27.07.2013 Views

douro | PorTuGAL | kr. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

douro | PorTuGAL | kr. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

douro | PorTuGAL | kr. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>douro</strong> | <strong>PorTuGAL</strong> | <strong>kr</strong>. <strong>65</strong>,<strong>00</strong>


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

<strong>douro</strong><br />

portugal<br />

2 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

Druerne er ukendte for de fleste. Distriktet er der heller<br />

ikke mange der har hørt om før. Men områdets stolthed,<br />

portvinen, kender alle. som det første vindistrikt i verden<br />

fik Douro i 1756 en lovfæstet regulering af produktio-<br />

nen. området blev markeret med 335 store granitsten, som udgjorde<br />

grænserne. inden for denne zone kunne avlerne boltre sig i et sandt<br />

festfyrværkeri af vindruer. i dag er de dominerende røde druer: touriga<br />

nacional, touriga Franca, tinta Barroca, tinta Cao og tinta Roriz.<br />

De hvide er:<br />

Malvasia,<br />

Viosinho,<br />

Codega og<br />

Gouveio.<br />

Men disse<br />

druer er<br />

kun et lille<br />

udpluk af<br />

de næsten<br />

1<strong>00</strong> mulige.<br />

portugal<br />

BaIXo<br />

Corgo<br />

régua<br />

■<br />

■<br />

Mateus<br />

quInta de<br />

MarroCos<br />

a24-Ip3<br />

<strong>douro</strong><br />

folgosa<br />

saBrosa<br />

favaIos<br />

pInhÃo<br />

CIMa<br />

Corgo<br />

alIjo<br />

MurÇa<br />

212<br />

sao pedro<br />

valeIra<br />

san joao<br />

da pesqueIra<br />

222<br />

<strong>douro</strong><br />

vIla flor<br />

quInta da<br />

sequeIra<br />

102<br />

posInho<br />

Ip2<br />

torre de<br />

MonCorvo<br />

<strong>douro</strong><br />

superIor<br />

sarCa<br />

de alva<br />

spanIen


Der er noget særligt<br />

over Douro. Det er<br />

ikke et vindistrikt, som<br />

så mange andre. Det er<br />

dér portvinen kommer fra<br />

- portvinen som er en gudedrik<br />

for mange kendere<br />

og har været det gennem generationer.<br />

Det lille trick der i tidernes morgen blev<br />

udviklet til at standse gæringen ved at lade<br />

gærcellerne drikke sig ihjel i alkohol var<br />

ganske enkelt genialt. ikke alene gjorde<br />

det portvinen lagerfast, og dermed egnet til<br />

transport over de store verdenshave - det<br />

gav også en smag, som ikke kan skabes på<br />

andre måder. en fyldig frugtagtig sødme<br />

med en snert af vinens tanniner, men stort<br />

set blottet for syre - og det uanset hvilken<br />

af de mange typer man vælger.<br />

efter at jeg har besøgt dette traditionsrige<br />

vindistrikt er min begejstring ikke<br />

blevet ringere. Desuden har jeg fået øjnene<br />

op for de andre vine, avlerne i Douro fremstiller<br />

- særlig rødvinene. selv om de også<br />

herfra bliver mere og mere internationale i<br />

stilen, er det stadig muligt at finde enestående<br />

vine med helt sin egen karakter - for<br />

eksempel rødvinen terras Durienses fra<br />

Quinta de Marrocos.<br />

turen til Douro er ukompliceret, selv<br />

om distancen er stor. taP, det portugisiske<br />

luftfartsselskab flyver dagligt fra København<br />

til lissabon, og forbindelsen videre<br />

til Porto er kort med flere daglige afgange.<br />

så derfor: tag derned og oplev det selv.<br />

Priserne er stadig mærkbart lavere end her.<br />

God fornøjelse!<br />

Kenth Poulsen<br />

InDholD<br />

4<br />

12<br />

16<br />

20<br />

23<br />

Douro - Portvinens skønne flod.<br />

unesCo har udpeget Douro til<br />

verdens kulturarvsområde.<br />

langtidskogt<br />

24<br />

Bisaro svinenakke<br />

med<br />

migas.<br />

Her træder de druerne på den<br />

28 gode gammeldags manér.<br />

Kvinderne er synlige i gadebilledet<br />

i de små landsbyer.<br />

32<br />

34<br />

36<br />

38<br />

traditioner, klima,<br />

jordbund og<br />

en alenlang liste<br />

af druesorter.<br />

De bygger<br />

den gamle<br />

familie-<br />

vingård op.<br />

Bageren har<br />

lukket, men<br />

brødbilen kommer<br />

jævnligt.<br />

Gode gamle engelske<br />

traditioner lever<br />

stadig i bedste<br />

velgående i Porto.<br />

tag båden eller toget - det er lettere<br />

og meget mere behageligt.<br />

ajour om noget af det, der er<br />

sket i <strong>VinoVenue</strong> siden sidst.<br />

udgiver: <strong>VinoVenue</strong> aps, søtoftevej 74, 41<strong>00</strong> Ringsted ·<br />

t: 7022 4040 · F: 7022 4041 · e: info@vinovenue.dk · www.<br />

vinovenue.dk. tekst og fotos: Kenth Poulsen. Grafisk design og<br />

produktion: tegnestuen v. Mogens Barslund · t: 5767 2207<br />

Redaktionen er afsluttet 05.11.2<strong>00</strong>8. issn 1602-8082<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 3


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

4 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


stille bevæger skibene sig<br />

gennem det fortryllende<br />

landskab, hvor terrasserne<br />

med vin i århundreder har<br />

om<strong>kr</strong>anset flodens løb.<br />

PoRtVinens lanD<br />

Floden Douro har givet navn til vindistriktet.<br />

Byen Porto ved flodens udløb<br />

har givet navn til vinen, men der har<br />

aldrig været produceret portvin i Porto.<br />

til gengæld skulle vinen altid om<strong>kr</strong>ing<br />

byen for at komme ud i verden.<br />

De færreste er i tvivl om, at lissabon er<br />

hovedstad i Portugal, men man kan<br />

filosofere lidt over, hvorfor det nu ikke er<br />

Porto. landet hedder jo ”Portogal”, menneskene,<br />

der bor der, ”portogisere” og<br />

4<br />

DouRo<br />

sandemans geniale Don med den<br />

bredskyggede karakteristiske hat<br />

står som et vartegn på firmaets<br />

vinmark i Regua. Han blev skabt<br />

længe før McDonalds ”måge” og<br />

han er næsten lige så kendt, i hvert<br />

fald af den ældre generation.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 5


