douro | PorTuGAL | kr. 65,00 - Vinklubben VinoVenue
douro | PorTuGAL | kr. 65,00 - Vinklubben VinoVenue
douro | PorTuGAL | kr. 65,00 - Vinklubben VinoVenue
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>douro</strong> | <strong>PorTuGAL</strong> | <strong>kr</strong>. <strong>65</strong>,<strong>00</strong>
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
<strong>douro</strong><br />
portugal<br />
2 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
Druerne er ukendte for de fleste. Distriktet er der heller<br />
ikke mange der har hørt om før. Men områdets stolthed,<br />
portvinen, kender alle. som det første vindistrikt i verden<br />
fik Douro i 1756 en lovfæstet regulering af produktio-<br />
nen. området blev markeret med 335 store granitsten, som udgjorde<br />
grænserne. inden for denne zone kunne avlerne boltre sig i et sandt<br />
festfyrværkeri af vindruer. i dag er de dominerende røde druer: touriga<br />
nacional, touriga Franca, tinta Barroca, tinta Cao og tinta Roriz.<br />
De hvide er:<br />
Malvasia,<br />
Viosinho,<br />
Codega og<br />
Gouveio.<br />
Men disse<br />
druer er<br />
kun et lille<br />
udpluk af<br />
de næsten<br />
1<strong>00</strong> mulige.<br />
portugal<br />
BaIXo<br />
Corgo<br />
régua<br />
■<br />
■<br />
Mateus<br />
quInta de<br />
MarroCos<br />
a24-Ip3<br />
<strong>douro</strong><br />
folgosa<br />
saBrosa<br />
favaIos<br />
pInhÃo<br />
CIMa<br />
Corgo<br />
alIjo<br />
MurÇa<br />
212<br />
sao pedro<br />
valeIra<br />
san joao<br />
da pesqueIra<br />
222<br />
<strong>douro</strong><br />
vIla flor<br />
quInta da<br />
sequeIra<br />
102<br />
posInho<br />
Ip2<br />
torre de<br />
MonCorvo<br />
<strong>douro</strong><br />
superIor<br />
sarCa<br />
de alva<br />
spanIen
Der er noget særligt<br />
over Douro. Det er<br />
ikke et vindistrikt, som<br />
så mange andre. Det er<br />
dér portvinen kommer fra<br />
- portvinen som er en gudedrik<br />
for mange kendere<br />
og har været det gennem generationer.<br />
Det lille trick der i tidernes morgen blev<br />
udviklet til at standse gæringen ved at lade<br />
gærcellerne drikke sig ihjel i alkohol var<br />
ganske enkelt genialt. ikke alene gjorde<br />
det portvinen lagerfast, og dermed egnet til<br />
transport over de store verdenshave - det<br />
gav også en smag, som ikke kan skabes på<br />
andre måder. en fyldig frugtagtig sødme<br />
med en snert af vinens tanniner, men stort<br />
set blottet for syre - og det uanset hvilken<br />
af de mange typer man vælger.<br />
efter at jeg har besøgt dette traditionsrige<br />
vindistrikt er min begejstring ikke<br />
blevet ringere. Desuden har jeg fået øjnene<br />
op for de andre vine, avlerne i Douro fremstiller<br />
- særlig rødvinene. selv om de også<br />
herfra bliver mere og mere internationale i<br />
stilen, er det stadig muligt at finde enestående<br />
vine med helt sin egen karakter - for<br />
eksempel rødvinen terras Durienses fra<br />
Quinta de Marrocos.<br />
turen til Douro er ukompliceret, selv<br />
om distancen er stor. taP, det portugisiske<br />
luftfartsselskab flyver dagligt fra København<br />
til lissabon, og forbindelsen videre<br />
til Porto er kort med flere daglige afgange.<br />
så derfor: tag derned og oplev det selv.<br />
Priserne er stadig mærkbart lavere end her.<br />
God fornøjelse!<br />
Kenth Poulsen<br />
InDholD<br />
4<br />
12<br />
16<br />
20<br />
23<br />
Douro - Portvinens skønne flod.<br />
unesCo har udpeget Douro til<br />
verdens kulturarvsområde.<br />
langtidskogt<br />
24<br />
Bisaro svinenakke<br />
med<br />
migas.<br />
Her træder de druerne på den<br />
28 gode gammeldags manér.<br />
Kvinderne er synlige i gadebilledet<br />
i de små landsbyer.<br />
32<br />
34<br />
36<br />
38<br />
traditioner, klima,<br />
jordbund og<br />
en alenlang liste<br />
af druesorter.<br />
De bygger<br />
den gamle<br />
familie-<br />
vingård op.<br />
Bageren har<br />
lukket, men<br />
