En kort introduktion til teorien om opsøgende held

More documents

Recommendations

Info

ørestadsselskabet og metroen Af Anders Glasdam Axelsen Om ikke mange dage, åbner den første undergrundsbane i Danmark, Metroen. Det er ingen hemmelighed at dette kæmpe byggeri har været længe undervejs, længere end mange havde forudset. Netop disse forsinkelser har fyldt meget i pressen, hvorfor egentlige fakta og beskrivelser er trådt lidt i baggrunden. Polit’ens erhvervsartikel handler derfor denne gang om det selskab der står bag Metroen med en naturlig fokus på undergrundsbanen. Vi interviewer Stine Møller Jensen, Pressekoordinator i Ørestadsselskabet. Hvad kommer Metroen til at betyde for Københavns image? Med metroen bevæger København sig hen mod at blive en metropol. En effektiv kollektiv trafik har stor indflydelse på, om en storby er velfungerende eller ej. En velfungerende storby tiltrækker internationale virksomheder. Metroen er med til at gøre København til en enestående lokaliseringsmulighed for virksomheder - Ørestad betjenes fx af både motorvej, tog, Metro og lufthavnen. Metroen og Ørestaden er bundet mere eller mindre sammen, hvad bliver profilen på denne nye bydel i København? Ørestad bliver et miks af boliger, erhverv, skoler, kultur, natur, cafeer, idræts- og fritidsmuligheder m.m. 60.000 mennesker vil komme til at arbejde i Ørestad, 20.000 vil studere og 20.000 mennesker kommer til at bo der. Det bliver en levende bydel og ikke et erhvervsområde, som ligger øde hen kl. 5 om eftermiddagen. Boligerne i Ørestad bliver både kollegier, leje- andels- og ejerboliger. Det bliver boliger, der appellerer til alle former for mennesker og ikke kun for de velbjergede. Hvem ejer Metroen? Det gør de tre interessentselskaber bag Metroen: Ørestadsselskabet I/S (ejet af Københavns Kommune og Staten ved Trafikministeriet), Frederiksbergbaneselskabet I/S (ejet af Ørestadsselskabet og Frederiksberg Kommune) og Østamagerbaneselskabet I/S (ejet af Ørestadsselskabet og Københavns Amt). Kan du uddybe finansieringen af Metroen? Ideen bag finansieringen af Metro og Ørestad stammer fra de engelske New Towns. Her er der igennem mere end 100 år blevet etableret nye bydele, hvor en del offentlige omkostninger til infrastruktur er blevet dækket af indtægter fra salg af arealer, som den nye infrastruktur har tilført en øget værdi. I København finansieres infras- 10 trukturen i Ørestad og Metroen ved lånoptagelse, som forrentes og tilbagebetales med de indtægter, som selskabet får ved: - salg af byggegrunde i Ørestad - tilbageførsel af kommunal grundskyld fra arealer i Ørestad - driftsoverskud fra Metroen Ørestadsselskabets samlede aktiviteter forventes at blive finansieret uden skattekroner. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er muligt at udstede garanti for, at projektet kan finansiere sig selv, da der er tale om en prognose, der rækker 30-40 år ud i fremtiden, og som derfor er omfattet af en vis usikkerhed. Det skal også nævnes, at Frederiksberg Kommune selv betaler sin andel af anlægsomkostningerne for etape 2. Frederiksbergbanesselskabet optager lån til dette formål, og Frederiksberg Kommune vil herefter afdrage lånene over cirka 40 år fra åbning af etape 2. Hvad med efterfølgende etaper skal de finansieres via driften af den på det tidspunkt igangværende Metro (der er jo ikke uendeligt antal byggegrunde i Ørestaden)? Etape 1-3 hører alle under det nuværende anlægsbudget. Finansiering af en eventuel etape 4 kan jeg - af gode grunde - ikke sige noget om. Etapen er ikke politisk besluttet. Budgetterer I med, at metroen i det daglige skal løbe rundt i sig selv, eller modtager I nogen form for statsstøtte? Ørestadsselskabet modtager ikke statsstøtte til driften af Metroen. Driften af Metroen vil derimod bidrage med én tredjedel af den samlede finansiering af anlæggelsen af Metroen. De resterende to tredjedele finansieres via grundsalg i Ørestad (50%), bidrag fra Københavns Amt og Frederiksberg Kommune samt ejendomsskatter fra Ørestad.
