En kort introduktion til teorien om opsøgende held

More documents

Recommendations

Info

vinterstarterne - ude i kulden ? Vinterstart på polit-studiet har fungeret siden 1997 og blev startet med det formål at skaffe fl ere studerende. Tilmeldingen til ordningen er ikke overvældende, men på trods af et meget varierende antal tilmeldinger, har det hver vinter været muligt at oprette mindst 2 hold. De studerende er positive overfor muligheden for studiestart d. 1. februar, men påpeger at vinterordningen stadig har mangler, som kan give den ry som studiets B-hold. Der findes mange fordele, såvel fagligt som socialt, ved at starte om vinteren. Ved undervisningen sidder man færre studerende, hvilket åbner mulighed for diskussioner og mere direkte kontakt mellem underviseren og de studerende. Ligeledes er det sociale liv præget af intimitet, da der er stor mulighed for at lære hele årgangen og alle tutorerne rigtig godt at kende. På sigt kan det lille antal vinterstartere dog godt være en ulempe og netop derfor undrer det, at der ikke sættes større fokus på sociale arrangementer om vinteren. Tværtimod er introforløbet her langt fra er så spækket med aktiviteter som sommerstarternes. Ingen pub-crawl, tur i dyrehaven, immatrikulation, mv. Det føles som om man bliver lukket ind ad bagdøren. Det sociale aspekt er en væsentlig del af polit-studiet, men alligevel har PH-Action og festudvalget adskillige gange undladt at informere vinterholdene om arrangementer. Nu skal man jo heller ikke sætte himmel og jord i bevægelse pga. 40 nystartende, men at føle sig overset og ignoreret som en hel årgang er ikke ligefrem det mest motiverende. Det er ikke blot på den sociale side, at man nemt kan føle sig overset som vinterstarter. Det var f.eks. ikke muligt for os at melde sig til eksamen via Internettet sidste år - der var intet link til vores årgang. Det kom først på efter, vi skulle overbevise damerne på fakultetskontoret om, at vi faktisk eksisterede. Ifølge lektionsplanen skulle vi heller ikke have makro dette semester, da det hverken fremgik, hvilken lærer vi skulle have, eller hvilket lokale vi skulle være i. Det blev dog tilføjet en uges tid inden studiestart, da både vores lærer og nogle studerende kontaktede forelæseren. Kritikken er ligeledes at finde i forbindelse med selve undervisningen for vinterstarterne. Ved de nye revisioner af studieforløbet ved reformerne i 2001 og 2002, virker forholdene for vinterholdene direkte nedprioriteret. I forbindelse med at en del helårsfag på både 1. og 2. årsprøve er blevet delt op i to separate fag, tilbydes vinterholdene disse i omvendt rækkefølge, således at kurserne først følges med sommerholdene der er henholdsvis et semester længere fremme og dernæst med sommerholdene et semester bagud. Dette er fx tilfældet med makro på 2. årsprøve. Her er det tidligere helårsfag delt op i langt og kort sigt. Dette er i sig selv en rigtig god ændring, der gør faget mere overkommeligt. Desværre synes opdelingen af kurserne ikke helt vellykket set fra vinterholdenes synspunkt. Ombytningen af kurserne medførte nemlig, at vinterholdene modsat sommerholdene startede med kurset i kort sigt. Som resultat af dette startede man midt i bogen, kap. 15, og blev derudover mødt med kommentarer som: “The first part of our course focused on the long aspect of economic delvelopment.”, hvilket fik os til at undre os over, om kendskab til de forrige kapitler i bogen, der omhandler langt sigt, var nødvendigt. Forelæseren, der først skulle gøres opmærksom på tilstedeværelsen af vinterstarterne, sagde dog, at det ikke ville blive et problem. Senere stødte vi bl.a. på en teori om pris-og løndannelsen, som var blevet gennemgået sidste semester, og som kun hurtigt blev opsummeret her til frustration for dem, som rent faktisk gerne ville forstå de teorier vi bruger. På trods af at vinterholdene adskillige gange mundtligt har kritiseret forløbet for underviserne, og sågar efter
Af Kristine Schlæger og Henriette Høeg Madsen 4. semester, vinterhold eksamen skrev et langt brev til forelæseren, hvori vi stærkt opfordrede til en ændring af forløbet, fortæller institutleder, Peter Erling, at han kun har fået positive tilbagemeldinger omkring den nye studiereform. Dette semester er vi så startet med introduktionen til makro på 2.år, selvom vi faktisk har haft halvdelen af kurset. Den introduktion ville have været rar også at have haft sidste semester. Hvis ordningen skal fortsætte på denne måde, ville det være en rigtig god ide med en grundig gennemgang og revidering af pensum, hvor forelæseren (som også er forfatter til pensum) holdt sig vinterholdenes problemer for øje. Dette ville rette op på et kursus, der grundlæggende er virkelig spændende, især pga. det nye pensum. Har du lyst til at være med i Politrevyen 2003 ? - så klik ind på www.politrevyen.dk Hvert år vælger 30-40 politstuderende at samle sig om andet end bøger, formler og tal for at lægge krop, sjæl og fantasi i udarbejdelsen af endnu en Politrevy. De studerende der vælger at springe ud i dette halsbrækkende projekt er såvel nye som gamle. Onsdag den 23. oktober 2002 afholdes revyens første fællesmøde i Polithusets kælder kl. 19.30. På dette møde kan man melde sig til en eller flere af de fire grupper, der arbejdes med i revyforløbet: Musik-, PR-, Rekvisit- og Manuskriptgruppen. Læs mere om grupperne og forløbet på www.politrevyen.dk
Page 1 and 2: POLIT EN #3 - oktober 2002 cafélit
Page 3 and 4: n leder debatten ud af busken.... P
Page 5: fuldmægtig - teknisk set var jeg s
Page 10 and 11: ørestadsselskabet og metroen Af An
Page 12 and 13: nok verdens bedste fodboldhold på
Page 14 and 15: japans økonomi er til det tynde ø
Page 16 and 17: polithuset - nødvendigt eller over
Page 18: debatkassen Redaktør: Henrik Bøhm
Page 21 and 22: Af Peter A. Fournais og Anne Christ
Page 23 and 24: gallafest d. 30/11 i hovedbygningen
Page 25 and 26: et semester, men med det anvendte p
Page 27 and 28: eretning fra en ægte libertiner Af

En kort introduktion til teorien om opsøgende held

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?