en af de gamle flodbåd under<br />

den karakteristiske bro mellem<br />

Porto og Vila nova de Gaia. Hvis<br />

broen giver tanker om eifeltårnet,<br />

skyldes det sikkert, at det er en af<br />

Gustav eifels ingeniører, der har<br />

stået for udførelsen.<br />

6 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

4<br />

den mest berømte vin de fremstiller,<br />

hedder Porto, portvin eller oporto.<br />

i tidernes morgen var portvinen slet ikke<br />

opfundet, så for god ordens skyld: Byen<br />

kom før vinen. navnet på byen må skyldes<br />

dens ideelle placering som havn (port) ved<br />

Douroflodens udløb, hvor søfarende kunne<br />

gå ind og finde læ og forsyninger.<br />

Grunden til at navnet blev hængende<br />

som betegnelse også for folket, er at det<br />

var kongen fra Porto, der tilbageerobrede<br />

resten af det nuværende Portugal fra de<br />

muslimske maurere i 12<strong>00</strong>-tallet.<br />

Historien om vinene fra Douro fortaber<br />

sig langt tilbage i historien - måske til romerne,<br />

måske endnu længere tilbage.<br />

Men det er englænderne, der står bag<br />

udviklingen af det, vi i dag kender som<br />

portvin, omend de først blev introduceret<br />

til den type vin via den katolske kirke.<br />

en af de tilgængelige historier fra 16<strong>00</strong>tallet<br />

fortæller om to håbefulde engelske<br />

brødre, som var blevet sendt ud af deres far<br />

for at finde vine til at importere til familiens<br />

vinhandel i liverpool. De besøgte klostret<br />

i lamego, den tidligere ”hovedstad” i<br />

Douro, hvor abbeden beværtede dem med<br />

et glas ”præstevin”. De havde aldrig smagt


en lignende vin, og fik straks indgået en<br />

samarbejdsaftale.<br />

Hvorvidt denne forsendelse er den første<br />

portvin, er vanskeligt at spore, men<br />

tolddokumenter taler om portvin første<br />

gang i 1687. Hvem der kom først, og om<br />

det allerede på daværende tidspunkt var en<br />

etableret lokal tradition, fortaber sig i udokumenterede<br />

påstande.<br />

een ting er dog sikkert: Der var en livlig<br />

handel mellem england og Portugal, og der<br />

var mange aktive, engelske vinopkøbere i<br />

Porto.<br />

allerede i 1353 indgik de to lande en<br />

aftale, som gav portugisiske fiskere ret til at<br />

fiske i de kystnære områder af england. På<br />

daværende tidspunkt var verdensøkonomien<br />

bundet til torsk og ikke som i nyere tid<br />

til guld. som betaling for fiskeretten skulle<br />

der erlægges vin efter nærmere bestemte<br />

retningslinier.<br />

englænderne mente de havde gjort en<br />

god handel, for i modsætning til torsken<br />

blev vinen bedre med årene.<br />

20 år senere unders<strong>kr</strong>ev de to lande<br />

evigt venskab, og det skulle vise sig at<br />

blive den mest varige alliance mellem to<br />

nationer i historien. Den er ikke siden blevet<br />

brudt, og nogle historikere mener, den<br />

i princippet var medvirkende til, at nato<br />

blev stiftet i 1949. Her var england og Portugal<br />

blandt de drivende <strong>kr</strong>æfter.<br />

op igennem 15<strong>00</strong>-tallet koncentrerede<br />

Portugal <strong>kr</strong>æfterne om de nyopdagede kontinenter,<br />

og england sloges med Fran<strong>kr</strong>ig i<br />

det, der kaldes 1<strong>00</strong>-års <strong>kr</strong>igen.<br />

Men i Porto gik det til stadighed fremad<br />

for britterne. De skaffede sig privilegier og<br />

havde gang i handlen, som fortrinsvis var<br />

tekstiler, hvede, saltet fisk og vin.<br />

i 1703 fik de yderligere hjælp hjemmefra,<br />

idet den portugisiske vin blev begunstiget<br />

med en tredjedel mindre told end den<br />

franske.<br />

På nogenlunde samme tid havde englænderne<br />

for alvor fået øjnene op for de 4<br />

PoRtVinens lanD<br />

DouRo<br />

terrasserne er en del af det almindelige<br />

”portvinslandskab”.<br />

tidligere var de bygget i sten,<br />

som var lagt én for én i hånden.<br />

i dag er de fleste gravet ud med<br />

bulldozer - det er selvfølgelig<br />

lettere - men ikke lige så smukt.<br />

Portvinen kan ligge i årevis og udvikle sig på<br />

disse kæmpe træfade. 20, 30, 40 år er ikke udsædvanligt,<br />

og prisen stiger år for år, så det er<br />

som at have penge i banken.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 7


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

De gamle britiske portvinshuse<br />

ligger side om side på havnefronten<br />

ved Vila nova de Gaia.<br />

i perioden fra 1926 til 1986 var<br />

de forpligtede til at lagre deres<br />

portvin her.<br />

8 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

4<br />

<strong>kr</strong>aftige portvine fra Douro, som havde<br />

vist sig ualmindelig lagerfaste.<br />

indtil 1730 var det nærmest som et<br />

Klondyke. Rigdommen blandt købmændene<br />

i Porto voksede, og det virkede som<br />

om, det ingen ende ville tage. alt kunne<br />

sælges, og i en periode blev alt solgt - også<br />

vin, der intet havde med portvin at gøre.<br />

Kreative svindlere begyndte at tilsætte<br />

alle mulige frugtsafter til gæringerne. Hyldebær<br />

og sukker var særlig populært - det<br />

gav masser af farve, og sammen med alkoholen<br />

var det nogenlunde drikkeligt.<br />

Men i slutningen af 1730’erne revnede<br />

ballonen. overproduktion og faldende efterspørgsel<br />

på grund af faldende kvalitet.<br />

Det gik galt for mange købmænd i Porto, og<br />

det gik rigtig galt for vinbønderne i Douro.<br />

Først da den siddende premierminister<br />

Marquis de Pompal i 1756 skar igennem<br />

og etablerede et portusisisk kontrolorgan<br />

for vinproduktionen i Douro, kom der igen<br />

udvikling i handlen. som sidegevinst fik<br />

han også indført et politisk organ, som lå<br />

over de meget indflydelserige britiske købmænd.<br />

Med kontrolorganet blev der etableret<br />

en grænse om<strong>kr</strong>ing vindistriktet med 335<br />

granitsten, som markerede området. alt<br />

uden for dette område, blandt andet de<br />

store hyldebærplantager, blev uinteressant<br />

og stort set værdiløst.


Dette initiativ blev verdens første velfungerende<br />

kontrolsystem inden for vin.<br />

til sammenligning fik Fran<strong>kr</strong>ig først etableret<br />

deres statskontrollerede organ inao<br />

i 1935.<br />

siden 1756 er loven om produktion af<br />

vin i Douro blevet justeret flere gange, ligesom<br />

kontrolorganet har måttet gennemgå<br />

reorganiseringer i årenes løb.<br />

Men grundtanken viste sig at fungere.<br />

Fra 1756 til midten af 18<strong>00</strong>-tallet hjalp<br />

systemet til at fremme tilliden til portvin,<br />

si<strong>kr</strong>e kvaliteten, stabilisere priserne og<br />

justere produktionen. Det blev 1<strong>00</strong> års<br />

ubrudt fremgang, som kulminerede med<br />

et årligt salg på 13 millioner liter portvin<br />

til england i midten af 18<strong>00</strong>-tallet. Men i<br />

1852 stoppede eventyret brat. Den indtil<br />

da ukendte svampesygdom, oidium, reducerede<br />

høsten og gav en ubehagelig bismag<br />

til vinen.<br />

Relativt hurtigt fandt man ud af, at<br />

sprøjte med svovl, men det gav kun en<br />

stakket frist. For i 1860’erne invaderede<br />

phylloxera’en.<br />

Det var igen en ukendt fjende - en jordlus,<br />

som gnavede huller i rødderne på vinplanterne,<br />

og i løbet af et par år havde taget<br />

livet af hele marken. Phylloxera hærgede<br />

over hele europa i slutningen af 18<strong>00</strong>-tallet,<br />

og det skulle tage en rum tid, inden der<br />

blev fundet en løsning.<br />

egentlig kom lusen fra nordamerika og<br />

den havde ikke tidligere levet i europa. i<br />

midten af 18<strong>00</strong>-tallet blev det imidlertid<br />

almindeligt med drivhuse, og så skulle der<br />

indføres eksotiske planter fra andre verdensdele.<br />

Med dem kom også plantesygdomme,<br />

som man ikke tidligere havde set<br />

i europa.<br />

Men ligesom sygdommen kom fra nordamerika,<br />

kom også løsningen derfra. Deres<br />

vilde druer havde udviklet et modstandsdygtigt<br />

rodnet, og ved at pode kulturplanten<br />

på en vild nordamerikansk rod kunne<br />

phylloxera’en ikke gøre skade. avlerne 4<br />

PoRtVinens lanD<br />

DouRo 4<br />

i 18<strong>00</strong>-tallet var rigdommen<br />

enorm i Douro, så der var mange,<br />

der opførte store paladser.<br />

nogle er gået i forfald, andre<br />

holdes ved lige og står som monumenter<br />

fra en svunden tid.<br />

Midt på dagen, når varmen<br />

er værst, trænger man til lidt<br />

at styrke sig på - uanset hvor<br />

gammel man er.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 9


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

10 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

overalt dukkede<br />

der forfalskninger op<br />

Portugal er stadig en skøn blanding af nyt og gammelt - rigt og fattigt. Her er en fattig landarbejderfamilie<br />

”skudt” på vej hjem fra marken - fotografen kom forbi i en amerikansk firehjulstrækker!<br />

Dette skiferstenshus er under rekonstruktion efter en gammel model. skiferen har sine fordele: Den<br />

findes i rigelige mængder i bjergene, og materialerne kan genbruges, når de gamle huse bliver forladt<br />

- og så er husene dejligt kølige at opholde sig i.<br />

4 stod derfor i slutningen af 1880’erne<br />

med et enormt genetableringsarbejde. alle<br />

de syge planter skulle væk, og nypodede<br />

vine skulle sættes i stedet. og som om det<br />

ikke var nok, blev portvinen angrebet på<br />

alle dens markeder.<br />

overalt dukkede der forfalskninger op.<br />

De fik navne som French Port, Hamburg<br />

Port, tarragona Port - fantasien havde ingen<br />

grænser. Priserne faldt og med dem<br />

indtjeningen.<br />

Den 10. maj 1907 tog den siddende<br />

diktator, João Franco, affære og udstedte et<br />

de<strong>kr</strong>et, som understregede retningslinierne<br />

fra 1756 og, via yderligere de<strong>kr</strong>eter senere<br />

på året, reviderede og forstærkede enkelte<br />

af definitionerne.<br />

efter dette initiativ kom der igen udvikling<br />

i omsætningen af rigtig portvin. i midten<br />

af 1920’erne eksporteredes mere end<br />

45 millioner liter portvin. til sammenligning<br />

ligger eksporten nu om<strong>kr</strong>ing 80 millioner<br />

liter.<br />

i 1986 kom det næste store spring<br />

fremad for Douro og portvinen, da det blev<br />

tilladt at lagre portvinene over alt i Douro.<br />

siden 1926 havde Vila nova de Gaia - udskibningshavnen,<br />

der ligger over for Porto<br />

ved Douro flodens udløb - været det eneste<br />

lovlige lagringssted for portvin.<br />

samtidig blev det også muligt at sælge<br />

vine fra enkeltmarker (quinta’er), og ejendommene<br />

måtte tappe og sælge deres egen<br />

vin.<br />

alt sammen en tiltrængt modernisering<br />

af et system, der havde været velfungerende<br />

i mange år, men som efterhånden var blevet<br />

en væsentlig begræsning for udviklingen.<br />

Gennem de seneste 20 år har mange avlere<br />

etableret sig med eget varemærke opå<br />

baggrund af de nye regler. De er med andre<br />

ord ikke nye producenter - mange har gennem<br />

generationer produceret portvin til de<br />

engelske opkøbere. nu kan de lagre portvinene<br />

på deres egen ejendom og dermed udvikle<br />

deres individuelle særpræg. Det har<br />

medvirket til at give portvinene et generelt<br />

kvalitetsløft.