brødbilen kommer<br />
jævnligt.<br />
Gode gamle engelske<br />
traditioner lever<br />
stadig i bedste<br />
velgående i Porto.<br />
tag båden eller toget - det er lettere<br />
og meget mere behageligt.<br />
ajour om noget af det, der er<br />
sket i <strong>VinoVenue</strong> siden sidst.<br />
udgiver: <strong>VinoVenue</strong> aps, søtoftevej 74, 41<strong>00</strong> Ringsted ·<br />
t: 7022 4040 · F: 7022 4041 · e: info@vinovenue.dk · www.<br />
vinovenue.dk. tekst og fotos: Kenth Poulsen. Grafisk design og<br />
produktion: tegnestuen v. Mogens Barslund · t: 5767 2207<br />
Redaktionen er afsluttet 05.11.2<strong>00</strong>8. issn 1602-8082<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 3
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
4 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
stille bevæger skibene sig<br />
gennem det fortryllende<br />
landskab, hvor terrasserne<br />
med vin i århundreder har<br />
om<strong>kr</strong>anset flodens løb.<br />
PoRtVinens lanD<br />
Floden Douro har givet navn til vindistriktet.<br />
Byen Porto ved flodens udløb<br />
har givet navn til vinen, men der har<br />
aldrig været produceret portvin i Porto.<br />
til gengæld skulle vinen altid om<strong>kr</strong>ing<br />
byen for at komme ud i verden.<br />
De færreste er i tvivl om, at lissabon er<br />
hovedstad i Portugal, men man kan<br />
filosofere lidt over, hvorfor det nu ikke er<br />
Porto. landet hedder jo ”Portogal”, menneskene,<br />
der bor der, ”portogisere” og<br />
4<br />
DouRo<br />
sandemans geniale Don med den<br />
bredskyggede karakteristiske hat<br />
står som et vartegn på firmaets<br />
vinmark i Regua. Han blev skabt<br />
længe før McDonalds ”måge” og<br />
han er næsten lige så kendt, i hvert<br />
fald af den ældre generation.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 5
en af de gamle flodbåd under<br />
den karakteristiske bro mellem<br />
Porto og Vila nova de Gaia. Hvis<br />
broen giver tanker om eifeltårnet,<br />
skyldes det sikkert, at det er en af<br />
Gustav eifels ingeniører, der har<br />
stået for udførelsen.<br />
6 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
4<br />
den mest berømte vin de fremstiller,<br />
hedder Porto, portvin eller oporto.<br />
i tidernes morgen var portvinen slet ikke<br />
opfundet, så for god ordens skyld: Byen<br />
kom før vinen. navnet på byen må skyldes<br />
dens ideelle placering som havn (port) ved<br />
Douroflodens udløb, hvor søfarende kunne<br />
gå ind og finde læ og forsyninger.<br />
Grunden til at navnet blev hængende<br />
som betegnelse også for folket, er at det<br />
var kongen fra Porto, der tilbageerobrede<br />
resten af det nuværende Portugal fra de<br />
muslimske maurere i 12<strong>00</strong>-tallet.<br />
Historien om vinene fra Douro fortaber<br />
sig langt tilbage i historien - måske til romerne,<br />
måske endnu længere tilbage.<br />
Men det er englænderne, der står bag<br />
udviklingen af det, vi i dag kender som<br />
portvin, omend de først blev introduceret<br />
til den type vin via den katolske kirke.<br />
en af de tilgængelige historier fra 16<strong>00</strong>tallet<br />
fortæller om to håbefulde engelske<br />
brødre, som var blevet sendt ud af deres far<br />
for at finde vine til at importere til familiens<br />
vinhandel i liverpool. De besøgte klostret<br />
i lamego, den tidligere ”hovedstad” i<br />
Douro, hvor abbeden beværtede dem med<br />
et glas ”præstevin”. De havde aldrig smagt
en lignende vin, og fik straks indgået en<br />
samarbejdsaftale.<br />
Hvorvidt denne forsendelse er den første<br />
portvin, er vanskeligt at spore, men<br />
tolddokumenter taler om portvin første<br />
gang i 1687. Hvem der kom først, og om<br />
det allerede på daværende tidspunkt var en<br />
etableret lokal tradition, fortaber sig i udokumenterede<br />
påstande.<br />
een ting er dog sikkert: Der var en livlig<br />
handel mellem england og Portugal, og der<br />
