspillet starter.
Det er de talrige sensationssejre, der for alvor
har bragt fokus på klubbens velspillende mandskab.
Den sensationelle fremtoning har også allerede fået
flere af rækkens andre favoritter til at udvise
tendens til slingrevals. Modstanderne kan simpelthen
ikke kapere den moderne spillestil samt det høje
underholdsningsniveau - både på og uden for banen. Det
er da heller ikke nogen utopisk tanke, at FC Cafelitten
går efter Superligaen. Presset på rivalerne er netop
FC Cafelittens outsider-chance. Og holdet står stærkt.
Truppen har trænet sig op i en habil formkurve efter
grillsommerferien, og specielt veteranen Morten Falch
deltager i sprudlende stil som en anden Frank Sinatra få
måneder efter farvel-koncerten i FCK.
Som i en anden storklub er der selvfølgelig individualister
i FC Cafelitten. Målmand Prinsen, den suveræne forsvarer
Bidstrup, midtbanetonseren Kjær, dribleren Frede, den
lange Daniel, teknikeren Rocco og ikke mindst -
Morten Falch. Alle stjerner, der har vænnet sig til
fodboldeventyret
Af Martin Kragh Hansen
1 - Thomas “Prinsen” Larsen
Civilstatus: to politfester mere uden scoringer og han
bliver den nye pave.
Mål og meriter: At komme til at kende en til på polit -
ligeså godt som han kender Krokolitten.
2 - Thomas “Bisse” Bidstrup
Civilstatus: vides ikke - men ses tit i Polen.
Mål og meriter: Forsvarets nye krumtap efter Munkens
exit. Uovervindelig i hovedspillet pga. sine høje tindinger.
3 - Michael “lige kommet ind med 4-toget” Nyhus
Civilstatus: vidst nok kæreste med en anden jyde
(indavl!)
Mål og meriter: Hentet ind fra en mørk mark i Jylland,
hvor han har bevidst sit værd. Der ventes meget af ham,
men bare vent til han folder sig ud…..
4 - Frederik “Lillian” Vinten
Civilstatus: jf. Henrik “Ålen” Rasmussen og Christoffer
“Liste” Poulsen.
Mål og meriter: Største mål er ikke altid at ende alene på
McDonald’s efter en politfest.
5 - Søren “Plæneklipper” Bennike
Civilstatus: sæbeskubber.
Mål og meriter: Altid første mand til at tabe sæben i
fællesbadet. Plæneklipperens mål er at få lov til at starte
inde næste gang….. (Har forøvrigt en sød lillesøster!!!).
6 - Jens “Lyn” Pagh
Civilstatus: single.
Mål og meriter: Har fået at vide at han er polits svar på
Fred Astaire - og !!!!!!
7 - Morten “Lærling” Falch
Civilstatus: Gift med Stine (tidl. cheerleader i FCK).
Mål & meriter: På trods af flere sæsoner i FCK er han
stadig med for at lære og vænne sig til det højere tempo.
Håber stadig at blive anfører, men må nok betragte første
år som et læreår. (Med på yderste mandat).

8 - Henrik “Flasketøs fra Møn” Rasmussen
Civilstatus: har nedlagt et helt kollegium, mens han
venter på, at sømændene kommer til byen.
Mål og meriter: Håber at få så langt hår, at han kan
binde det fast til røvskægget. Er dog bange for, at det vil
hæmme hans spil på og udenfor banen.
9 -Jens “Kolbøtten” Kjær
Civilstatus: forlovet med dejlige Cecilie - bl.a. derfor
kaldes han ofte The Lord of the Rings.
Mål og meriter: Hysterisk for at blive topscorer, hvilket
ikke er helt urealistisk, da han redigerer topscorerlisten.
10 -Anders “Rocco” Gjelfort
Civilstatus: Hjemmeboende.
Mål og meriter: Efter 2 år på polit håber Rocco på, bare
i en nær fremtid, at kunne leve op til sit øgenavn og
forbillede. Et andet og langt nemmere mål for Rocco er at
få en plettet skægvækst.
11 - Henrik “Honeymonster” Fosse
Civilstatus: kæreste med den lille rødhætte.
Mål og meriter: Døjer stadig med at bolden er rund!
12 - Daniel Erik “Latinlover” Zorba
Civilstatus: Hans kærlighedsliv er som Zorbas dans, dvs.
indehaver af titlen som polits “snigende snog”.
Mål og meriter: eneste med personlig sponsor - nemlig
Zorba’s Hårolie (hårproduktet fås i nærmeste kiosk).
Håber på mildere regler for familiesammenføring (han har
sådan en sød fætter på Mykonos!!).
13 - Morten Munk
Civilstatus: Bortrejst
Mål og meriter: Vides ikke
FC Cafelitten
- Klubfakta
Klubhus: Cafelitten
Hjemmeside: walk.to/fccafelitten
Resterende kampprogram:
Kvartfinalen resultat: 8 -1
Semifinalen resultat: 11-1
Finalen 11/10 Kl. 16
Rivaliserende hold: Tjaiks og Politinaikos
Spillested: Frb-hallerne, Jens Jessens vej
10, 2000 Frb
Finalens spillested: Nørre Alle 53
Udenlandske spillere i truppen:
Daniel Moustgaard (Portugal eller
Grækenland),
Henrik Fosse (Bergen, Norge).
Største transfers:
Morten Munk til FC Barcelona (University of
Barcelona)
Morten Falch fra FC København.
Maskot: Krokkolitten
13

