21 | PRIORAT kR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

PRioRAT og MonTSAnT
PeRLen og ØSTeRS’en
Toni har stor hjælp i
sin kone Rosa, som
tager sig af gæsterne i
restauranten, når der
er allermest travlt.
22 VinoVenue I PRioRAT og MonTSAnT
4 get at vælge mellem, så han fik sin gode
ven, arkitekten Agostí Pallejà, til at hjælpe
med projektet. Sammen blev de enige om,
at kooperativets gamle bygning ville være
ideel til formålet. Vinudsalget lå ved siden
af, og overfor var byens store parkeringsplads.
Lokalerne var lige til at gå til, hvis
de valgte den rene funktionsstil med synlige
rå bygningselementer.
eneste problem var så, at det jo var kooperativet,
der ejede bygningerne, og dér
var bestyrelsen ikke lige så let at begejstre.
Kort fortalt var de ikke særlig interesserede
i projektet, selv om Toni forsøgte at tale
om synergi i markedsføringen og den slags
moderne fjas. Det vigtigste for dem var, om
Friskplukkede svampe
fra nabolaget. Toni foretrækker
at benytte de
lokale råvarer, som har
en udsøgt kvalitet.
det kunne give nogen penge i kassen, og
her måtte Toni skuffe dem. Der er nu engang
ikke mange penge i en gammel lagerbygning
i en lille provinsby som Falset, på
trods af den ligger i hovedgaden.
Formanden for kooperativet var dog af
en helt anden indstilling end resten af bestyrelsen.
Han kunne se mulighederne, og
ganske stille men sikkert fik han overbevist
de andre om visionerne, så de til sidst
blev enige om handlen.
Som et resultat af udviklingsprocessen
sammen med arkitekten Agostí Pallejà
gik de sammen som partnere i l’Aspic. i
2003 åbnede restauranten med masser af
opmærksomhed fra pressen og kunderne,
og siden er det gået slag i slag. De første ni
måneder måtte Toni drive både sin gamle
restaurant i Amposta og den nye i Falset,
men det blev for voldsomt arbejdsmæssigt,
så han afhændede den gamle.
Til gengæld går det godt i Falset. Der er
altid fuldt hus, og dermed oplever han den
succes, der er hans mål. Toni er aldrig gået
efter stjerner i madanmeldernes artikler,
for ham er en restaurant først en succes,
når alle borde er besat hver eneste dag.
Alligevel har han dog ikke undgået en del
æresbevisninger. For eksempel hænger der
en Michelin anerkendelse ved indgangen
til restauranten. undervejs har han i øvrigt
også lagt stor vægt på samarbejdet med
kolleger fra andre restauranter og dermed
taget del i en udbytterig erfaringsudveksling.
Som noget nyt har de indrettet en gedigen
vinkælder i den nye l’Aspic. gæsterne
kan altså købe de vine med hjem,
som de smager i restauranten - og endda
til almindelige butikspriser. Det er også
årsagen til, at den nye restaurant ikke kun
hedder l’Aspic som den gamle, men Celler
de l’Aspic.
På spørgsmålet om, hvilken vin han
ønskede at lave en ret til, var Toni ikke i
tvivl: Finca la Planeta fra Pasanau. og retten
skulle være lam, som er den mest traditionelle
spise i Priorat og Montsant.