Hvor mange passagerer får Metroen? Når Metroen åbner på første etape ventes omkring 61.000 passagerer dagligt. Inkl. etape 2 kommer passagertallet op på 198.000 og inkl. etape 3 når Metroen 235.000 daglige passagerer. Når Ørestad er fuldt udbygget indenfor 20-30 år forventes 285.000 passagerer. dagligt at benytte Metroen. Hvor ofte kører Metroen? I hverdagene kører Metroen hele tiden i intervallet mellem kl. 05 til kl. 01, med tidsintervaller fra 3 min. i myldretiden til 10 min. i de tidlige morgentimer og sene aftentimer. I weekenderne kører Metroen også om natten. Når Metroen kører om natten vil der være 15 minutter mellem hvert tog. Efter etape 2A åbner i maj 2003 sætter vi frekvensen op, således at der bliver 1½ minut mellem togene på hovedstrækningen i myldretiden. Vi går over til natkørsel alle ugens dage omkring det tidspunkt hvor etape 2B åbner - altså sidst i 2003. Hvorfor har man valgt et førerløst Metrosystem? Et fuldautomatisk styresystem giver en række fordele. Ved automatisk drift kan man dele lange tog op i mange små tog, der afgår tit. Ud over kortere ventetid giver systemet bedre mulighed for at indhente forsinkelser. Den automatiske drift mindsker desuden risikoen for menneskelige fejl. Selv om togene er førerløse, er de ikke ubemandede. I stedet for at køre toget kan personalet med andre ord koncentrere sig om at betjene passagererne. Kan vi regne med I åbner til tiden? Ja, vi åbner til tiden. Første etape fra Nørreport til henholdsvis Vestamager og Lergravsparken åbner den 19. Oktober i år. Etape 2A fra Nørreport til Frederiksberg åbner i maj 2003, og etape 2B til Vanløse åbner i december 2003. Etape 3 fra Lergravsparken til Lufthavnen er i udbud i øjeblikket og åbner tidligst 2007. Fakta om Metroen Åbning etape 1: 19. oktober 2002 Åbning etape 2a: maj 2003 Åbning etaåe 2b: ultimo 2003 Åbning etape 3: 2007 Ruten: Etape 1: Nørreport til Lergravsparken station samt Nørreport til Vestamager (11 stationer) Etape 2a: Nørreport til Frederiksberg (to stationer) Etape 2b: Frederiksberg til Vanløse (fire stationer) Etape 3: Lergravsparken station til Københavns lufthavn (fem stationer) Strækninger i alt: 21 km Stationer i alt: 22 Toget: Max. hastighed: 80 km/t Gns. hastiged (incl. stop): 40 km/t Siddepladser: 96 ståpladser: 204 Priser og køb: Samme system som HT og DSB
Page 1 and 2: POLIT EN #3 - oktober 2002 cafélit
Page 3 and 4: n leder debatten ud af busken.... P
Page 5 and 6: fuldmægtig - teknisk set var jeg s
Page 7 and 8: Af Kristine Schlæger og Henriette
Page 12 and 13: nok verdens bedste fodboldhold på
Page 14 and 15: japans økonomi er til det tynde ø
Page 16 and 17: polithuset - nødvendigt eller over
Page 18: debatkassen Redaktør: Henrik Bøhm
Page 21 and 22: Af Peter A. Fournais og Anne Christ
Page 23 and 24: gallafest d. 30/11 i hovedbygningen
Page 25 and 26: et semester, men med det anvendte p
Page 27 and 28: eretning fra en ægte libertiner Af

En kort introduktion til teorien om opsøgende held

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?