japans økonomi er til
det tynde øl Af Michael Specht Bruun
Er glasset halv fuldt eller halv tomt, når det drejer sig om Japans økonomi?
Ølsalget kan måske give et par indikationer!
Når det drejer sig om øl er japanerne et entusiastisk
folkefærd, med kendte bryggerier som Asahi
Breweries Ltd., og Kirin Brewery Co. Det interessante
netop nu er dog den stigende efterspørgsel
efter den såkaldte happoshu - en lav-malt- og lavprocent-øl,
der efter sigende skulle smage af øl.
Korrekt smag eller ej - happoshu’en sælger, da
den pga. et hul i afgiftssystemet er væsentlig billigere
end almindelig øl og vin. Med en markedsandel
på snart 40% skyller happoshu’en hen over
nationen, der fortsat plages af deflation, stigende
arbejdsløshed og voksende usikkerhed. At substitutions-
og indkomsteffekterne virker, som vi kender
det fra Varian, er der vist ingen tvivl om. I Tokyo
ses fortsat glitrende stormagasiner, dyre restauranter
og funklende biler. Men happoshu’ens fremmarch
røber, at der er adskillige problemer under
overfladen.
Oprindeligt har recessionen i Japan først og
fremmest været knyttet til virksomhederne og
ikke husholdningerne. Staten har katalyseret moral
hazard ved bail outs i banksektoren, og bankerne
har herefter rullet lånene til de store, private
virksomheder, der således har undgået konkurs.
Masse-arbejdsløsheden er blevet forhindret og
husholdningerne har herved været afskærmet fra
problemerne hos de gældsplagede virksomheder.
Men med den vedvarende deflation og svage vækst
synes afskærmningen stadig svagere og problemerne
får nu også indflydelse på husholdningerne.
Væksten i lavprisvarerne er en uundgåelig kendsgerning.
Såkaldte “100-Yen” discount-butikker
popper op overalt, Honda Motor Co. lancerer
superkompakte billig-biler og lav-malt-øllets popularitet
i en ellers øl-elskende nation er ikke til
at tage fejl af. De daglige nyheder om konkurser
og stigende arbejdsløshed skaber skift i de japanske
forbrugsbundter og overdøver ekspansive finanspolitiske
tiltag, nul-renter og politiske peptalks.
Investorerne kritiserer fortsat den manglende evne
14
til at ordne de fundamentale problemer. Banksektoren
plages af “dårlige” lån og regerings
beskyttelse af store virksomheder hæmmer den
fri konkurrence og dens positive effekter. Årets
stigninger i kursen på Yen, rammer eksporten
og adderer endnu et element til det negative
økonomiske scenario. Suppleret med fald i Nikkei
Stock Average og faldende obligationsrenter synes
investorerne at have særdeles negative fremtidsudsigter.
Kun få tror på at premierminister Junichiro Kuizomi
kan ændre på situationen. I sin embedsperiode er
det lykkedes ham at stoppe meningsløse, ekspansive
anlægsprojekter, som fx unødvendig opførelse
af veje og broer. Men adskillige politikeres modvilje
mht. strukturelle forandringer giver et meget
begrænset politisk råderum.
Den gode nyhed er, at der er rigeligt med
muligheder for at drukne de økonomiske sorger.
For øl er der masser af - og så er det endda billigt
- Skål!
Artiklen er inspireret af en artikel af William Pesek Jr. i
Bloomberg Markets, september 2002.

anmeldelse:
hey bagel
- skindergade v. polithuset
Det var en tilfældig formiddag i Studiestræde. Sulten
skulle stilles, og turen gik denne gang forbi en af de
mange bagelforretninger, der den seneste tid har skudt op
i det indre Cph. Nærmere bestemt “Hey Bagel”.
Den søde pige, Christina, der stod bag disken, bød op
til dans med en bagel med kylling, cremeost, salat, løg,
nogle specielle babyauberginer og pickles (jeg bad, som
jeg altid gør, eksplicit om at være frabedt agurkeskiver
- jeg har aldrig helt forstået hvorfor man putter agurkeskiver
i sandwiches, men det beror vel på at agurk er
en grøntsag, og at man jo putter så mange grøntsager
i sandwiches. Jeg har dog intet imod agurker generelt).
Hvorom alting er, så faldt denne bagel på et yderst delikat
sted. Den smagte godt! Specielt de såkaldte babyauberginer
var spændende. Jeg havde valget mellem cremeost
og hommus, og valget faldt på cremeost - måske lidt
kedeligt, men den konservative cremeost virkede som
et naturligt element i denne komposition. Prisen lød på
kr. 36, som alt taget i betragtning er en fair pris - vi
politstuderende må nok vænne os til, at en sandwich ofte
koster lidt mere, end den 20’er Istanbul tager for en
pizzaslice.
Det skal til sidst nævnes, at disse bagelforretninger
skærer de fyldte bagels over på midten, hvilket gør,
at de nemt kan blive delt mellem to personer. Dermed
kan en halv bagel udgøre et lille snackmåltid ved
10-11tiden. Summa summarum: Hey Bagel er klart
velfærdsforbedrende!
God fornøjelse, jeres udsendte - Johan Bernt Nordang.
studievejledningen
orienterer
Husk Eksamenstilmelding
Du kan melde dig til eksamen i uge 41, 42 og 43 på
universitetets selvbetjening eller via blanket i uge 41 på
SAMF-informationen, St. Kannikestræde 13..
Husk, at tilmelding til eksamen skal foregå i alle
fag uanset eksamensform. Eneste undtagelser er
frie seminarer og øvelser på kandidatdelen.
Dispensationsansøgninger i forbindelse med eksamen i
januar 2003 skal være Studievejledningen i hænde senest
den 18. oktober 2002. Bemærk: For studerende på
åben uddannelse og meritstuderende ikke indskrevet på
Københavns universitet kan tillmelding kun foregå i uge
41 på SAMF-informationen, St. Kannikestræde 13.
Øvelser
Tilmelding til øvelser i efteråret 2002 finder sted på
hjemmesiden www.econ.ku.dk/polit/ovelser i uge 41.
Øvelsesbekræftelse finder sted i perioden 4.-8. November
2002
Aftalemøderne vil blive afholdt i uge 50 og 51 . Da det er
deltagernes eget ansvar at holde sig ajour anbefales det,
at man jævnligt ser på opslagstavlen på studiegangen,
eller på studiets hjemmeside.
Nye vejledere
Studevejledningen har fået nogle nye ansigter; fra dette
semester består vejledningen således af Bjarne, Andreas,
Pernille, Nikolaj og Kathrine.
Translokationsfest
Der vil blive afholdt en translokationsfest d.14. november
2002 for færdige kandidater. Deltagelse er gratis, men
tilmelding er nødvendig hos Studievejledningen på e-mail:
studievejledningen@econ.ku.dk, senest fredag den 8.
november 2002.
Det er ikke muligt at tilmelde mere end 3 gæster pr.
færdig kandidat.
Studievejledningens åbningstider
Mandag- fredag 10-15, dog kun telefonisk fredag 10-12,
på tlf. nr. 35323052.
Med venlig hilsen
Studievejledningen
15