var mange aktive, engelske vinopkøbere i<br />
Porto.<br />
allerede i 1353 indgik de to lande en<br />
aftale, som gav portugisiske fiskere ret til at<br />
fiske i de kystnære områder af england. På<br />
daværende tidspunkt var verdensøkonomien<br />
bundet til torsk og ikke som i nyere tid<br />
til guld. som betaling for fiskeretten skulle<br />
der erlægges vin efter nærmere bestemte<br />
retningslinier.<br />
englænderne mente de havde gjort en<br />
god handel, for i modsætning til torsken<br />
blev vinen bedre med årene.<br />
20 år senere unders<strong>kr</strong>ev de to lande<br />
evigt venskab, og det skulle vise sig at<br />
blive den mest varige alliance mellem to<br />
nationer i historien. Den er ikke siden blevet<br />
brudt, og nogle historikere mener, den<br />
i princippet var medvirkende til, at nato<br />
blev stiftet i 1949. Her var england og Portugal<br />
blandt de drivende <strong>kr</strong>æfter.<br />
op igennem 15<strong>00</strong>-tallet koncentrerede<br />
Portugal <strong>kr</strong>æfterne om de nyopdagede kontinenter,<br />
og england sloges med Fran<strong>kr</strong>ig i<br />
det, der kaldes 1<strong>00</strong>-års <strong>kr</strong>igen.<br />
Men i Porto gik det til stadighed fremad<br />
for britterne. De skaffede sig privilegier og<br />
havde gang i handlen, som fortrinsvis var<br />
tekstiler, hvede, saltet fisk og vin.<br />
i 1703 fik de yderligere hjælp hjemmefra,<br />
idet den portugisiske vin blev begunstiget<br />
med en tredjedel mindre told end den<br />
franske.<br />
På nogenlunde samme tid havde englænderne<br />
for alvor fået øjnene op for de 4<br />
PoRtVinens lanD<br />
DouRo<br />
terrasserne er en del af det almindelige<br />
”portvinslandskab”.<br />
tidligere var de bygget i sten,<br />
som var lagt én for én i hånden.<br />
i dag er de fleste gravet ud med<br />
bulldozer - det er selvfølgelig<br />
lettere - men ikke lige så smukt.<br />
Portvinen kan ligge i årevis og udvikle sig på<br />
disse kæmpe træfade. 20, 30, 40 år er ikke udsædvanligt,<br />
og prisen stiger år for år, så det er<br />
som at have penge i banken.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 7
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
De gamle britiske portvinshuse<br />
ligger side om side på havnefronten<br />
ved Vila nova de Gaia.<br />
i perioden fra 1926 til 1986 var<br />
de forpligtede til at lagre deres<br />
portvin her.<br />
8 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
4<br />
<strong>kr</strong>aftige portvine fra Douro, som havde<br />
vist sig ualmindelig lagerfaste.<br />
indtil 1730 var det nærmest som et<br />
Klondyke. Rigdommen blandt købmændene<br />
i Porto voksede, og det virkede som<br />
om, det ingen ende ville tage. alt kunne<br />
sælges, og i en periode blev alt solgt - også<br />
vin, der intet havde med portvin at gøre.<br />
Kreative svindlere begyndte at tilsætte<br />
alle mulige frugtsafter til gæringerne. Hyldebær<br />
og sukker var særlig populært - det<br />
gav masser af farve, og sammen med alkoholen<br />
var det nogenlunde drikkeligt.<br />
Men i slutningen af 1730’erne revnede<br />
ballonen. overproduktion og faldende efterspørgsel<br />
på grund af faldende kvalitet.<br />
Det gik galt for mange købmænd i Porto, og<br />
det gik rigtig galt for vinbønderne i Douro.<br />
Først da den siddende premierminister<br />
Marquis de Pompal i 1756 skar igennem<br />
og etablerede et portusisisk kontrolorgan<br />
for vinproduktionen i Douro, kom der igen<br />
udvikling i handlen. som sidegevinst fik<br />
han også indført et politisk organ, som lå<br />
over de meget indflydelserige britiske købmænd.<br />
Med kontrolorganet blev der etableret<br />
en grænse om<strong>kr</strong>ing vindistriktet med 335<br />
granitsten, som markerede området. alt<br />
uden for dette område, blandt andet de<br />
store hyldebærplantager, blev uinteressant<br />
og stort set værdiløst.
