ÅRHUS FRISKOLE PÆDAGOGISK RAPPORT 2009

More documents

Recommendations

Info

Århus Friskole – Pædagogisk Rapport <strong>2009</strong> at gøre osv. osv.. Når man som nyansat ikke længere blev overrasket over en Høstival, en festuge, en gruppelejr, et juleværksted, en musical, der kom skråt indover fra højre og overrulede det ”almindelige” skema, og når man oven i købet var i stand til at forklare rimeligheden i det og de store fordele, der er for det enkelte barn i den måde at strukturere et skoleår på, på et overophedet forældremøde, hvor følelserne gik højt og tvivlen på, om man (forældrene) nu havde valgt den bedste skole til sit barn, kom åbent frem, så var man stort set udlært og kunne betragte sig som en rigtig friskolelærer. Og selv om man stadig kunne blive forbavset indimellem, over at skemaet blev afbrudt af praktikperioder osv., så var det trygt og på sin egen Århus friskoleagtige måde forudsigeligt og genkendeligt, fordi der var så mange ”gamle”, der vidste, at det var rigtigt, det vi gjorde. Vi havde den rigtige retning. Jeg har hørt flere udtrykke deres bekymring og i nogle tilfælde ulykkelige tvivl på, om skolen er i stand til at køre videre uden de kapaciteter, vi har måttet og må sige farvel til. Selvfølgelig kan den det. Jeg synes, man skal være god til at skille tingene ad: Jeg savner mange af mine gamle kolleger i dagligdagen, men det er på det rent personlige plan – altså venneplanet. Jeg kommer til at savne Hanne skoleleder, som person, i min daglige sparring med hende og kolleger, når der skal laves grin og jokes. Men på det professionelle plan tror jeg, det er en god beslutning, at Hanne holder som leder. Ligesom jeg syntes, det var sørgeligt at Eva, Erik og Mathias valgte at holde på skolen – men bedre at de gik, i stedet for at blive, når det nu var sådan de havde det. Det er en kendsgerning, at når nogen stopper, skaber det mulighed for andre. Når en tradition forsvinder, bliver der plads til en ny. Det forløbne år er nok et af de mest hektiske, ustrukturerede, urolige, forvirrende og anderledes år, jeg har oplevet i min tid på skolen. Kaos, har jeg tænkt nogle gange… Kaos, hvorfor er det sådan i år….er det manglende sammenhængskraft….er det børnene, der er fuldstændigt stået af, og har vi i virkeligheden med en ny og måske farlig børnekultur at gøre – er det rigtigt, at de unger er så egocentrerede, at de er uden for pædagogisk rækkevidde…..eller at deres forældre Side 4
Århus Friskole – Pædagogisk Rapport <strong>2009</strong> alle sammen er skole-shoppere, der bare altid er ude på at finde sprækkerne, som friskolen selvfølgelig har, og så bore og hakke der for at finde svaghederne, for derefter at melde deres børn ud..….Eller har det i sidste ende noget at gøre med hvem vi er – os voksne der er ansat på skolen i øjeblikket. Jeg er nået til den konklusion, at sammenhængskraft er noget man skaber sammen, igennem samvær og traditioner, og dem er der er der mange af. Børnene er stort set som børn altid er, nemlig søgende efter retningslinjer og grænser, interesserede i at finde ud af tingene, blive vejledt. Forældrene på skolen har jo valgt Friskolen, fordi I mener, det er det bedste sted for jeres dyrebareste, jeres børn, og derfor kan det kun være vores fælles ønske, at det går jeres børn bedst muligt – derfor samarbejder vi om det fælles mål. OK – det levner kun den ene mulighed tilbage, at det nok er noget med os, der er ansat på skolen i øjeblikket, der får mig til at opleve året som anderledes, end det plejer. Da jeg pludselig finder mig selv som er en af de ”gamle”, og vi har 5 nyansatte blandt lærerne – så har dette år været en anelse mere fokuseret på ”hvordan gør vi…” end, ”vi plejer at gøre sådan…”. Det vil sige mere tid brugt på at finde hinanden mht. at skulle forklare, hvorfor vi i sin tid har valgt at prioritere dette eller hint. Men også en større åbenhed over for at ændre tingene, hvis der er bedre ideer, end der har været længe. Jeg har skullet vænne mig til at mange ting ikke længere var indforståede, men at jeg skulle forklare mig i mange situationer – hvorfor gør I sådan….Tjaa… ”Plejer” findes ikke rigtig længere, med de nye voksne på skolen er der heldigvis også kommet nye ideer om, hvordan ting skal gøres. Og Friskolen er igen i forandring – et levende, forholdende sig til omverdenen sted. Jeg bliver stolt, når jeg ser ”de nye voksne” fyre den af – på scenen, på lærermødet, sammen med børnene. Ser andre ideer udført og afprøvet og mærker, at der gradvist gennem skoleåret er opbygget god energi og en større forståelse og sikkerhed på hinanden. Indforståetheden skal vi nok nå på et tidspunkt. Kaos er en frustrerende tilstand at befinde sig i, indtil man finder meningen med det, eller grunden til det og hermed linjerne i, hvordan man kommer videre. Denne gang fik jeg skrevet meget om de voksne på skolen, vores muligheder og evner til at lede Friskolen nye spændende steder hen, men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg på nogen måde har glemt, hvad det i virkeligheden også handler om – børnene. Børnene på Århus Friskole møder mig hver dag, med deres problemer, overvejelser, konflikter – I klasserne, på lærerværelset, på værkstedet, på gangene og udenfor på fodboldbanen, i 4-square feltet osv. osv.. Og jeg bliver glad af at arbejde på skolen, når vi mødes. Der er gang i den flok børn, på mange niveauer. Det er en selvstændig flok, en broget flok, med masser af ideer og energier, og for min skyld skal de ikke være problemfri og uden kanter og særheder. Så længe der plads til, at vi er forskellige, holder konceptet. Kaos holder - langt hen ad vejen. Der er muligheder i det. Side 5
Page 1 and 2: Århus Friskole - Pædagogisk Rappo
Page 3: Århus Friskole - Pædagogisk Rappo
Page 55 and 56:
Århus Friskole - Pædagogisk Rappo
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
show all

ÅRHUS FRISKOLE PÆDAGOGISK RAPPORT 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?