polithuset - nødvendigt eller overflødigt ?
Alle på polit kender Polithuset, men husets betydning og
anvendelsen deraf er meget forskellig for de studerende.
For nogle er det et tilflugtssted for at glemme, at de
faktisk burde sidde og læse i bøgerne. For andre, et sted
man bruger til at drikke øl og/eller spille bordfodbold i ny
og næ. For en tredje gruppe er det roden til alt ondt -
dårlige karakterer, slemme festvaner og høj useriøsitet.
I foråret kom bragte Polit´en et indlæg, som rettede
fokus på Polithuset og hvor stort behovet synes at være
for dette. En vigtig diskussion, som er yderst relevant og
tiltrængt. Dette tager vi åbent imod i Polithuset. For vi vil
meget gerne gøre stedet bedre, så vi kan få endnu flere
til at bruge huset. Det skulle jo gerne være sådan, at alle
med behov for at bruge huset, kan gøre det. Derfor må vi
optimere det vi har - få det bedste vi overhovedet kan ud
af huset. Selvfølgelig skal der tages hensyn til de fysiske
rammer, som der desværre er i Polithuset. Pladsmangel
til fredagsbarer, regler om lukketid osv. kan vi jo ikke
ændre pt., men det optimale ville selvfølgelig være, at
have en fredagsbar, der kunne fortsætte til ud på natten.
Sådan er det nu engang ikke. Drømmen for mange af
os er unægtelig at få et nyt Polithus med bedre og
større lokaler. Et sted hvor man bedre kan integrere de
forskellige behov, hvor man både kan bruge huset til
læsning og sjov og fest uden at dette overlapper hinanden
til gene for andre. Dette er for tiden kun muligt i en hvis
udstrækning.
De studerende må vel være dem, der sætter debatten
for optimering af studielivet. Så lad os da sætte debatten
i gang og kræve bedre lokaler! Bedre beliggenhed!
Et sted der giver en bredere mulighed for at afholde
arrangementer - igen med hovedvægten på resultatet
som vil være bedre studieliv - bredere sociale netværk og
derved formodentligt også lavere frafald på studiet.
Lad mig så vende tilbage til det, jeg startede med. Grundlaget
for denne artikel er spørgsmålet om behovet for
Polithuset. Det er en kendsgerning, at ikke alle sætter
pris på huset. Fred være med det, men for nogle af
os, og det er her Polithuset kan ranke sine efterhånden
ramponerede vægge, er det et støttepunkt, der giver os
overskud til at læse på polit, især de første år. Man finder
hurtigt en masse venner og bekendte fra andre hold og
årsprøver, og dette sociale netværk skaber for mange en
god begrundelse for at blive på studiet. Polithuset rummer
desuden flere væsentlige organer som PH-Action, Revyen,
Politten, Politrådet osv. Men husets primære formål er
uden tvivl at skabe rammerne for et sted, hvor politstuderende
kan komme og snakke med venner, spille kort,
holde læsegruppe og - ja, vi slipper ikke uden om det - en
gang i mellem drikke øl og feste. Det kan ligefrem blive
et holdepunkt, når man synes, at studiet er ved at blive
lidt for svært. Et sted som Polithuset har stort set alle
studier, og jeg ser kun en langt bedre begrundelse for, at
vi på polit har et sådan tilholdssted, da det ikke er nogen
hemmelighed, at folk dropper ud af studiet, som var vi
forpestede, og vi virkelig bør værne om sammenhold og
social adfærd. Vi er i forvejen spredt for alle vinde hvad
angår undervisningslokaliteter, og møder stort set kun
vores medstuderende på studiestræde eller på Vor Frue
Plads, hvor ingen aner om man er jurist, turist eller bare
forbipasserende.
Mange spørger mig om det sociale liv i Polithuset er et
godt nok grundlag for at blive på studiet, og til det kan
jeg kun svare ja. Livet i Polithuset skal selvfølgelig ikke

være eneste årsag til at man bliver, men det er mindst
lige så vigtigt som læsningen, at man lærer at færdes
socialt, og skaber en masse gode kontakter, som måske
kan vise sig nyttige senere i livet. Faktum er, at mange
nyder godt af muligheden for at socialisere sig i huset
og det er vel egentlig også en sund og naturlig adfærd
og en legitim begrundelse for, at politstudiet er et godt
studie med et nogenlunde veletableret studiemiljø. Bedre
faciliteter i Polithuset ville selvfølgelig medføre bedre
studiemiljø.
Vi vil i Polithuset så gerne blive bedre, tilfredsstille flere
mennesker, og vise, at polit selvfølgelig ikke kan fungere
uden et brugerhus, hvor det er brugerne, der i fællesskab
får stedet til at være optimalt. Lad os holde debatten i
gang og håbe på, at vi med tiden får mulighed for at
udvide lokalerne, og indtil da forbedre og opretholde det,
vi nu engang har. Har du en idé, ris eller ros, så kom ned i
huset og snak med os. Du er også velkommen til at skrive
til os, eller du kan snakke med din repræsentant fra din
årsprøve/semester.
Her i bladet kan du se en kalender med alt hvad der
sker i Polithuset i dette semester. Kom ned og støt op om
arrangementerne hvis du har tid og få en hyggelig dag.
På vegne af Polithusets bestyrelse
Anne Martens
Kalender
Oktober:
Fredag d. 4: Revyen holder lang bar I Polithuset
Onsdag d. 7.: Politrådsmøde
Fredag d.11: Fredagsbar v. hold 4
Onsdag d. 23.: Politrådsmøde
Onsdag d.23: Revymøde kl. 1930 i PH-kælder
Fredag d. 25: Fredagsbar v. hold 3
November:
Fredag d. 1: Fredagsbar v. hold 5
Onsdag d. 9: Politrådsmøde
Fredag d.8: Lang bar v. hold 6 (Julebryg)
Fredag d. 15: Fredagsbar v. hold 7
Onsdag d. 20: Politrådsmøde
Fredag d. 22: Bordfodboldturnering
Fredag d. 29: Politrådet holder fredagsbar
Lørdag d. 30: Gallafest i Hovedbygningen
December:
Onsdag d. 4.: Zeuthen-forelæsning
Onsdag d. 4.: Politrådsmøde
Fredag d. 6: Drengene/ mændenes bar
Fredag d. 6.: Zeuthen-forelæsning
Mandag d. 9.: Zeuthen-forelæsning
Fredag d. 13: Vinderbar
Onsdag d. 18.: Politrådsmøde
Fredag d. 20: Juleafslutning