Dette initiativ blev verdens første velfungerende<br />
kontrolsystem inden for vin.<br />
til sammenligning fik Fran<strong>kr</strong>ig først etableret<br />
deres statskontrollerede organ inao<br />
i 1935.<br />
siden 1756 er loven om produktion af<br />
vin i Douro blevet justeret flere gange, ligesom<br />
kontrolorganet har måttet gennemgå<br />
reorganiseringer i årenes løb.<br />
Men grundtanken viste sig at fungere.<br />
Fra 1756 til midten af 18<strong>00</strong>-tallet hjalp<br />
systemet til at fremme tilliden til portvin,<br />
si<strong>kr</strong>e kvaliteten, stabilisere priserne og<br />
justere produktionen. Det blev 1<strong>00</strong> års<br />
ubrudt fremgang, som kulminerede med<br />
et årligt salg på 13 millioner liter portvin<br />
til england i midten af 18<strong>00</strong>-tallet. Men i<br />
1852 stoppede eventyret brat. Den indtil<br />
da ukendte svampesygdom, oidium, reducerede<br />
høsten og gav en ubehagelig bismag<br />
til vinen.<br />
Relativt hurtigt fandt man ud af, at<br />
sprøjte med svovl, men det gav kun en<br />
stakket frist. For i 1860’erne invaderede<br />
phylloxera’en.<br />
Det var igen en ukendt fjende - en jordlus,<br />
som gnavede huller i rødderne på vinplanterne,<br />
og i løbet af et par år havde taget<br />
livet af hele marken. Phylloxera hærgede<br />
over hele europa i slutningen af 18<strong>00</strong>-tallet,<br />
og det skulle tage en rum tid, inden der<br />
blev fundet en løsning.<br />
egentlig kom lusen fra nordamerika og<br />
den havde ikke tidligere levet i europa. i<br />
midten af 18<strong>00</strong>-tallet blev det imidlertid<br />
almindeligt med drivhuse, og så skulle der<br />
indføres eksotiske planter fra andre verdensdele.<br />
Med dem kom også plantesygdomme,<br />
som man ikke tidligere havde set<br />
i europa.<br />
Men ligesom sygdommen kom fra nordamerika,<br />
kom også løsningen derfra. Deres<br />
vilde druer havde udviklet et modstandsdygtigt<br />
rodnet, og ved at pode kulturplanten<br />
på en vild nordamerikansk rod kunne<br />
phylloxera’en ikke gøre skade. avlerne 4<br />
PoRtVinens lanD<br />
DouRo 4<br />
i 18<strong>00</strong>-tallet var rigdommen<br />
enorm i Douro, så der var mange,<br />
der opførte store paladser.<br />
nogle er gået i forfald, andre<br />
holdes ved lige og står som monumenter<br />
fra en svunden tid.<br />
Midt på dagen, når varmen<br />
er værst, trænger man til lidt<br />
at styrke sig på - uanset hvor<br />
gammel man er.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 9
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
10 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
overalt dukkede<br />
der forfalskninger op<br />
Portugal er stadig en skøn blanding af nyt og gammelt - rigt og fattigt. Her er en fattig landarbejderfamilie<br />
”skudt” på vej hjem fra marken - fotografen kom forbi i en amerikansk firehjulstrækker!<br />
Dette skiferstenshus er under rekonstruktion efter en gammel model. skiferen har sine fordele: Den<br />
findes i rigelige mængder i bjergene, og materialerne kan genbruges, når de gamle huse bliver forladt<br />
- og så er husene dejligt kølige at opholde sig i.<br />
4 stod derfor i slutningen af 1880’erne<br />
med et enormt genetableringsarbejde. alle<br />
de syge planter skulle væk, og nypodede<br />
vine skulle sættes i stedet. og som om det<br />
ikke var nok, blev portvinen angrebet på<br />
alle dens markeder.<br />
overalt dukkede der forfalskninger op.<br />
De fik navne som French Port, Hamburg<br />
Port, tarragona Port - fantasien havde ingen<br />
grænser. Priserne faldt og med dem<br />
indtjeningen.<br />
Den 10. maj 1907 tog den siddende<br />
diktator, João Franco, affære og udstedte et<br />
de<strong>kr</strong>et, som understregede retningslinierne<br />
fra 1756 og, via yderligere de<strong>kr</strong>eter senere<br />
på året, reviderede og forstærkede enkelte<br />
af definitionerne.<br />
efter dette initiativ kom der igen udvikling<br />
i omsætningen af rigtig portvin. i midten<br />
