PRioRAT og MonTSAnT PeRLen og ØSTeRS’en 8 <strong>VinoVenue</strong> I PRioRAT og MonTSAnT
Porrera ligger som en arena i det bjergrige landskab. Her er den største koncentration af vinavlere i Priorat. 4 at gøre alt det, der var nødvendigt. og kun opnået yderligere fattigdom. Prisen på et kilo druer var så sent som i begyndelsen af 1990’erne 1,85 kroner. Med en produktion omkring et ton pr. hektar var der små 2.<strong>00</strong>0 kroner pr. hektar til at dække omkostningerne og næppe meget til overs at leve for. Kun enkelte vingårde med eget produktionsudstyr klarede sig igennem. De havde en kreds af trofaste privatkunder, der kom fra Reus, Tarragona og Barcelona og hentede vin i plastikdunke og store glasballoner. Vinen var trods alt bedre betalt end druerne. Det var den gode kvalitet, folk kom for. internationalt set skaber Priorat nemlig nogle af verdens få førsteklasses vine, produceret på druerne garnacha og Cariñena. Mange andre steder har vinbønderne givet op over for disse sorter. Hver for sig er de for besværlige: garnacha er vanskelig at høste med maskine, og for at give gode vine skal den vokse i mager jord, varmt og tørt klima og beskæres kraftigt, så den kan producere spændende, tætte rødvine med årtiers lagringspotentiale. Cariñena er om muligt endnu mere besværlig end garnacha. Den er ekstremt følsom over for meldug, skimmel, råd og ormeangreb, og så kan den kun høstes manuelt. Bliver vinstokken rigtig gammel, kan Cariñena til gengæld producere en karakterfuld vin, der selv af dens normale kritikere gumles og gurgles med anerkendende miner. De gamle Prioratvine bestod stort set udelukkende af de to druesorter, og metoderne til fremstillingen havde ikke ændret sig i århundreder. Vinen var karakteriseret ved sin meget mørke farve og benævntes ofte ”Vi negre”, sort vin. i dag er metoderne moderniseret, og det er vist kun i Fru Peyras vinudsalg i landsbyen Scala Dei, man kan være heldig at finde nogle gamle flasker ”Vi negre”. At historien om Priorat overhovedet blev et eventyr, som endte lykkeligt, skyldes en gruppe unge pionerer. De så helt nye muligheder i de gamle vinstokke. i stedet for at betragte garnacha og Cariñena og de vanskelige produktionsforhold som en begrænsning, så de mulighederne. Ligesom munkene i gamle dage kom de unge pionerer til Priorat med nye idéer og arbejdsvilje. Al snak om, at Priorat snart ville lukke som vinområde, så de nærmest som en udfordrende invitation. De ignorerede alle de ”fornuftige” argumenter, som for eksempel: - at udbyttet per vinstok er meget lille, cirka et kilo, hvor andre områder nemt producerer fem eller ti kilo - at det tager lang tid at samle de få druer, og med helt ned til én række planter pr. terrasse er det besværligt - at det er vanskeligt at komme frem med maskiner, og meget behandling derfor må foretages med håndkraft - at den lave produktion ikke giver mulighed for at afholde omkostninger til eget produktionsudstyr. Foruden alt det, vinbonden ikke selv er herre over: Den kvælende hede midt på dagen om sommeren, som også vinplanterne lider under. i 2<strong>00</strong>6 regnede det stort set ikke i otte måneder i vækstsæsonen. eller den ødelæggende nedbør, der med års mellemrum nærmest skyller vinterrasserne væk. i oktober 2<strong>00</strong>0 kom der 350 mm nedbør på tre timer. Det er halvdelen af den årlige nedbør i Danmark. Ødelæggelserne var store, og der er stadig synlige ar rundt omkring i landskabet. Det er kostbart og tidskrævende at udbedre skaderne efter så omfattende naturkatastrofer. Alt dette trodsede de unge driftige entusiaster heldigvis, så i dag står Priorat med frugten af deres visionære arbejde. De byggede videre på tidligere generationers arbejde og gav vinene et mere moderne præg, baseret på den viden om vinproduktion, som tog fart op igennem 70’erne og 80’erne. De indrettede små laboratorier PeRLen og ØSTeRS’en PRioRAT og MonTSAnT Mange steder i Priorat er der kun få rækker vinstokke på hvert trin af terrasserne. Det gør naturligvis arbejdet mere besværligt, men den store spredning mellem stokkene medvirker til at vinen bliver særlig kraftig og fyldig. Humøret er i top, når høsten er kommet i hus. gamle venner slår på skulderen og udveksler morsomme bemærkninger. og fokuserede på at styre temperaturen under gæringen. Fra Frankrig indførte de nye druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Druer, der tilfører frugt og duft, så fylden og tætheden i garnacha suppleret med de usædvanlig gamle og karakterfulde Cariñena bringer vinene fra Priorat op på et niveau, der indtil for få år siden var utænkelig. Adelsmærket fik vinavlerne i Priorat den 29. december 2<strong>00</strong>0, da vinområdet 4 PRioRAT og MonTSAnT I <strong>VinoVenue</strong> 9
Change language