debatkassen Redaktør: Henrik Bøhm Rasmussen
Som et nyt tiltag i Polit’en og en mulighed for meningmand at komme til orde genindfører vi nu brevkassen.
Det er tiltænkt som et helt frit forum hvor man kan skrive en kommentar til alt hvad der har relevans
til studiet i form af kritik, oplevelser og ideer. Da vi af gode grunde ikke har modtaget noget endnu gives
der her nogle eksempler på kommentarer. Skriv på mailadressen politen@econ.ku.dk
Jeg betragter mig som en seriøs studerende og
har brugt to af mine kandidatfag på Datamatik I
og II. Derfor ærger det mig meget, at IT-support
funktionen på vores software er gone total bad.
Særligt irriterende er de ‘mailbox over size limit’mails
man får tilsendt hver dag
Mickey Fuglesang
Pengepolitik har altid været en af mine helt store
interesser. Derfor er jeg meget skuffet over at
det ikke er lykkedes, at finde en underviser til
kreditvæsen. Jeg håber så sandelig at kurset bliver
udbudt til foråret i stedet, som et plaster på såret.
BA. Polit K.R Severinsen
polit på ski
Jeg synes bare det er helt fantastisk med alt det
dejlige vejr vi har haft her i starten. Jeg blev så
glad i går, at jeg satte mig ovre i studiegården og
malede det skønneste akvarelmaleri af indgangspartiet
til Anneks A og B i naturlige brunlige
farver på en mintgrøn og ice-blue baggrund. Jeg
har tænkt mig at hænge billedet op i Kirkesalen.
Berit
Jeg takker dig Jesus, jeg takker dig for at have
givet mig så god en studietid. Jeg bad for at få
en god rustur og den blev skøn. Det gav mig
anledning til at spørge alle de nye piger, om de
ville have et kys.
Moses Poulsen
Den offi cielle skitur på polit går i år til Avoriaz i uge 5. Polit på ski’s tur er klart den SJOVESTE, men
på den anden side også den billigste. Til gengæld må vi så affi nde os med, at vi er dem med fl est
pladser - alle kommer med!
Prisen?
Beskedne 2.845,- inkl. sovebus, ophold og liftkort.
Overbevist?
Det håber vi. Depositum skal indbetales senest 9. oktober (girokort ligger i Polit på ski’s mappe i
Polithuset). Tilmeldingsproceduren står beskrevet i mappen samt på hjemmesiden.
Dig som medarrangør næste år?
Polit på ski søger nye medarrangører fra 1., 2. og 3. årsprøve til næste års skitur med Polit på ski. Mere
information herom sammen med evalueringsskemaerne efter turen.
Mange snehilsner
Lars, Simon og Ulrik
www.politpaaski.dk
politpaaski@politpaaski.dk

på tur med Ludo Rejser
Der er skrevet meget om rusture. De har været rost for at knytte sociale bånd for livet, og de har været udskældt for
at være drukture uden egentlig mening eller formål. For os, dette års russere, var rusturen en sjov og blød start på det
studie og de mennesker, som højst sandsynligt kommer til at danne rammerne om vores liv de næste år.
En tirsdag sidst i august satte næsten alle rushold sig
op i en ganske almindelig bus og kørte til en hytte et
sted i Danmark, for i fire døgn at lære hinanden bedre
at kende.
Vi, Hold 3, havde i stedet valgt at hyre Danmarks førende
specialist inden for grupperejser - Ludo Rejser - til at
sammensætte et aktivt og ekstremt program, og da vi
ved afrejsen ikke helt anede, hvad dette indebar, havde
vi forberedt os lidt. Alt fra skitøj og bastskørter til den
obligatoriske campinguniform var pakket ned, da vi var
blevet lovet små afstikkere til både Alperne, Brasilien,
Mexico og Callella.
Vores mandskab til rådighed - Åbenbaringen & Co - havde
sørget for alt, og allerede på udturen udmærkede de
sig ved at servere iskolde forfriskninger fra flyets cateringvogn.
Ankomsten til destinationen Casa del Gudmindrup
foregik smertefrit, og badet i det varme solskin blev
vi indlogeret. Allerede fra start kom der fart over feltet,
og med spil og papirskegler steg intensiteten hurtigt. Det
hele kulminerede i en gevaldig pub crawl, som på trods
af ordet intet havde til fældes med svømmedisciplinen....
udover store mængder flydende substans. Helt i takt med
det idéen endte det hele i et sandt gavehumør hos alle
Resultater fra Christian Hjorth-Andersens spørgeskemaundersøgelse
20
mand. Citroner, salt, og sådan blev uddelt med krop
og sjæl i takt med at solen stod op. Eller var det himmelhunden?
I hvert fald var det morgengymnastik og
fællessang, der satte sit præg på de næste morgener.
Vores guider kendte til vigtigheden af en god start på
dagen, og det lærte de os hurtigt at værdsætte, så da
nyheden om Christiansborgs brand nåede os, var vi alle
parate. Resolut dannede vi en ny regering, og politrådet
stillede sin værdigfulde insiderviden til rådighed. Venlige
som de var, blev de hængende ved vores side til alt for
langt ud på natten og op ad næste dag...
Ellers stod den på camping i Harzen, et mini OL og
slutteligt obligatorisk med afterskiing. Hvem havde vidst
at stramme flyverdragter stadig var in?! Bedst som
denne aften skulle ende, tabte en uheldig sjæl 3 x 20
tamponer i en sandkasse og en enkelt pølse med ketchup
i skoven. Som de fine folk hold 3 nu er, igangsatte vi
en eftersøgning, og på trods af lidt kommunikationsproblemer
endte det hele alligevel lykkeligt. Alt blev fundet
og så lidt til.
Turens høje kulturelle niveau udmøntede sig i en særlig
interesse for grønlændere og deres kultur. Ja der gik helt