WWW.KLM.DK<br />

PoRtVinens lanD<br />

“Gode kunder er ikke altid store,<br />

de flyver bare oftere.”<br />

Bluebiz – et loyalitetsprogram for<br />

mindre og mellemstore virksomheder<br />

Vores privatkunder får personlig bonus via Flying Blue,<br />

og de store virksomheder får ekstra fordelagtige rejser<br />

via individuelle aftaler. Men nu er turen kommet til de<br />

mindre og mellemstore virksomheder.<br />

BlueBiz er enkel: 1. Bliv medlem af BlueBiz. 2. Book<br />

DouRo<br />

og flyv. 3. Opspar Blue Credits! Passageren får sine<br />

Flying Blue Miles som sædvanligt og samler samtidig<br />

Blue Credits til virksomheden. Blue Credits kan ombyttes<br />

til billetter.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 11


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

12 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


lige inden høst er farvespillet på<br />

sit højeste i vinmarken. Druerne<br />

er blevet mørkeblå og bladene<br />

er begyndt at rødme - et sandt<br />

kunstværk fra naturens side.<br />

PoRtVinens lanD<br />

traditioner, klima, jordbund og en alenlang<br />

liste af forskellige druesorter, som<br />

fortrinsvist vokser i Douro, er grundlaget<br />

for en af verdens kendteste vintyper<br />

grænse, mens det bliver køligere, jo længere<br />

man kommer ud mod atlanterhavet.<br />

Modsat forholder det sig med nedbøren.<br />

Der falder mindst regn mod den spanske<br />

grænse, og mest jo længere man kommer<br />

ud mod kysten.<br />

De dominerende druer i Douro er på den<br />

røde side: touriga nacional, touriga Franca,<br />

tinta Barroca, tinta Cao og tinta Roriz.<br />

sidstnævnte er identisk med tempranillo i<br />

spanien eller aragonez i andre områder af<br />

Portugal.<br />

På den hvide side er det: Malvasia, Viosinho,<br />

Codega og Gouveio. sidstnævnte<br />

hedder Verdelho i resten af Portugal.<br />

Men ud over de her nævnte er der et<br />

hav af forskellige druer. Det er ikke usædvanligt<br />

at få svaret: ”Jeg har 90 forskellige<br />

druer på mine marker”, når man spørger en<br />

avler.<br />

og det er sandsynligvis rigtigt, for hele<br />

Portugal kan opbyde et hav af forskellige<br />

spændende druer, og intet andet land i<br />

- portvin. Men glem ikke rødvinene.<br />

verden kan måle sig med denne rigdom på<br />

variation.<br />

når det kommer til vinificeringen af<br />

Vindistriktet Douro er det eneste sted i<br />

verden, hvor der kan produceres ægte<br />

Douro, og der dyrkes vin på 36 procent af<br />

jorden i området.<br />

portvin, bliver det ikke meget enklere,<br />

men der kan dog opstilles et par simple<br />

retningslinier:<br />

portvin. i andre verdensdele producerer de Den sidste del af Douro blev først til- ■ Ruby Port er den rubinrøde variant på<br />

noget, som ligner, men ægte er det ikke. gængelig med båd, efter at dronning Dona røde druer, som kan inddeles i følgende:<br />

Douro ligger om<strong>kr</strong>ing 70 kilometer fra Maria ii i begyndelsen af 18<strong>00</strong>-tallet be- - Ruby eller Fine Ruby. Bliver tappet på<br />

Porto, hvorfra portvinen har sit navn, og ordrede en granitblok ved Valeira sprængt flaske efter to eller tre års fadlagring. Den<br />

hvor den gennem århundreder har været i luften, så skibene kunne passere. Dette er ung og frugtrig, ofte med en sprittet snert.<br />

afskibet.<br />

område kaldes Douro superior, det al- Her angives ingen årgang.<br />

Fra vest mod øst skifter landskabet dralerøverste og udgør næsten halvdelen af - Reserve eller Finest Reserve. en udsøgt<br />

matisk, og derfor er det blevet delt op i tre Douro. Her er beplantningen meget spredt blanding, som har ligget mellem tre og fem<br />

underområder, hver med deres karakteri- og blandet med <strong>kr</strong>at og bjergterræn. Kun år på fad. Den er rundere og mere mættenstika.<br />

13 procent er dækket med vin.<br />

de end den almindelige Ruby. Her angives<br />

Helt mod vest ligger Baixo-Corgo eller selve jordbunden i hele området er præ- heller ingen årgang.<br />

nedre Corgo, som udgør næsten en femget af skifer, med granit i randområderne. - late Bottled Vintage, lBV. Den er lavet i<br />

tedel af Douros areal. Det er området om- oven på disse bjergarter har der dannet det angivne år og tappet efter fire til seks år<br />

<strong>kr</strong>ing Regua. Her er vindyrkningen tæt - 51 sig et til tider meget tyndt lag af lerholdige på fad. Det giver en rig, <strong>kr</strong>ydret smag, som<br />

procent af jorden, og det er et område, som aflejringer, blandet med sten og lidt plan- kan gå i retning af frugt og chokolade.<br />

altid har været tilgængeligt med båd. temuld. tykkelsen af den løse jord varierer - Crusted Port. en mere usædvanlig type,<br />

ligeså har Cima-Corgo, eller det Øvre fra ingenting til lidt over en meter. som må blandes af flere årgange. Den har<br />

Corgo, hvor vindyrkningen er mindre tæt. Klimaet følger floden på den måde, at bundfald, som lægger sig i flasken, det kan<br />

Beplantningen dækker godt en tredjedel af det er varmest i øst, oppe mod den spanske<br />

derfor svare sig at dekantere den. Den 4<br />

DouRo<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 13


4 er rig i smagen og mørk i farven. et billigere<br />

alternativ til en Vintage Port.<br />

- single Quinta. Produceret på en angivet,<br />

særligt god mark. Fremstilles på samme<br />

måde som en Vintage, men modner generelt<br />

tidligere.<br />

- Vintage Port. Produceres kun i særligt<br />

gode år og skal godkendes af iVDP,<br />

Portvinsinstituttet. Først ligger den to eller<br />

tre år på fad, og derefter kan den lagres i 20<br />

år eller mere på flaske for at udvikle sig.<br />

■ tawny er også produceret på røde druer,<br />

men er iltet og har haft længere kontakt<br />

med fad. Farven er i retning af ravgylden:<br />

- tawny eller Fine tawny. Bliver tappet på<br />

14 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

flaske efter to eller tre års modning. Den er<br />

blød, sød og lys i farven. Her angives ingen<br />

årgang.<br />

- tawny Reserve. en blanding af seks eller<br />

syv år gamle vine, som har ligget på fad.<br />

Her kommer aromaerne af tørrede frugter<br />

frem.<br />

- aged tawny. Det er en blanding af vine fra<br />

forskellige år. Gennemsnittet er angivet på<br />

flasken: 10, 20, 30 eller 40 år. Modningen<br />

foregår på flasken. smagen er friskere,<br />

mindre fed og meget kompleks.<br />

- Colheita Port. en tawny fra et angivet år,<br />

som har modnet mindst syv år på fad. Det<br />

er en meget <strong>kr</strong>aftig sag. Den er silkeblød i<br />

smagen, der kan minde om karamel og tørret<br />

frugt. Den er gylden i farven.<br />

De hvide druer kan behandles på samme<br />

måde som de røde. På flasken bliver de karakteriseret<br />

med betegnelserne: extra-dry,<br />

dry, semi-sweet, sweet og very-sweet. Den<br />

sidste type bliver ofte kaldt ”lágrima”, som<br />

betyder tåre på portugisisk. Det kommer<br />

sig af, at den efterlader et tydeligt ”gardin”<br />

på indersiden af glasset, når man har taget<br />

en mundfuld.<br />

som det fremgår af denne bes<strong>kr</strong>ivelse,<br />

er portvin et sammensat emne. Der er mange<br />

valgmuligheder, og først når man begynder<br />

at beskæftige sig med dem, kan man


egynde at danne sig en mening om, hvad<br />

man synes bedst om. De fleste portvine er<br />

meget stabile, så de tager ikke skade af at<br />

blive åbnet den ene dag, og måske smagt<br />

igen nogle måneder senere. De skal bare<br />

opbevares i køleskabet.<br />

når de har været opbevaret i køleskab,<br />

kan de stilles direkte på bordet. i glassene<br />

får de hurtigt den ideelle temperatur mellem<br />

10 og 14 grader, som giver den største<br />

nydelse. og husk: store glas! ligesom ved<br />

andre vine. De gamle ciselerede arvestykker<br />

fra mormors middagsstel må hellere<br />

bruges til æggebæger.<br />

Bordvinene fra Douro har altid stået i<br />

Det er storslået at være nået op<br />

på toppen og kikke ud over det<br />

voldsomt bakkede landskab.<br />

PoRtVinens lanD<br />

når vinmarkerne skal genplantes med nye vinstokke bliver store skiferflager bragt op til jordens<br />

overflade. De bliver samlet i lange ”dysser”, så det er lettere at komme rundt på markerne.<br />