af 1920’erne eksporteredes mere end<br />
45 millioner liter portvin. til sammenligning<br />
ligger eksporten nu om<strong>kr</strong>ing 80 millioner<br />
liter.<br />
i 1986 kom det næste store spring<br />
fremad for Douro og portvinen, da det blev<br />
tilladt at lagre portvinene over alt i Douro.<br />
siden 1926 havde Vila nova de Gaia - udskibningshavnen,<br />
der ligger over for Porto<br />
ved Douro flodens udløb - været det eneste<br />
lovlige lagringssted for portvin.<br />
samtidig blev det også muligt at sælge<br />
vine fra enkeltmarker (quinta’er), og ejendommene<br />
måtte tappe og sælge deres egen<br />
vin.<br />
alt sammen en tiltrængt modernisering<br />
af et system, der havde været velfungerende<br />
i mange år, men som efterhånden var blevet<br />
en væsentlig begræsning for udviklingen.<br />
Gennem de seneste 20 år har mange avlere<br />
etableret sig med eget varemærke opå<br />
baggrund af de nye regler. De er med andre<br />
ord ikke nye producenter - mange har gennem<br />
generationer produceret portvin til de<br />
engelske opkøbere. nu kan de lagre portvinene<br />
på deres egen ejendom og dermed udvikle<br />
deres individuelle særpræg. Det har<br />
medvirket til at give portvinene et generelt<br />
kvalitetsløft.
WWW.KLM.DK<br />
PoRtVinens lanD<br />
“Gode kunder er ikke altid store,<br />
de flyver bare oftere.”<br />
Bluebiz – et loyalitetsprogram for<br />
mindre og mellemstore virksomheder<br />
Vores privatkunder får personlig bonus via Flying Blue,<br />
og de store virksomheder får ekstra fordelagtige rejser<br />
via individuelle aftaler. Men nu er turen kommet til de<br />
mindre og mellemstore virksomheder.<br />
BlueBiz er enkel: 1. Bliv medlem af BlueBiz. 2. Book<br />
DouRo<br />
og flyv. 3. Opspar Blue Credits! Passageren får sine<br />
Flying Blue Miles som sædvanligt og samler samtidig<br />
Blue Credits til virksomheden. Blue Credits kan ombyttes<br />
til billetter.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 11
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
12 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
lige inden høst er farvespillet på<br />
sit højeste i vinmarken. Druerne<br />
er blevet mørkeblå og bladene<br />
er begyndt at rødme - et sandt<br />
kunstværk fra naturens side.<br />
PoRtVinens lanD<br />
traditioner, klima, jordbund og en alenlang<br />
liste af forskellige druesorter, som<br />
fortrinsvist vokser i Douro, er grundlaget<br />
for en af verdens kendteste vintyper<br />
grænse, mens det bliver køligere, jo længere<br />
man kommer ud mod atlanterhavet.<br />
Modsat forholder det sig med nedbøren.<br />
Der falder mindst regn mod den spanske<br />
grænse, og mest jo længere man kommer<br />
ud mod kysten.<br />
De dominerende druer i Douro er på den<br />
røde side: touriga nacional, touriga Franca,<br />
tinta Barroca, tinta Cao og tinta Roriz.<br />
sidstnævnte er identisk med tempranillo i<br />
spanien eller aragonez i andre områder af<br />
Portugal.<br />
På den hvide side er det: Malvasia, Viosinho,<br />
Codega og Gouveio. sidstnævnte<br />
hedder Verdelho i resten af Portugal.<br />
Men ud over de her nævnte er der et<br />
hav af forskellige druer. Det er ikke usædvanligt<br />
at få svaret: ”Jeg har 90 forskellige<br />
druer på mine marker”, når man spørger en<br />
avler.<br />
og det er sandsynligvis rigtigt, for hele<br />
Portugal kan opbyde et hav af forskellige<br />
spændende druer, og intet andet land i<br />
- portvin. Men glem ikke rødvinene.<br />
verden kan måle sig med denne rigdom på<br />
variation.<br />
når det kommer til vinificeringen af<br />
Vindistriktet Douro er det eneste sted i<br />
verden, hvor der kan produceres ægte<br />
Douro, og der dyrkes vin på 36 procent af<br />
jorden i området.<br />
portvin, bliver det ikke meget enklere,<br />
men der kan dog opstilles et par simple<br />
retningslinier:<br />
portvin. i andre verdensdele producerer de Den sidste del af Douro blev først til- ■ Ruby Port er den rubinrøde variant på<br />