Af Peter A. Fournais og Anne Christine F. Nierhoff
sport i det. En dommerkomite, flerfarvede læderveste og
nomineringer blev daglige forteelser. Åbenbaringen vandt
selvfølgelig til sidst! Turen afsluttedes med stor grisefest
på Mallorca, hvor folk pludselig smed hæmningerne
og viste sig frem fra overraskende sider. Vores alle
sammens guide Nanna gjorde det fremragende som
autist, og den aften gik nygifte fra hinanden, folk sprang
ud af skabet, var blevet frygtelig senile og havde en
pludselig trang til at distribuere sjovt udseende piller.
Tja, nogle blev svært glade for brusekabiner...
Vores hjemrejse var hård, da der pga. de mange timers
tidsforskel ikke var blevet sovet så meget. Da vi igen var
landet sikkert på Vor Frue Plads var det som om energien
igen vendte tilbage, og det syntes passende at afslutte
med en gang macarena til stor fornøjelser for de mange
japanske turister. Og givet var det, at de jurastuderende
ikke helt kunne følge trop - Det er godt at vi er startet
på polit!
Til alle jer, der er blevet inspireret af denne
rejsebeskrivelse, kan vi kun anbefale Ludo Rejser og alle
deres aktiviteter. Der er for resten stadig plads på deres
februarafgange.

polit pt.
1. Ville du udfylde internetbaserede evalueringsskemaer?
2. Skal cand.polit. Poul Nyrup Rasmussen gå af som formand for Socialdemokratiet?
Christoffer Poulsen, 3. årsprøve
1. Ja, det er meget nemmere, men det er et personligt valg. Brugbarheden øges i det alt er
elektronisk. Reelt ville jeg nu nok kun evaluere hvis der var noget jeg var utilfreds med.
2. Han skal bestemt gå af. Det ville være en stor fordel med en ny frontfi gur og en ny linje.
Jeg ser Frank Jensen som løsningen.
22
Jan Williard, kandidatdelen
1. Ja, det gælder om at følge med i denne teknologialder. It kan med fordel integreres endnu
mere i undervisningen.
2. Jeg er lige kommet hjem fra et 3 måneders udlandsophold, men umiddelbart virker Mogens
Lykketoft som en stærkere fi gur end Poul Nyrup Rasmussen.
Jane Møller Pedersen, 2. årsprøve
Kristian Engelund, 1. årsprøve
1. Ja ja, det er vigtigt både for os som studerende og for underviserne.
2. Ja, der ikke andre alternativer. Men de har et stort problem som de må kæmpe for at løse.
Morten Kristiansen, 1. årsprøve
1. Joo, det ville jeg nok. Især hvis det var et krav, men nok ikke noget jeg ville gøre med
mindre jeg var utilfreds med.
2. Jeg har det fi nt med Socialdemokratiets krise, da jeg ikke stemmer på dem. Der skal nye
kræfter til eksempelvis en Anker Boye-type og i hvert fald ikke Frank Jensen.
Daniel “Gisen“ Moustgaard, 3. årsprøve
1. Ja, det er lettere for alle parter ved at gøre det elektronisk. Evalueringen er vigtig især når det
gælder øvelseslærerne som ikke altid har den højeste standard.
2. Det er et svært spørgsmål. Jeg tror ikke Poul Nyrup skal gå af, men prøve at genfi nde
troværdigheden hos vælgerne.
Mark Stougård, 1. årsprøve
1. Ja, helt klart. Det er vigtigt for udviklingen af studiet og for de kommende studerende.
2. Det er svært at svare på. Socialdemokratiet må for min skyld selv bestemme. Måske skulle de
vælge Pia Kjærsgaard, man ved jo aldrig.
1. Nej, det ville jeg nok ikke. Det er meget nemmere når man får stukket det i hånden til
timerne.
2. Ja, de vandt ikke valget og de står ikke stærkt i befolkningen. Mogens Lykketoft er nok for
gammel til at træde til, så jeg mener det må blive Frank Jensen.
Róar Akralid, 1. årsprøve
1. Ja, selvfølgelig ville jeg det. Det er en vigtig ting.
2. Det betyder ikke noget for mig da jeg er færing og Poul Nyrup ikke bestemmer noget deroppe.
Men jeg synes nu alligevel at han skal trække sig.