Det ser fattigt ud, når de unge<br />

vinplanter står i den barske<br />

skiferundergrund, og de skal<br />

da også danne et omfattende<br />

rodnet for at kunne overleve.<br />

til gengæld giver manglen på<br />

næring druerne en stor koncentration<br />

i frugten.<br />

skyggen af portvinene. De har ikke været<br />

så lette at omsætte, og vinene har ikke fulgt<br />

de seneste årtiers trends i retning af frugt,<br />

blødhed, fylde og alkohol. alligevel er der<br />

grund til at bemærke sig vinene fra Douro.<br />

På den hvide side kan de fint måle sig med<br />

tidens aroma- og frugtbomber.<br />

På den røde side er det lidt anderledes,<br />

muligvis fordi druerne er udviklet til at lave<br />

god portvin. Douros rødvinsdruer laver ikke<br />

frugtsmag i gæringen, den kommer først<br />

når gæringen bliver standset med alkohol.<br />

Derfor er det ikke lige de vintyper, der<br />

får os til at juble ved første møde. til gengæld<br />

er der mange andre smagsindtryk at<br />

DouRo<br />

hente, når man lærer dem at kende. en stor<br />

Dourovin kan udvikle sig over 10 til 20 år,<br />

og den kan muligvis holde meget længere.<br />

Der er bare ikke så mange af os, der er indstillet<br />

på at vente så længe.<br />

Det der sker efter den lange ventetid er,<br />

at vinene afbalancerer sig. De bliver runde<br />

og smagfulde på en anden måde end andre<br />

vine - netop fordi de er lavet for at tilfredsstille<br />

et andet behov.<br />

Dét, sammenholdt med de særegne druer,<br />

gør også Douros almindelige bordvine til<br />

et spændende bekendtskab. i dem finder<br />

man noget, man ikke finder andre steder,<br />

og de skal drikkes mens de er unge!<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 15