noget, som ligner, men ægte er det ikke. gængelig med båd, efter at dronning Dona røde druer, som kan inddeles i følgende:<br />
Douro ligger om<strong>kr</strong>ing 70 kilometer fra Maria ii i begyndelsen af 18<strong>00</strong>-tallet be- - Ruby eller Fine Ruby. Bliver tappet på<br />
Porto, hvorfra portvinen har sit navn, og ordrede en granitblok ved Valeira sprængt flaske efter to eller tre års fadlagring. Den<br />
hvor den gennem århundreder har været i luften, så skibene kunne passere. Dette er ung og frugtrig, ofte med en sprittet snert.<br />
afskibet.<br />
område kaldes Douro superior, det al- Her angives ingen årgang.<br />
Fra vest mod øst skifter landskabet dralerøverste og udgør næsten halvdelen af - Reserve eller Finest Reserve. en udsøgt<br />
matisk, og derfor er det blevet delt op i tre Douro. Her er beplantningen meget spredt blanding, som har ligget mellem tre og fem<br />
underområder, hver med deres karakteri- og blandet med <strong>kr</strong>at og bjergterræn. Kun år på fad. Den er rundere og mere mættenstika.<br />
13 procent er dækket med vin.<br />
de end den almindelige Ruby. Her angives<br />
Helt mod vest ligger Baixo-Corgo eller selve jordbunden i hele området er præ- heller ingen årgang.<br />
nedre Corgo, som udgør næsten en femget af skifer, med granit i randområderne. - late Bottled Vintage, lBV. Den er lavet i<br />
tedel af Douros areal. Det er området om- oven på disse bjergarter har der dannet det angivne år og tappet efter fire til seks år<br />
<strong>kr</strong>ing Regua. Her er vindyrkningen tæt - 51 sig et til tider meget tyndt lag af lerholdige på fad. Det giver en rig, <strong>kr</strong>ydret smag, som<br />
procent af jorden, og det er et område, som aflejringer, blandet med sten og lidt plan- kan gå i retning af frugt og chokolade.<br />
altid har været tilgængeligt med båd. temuld. tykkelsen af den løse jord varierer - Crusted Port. en mere usædvanlig type,<br />
ligeså har Cima-Corgo, eller det Øvre fra ingenting til lidt over en meter. som må blandes af flere årgange. Den har<br />
Corgo, hvor vindyrkningen er mindre tæt. Klimaet følger floden på den måde, at bundfald, som lægger sig i flasken, det kan<br />
Beplantningen dækker godt en tredjedel af det er varmest i øst, oppe mod den spanske<br />
derfor svare sig at dekantere den. Den 4<br />
DouRo<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 13
4 er rig i smagen og mørk i farven. et billigere<br />
alternativ til en Vintage Port.<br />
- single Quinta. Produceret på en angivet,<br />
særligt god mark. Fremstilles på samme<br />
måde som en Vintage, men modner generelt<br />
tidligere.<br />
- Vintage Port. Produceres kun i særligt<br />
gode år og skal godkendes af iVDP,<br />
Portvinsinstituttet. Først ligger den to eller<br />
tre år på fad, og derefter kan den lagres i 20<br />
år eller mere på flaske for at udvikle sig.<br />
■ tawny er også produceret på røde druer,<br />
men er iltet og har haft længere kontakt<br />
med fad. Farven er i retning af ravgylden:<br />
- tawny eller Fine tawny. Bliver tappet på<br />
14 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
flaske efter to eller tre års modning. Den er<br />
blød, sød og lys i farven. Her angives ingen<br />
årgang.<br />
- tawny Reserve. en blanding af seks eller<br />
syv år gamle vine, som har ligget på fad.<br />
Her kommer aromaerne af tørrede frugter<br />
frem.<br />
- aged tawny. Det er en blanding af vine fra<br />
forskellige år. Gennemsnittet er angivet på<br />
flasken: 10, 20, 30 eller 40 år. Modningen<br />
foregår på flasken. smagen er friskere,<br />
mindre fed og meget kompleks.<br />
- Colheita Port. en tawny fra et angivet år,<br />
som har modnet mindst syv år på fad. Det<br />
er en meget <strong>kr</strong>aftig sag. Den er silkeblød i<br />
smagen, der kan minde om karamel og tørret<br />
frugt. Den er gylden i farven.<br />
De hvide druer kan behandles på samme<br />
måde som de røde. På flasken bliver de karakteriseret<br />
med betegnelserne: extra-dry,<br />
dry, semi-sweet, sweet og very-sweet. Den<br />
sidste type bliver ofte kaldt ”lágrima”, som<br />
