En kort introduktion til teorien om opsøgende held

hvad laver
politrådet?
Af Nethe Veje Laursen,
formand for politrådet
Når man siger studenterpolitik forestiller de fleste sig
en gruppe evighedsstuderende der sidder med et krus
te og diskuterer hele natten, men sådan er det ikke
nødvendigvis i virkeligheden. I Politrådet diskuterer vi
også, og der er mulighed for at få en kop te, men ellers
er vi faktisk som alle andre studerende. - Lige bortset fra
at vi alle er interesserede i at vide hvad der foregår på
studiet, og især at være med til at præge udviklingsretningen.
Til politrådsmøderne diskuterer vi emnerne der er på dagsordenen
i studienævn, institutbestyrelse og fakultetsråd.
Alle har her mulighed for at give sin mening til kende, og
studenterrepræsentanterne i de forskellige organer tager
konklusionerne fra diskussionerne med videre, således
at det er de gennemdiskuterede meninger fra et “enigt”
Politråd der bliver fremlagt. Studenterrepræsentanternes
arbejde er altså at holde de andre studerende
informerede om det arbejde der foregår, samt at udtrykke
de studerendes mening når der er sager hvor de finder
det nødvendigt.
Selvom man ikke er indvalgt i de kollegiale organer kan
man stadigvæk godt deltage aktivt. To gange om året,
når der skal ansættes øvelseslærere til holdundervisning,
sidder der en studerende i alle ansættelsesudvalg.
Sammen med den fagansvarlige, (fx forelæseren i
pågældende fag) gennemgår man ansøgningerne og
finder frem til de bedst egnede. Ofte er studerendes
kriterier til en underviser ikke bare høje karakterer men
også en vis pædagogisk forståelse og formidlingsevne,
hvorfor det er vigtigt vi er repræsenteret her.
Andre politrødder arrangerer virksomhedsbesøg, og i
dette semester er der planlagt tre: Finansministeriet,
Nationalbanken og enten Nordea eller Den Danske Bank.
Derudover er der også interesserede der bare kommer
til møderne, men ikke har lyst til at involvere sig for
meget, og dem er der selvfølgelig også plads til. Det er
mit indtryk at mange studerende faktisk ER interesserede
i udviklingen på studiet, men ikke gør noget ved det.
Lad dette semester blive semesteret hvor du deltager i et
Politrådsmøde…
26
sæson for Zeuthenforelæsninger?
Af Jakob Kongsgård Olson
I starten af december afholdes den årlige række af
Zeuthenforelæsninger til minde om en af institutets mest
markante profiler, Fredrik Zeuthen. Det er denne gang
Ernst Fehr, der er årets Zeuthen-forelæser. Forhåbenlig vil
hans forelæsninger blive et lige så stort tilløbstykke, som
sidste år bidrag fra Philippe Aghion.
Han er en af Europas mest kendte økonomer ansat
som professor med Zürich’s Universitet og blandt hans
arbejde finder man utalige artikler i førende økonomiske
tidsskrifter som American Review, Journal of Political
Economics, ect.
Dette års tema er behavioral economiscs og er et af de
nye hotte emner inden for økonomisk teori. Fagøkonomer
er de seneste par år blevet så sikre på rationalitets
antagelsen, at man nu tør beskæftige sig med nye og
mere eksotiske sider af den økonomiske agents adfærd,
udtaler Birgitte Sloth til Polit´en.
Zeuthen forelæsningerne vil løbe af stablen fra den 4.
til den 9. december. Og i slutningen af forløbet bliver
der afholdt en workshop, for studerende, ansatte på
instituttet og andre, der måtte være interesseret i dette
års Zeuthen emne.
Navnet Zeuthen sættes blandt stud. politter ofte
i forbindelse med Zeuthenprisen, som uddeles af
Social økonomisk samfund eller med de årlige
Zeuthenforelæsninger. Men F. Zeuthen var især kendt
og berygtet for hans bidrag til den økonomiske teori.
Dr. Polit Frederik Ludvig Bang Zeuthen var professer
ved Københavns Universitet fra 1930 til 1958 og vandt
international respekt for hans teori om arbejdsmarkedet.
I hans arbejde med arbejdsmarkedet fandt han blandt
andet, at udbud og efterspørgsel ikke kunne bestemme
lønnen, hvis to monopolister forhandlede. Dette var i
30’erne et epokegørende bidrag til, hvad man dengang
kaldte økonomisk krigsførelse, og i dag er mere kendt
som forhandlingsteori.