i de første mange år var<br />

”The Ballroom” for eksempel<br />

kirkesal for kolonien<br />

af briter i Porto, så<br />

den blev både brugt til<br />

dansesal og kirkerum.<br />

16 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


The Factory House ligger tilbagetrukket<br />

fra fortovet, med jerngitre mellem de<br />

bærende søjler og en anonym, stilren facade<br />

- let at overse i bybilledet, og tvivlsomt<br />

er det, om den almindelige Porto borger<br />

overhovedet kender til det.<br />

Men det er det mest historiske hus i<br />

hele Portugal, når emnet er vinproduktion<br />

og særlig portvin.<br />

navnet ”The Factory House” har intet<br />

med fabrik eller produktion at gøre. Det<br />

kommer fra det engelske ord ”factor” som<br />

betyder agent eller en som gør forretninger<br />

for andre. Huset blev etableret som et resultat<br />

af sammenholdet blandt de britiske<br />

handelsfolk, som havde slået sig ned i Porto.<br />

De levede af handlen mellem england<br />

og Portugal, som fik et gevaldigt opsving i<br />

15-16<strong>00</strong>-tallet. eftersom briterne var protestanter<br />

havde de vanskeligheder med at<br />

blive accepteret i det katolske, portugisiske<br />

samfund. Derfor måtte de selv etablere<br />

undervisning af deres børn, og i de første<br />

århundreder var det dem forbudt at gennemføre<br />

kirkelige handlinger. Men modstand<br />

gør stærk. Briterne etablerede deres<br />

eget lille samfund, hvortil de fik sendt<br />

præster, lærere og også læger fra england.<br />

For at holde sammen på det hele byggede<br />

de deres eget samlingssted, ”The Factory<br />

House”<br />

i 1810 blev betegnelsen for huset forbudt<br />

ved lov, men i dette stilfulde engelske<br />

miljø er intet stærkere end traditionerne.<br />

så uagtet den officielle og tilladte betegnelse<br />

”British association” bliver huset<br />

stadig kaldt ”The Factory House”.<br />

Huset er opført i det, der kaldes adam<br />

stilen, som er præget af den romerske antik.<br />

Det blev bygget i 1785 på foranledning<br />

af mr. Whitehead - britisk konsul i Porto<br />

gennem 47 år. Det fremstår i solid granit og<br />

virker nærmest uforgængeligt.<br />

Grunden, det ligger på, har tidligere<br />

båret tre sammenbyggede huse med 4<br />

PoRTVinens lanD<br />

Gode gamle engelske traditioner lever<br />

stadig i bedste velgående i The<br />

Factory House - omend de samme<br />

traditioner dikterer begrænsninger,<br />

som kan blive livstruende for huset<br />

inden for en årrække.<br />

Med <strong>kr</strong>idt og tavle holder olga lacerda styr<br />

på, hvad den enkelte gæst har indtaget under<br />

onsdagsfrokosten. Hver enkelt betaler for sig.<br />

DouRo<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 17


DouRo<br />

PoRTVinens lanD<br />

18 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


4 samme funktion som det nuværende.<br />

Desværre er det meste historiske materiale<br />

fra før 1807 gået tab. Da franskmændene<br />

under napoleon invaderede byen, gik det<br />

hårdt ud over englænderne. Huset blev beslaglagt,<br />

og alt af værdi blev konfiskeret eller<br />

destrueret. Derfor er den eksakte viden<br />

om tiden før og om<strong>kr</strong>ing husets opførelse<br />

meget begrænset.<br />

Gennem årene er det blevet lettere at<br />

være ”fremmed”, og der er ikke længere<br />

en eksistensiel grund til at opretholde husets<br />

funktioner. De familier, som er blevet<br />

i Portugal og har etableret sig, har gennem<br />

generationer integreret sig som en del af<br />

samfundet, men den forretningsmæssige<br />

side bliver stadig holdt ved lige.<br />

i dag bliver traditionerne videreført af<br />

tre store producenter:<br />

Taylor, Fladgate & Yeatman, som blandt<br />

andet markedsfører portvin med navne som<br />

Croft og Fonseca.<br />

symington, som markedsfører Graham,<br />

Warre, Dow og smith Woodhouse.<br />

og så den unge, som de kalder ham i<br />

The Factory House: Churchill Graham.<br />

eneste mulighed for at et portvinshus<br />

kan blive optaget som medlem, er, at portvinshuset<br />

er britisk ejet. således måtte<br />

sandeman forlade det gode selskab, da de<br />

blev solgt til Portugals største vinfirma sogrape<br />

- dem med Mateus.<br />

Der er imidlertid ikke noget til hinder<br />

for, at en ikke britisk direktør for et af selskaberne<br />

kan komme i huset som individuelt<br />

medlem. Han skal bare ikke gøre sig<br />

forhåbninger om at overtage posten som<br />

Treasurer - på dansk “kasserer”. Det er<br />

den mest indflydelsesrige position. Hvert<br />

år den sidste onsdag i januar indtræder en<br />

ny efter et nøje fastlagt skema. Den nye<br />

kasserer skal skænke 20 dusin hvid Port<br />

og Tawny uden etiket til husets frie brug.<br />

Det med etiketten kan måske synes som<br />

en bagatel - for ingen vin bliver serveret<br />

fra flaske, den bliver altid dekanteret, og<br />

ingen af husets brugere er i tvivl om producenten<br />

- men sådan er traditionen!<br />

På samme måde skal der leveres 20<br />

dusin portvin, når man tiltræder som nyt<br />

medlem, eller når vinhusene får godkendt<br />

en ny Vintage.<br />

Den daglige drift af The Factory House<br />

er lagt i hænderne på olga lacerda. Hun<br />

er assisteret af tre portugisiske kvinder, og<br />

sammen står de for at forberede alle arrangementer<br />

samt den nødvendige rengøring.<br />

alt, hvad der angår maden, er imidlertid<br />

lagt i hænderne på et cateringselskab, som<br />

også kommer med tjenere og anretningspersonale.<br />

olga lacerda er født lidt længere nede<br />

ad gaden, og hendes far var direktør i Croft.<br />

Hun og hendes tre søstre er nærmest vokset<br />

op i huset. Gennem deres opvækst har det<br />

været naturligt at deltage aktivt i husets arrangementer,<br />

og her er de også blevet gift.<br />

Det er hendes ansvar, at alle ritualerne<br />

bliver fulgt. når frokosten skal serveres<br />

hver onsdag, sørger hun for at føre tavlen<br />

over, hvad gæsterne har indtaget. Den står<br />

til offentlig beskuelse, selvom hun også<br />

skal lave en regning på papir, som alle andre<br />

steder.<br />

Hun skal også sørge for, at avisen The<br />

Times bliver lagt frem sammen med den<br />

udgave, som udkom for 1<strong>00</strong> år siden.<br />

Det giver ind imellem nogle pudsige oplevelser.<br />

For eksempel blev der leet, da det<br />

kom frem, at der var problemer ved stemmeoptællingen<br />

under sidste præsidentvalg<br />

i usa. Det var tæt på dødt løb mellem<br />

al Gore og George Bush. 1<strong>00</strong> år tidligere<br />

havde to andre kandidater været i samme<br />

situation på samme tidspunkt - historien<br />

gentager sig.<br />

Det kan man med en vis vægt også hævde,<br />

at den gør, når det drejer sig om livet i<br />

The Factory House.<br />

For en god ordens skyld: The Factory<br />

House tager ikke imod besøgende, så eneste<br />

mulighed for at komme til at se det<br />

imponerende hus er, hvis man kan få et<br />

af medlemmerne til at invitere sig - og her<br />

kommer husets udødelige navn ind i billedet<br />

- der skal en forretningsaftale til.<br />

PoRTVinens lanD<br />

siden 1811 er årets Treasurer<br />

blevet opført på tavlerne i hallen.<br />

navnene er genkendelige<br />

fra alle de store gamle portvinshuse,<br />

som har solgt vin<br />

gennem generationer.<br />

Hallen til The Factory House er imponerende<br />

katedralagtig eller aristo<strong>kr</strong>atisk med store,<br />

tunge gitterporte, granitsøjler og rød løber.<br />

Biblioteket dækker tre sale og der er bøger<br />

fra de sidste tre århundreder.<br />

DouRo<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 19


DouRo<br />

PoRTVinens lanD<br />

20 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


Mario og Graça Cardoso<br />

sammen med ønolog<br />

José edouardo og en<br />

gammel portvin fra 1936,<br />

som havde fået lov at ligge<br />

ubemærket i kælderen.<br />

PoRTVinens lanD<br />

Med vedholdende investeringer<br />

både i tid og penge er de i gang med<br />

at genopbygge den gamle familievingård,<br />

som tidligere var en af en<br />

hel samling quinta’er i Douro.<br />

Mario Cardoso er ingeniør. sammen<br />

med sin partner driver han en rådgivende<br />

virksomhed med 23 medarbejdere.<br />

Hans kone Graça er tandlæge med egen<br />

praksis i Porto.<br />

siden ungdommen har de begge haft et<br />

ønske om at avle vin. i fællesskab har de<br />

taget beslutning om at drive hendes mors<br />

ejendom, Quinta da sequeira, ud fra helt<br />

nye idéer. De vil lave vin af høj kvalitet til<br />

overkommelig pris.<br />

For at nå det mål, har de ansat en af<br />

Douros bedste oenologer, Gabriela Canossa,<br />

der samtidig rådgiver 4 andre fremadstormende<br />

quinta’er. Til at assistere hende<br />

er der José edurado, der tager sig af den<br />

daglige drift.<br />

indtil videre er der 15 hektar og 75.<strong>00</strong>0<br />

vinstokke at tage sig af, og de bliver plejet<br />

DouRo 4<br />

med største omhu af fire medarbejdere på<br />

fuld tid.<br />

Den årlige produktion vil maksimalt<br />

komme til at ligge på 70.<strong>00</strong>0 flasker, men<br />

endnu er den kun kommet op på 35.<strong>00</strong>0.<br />

salget startede først i 2<strong>00</strong>5, da den første<br />

årgang fra 2<strong>00</strong>1 var klar til omsætning. Det<br />

tager tid at opbygge et marked for vin.<br />

For Mario og Graça er det alligevel gået<br />

hurtigt. allerede nu kunne de sælge hele<br />

deres produktion af de fleste af deres vine<br />

på det portugisiske marked, for der har<br />

været meget positiv omtale af deres projekt<br />

i pressen. Men det ville ikke tilfredsstille<br />

deres ambitioner, og så længe de kan få<br />

økonomien til at hænge sammen, vil de<br />

endnu videre med deres planer. inden for<br />

de kommende år skal de forarbejde alle<br />

deres druer til vin, og så er det nødven-<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 21


DouRo<br />

PoRTVinens lanD<br />

22 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

4 digt med et større marked. Quinta da<br />

sequeira ligger i det område af Douro, der<br />

hedder Douro superior. Det er en ejendom<br />

med en storslået fortid. Da Graças oldefar<br />

levede, drev han fem ejendomme i Douro,<br />

men arvefølgen har med tiden splittet det<br />

hele op i mindre enheder. Den del Mario<br />

og Graça nu driver, er kun halvdelen af det<br />

oprindelige.<br />

De taler begge med begejstring om,<br />

hvordan det var at høste før i tiden. Det var<br />

en fest. De studerende havde tre måneders<br />

sommerferie fra juli til midt i oktober, og<br />

hele september gik med at høste druer.<br />

Det var et fællesskab, som desværre ikke<br />

længere lader sig realisere, først og fremmest<br />

fordi de studerende ikke har ferie i<br />

høsttiden.<br />

Dengang kom de hjem på gårdene fra<br />

studierne - alle havde et sted, hvor de skulle<br />

hjælpe med høsten. Man spiste sammen,<br />

og der blev arrangeret musik og dans, også<br />

med de andre gårde i området.<br />

om det nogensinde kan lykkes at etablere<br />

det samme fællesskab om<strong>kr</strong>ing høsten,<br />

som var den gang, må tiden vise. Men ønsket<br />

lever stadig hos Mario og Graça.<br />

i mellemtiden har de fuld fart på for at<br />

bygge salget af deres vine op på eksportmarkederne.<br />

Foreløbig er det blevet til<br />

schweiz, Holland, Japan, Brasilien og så<br />

europaparlamentet.<br />

For et par år siden kom chefen for parlamentets<br />

restaurant til vinmessen Prowein<br />

i Düsseldorf, hvor han faldt for vinene fra<br />

Quinta da sequeira, og siden har han hentet<br />

vinene hjem til sine gæster.<br />

endnu producerer ejendommen kun<br />

rød, hvid og rosévin. Portvinen må vente<br />

lidt, før den kommer med på programmet.<br />

Men den kommer, for på Quinta da sequeira<br />

er der tradition for at lave gode portvine<br />

- og det er ikke kun en påstand. Det kan<br />

bevises. i kælderen ligger seks gamle træfade,<br />

det ene er fra 19<strong>00</strong> og de fem andre<br />

fra 1942. Til sammen står de som en lille<br />

hilsen fra fortiden.<br />

når de gamle vine kommer i glas, breder<br />

der sig en liflig duft af vellagret portvin. De<br />

er skinnende gyldenbrune, og flyder tykt<br />

i glasset. smagen er så intens sød, at der<br />

kun skal et par dråber til, for at den breder<br />

sig i hele munden, og den holder sig længe<br />

og rent. Vinen virker som et koncentrat, et<br />

lille sus fra en for længst svunden tid, hvor<br />

den ikke blev sat i omsætning. om det så<br />

var fordi, den var for god, eller fordi den<br />

ikke var god nok, det melder historien ikke<br />

noget om. Men den fortæller, at der kan laves<br />

portvin af enestående kvalitet og holdbarhed<br />

på Quinta da sequeira.


De er stolte af deres<br />

land i Douro, og de<br />

gør, hvad de kan for<br />

at beskytte det.<br />

lighed med mange andre vindistrikter<br />

I har en stor del af avlerne i Douro slået<br />

sig sammen om at lave en vinrute i området.<br />

så behøver turister ikke at være i tvivl<br />

om, hvem der tager imod besøg, og hvad de<br />

kan forvente som besøgende de forskellige<br />

steder.<br />

De fleste skænker smagsprøver af deres<br />

vine til gæsterne, men ikke alle tager imod<br />

uden forudgående aftale. Der er også stor<br />

forskel på, hvad man kan opleve. nogle<br />

har bare det sædvanlige salg ud af huset og<br />

mulighed for at se kælderen. andre forsøger<br />

at gøre deres vingård til oplevelse med<br />

museum, adgang til haven, tennisbane,<br />

swimmingpool, sauna, legerum til børnene,<br />

overnatning og servering af mad.<br />

når man kører rundt i området, kan det<br />

være vigtigt at vide, at en stor del af landskabet,<br />

der vender ned mod floden, er blevet<br />

udpeget af unesCo som særligt kulturarvsområde.<br />

i begrundelsen hedder det:<br />

”Vin er blevet produceret af landbrugere<br />

i den øvre Douro region i om<strong>kr</strong>ing<br />

2.<strong>00</strong>0 år. siden det 18. århundrede, har<br />

hovedproduktet, portvin, været verdensberømt<br />

for sin kvalitet. Denne lange tradition<br />

PoRTVinens lanD<br />

Portvinens land er blevet udpeget<br />

af unesCo som særligt bevaringsværdigt<br />

gennem deres program for<br />

verdens kulturarvsområder.<br />

DouRo<br />

inden for vinavl har givet et landskab af<br />

enestående skønhed, som afspejler områdets<br />

teknologiske, sociale og økonomiske<br />

udvikling.”<br />

i 2<strong>00</strong>1 henstillede unesco samtidig til<br />

den portugisiske regering at tage s<strong>kr</strong>idt<br />

inden for lovgivningen, der si<strong>kr</strong>er, at landskabets<br />

egenart bliver bevaret.<br />

en af følgerne af denne henstilling<br />

har været, at der er taget beslutning om,<br />

at der ikke skal bygges motorvej gennem<br />

Dourodalen. selv om det sikkert ville give<br />

avlerne lettere adgang til de attraktive eksportmarkeder.<br />

i disse år er der bestræbelser i gang for<br />

at gøre Douro Museum til den samlende<br />

institution i bestræbelserne for naturbeskyttelsen.<br />

Mange producenter og organisationer<br />

støtter denne idé, ligesom samtlige<br />

byråd i regionen.<br />

i den nærmeste fremtid vil museet åbne<br />

en ny afdeling i Regua, og det kunne se ud<br />

til, at museet bliver lagt direkte ind under<br />

Portugals kulturministerium - så kan man<br />

vist ikke finde et bedre udtryk for, at Douro<br />

er vigtig for hele Portugal, og for den sags<br />

skyld også resten af verden.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 23