betyder tåre på portugisisk. Det kommer<br />
sig af, at den efterlader et tydeligt ”gardin”<br />
på indersiden af glasset, når man har taget<br />
en mundfuld.<br />
som det fremgår af denne bes<strong>kr</strong>ivelse,<br />
er portvin et sammensat emne. Der er mange<br />
valgmuligheder, og først når man begynder<br />
at beskæftige sig med dem, kan man
egynde at danne sig en mening om, hvad<br />
man synes bedst om. De fleste portvine er<br />
meget stabile, så de tager ikke skade af at<br />
blive åbnet den ene dag, og måske smagt<br />
igen nogle måneder senere. De skal bare<br />
opbevares i køleskabet.<br />
når de har været opbevaret i køleskab,<br />
kan de stilles direkte på bordet. i glassene<br />
får de hurtigt den ideelle temperatur mellem<br />
10 og 14 grader, som giver den største<br />
nydelse. og husk: store glas! ligesom ved<br />
andre vine. De gamle ciselerede arvestykker<br />
fra mormors middagsstel må hellere<br />
bruges til æggebæger.<br />
Bordvinene fra Douro har altid stået i<br />
Det er storslået at være nået op<br />
på toppen og kikke ud over det<br />
voldsomt bakkede landskab.<br />
PoRtVinens lanD<br />
når vinmarkerne skal genplantes med nye vinstokke bliver store skiferflager bragt op til jordens<br />
overflade. De bliver samlet i lange ”dysser”, så det er lettere at komme rundt på markerne.<br />
Det ser fattigt ud, når de unge<br />
vinplanter står i den barske<br />
skiferundergrund, og de skal<br />
da også danne et omfattende<br />
rodnet for at kunne overleve.<br />
til gengæld giver manglen på<br />
næring druerne en stor koncentration<br />
i frugten.<br />
skyggen af portvinene. De har ikke været<br />
så lette at omsætte, og vinene har ikke fulgt<br />
de seneste årtiers trends i retning af frugt,<br />
blødhed, fylde og alkohol. alligevel er der<br />
grund til at bemærke sig vinene fra Douro.<br />
På den hvide side kan de fint måle sig med<br />
tidens aroma- og frugtbomber.<br />
På den røde side er det lidt anderledes,<br />
muligvis fordi druerne er udviklet til at lave<br />
god portvin. Douros rødvinsdruer laver ikke<br />
frugtsmag i gæringen, den kommer først<br />
når gæringen bliver standset med alkohol.<br />
Derfor er det ikke lige de vintyper, der<br />
får os til at juble ved første møde. til gengæld<br />
er der mange andre smagsindtryk at<br />
DouRo<br />
hente, når man lærer dem at kende. en stor<br />
Dourovin kan udvikle sig over 10 til 20 år,<br />
og den kan muligvis holde meget længere.<br />
Der er bare ikke så mange af os, der er indstillet<br />
på at vente så længe.<br />
Det der sker efter den lange ventetid er,<br />
at vinene afbalancerer sig. De bliver runde<br />
og smagfulde på en anden måde end andre<br />
vine - netop fordi de er lavet for at tilfredsstille<br />
et andet behov.<br />
Dét, sammenholdt med de særegne druer,<br />
gør også Douros almindelige bordvine til<br />
et spændende bekendtskab. i dem finder<br />
man noget, man ikke finder andre steder,<br />
og de skal drikkes mens de er unge!<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 15
i de første mange år var<br />
”The Ballroom” for eksempel<br />
kirkesal for kolonien<br />
af briter i Porto, så<br />
den blev både brugt til<br />
dansesal og kirkerum.<br />
16 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
The Factory House ligger tilbagetrukket<br />
fra fortovet, med jerngitre mellem de<br />
bærende søjler og en anonym, stilren facade<br />
- let at overse i bybilledet, og tvivlsomt<br />
er det, om den almindelige Porto borger<br />
overhovedet kender til det.<br />
Men det er det mest historiske hus i<br />
hele Portugal, når emnet er vinproduktion<br />
og særlig portvin.<br />
navnet ”The Factory House” har intet<br />
med fabrik eller produktion at gøre. Det<br />
kommer fra det engelske ord ”factor” som<br />
betyder agent eller en som gør forretninger<br />
for andre. Huset blev etableret som et resultat<br />
af sammenholdet blandt de britiske<br />
handelsfolk, som havde slået sig ned i Porto.<br />
De levede af handlen mellem england<br />