gallafest d. 30/11 i hovedbygningen
Det er blevet tid til årets mest traditionsrige og storslåede politfest: Gallafesten.
Efter to halvkiksede gallaforsøg i afsidiges liggende
selskabslokaler på Nørrebro har vi valgt IKKE at
gentage de tidligere års succes. I stedet har PH-
Action besluttet ikke at gå på kompromis med
beliggenhed, dresscode, mad eller barkø, således at
dette års gallafest bliver noget ekstraordinært.
I år bliver gallafesten holdt i Universitetets Hovedbygning
på Vor Frue Plads. Arrangementet løber af
stablen lørdag den 30. november. Så hold dagen fri
for andre uvæsentlige aftaler. I denne anledning har
vi valgt at hjælpe jer lidt på vej, ved at offentliggøre
de officielle PH Action gallatips:
Tøj
De traditionsrige bygninger som gallafesten i
år holdes i, stiller naturligvis nogle krav til
påklædningen. Dresscode Galla betyder, at du som
mand har valget mellem at ligne en pingvin, at iføre
dig den klassiske smoking, eller i mangel på bedre
at tage dit bedste jakkesæt på.
For kvindernes vedkommende vil det sige, at kjole
er obligatorisk, men pas på med mønster og
farvevalg. Tværgående striber får dig til at virke
tykkere, end du måske er, mens lodrette striber
giver dig en slankere figur. Striber er dog sjældent
moderne, så kig eventuelt på Billed Bladet’s Fester
og Gæster-sider, som kan give dig et praj om
moden lige nu. Sort kan anbefales som underdel,
hvis du er bredhoftet, da sort/mørke farver, får dig
til at syne mindre end lyse farver. Pas også på
med blomster på tøjet - mænd falder sjældent for
en kvinde, der ligner en mark. Du bør som kvinde
vælge at iføre dig dit skønneste lingeri. Man ved
aldrig hvilke vinde, der blæser.
Under middagen
Som mand bør man erindre, at det ikke er for
ens egen skyld, man sidder og spiser og drikker.
Næ, det er for at holde din borddame (eller mere
realistisk på polit: din bordherre) ved selskab. Hun/
han bør komme rigtigt til bords, aldrig mangle vin
eller øl, og må iøvrigt aldrig kede sig. Forbered
nogle vittigheder hjemmefra, og prøv at glemme
Varian for en aften.
Kvinderne skal ikke lade sig irritere af deres
bordherres sløve og til tider fumlende udførsel
af hans pligter og dårligt forberedte vittigheder.
Han er jo kun en mand, og dem skal man have
tålmodighed med. Forvent opvartning, det er hans
pligt og lyst. Spis endelig ikke for meget, eller
gør det diskret, hvis du er meget sulten. Det er
uklædeligt for en kvinde at spise så meget, at hun
bagefter skal slå mave.
Replikker
Følgende replikker kan ikke anbefales til
gallafesten:
“Er du blevet færdig med mikroafleveringen til på
mandag?”
“Du ligner en ugle.”
Desuden kan vi ikke tilråde folk at fortælle
vittigheden om fysikeren, kemikeren og økonomen
på den øde ø.
Disse bemærkninger vil til gengæld stensikkert
gøre lykke under middagen:
“Hvor er det imponerende at PH Action kan stable
et så stort og fantastisk arrangement på benene.”
“Du ligner et egern.”
Vi håber at se jer alle til Gallafesten den 30.
november, ligesom vi håber at, I har taget vores
visdomsord til jer.
Ewer Slotsbjerg
Bjarge Staun-Olsen
PH Action
23

ny evalueringsform på polit
Hvert semester bliver såvel undervisning som
undervisningslokaler evalueret af de studerende. Det
sker to gange; i en intern evaluering, som ligger først
på semestret og i en ekstern evaluering, som ligger
i slutningen. Forskellen er, at den interne evaluering
udelukkende er til underviserens egen hjælp, mens
resultatet af den noget mere uddybende eksterne
evaluering bliver gennemgået af instituttet.
Der synes at være megen tvivl blandt de studerende
omkring effekten af evalueringen af undervisningen.
Det kan virke frustrerende, hvis en underviser ikke
tager kritikken i en evaluering til sig og endnu mere
frustrerende, hvis evalueringen slet ikke finder sted.
Dette var tilfældet sidste år på matematikkurset hvor den
skriftlige evaluering blev tilsidesat, og efter sigende er
det ikke den eneste gang det er sket på det pågældende
kursus. Forelæser Mogens Nørgård Olesens argument for
dette, er, at spørgsmålene i den skriftlige evaluering er
for stereotype, og han derfor har foretrukket løbende
mundtlig dialog med de studerende. Umiddelbart kan
dette virke som en bedre metode; den kan dog svigte
i det tilfælde en studerende ikke føler sig tilpas ved at
kritisere forelæseren ansigt til ansigt.
Studieleder Peter Erling Nielsen er, om nogen, manden
man skal snakke med, når det drejer sig om undervisere
og evalueringen heraf. Vi kontaktede ham for at få
svar på vores spørgsmål omkring undervisningen og især
evalueringen heraf.
Peter Erling fortalte først og fremmest at ingen
bliver fastansat som underviser på Økonomisk Institut
uden at gennemgå en pædagogisk uddannelse, så de
pædagogiske egenskaber hos de fastansatte burde være
i orden. Problemet ligger i de eksterne undervisere, der
alle bliver tilbudt et pædagogisk kursus af 1 ½ dags
varighed, men som ikke alle tager imod tilbuddet. Det er
sket ca. 10 gange i Peter Erlings tid som studieleder, at
man har måttet afskedige en person, som ikke har haft de
nødvendige forudsætninger for at undervise.
Af Lars Reenberg
Hvert semester bliver der foretaget såvel en intern som en ekstern evaluering af alle(?) fag. Politten har talt med Peter
Erling Nielsen om den hidtidige evalueringsmetode samt den nye evaluering på Internettet.
24
De studerende har muligheden for at give udtryk
for deres opfattelse af undervisningskvaliteten,
lokaleforholdene etc. gennem evalueringen. Alle
evalueringsskemaer uddeles og indsamles af
underviseren, der også selv har ansvaret for at aflevere
de eksterne skemaer på Studiekontoret, så vidt muligt
i optalt stand. Det er et krav til underviserne at
evalueringen finder sted, og ifølge Peter Erling bliver
de “punket” hvis ikke det sker. Til spørgsmålet om de
studerende tager evalueringen seriøst nok fik vi et klart
nej, bl.a. set på baggrund af svarprocenterne, som er
langt fra tilfredsstillende. Ydermere bemærkede Peter
Erling problemerne ved evaluering af valgfag, da nogle
måske har fravalgt faget på forhånd på grund af fx en
dårlig underviser eller for høj sværhedsgrad.
Det kan ske, at en underviser ikke reagerer på kritikken i
en evaluering, og i sådanne tilfælde tilråder Peter Erling,
at de studerende først tager det op med den pågældende
underviser; drejer det sig om en holdunderviser vil
forelæseren i faget, grundet sit koordinationsansvar,
være den næste, de studerende bør gå til. Reagerer
underviseren stadigvæk ikke på kritikken, skal man
henvende sig til Peter Erling. Der bør dog vises hensyn
og underviseren skal have lidt tid til forbedring efter
kritikken. Specielt er instituttet ikke glade for, at
studerende skifter hold på grund af en dårlig underviser
uden først at “kæmpe kampen”. Desuden erfarede vi,
at de studerende tit er langsomme til at reagere på
en dårlig underviser, sådan at kritikken først kommer
sidst på semestret, hvor “skaden er sket”. I tilfælde hvor
underviseren rent faktisk er for dårlig, sker der, for de
eksternt ansattes vedkommende, det, at vedkommende
fritages for at gennemføre undervisningen resten af
semestret, men stadig vil modtage sin løn. Det er langt
vanskeligere afskedige faste medarbejdere.
Der har længe været snak om, at evalueringen
skal foregå på Internettet, og Peter Erling kunne
bekræfte, at den eksterne evaluering, allerede i det
igangværende semester, vil foregå på Internettet. Den
interne evaluering vil foregå på samme måde endnu