DouRo<br />

PoRTVinens lanD<br />

24 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


som gæst i restaurant DoC sidder<br />

man bogstaveligt talt og får serveret<br />

maden ude i Dourofloden.<br />

Restauranten DoC ligger på pæle ude<br />

i Dourofloden. Det arkitektoniske snit<br />

er holdt i rene, moderne linier både<br />

ude og inde, og maden er helt i top.<br />

Brødrene Paula Rui og Pedro Cardoso<br />

lever og ånder for Dourofloden. Pedro<br />

driver aris<strong>douro</strong> - en lokal turoperatør, der<br />

tager sig af alle former for udflugter med<br />

turister, som vil opleve Douro. Hans speciale<br />

er det område af distriktet, som ligger<br />

i Cima Corgo - lige nordøst for Pinhao.<br />

Paula er kok. Det er ham, der kan det<br />

med mad, og hvordan den skal laves, så<br />

den smager, som den skal. Pedro kan bare<br />

spise den, og vurdere om den er god. Den<br />

arbejdsfordeling kommer de begge godt<br />

overens med.<br />

lige siden Paula var dreng, har han<br />

beskæftiget sig med mad og vin. Hans<br />

bedstefar havde to quinta’er i Favaios, og<br />

Paula tilbragte meget af barndommen sammen<br />

med ham i markerne og vinkælderen.<br />

På den måde fik han god insigt i, hvordan<br />

vinen bliver produceret - og i en tidlig alder<br />

også hvordan den skal smage.<br />

På spindesiden stod bedstemoren med<br />

et traditionelt landkøkken, hvor råvarerne<br />

blev bearbejdet helt fra grunden. lange<br />

koge- og stegetider, masser af smag. Med<br />

Paulas talent var bedstemoren endnu en<br />

inspirationskilde til det fag, han skulle<br />

vælge at beskæftige sig med.<br />

i 1994 besluttede han sammen med sin<br />

kone Cristina Canelas at tage springet, fra<br />

en karriere sammen med nogle af Portugals<br />

bedste køkkenchefer på anerkendte spisesteder,<br />

til et liv med egen restaurant.<br />

i byen alijó i Cima Corgo åbnede de<br />

Cêpa Torta, hvor de ville servere egnens<br />

traditionelle retter. selv om det måske kan<br />

lyde lidt kedeligt, lykkedes det dem at<br />

gøre det så godt, at de gastronomiske journalister<br />

berømmede dem for deres udsøgte<br />

køkken. Grundlaget var lokale råvarer som<br />

Bisaro svinekød, Maronesa kalv, migas og<br />

vilde svampe.<br />

Med tiden har de udviklet nye ops<strong>kr</strong>ifter<br />

og ladet sig inspirere af andre kokke, men<br />

det traditionelle grundlag har de alligevel<br />

holdt fast i.<br />

4<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 25


DouRo<br />

PoRTVinens lanD<br />

4 i 2<strong>00</strong>7 satsede de stort. sammen med<br />

lillebror Pedro skabte de det fashionable<br />

spisested DoC. Med sin beliggenhed<br />

ved en af Douroflodens smukkeste passager<br />

ved og en udsigt, der giver de spisende<br />

gæster en oplevelse, som ikke kan findes<br />

andre steder, har de skabt noget enestående.<br />

Vi gav Paula udfordringen at servere en<br />

af hans gode retter til en flaske Quinta da<br />

sequeira, og han var ikke i tvivl. Det skulle<br />

være langtidskogt svinenakke fra et Bisarosvin<br />

anrettet på restaurantens migas.<br />

Restaurante DoC<br />

estrada nacional 222<br />

Folgosa<br />

5110-204 armamar<br />

Tlf. 254 858 123<br />

Mob. 919 314 395<br />

www.restaurantedoc.com<br />

26 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

langTIdskogT BIsaro svInenakke<br />

BIsaro svInenakke<br />

1 kg svinenakke<br />

olie<br />

Hvidvin<br />

Timian<br />

Hvidløg<br />

2 løg<br />

salt<br />

skær svinenakken fri af fedtet. Rør en<br />

marinade sammen af olie, hvidvin, timian og<br />

hvidløg, og læg svinenakken i marinaden i<br />

12 timer i køleskabet. sauter de hakkede løg<br />

sammen med svinenakken i en halv time.<br />

Tilsæt salt og lad den koge 12 timer ved 72 ºC<br />

i en ”bain marie” med termostatstyring. Den<br />

bliver lige så mør som smør. (Kan også bages<br />

i en glasform eller ”Römertopf” med låg i en<br />

ovn ved 1<strong>00</strong> ºC i 4 timer. Red.)<br />

MIgas<br />

Den <strong>kr</strong>aftige Quinta da sequeira<br />

passer fint til den velsmagende<br />

langtidskogte svinenakke. Med<br />

madens <strong>kr</strong>ydderier og den fine balance<br />

i vinen er fornøjelsen stor.<br />

Paulas blik og smil siger alt:<br />

”Her skal du smage noget,<br />

der smager rigtig godt!”<br />

1 kg grelos<br />

Grelos er en blanding af grønne blade,<br />

for eksempel mælkebøtte, skvalderkål,<br />

ramsløg, vejbred og brændenælde.<br />

er du mere til tamme blade kan du bruge<br />

spinat, salat, rucola, top af majroer eller<br />

rødbeder, bladbeder eller bredbladet persille.<br />

2<strong>00</strong> g mungbønner<br />

2<strong>00</strong> g gærbrød på rug<br />

salt<br />

snit grelos og kog det sammen med bønnerne<br />

til de er møre, og sauter det i en pande<br />

med olie sammen med det tørrede<br />

rugbrød. arranger migas midt på<br />

tallerkenen, og server den med en<br />

skive af den ”smørmøre”<br />

svinenakke.


PoRTVinens lanD<br />

DouRo<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 27


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

Mor og datter, Maria elise og Rita sequeira på terrassen ved Douro, hvorfra der fri udsigt ud over floden og landskabet.<br />

28 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

Fatima sørger for madlavningen<br />

og hjælper med at<br />

passe Ritas datter Martha.


Ordet Marrocos har samme klang for<br />

en portugiser, som sydhavsøerne for<br />

en dansker - altså noget, der ligger nede<br />

sydpå ligesom lolland-Falster. Quinta de<br />

Marrocos fik sit navn efter det sted ved<br />

Douro floden, som blev kaldt Marrocos, og<br />

som ligger et godt stykke nede ad floden.<br />

Det var kendt af alle, der færdedes i området,<br />

for her kunne man <strong>kr</strong>ydse uden at<br />

blive revet med af den <strong>kr</strong>aftige strøm.<br />

i fire generationer eller mere end 90 år<br />

har den samme familie stået for driften af<br />

vingården. Da César augusto Correia de<br />

sequeira (er ikke beslægtede med familien<br />

på Quinta da sequeira) overtog ejendom-<br />

De er leveringsdygtige i årgange<br />

som mange steder er udsolgt<br />

Det er en af de sidste vingårde i Douro,<br />

der producerer ud fra de helt gamle<br />

metoder, hvor druerne bliver trådt<br />

med fødderne. Har du lyst til at prøve,<br />

kan du selv komme og være med.<br />

men i 1979 efter sin tante, fortsatte han<br />

med de samme medarbejdere som sin tante,<br />

for han havde rigeligt med at passe sit<br />

undervisningsarbejde som professor i kemi<br />

på universitetet i lissabon. nogle år senere<br />

overtog han mormorens vingård, Quinta do<br />

Vale de sapos, blot fem kilometer væk.<br />

i 1986 blev der gennemført en ny lov,<br />

som gjorde det muligt for dem at sælge<br />

portvin under eget navn. to år senere besluttede<br />

César augusto at forsøge at opbygge<br />

et marked for ejendommenes vine.<br />

Det blev en blød overgang, hvor de gamle<br />

afsætningskanaler med druer til de store<br />

portvinshuse blev holdt ved lige, mens en<br />

PoRtVinens lanD<br />

DouRo 4<br />

ny kundemasse blev bygget op. Men der<br />

blev kun solgt netop så meget vin, at økonomien<br />

kunne hænge sammen. Resten blev<br />

sat på lager, så de kunne sælges til bedre<br />

priser senere. såvel Quinta de Marrocos<br />

som Quinta do Vale de sapos er derfor leveringsdygtige<br />

i årgange, som mange steder<br />

for længst er udsolgt.<br />

i 2<strong>00</strong>1 blev César augusto’s datter Rita<br />

færdig med sin uddannelse. siden barndommen<br />

havde hun fulgt sin far, når han<br />

var på gårdene i ferier og weekender, og<br />

hun kunne ikke forestille sig noget bedre<br />

arbejde end at drive ejendommene videre<br />

ud fra de gamle traditioner.<br />

For at være godt forberedt havde hun<br />

først taget uddannelse som oenolog, og senere<br />

taget første del af agronomi på universitetet.<br />

Det havde været hårde år, for ikke<br />

nok med at studierne skulle passes, det<br />

skulle vinen også. oven i det hele havde<br />

Quinta de Marrocos siden midten af 90erne<br />

været åben for overnattende gæster.<br />

Her var det Ritas mor, der stod med<br />

ansvaret. Hun havde kvittet sit job som laborant<br />

på hospitalet i lissabon og i stedet<br />

nedsat sig som værtinde og kogekone på<br />

vingården.<br />

Hvis der tegner sig et billede af en familie<br />

med et højt aktivitetsniveau, er bes<strong>kr</strong>ivelsen<br />

lykkedes. Det hele har kun kunnet<br />

lade sig gøre, fordi der er et tæt sammenhold<br />

i familien.<br />

Rita er en ud af fire søskende, to piger<br />

og to drenge, og alle er enige om, at det er<br />

hende, der driver ejendommene. Hun er til<br />

gengæld åben for at diskutere dispositionerne<br />

med de andre.<br />

Hvert år i begyndelsen af december er<br />

der tradition for, at alle sætter sig sammen<br />

i køkkenet og snakker om, hvordan det går,<br />

og om der skal sættes nye ting i gang på<br />

ejendommene.<br />

Der er i alt 23 hektar og ud over Rita<br />

og hendes mor, består medarbejderstaben<br />

af fire på fuld tid i vinen og en, som tager<br />

sig af det forefaldende arbejde i husholdningen.<br />

selv om der er maskiner til rå-<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 29


4<br />

Hver terrasse har kun en eller to rækker vin, og der er rigtig mange trin op til toppen, så høsten af druer er både meget besværlig og tids<strong>kr</strong>ævende.<br />