et semester, men med det anvendte program har
underviseren mulighed for at individualisere evalueringen
og løbende stille spørgsmål på sin hjemmeside. Fx
har Christian Hjorth-Andersen allerede have lagt sit
første spørgeskema ud på sin hjemmeside. Desuden
får underviseren muligheden for at få ekstra spørgsmål
på de eksterne evalueringsskemaer og helt selv
at sammensætte det interne skema. Der er visse
problemer med internetevalueringen; da man ikke har
kursustilmelding på Økonomi, vil det være muligt for de
studerende at gå ind og evaluere et kursus, som de
rent faktisk ikke har deltaget i. Dog menes det, at have
fundet en metode, så den enkelte studerende kun kan
evaluere et kursus én gang. Det er hensigten at denne
form for evaluering skal give en højere svarprocent, og de
studerende ventes at tage evalueringen mere seriøst, da
de skal udfylde den hjemme foran computeren frem for i
pausen i en forelæsning. Idet programmet selv optæller
svarene, fjerner det også den mulighed at underviseren
snyder med evalueringen, men Peter Erling understreger,
at det ikke er noget man har haft nogen mistænkt for.
Det er positivt at evalueringen i fremtiden vil foregå
på Internettet, da det uden tvivl vil skabe færre
problemer end den nuværende evalueringsmetode. Bl.a.
vil underviserne ikke stå med ansvaret for evalueringen,
og er således hævet over enhver mistanke om snyd.
Desuden vil der ikke kunne opstå uheldige tilfælde, som
matematikkurset, hvor evalueringen slet ikke har fundet
sted. Uanset om der har været en konstant dialog med
de studerende eller ej, er det ikke i orden at forelæsere
kan slippe for evalueringen, når det er et krav at den skal
gennemføres. Med internetevaluering er der ingen vej
udenom, og den nye evalueringsmetode får forhåbentlig
alle parter til at tage evalueringen mere seriøst og
svarprocenterne til at stige. Før kunne de studerende
undskylde sig med, at de ikke havde været til den
forelæsning eller øvelsestime hvor evalueringen foregik,
men det problem er også løst med internetevaluering. Nu
er der ingen undskyldninger, og alle forudsætningerne er
der for en bedre evalueringsproces.

hvad laver
politrådet?
Af Nethe Veje Laursen,
formand for politrådet
Når man siger studenterpolitik forestiller de fleste sig
en gruppe evighedsstuderende der sidder med et krus
te og diskuterer hele natten, men sådan er det ikke
nødvendigvis i virkeligheden. I Politrådet diskuterer vi
også, og der er mulighed for at få en kop te, men ellers
er vi faktisk som alle andre studerende. - Lige bortset fra
at vi alle er interesserede i at vide hvad der foregår på
studiet, og især at være med til at præge udviklingsretningen.
Til politrådsmøderne diskuterer vi emnerne der er på dagsordenen
i studienævn, institutbestyrelse og fakultetsråd.
Alle har her mulighed for at give sin mening til kende, og
studenterrepræsentanterne i de forskellige organer tager
konklusionerne fra diskussionerne med videre, således
at det er de gennemdiskuterede meninger fra et “enigt”
Politråd der bliver fremlagt. Studenterrepræsentanternes
arbejde er altså at holde de andre studerende
informerede om det arbejde der foregår, samt at udtrykke
de studerendes mening når der er sager hvor de finder
det nødvendigt.
Selvom man ikke er indvalgt i de kollegiale organer kan
man stadigvæk godt deltage aktivt. To gange om året,
når der skal ansættes øvelseslærere til holdundervisning,
sidder der en studerende i alle ansættelsesudvalg.
Sammen med den fagansvarlige, (fx forelæseren i
pågældende fag) gennemgår man ansøgningerne og
finder frem til de bedst egnede. Ofte er studerendes
kriterier til en underviser ikke bare høje karakterer men
også en vis pædagogisk forståelse og formidlingsevne,
hvorfor det er vigtigt vi er repræsenteret her.
Andre politrødder arrangerer virksomhedsbesøg, og i
dette semester er der planlagt tre: Finansministeriet,
Nationalbanken og enten Nordea eller Den Danske Bank.
Derudover er der også interesserede der bare kommer
til møderne, men ikke har lyst til at involvere sig for
meget, og dem er der selvfølgelig også plads til. Det er
mit indtryk at mange studerende faktisk ER interesserede
i udviklingen på studiet, men ikke gør noget ved det.
Lad dette semester blive semesteret hvor du deltager i et
Politrådsmøde…
26
sæson for Zeuthenforelæsninger?
Af Jakob Kongsgård Olson
I starten af december afholdes den årlige række af
Zeuthenforelæsninger til minde om en af institutets mest
markante profiler, Fredrik Zeuthen. Det er denne gang
Ernst Fehr, der er årets Zeuthen-forelæser. Forhåbenlig vil
hans forelæsninger blive et lige så stort tilløbstykke, som
sidste år bidrag fra Philippe Aghion.
Han er en af Europas mest kendte økonomer ansat
som professor med Zürich’s Universitet og blandt hans
arbejde finder man utalige artikler i førende økonomiske
tidsskrifter som American Review, Journal of Political
Economics, ect.
Dette års tema er behavioral economiscs og er et af de
nye hotte emner inden for økonomisk teori. Fagøkonomer
er de seneste par år blevet så sikre på rationalitets
antagelsen, at man nu tør beskæftige sig med nye og
mere eksotiske sider af den økonomiske agents adfærd,
udtaler Birgitte Sloth til Polit´en.
Zeuthen forelæsningerne vil løbe af stablen fra den 4.
til den 9. december. Og i slutningen af forløbet bliver
der afholdt en workshop, for studerende, ansatte på
instituttet og andre, der måtte være interesseret i dette
års Zeuthen emne.
Navnet Zeuthen sættes blandt stud. politter ofte
i forbindelse med Zeuthenprisen, som uddeles af
Social økonomisk samfund eller med de årlige
Zeuthenforelæsninger. Men F. Zeuthen var især kendt
og berygtet for hans bidrag til den økonomiske teori.
Dr. Polit Frederik Ludvig Bang Zeuthen var professer
ved Københavns Universitet fra 1930 til 1958 og vandt
international respekt for hans teori om arbejdsmarkedet.
I hans arbejde med arbejdsmarkedet fandt han blandt
andet, at udbud og efterspørgsel ikke kunne bestemme
lønnen, hvis to monopolister forhandlede. Dette var i
30’erne et epokegørende bidrag til, hvad man dengang
kaldte økonomisk krigsførelse, og i dag er mere kendt
som forhandlingsteori.