4<br />

dighed for markarbejdet, bliver der taget<br />

stort hensyn til de gamle traditioner. Måske<br />

som den eneste ejendom i området bliver<br />

druerne stadig trådt i de store granitfade inden<br />

gæringen, ligesom det var almindeligt<br />

for bare 20-30 år siden i hele Douro.<br />

På et tidspunkt bredte der sig en stemning<br />

af, at det var ”slavearbejde”, og det<br />

blev vanskeligt at få de faste medarbejdere<br />

op i karrene.<br />

til gengæld var huset fuldt af gæster,<br />

og da de hørte om muligheden, sprang de<br />

straks i shortsene, og gik i gang med at<br />

træde druer. Det gav så god en stemning,<br />

at al snak om ”slavearbejde” forstummede<br />

og blev afløst af et sjovt fællesskab mellem<br />

gæster og medarbejdere.<br />

i dag er det derfor en tradition, at gæsterne<br />

er med i produktionen, lige fra druerne<br />

bliver klippet på marken, til de skal<br />

trædes i gæringskarrene. Dette samarbejde<br />

vil si<strong>kr</strong>e den oprindelige produktionsform<br />

30 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

flere år frem i tiden, for netop høsten er den<br />

sjoveste tid på gården, og det giver mange<br />

gæster.<br />

Det traditionsrige lever også i køkkenet,<br />

hvor maden bliver tilberedt efter de<br />

ops<strong>kr</strong>ifter, der har været anvendt i Douro<br />

gennem generationer. altid med mindst tre<br />

retter - en forret, en hovedret og en dessert.<br />

som et særlig gode på ejendommen springer<br />

der fire kilder i skiferbjerget under vinmarkerne.<br />

Vandet bliver kontrolleret flere<br />

gange om året, og er karakteriseret som<br />

noget af det bedste i området.<br />

Ritas mor mener også, at det er derfor<br />

kaffen smager helt anderledes godt hos<br />

hende frem for andre steder.<br />

Quinta de Marrocos er en usædvanlig<br />

ejendom i Douro, og familien Correira de<br />

sequeira har lagt vægt på helt andre værdier,<br />

end man oplever de fleste steder. Hvordan<br />

næste generation vil forvalte mulighederne,<br />

er endnu ikke til at forudsige. Men<br />

Ritas datter Martha på 19 måneder følger<br />

allerede med i køkkenet, mens maden bliver<br />

tilberedt, og hun giver en hånd med,<br />

når der skal hentes brænde til bålet i den<br />

gamle kogeplads under skorstenen.<br />

når talen falder på Danmark, kommer<br />

der en særlig glæde i øjnene på både Rita<br />

og hendes mor. i 2<strong>00</strong>4 havde Quinta de<br />

Marrocos besøg af et ægtepar, som blev så<br />

begejstret for deres ophold, at de sendte en<br />

rejseartikel ind til Politiken og fik den offentliggjort.<br />

Det har lige siden medført, at<br />

næsten halvdelen af alle besøgende kommer<br />

fra Danmark, og det ser ud til at fortsætte.<br />

i hvert fald kommer her stadig langt<br />

flere danskere end andre nationaliteter.<br />

Den næste store investering skal derfor<br />

være at genopbygge et par små landarbejderskure<br />

med moderne fasciliteter. De ligger<br />

dramatisk presset ind på en stejl afsats<br />

med en enestående udsigt over Dourofloden<br />

og det gamle vadested Marroco.


PoRtVinens lanD<br />

DouRo<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 31


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

32 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


Vandet løber uanset om der<br />

bliver vasket eller ej, og så<br />

kan det jo lige så godt blive<br />

brugt til noget fornuftigt.<br />

PoRtVinens lanD<br />

Det er påfaldende så mange kvinder,<br />

der er synlige i gadebilledet i de små<br />

landsbyer i Douro - de små gøremål<br />

bliver passet mens snakken går.<br />

Om dagen er der liv i gaderne i de små<br />

landsbyer. Der er meget, som skal passes.<br />

og eftersom mændende er på arbejde<br />

i marken, er det kvinderne, der må bære<br />

byrden med de gøremål, der får hjemmet<br />

til at fungere.<br />

i den kolde del af året skal der hentes<br />

brænde, både til opvarmning og madlavning.<br />

Mange benytter stadig de gamle ovne<br />

og komfurer, der hele tiden skal have noget<br />

at leve af.<br />

Brændet skal hentes, og hvis det ikke er<br />

affaldet fra vinstokkenes beskæring, skal<br />

det også flækkes. Det sørger kvinderne for.<br />

ikke alle har indlagt en vandhane til<br />

haven, og planterne skal have lidt ekstra<br />

hjælp om foråret, så kvinderne henter vandet.<br />

senere skal de sørge for at luge, så der<br />

kommer noget ud af anstrengelserne. og<br />

det er da også dem, der høster, så de har<br />

noget at lave mad af.<br />

Det hele foregår som en naturlig del<br />

af det at være kvinde i en lille landsby i<br />

Douro.<br />

et af lyspunkterne er, når man kan samles<br />

om et af de mange gøremål: tøjvasken.<br />

i det fælles vandbassin, hvor vandet løber<br />

i en stadig strøm, kan man lade hænderne<br />

arbejde, mens mundtøjet løber. På nydansk<br />

hedder det ”multitasking”. altså flere op-<br />

DouRo<br />

gaver, der bliver løst på en gang - noget<br />

kvinder er mestre i.<br />

Det er over vasketøjet, de seneste nyheder<br />

bliver spredt, og hverdagens små problemer<br />

bliver luftet. tro nu endelig ikke, at<br />

det er fordi, de ikke har nogen vaskemaskine<br />

derhjemme. Det har de. Mændene har<br />

for længst anskaffet sådan en smart indretning<br />

til det lille hjem.<br />

Men ærlig talt, sådan en maskine gør jo<br />

egentlig livet fattigere.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 33


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

34 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo


et båt i hornet, så kommer husmødrene<br />

løbende ud af husene og stimler<br />

sammen om bagenden af en varevogn.<br />

nu skal der handles brød.<br />

Den overvejende del af Douro er tyndt<br />

befolket. livsgrundlaget er vinen<br />

og måske lidt oliven. Frugt, nødder eller<br />

andre landbrugsafgrøder er for længst<br />

fortrængt. Det, der er tilbage, er kun til at<br />

dække forbruget i hverdagen i den enkeltes<br />

husholdning.<br />

De erhverv, der ikke dækker behovet<br />

inden for vindyrkning, er også så småt ved<br />

at dø ud.<br />

alligevel er der brug for eksempelvis en<br />

bager. omsætningen er bare så lille, at han<br />

ikke kan leve af det. Han behøver et større<br />

kundeunderlag for at få forretningen til at<br />

hænge sammen.<br />

Men ”når bjerget ikke vil komme til Muhammed,<br />

må Muhammed komme til bjerget”.<br />

så bageren har lukket sin butik og<br />

kommer rundt med sin brødbil på samme<br />

måde, som vi kendte det i Danmark indtil<br />

engang op i 70’erne.<br />

et ”båt” i hornet på samme tidspunkt et<br />

par gange om ugen, så kommer kunderne<br />

ud af husene, og handler bagervarer. De<br />

har ventet på, at han kommer, for det er en<br />

del af ugens rutiner.<br />

De kender også hinanden alle sammen,<br />

så der falder en kommentar om det ene eller<br />

det andet, mens de venter på tur.<br />

sortimentet er bredt med alle de almindelige<br />

brødtyper, og kager med og uden<br />

creme. så længe turen ikke nærmer sig sin<br />

afslutning, kan alle få tilfredsstillet deres<br />

ønsker. Men sådan er det jo også hos den<br />

almindelige bager med fast butik. når det<br />

nærmer sig lukketid, er udvalget meget begrænset.<br />

Ved brødbilen er det desværre bare ikke<br />

muligt at møde tidligere op for at få del i de<br />

mest populære kager. turen er lagt, og de<br />

sidste er de sidste, hver eneste gang den<br />

bliver kørt!<br />

PoRtVinens lanD<br />

DouRo<br />

Kunderne venter tålmodigt<br />

på tur, og der bliver holdt<br />

s<strong>kr</strong>ap justits med, hvem der<br />

kom først til stoppestedet.<br />

snitter, wienerbrød og alle<br />

de andre lækkerier ligger<br />

side om side og venter på<br />

det stop, der bliver målet<br />

for den lange rejse.<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 35


DouRo<br />

PoRtVinens lanD<br />

Der er flere valgmuligheder, hvis<br />

man vil opleve Douro ad vandvejen.<br />

Her en af de luksuriøse måder.<br />

toget, en lille turbåd eller en af de gamle træbåde<br />

- alle muligheder er til rådighed for den<br />

oplevelsesorienterede besøgende.<br />

36 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

Der er andre måder at opleve<br />

portvinens hjemland<br />

på end at køre rundt i bil.<br />

Med båd eller tog er det<br />

mere behageligt, og man<br />

kommer lettere frem.<br />

De fleste vil sikkert besøge Douro i bil.<br />

enten efter at have <strong>kr</strong>ydset ned gennem<br />

europa i et par dage eller ved at have<br />

lejet en bil i lufthavnen i lissabon eller<br />

Porto. Men det er også muligt at gøre det<br />

anderledes, og det behøver ikke at være<br />

dyrere end at leje bil og overnatte på hotel.<br />

Prisen for en uges sejlads fra Porto til<br />

den spanske grænse og tilbage igen ligger<br />

alt efter standard og sæson på 7-10.<strong>00</strong>0<br />

<strong>kr</strong>oner. i de fleste sejladser er der indlagt<br />

et righoldigt program af oplevelser og udflugter,<br />

så man kommer til at lære området<br />

at kende. Måltiderne er også inklusive i<br />

priserne, og i Portugal kommer man ikke<br />

til at mangle noget - maden er både lækker<br />

og rigelig. Det eneste ekstra man skal tage<br />

med i sine beregninger, er drikkevarer og<br />

tips til personalet ombord.<br />

På sejlturen oplever man hele floden -<br />

ikke kun de enkelte steder, vejene fører til.<br />

oprindelig var det floden, der var transportvejen,<br />

og selv i dag er det meget få steder,<br />

man kan komme ned til floden i bil. Vejene<br />

dertil er også snørklede og smalle, og hvis<br />

så solen steger fra en skyfri himmel, er der<br />

god grund til at frygte køresyge, i al fald<br />

som passager. Det ubehag slipper man for<br />

om bord på et skib, for bølger er der ingen<br />

af - man glider lige så stille og roligt afsted<br />

gennem landskabet.<br />

et andet alternativ til bilen er en tur<br />

med toget. Det kører langs med floden fra<br />

Porto til den lille by Pocinho, 2<strong>00</strong> kilometer<br />

op ad floden.<br />

turen med toget er mere for rygsækturister.<br />

Vognene er gamle og byder ikke på<br />

den samme komfort som skibene, men det<br />

er til gengæld også meget billigere. en af<br />

fordelene er, at der er rige muligheder for<br />

at hoppe af undervejs og tage en tur op i<br />

bjergene. eller stoppe op i byerne og gå på<br />

opdagelse.<br />

Det er betydeligt lettere at tage toget<br />

langs floden end at tage bilen, hvis man<br />

skal ind i selve vindistriktet Douro. så det<br />

er et transportmiddel, der stadig bliver flittigt<br />

brugt af de lokale. og de er vant til, at<br />

uanset hvordan man transporterer sig rundt<br />

i området, så skal man have rigelig med tid<br />

til turen.


liv medlem<br />

og få en gave<br />

ü<br />

ü<br />

ü<br />

ü<br />

Medlemskabet er GRATIS og uforpligtende<br />

Smag vine fra 4 nye vindistrikter om året<br />

Deltag i fællesindkøb til attraktive priser<br />

Levering lige til døren<br />

MELD DIG IND NU:<br />

KLIK HER!


Du sidder med <strong>VinoVenue</strong>’s udgivelse<br />

nummer 25 i hånden. Gennem 6 år<br />

har vi præsenteret et lignende antal vindistrikter,<br />

og vi er kommet vidt om<strong>kr</strong>ing.<br />

Det har naturligvis været de europæiske<br />

distrikter, der har domineret, men med udgivelse<br />

nummer 10 tog vi det første oversøiske<br />

område under behandling - stellenbosch<br />

i sydafrika. Det blev en stor succes,<br />

og gennem flere år var der et stort salg af<br />

vinene. senere kom Chile og Californien<br />

Colchagua<br />

38 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />

sonoma<br />

Monsant<br />

Priorat<br />

Douro<br />

alentejo<br />

almansa<br />

australien<br />

kommer til næste år<br />

til, så de eneste verdensdele vi endnu ikke<br />

har besøgt er australien og asien.<br />

australien kommer til næste år, og vi er<br />

så småt begyndt at kikke på mulighederne<br />

i asien. Men her er produktionen kun så<br />

småt kommet i gang. Rigtignok har et af<br />

vores dagblade omtalt kinesisk vin i rosende<br />

vendinger, men onde tunger påstår,<br />

at man også her skal være på vagt overfor<br />

kopierne. Meget af det ”kinesiske” vin,<br />

skulle efter sigende komme fra Chile - så vi<br />

Marcillac saint Chinian<br />

Bourgueil<br />

Faugères<br />

navarra<br />

Rioja<br />

sardinien<br />

stellenbosch<br />

Côtes de Rhône<br />

ardèche<br />

Beaumes de Venise<br />

eger<br />

foretrækker at vente lidt endnu, og måske<br />

følge en helt anden retning.<br />

ud over australien kommer vi i 2<strong>00</strong>9<br />

også til at præsentere et fransk hvidvinsdistrikt.<br />

Det bliver første gang vi tager et så vovet<br />

s<strong>kr</strong>idt og vi er spændte på vores medlemmers<br />

reaktioner - hidtil har vi jo udelukkende<br />

taget udgangspunkt i rødvinsdistrikter<br />

- og måske blandet en enkelt hvid eller<br />

rosé i smagekassen.<br />

Collio<br />

Valpolicella<br />

oltrepò<br />

Montefalco<br />

Basilicata<br />

Rheinhessen


vi har snydt vores medlemmer for de sædvanlige julesmagninger i år. Det er imidlertid<br />

ikke viljen der har manglet - vi har ganske enkelt haft for meget at lave, og det har ikke<br />

været muligt at finde tid til det meget <strong>kr</strong>ævende forberedelsesarbejde.<br />

til gengæld har vi planer om at holde smagninger til foråret. Vi skal en tur rundt i landet,<br />

og vil lave arrangementer i Ålborg, Århus, odense og København.<br />

Hvorvidt vi kommer til at lave en sommerfest ligesom vi har gjort tidligere, ligger foreløbig<br />

lidt hen i det uvisse. Ved hver eneste udstilling kommer mange af vores medlemmer og<br />

takker for de oplevelser vi har givet ved sommerfesterne, så vi er godt klar over, at det har<br />

været populært, og at vi vil få fuld opbakning. Vores eneste forbehold er erfaringerne fra det<br />

år, hvor det hele druknede i regnvejr - og så selvfølgelig vores begrænsede ressourcer.<br />

Det skal ikke komme bag på vores medlemmer,<br />

at <strong>VinoVenue</strong> vil begynde at<br />

samarbejde med Weekendavisen fra begyndelsen<br />

af 2<strong>00</strong>9.<br />

i foråret fik vi en henvendelse fra den<br />

velrenomerede avis, som spurgte om vi<br />

ville være deres læseres vinklub. samarbejdet<br />

indebærer, at vi sammensætter en<br />

særlig smagekasse i stil med den vi laver<br />

i dag og præsenterer vindistrikter og vine<br />

overfor Weekendavisens læsere. Det er et<br />

arbejde vi har specialiseret os i, og vi er<br />

selvfølgelig glade for, at et så stort medie<br />

har fået øje på os.<br />

Weekendavisen har ønsket et lidt anderledes<br />

koncept, med flere flasker i smagekassen<br />

og leveringsomkostninger inkluderet<br />

i prisen.<br />

Vi føler os overbevist om, at det nye<br />

samarbejde bliver til fordel for alle parter<br />

og medvirker til en styrkelse af <strong>VinoVenue</strong>’s<br />

righoldige sortiment.<br />

i <strong>VinoVenue</strong> kan du smage et nyt vindistrikt 4 gange<br />

om året, og læse om distriktet i det smukke medlemsmagasin.<br />

Man skal ikke være medlem for at handle i Vino-<br />

Venue, men vi vil ikke lægge skjul på, at det er medlemmerne,<br />

der bærer klubben, så de skal have de<br />

bedste vilkår. som medlem kan du se frem til:<br />

- at smage rigtig mange gode og forskellige<br />

vine - også fra distrikter, du ikke anede<br />

eksisterede.<br />

- en gradvis opbygning af din viden om vin, kultur<br />

og historie.<br />

- at få pillet snobberiet af vin, og blive din<br />

egen ekspert.<br />

- at blive inspireret til feriemål de færreste kender.<br />

- at modtage gode tilbud på de vine du får<br />

i smagekasserne.<br />

- at få labels til vinene i smagekasserne med<br />

praktiske informationer og serveringsforslag.<br />

- at få fordele ved at købe ind ”i samlet flok”<br />

- det giver attraktive medlemspriser.<br />

Medlemskabet koster 250 <strong>kr</strong>. om året.<br />

smagekassen:<br />

Vinene i smagekassen er udvalgt, så de kan drikkes<br />

nu, selv om vi har anført et lagringspotentiale.<br />

tanken er nemlig, at man skal kunne smage sig gennem<br />

kassen, og bestille ekstra af de vine, man synes<br />

bedst om.<br />

Med smagekassen følger et sæt labels til flaskerne<br />

med en række informationer om vinene. Man kan afmelde<br />

smagekassen, hvis man ikke ønsker at smage<br />

distiktets vine.<br />

køb af vin:<br />

Vi har lager af vinene fra smagekasserne så længe,<br />

der er tilstrækkelig efterspørgsel efter dem. Man<br />

kan købe ekstra smagekasser, eller købe frit i vores<br />

sortiment. Priser er anført på bestillingsoversigten<br />

og vores hjemmeside.<br />

bestilling Og betaling:<br />

Bestilling kan ske fra vores hjemmeside, pr. mail,<br />

fax, post eller telefon. Betaling kan overføres til vores<br />

bank, reg.nr. 5040 konto 1092676, betales på<br />

indbetalingskort eller check.<br />

levering:<br />

sjælland: Bestillinger, som vi har modtaget senest<br />

mandag kl. 12, leveres senest fredag i samme uge.<br />

Resten af Danmark: Bestillinger, som vi har modtaget<br />

senest torsdag, leveres senest fredag i den følgende<br />

uge.<br />

levering kan finde sted i aften- og nattetimerne,<br />

hvor trafikken er ”tynd”. Hvis du bor i etageejendom<br />

med aflåst opgang, beder vi om en kopi af din<br />

opgangsnøgle.<br />

alternativt kan vinene afhentes hos os - ring eller<br />

mail i forvejen og lav en aftale.<br />

fOrsenDelsesOmkOstninger:<br />

50 <strong>kr</strong>. uanset antal. ordrer på 36 flasker og derover<br />

sendes fragtfrit. Vi sender dog kun i antal delelige<br />

med 6.<br />

søtoftevej 74 · 41<strong>00</strong> Ringsted · tlf: 7022 4040 · Fax: 7022 4041 · e-mail: info@vinovenue.dk · www.vinovenue.dk<br />

DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 39

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!