eretning fra en ægte libertiner Af Mr. Eel
Sidste udgaves statement af mesteren himself blev vist ej mere end et vådeskud. Skaren af læsere har gennem
utallige henvendelser til redaktionen undret sig. For hvordan kan et så anstændig skrift til stadighed ofre
spalteplads til studiets måske mest fortabte sjæl. I mangel af kvalitetsmateriale ofrer vi dog igen et forsøg.
Ordet er mesterens - vi har bedt ham om at gøre det kort:
Jeg takker igen for den tillid der bliver vist mig. Det er opløftende at vide, at der er brug for en libertiner
som jeg til at formidle let forgængeligt materiale. Ofte er jeg blevet spurgt: “Sig mig min gode mand,
hvordan betragter du egentligt dig selv?”. Uden tøven svarer jeg altid prompte: “som en slesk gøgler af
nobel æt”. Det er sjældent at folk forstår, hvad jeg mener med det. Derfor må jeg som oftest følge op
med følgende lille beretning:
Jeg blev opfostret i en forsamling af spanske tempelriddere, hvor jeg tillærte mig kunsten at være nobel.
Ikke nogen let kunst, misforstå mig nu ikke. Ud fra devisen: ‘ædelt skal man tænke, net må man være fra
top til tå’ gennemførte jeg skolingen med udmærkelse og blev efterhånden ganske velanset hos det lokale
aristokrati. Det var derfor med stor undren - ja nærmest grænsende til bestyrtelse (ikke mindst hos mig
selv), at jeg efterfølgende slog mig på gøgl og plattenslageri.
Jeg valgte de Kaukasiske provinser som base for udøvelsen, hvilket jeg ikke skulle fortryde. Det er et rigtigt
dejligt sted, som det burde være muligt at besøge på et interrailkort. Jeg havde med dette pludselige
karrierespring fundet en niche, som i sig havde en stor fordel. Således kunne jeg udnytte min baggrund
som adelsmand til at give de indfødte beskuere et fint førstehåndsindtryk. Jeg kan ikke lægge nok vægt
på, hvor vigtigt det er. At berige folk ved at opstille en illusion er vel på det nærmeste ligeså svært, som
at sikre at éns pagehår altid sidder perfekt. Da jeg efterhånden havde mestret dette til fuldkommenhed,
var det igen tid til at vende blikket mod nye udfordringer. Den fine fornemmelse for dilettantisk gøgl har
jeg dog stadig.
27

Polit’en
c/o Politrådet
Skindergade 36, 2.
1159 København K
En kort introduktion
til teorien om
opsøgende held
Postbesørget blad 0900 KHC
Du kan vente på at heldet finder dig, eller du kan aktivt opsøge
det. Om der så i realiteten er tale om “held” er en akademisk
diskussion, vi ikke vil gå ind på her.
I stedet vil vi fortælle dig om fordelene ved at deltage i SAS
Institutes studieforum. Går dine interesser mod analyse af data,
informationsbehandling, business intelligence, analytical intelligence
osv., kan du skaffe dig værdifuld viden, et spændende netværk
og dermed et godt udgangspunkt for din karriere ved at
deltage i SAS Institutes studieforum. Som medlem får du
adgang til seminarer, software, kurser og konferencer. Læs mere
om SAS ® og vores studieforum på www.sas.com/dk/academic.
Vil du vide hvilke private og offentlige virksomheder, der benytter
SAS - så klik ind på www.sas.com/dk/sasdk/referencer.html.
SAS’ studieforum har i dag mere end 3.700 medlemmer fra højere
læreanstalter i Danmark.
SAS og alle SAS Institute Inc.’s produkter og ydelser er varemærker eller registrerede varemærker af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. ® indikerer registrering i USA og andre lande.
SAS Institute A/S, København, er et datterselskab af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. © Copyright 2002