og Portugal, som fik et gevaldigt opsving i<br />
15-16<strong>00</strong>-tallet. eftersom briterne var protestanter<br />
havde de vanskeligheder med at<br />
blive accepteret i det katolske, portugisiske<br />
samfund. Derfor måtte de selv etablere<br />
undervisning af deres børn, og i de første<br />
århundreder var det dem forbudt at gennemføre<br />
kirkelige handlinger. Men modstand<br />
gør stærk. Briterne etablerede deres<br />
eget lille samfund, hvortil de fik sendt<br />
præster, lærere og også læger fra england.<br />
For at holde sammen på det hele byggede<br />
de deres eget samlingssted, ”The Factory<br />
House”<br />
i 1810 blev betegnelsen for huset forbudt<br />
ved lov, men i dette stilfulde engelske<br />
miljø er intet stærkere end traditionerne.<br />
så uagtet den officielle og tilladte betegnelse<br />
”British association” bliver huset<br />
stadig kaldt ”The Factory House”.<br />
Huset er opført i det, der kaldes adam<br />
stilen, som er præget af den romerske antik.<br />
Det blev bygget i 1785 på foranledning<br />
af mr. Whitehead - britisk konsul i Porto<br />
gennem 47 år. Det fremstår i solid granit og<br />
virker nærmest uforgængeligt.<br />
Grunden, det ligger på, har tidligere<br />
båret tre sammenbyggede huse med 4<br />
PoRTVinens lanD<br />
Gode gamle engelske traditioner lever<br />
stadig i bedste velgående i The<br />
Factory House - omend de samme<br />
traditioner dikterer begrænsninger,<br />
som kan blive livstruende for huset<br />
inden for en årrække.<br />
Med <strong>kr</strong>idt og tavle holder olga lacerda styr<br />
på, hvad den enkelte gæst har indtaget under<br />
onsdagsfrokosten. Hver enkelt betaler for sig.<br />
DouRo<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 17
DouRo<br />
PoRTVinens lanD<br />
18 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
4 samme funktion som det nuværende.<br />
Desværre er det meste historiske materiale<br />
fra før 1807 gået tab. Da franskmændene<br />
under napoleon invaderede byen, gik det<br />
hårdt ud over englænderne. Huset blev beslaglagt,<br />
og alt af værdi blev konfiskeret eller<br />
destrueret. Derfor er den eksakte viden<br />
om tiden før og om<strong>kr</strong>ing husets opførelse<br />
meget begrænset.<br />
Gennem årene er det blevet lettere at<br />
være ”fremmed”, og der er ikke længere<br />
en eksistensiel grund til at opretholde husets<br />
funktioner. De familier, som er blevet<br />
i Portugal og har etableret sig, har gennem<br />
generationer integreret sig som en del af<br />
samfundet, men den forretningsmæssige<br />
side bliver stadig holdt ved lige.<br />
i dag bliver traditionerne videreført af<br />
tre store producenter:<br />
Taylor, Fladgate & Yeatman, som blandt<br />
andet markedsfører portvin med navne som<br />
Croft og Fonseca.<br />
symington, som markedsfører Graham,<br />
Warre, Dow og smith Woodhouse.<br />
og så den unge, som de kalder ham i<br />
The Factory House: Churchill Graham.<br />
eneste mulighed for at et portvinshus<br />
kan blive optaget som medlem, er, at portvinshuset<br />
er britisk ejet. således måtte<br />
sandeman forlade det gode selskab, da de<br />
blev solgt til Portugals største vinfirma sogrape<br />
- dem med Mateus.<br />
Der er imidlertid ikke noget til hinder<br />
for, at en ikke britisk direktør for et af selskaberne<br />
kan komme i huset som individuelt<br />
medlem. Han skal bare ikke gøre sig<br />
forhåbninger om at overtage posten som<br />
Treasurer - på dansk “kasserer”. Det er<br />
den mest indflydelsesrige position. Hvert<br />
år den sidste onsdag i januar indtræder en<br />
ny efter et nøje fastlagt skema. Den nye<br />
kasserer skal skænke 20 dusin hvid Port<br />
og Tawny uden etiket til husets frie brug.<br />
Det med etiketten kan måske synes som<br />
en bagatel - for ingen vin bliver serveret<br />
fra flaske, den bliver altid dekanteret, og<br />
ingen af husets brugere er i tvivl om producenten<br />
- men sådan er traditionen!<br />
På samme måde skal der leveres 20<br />
dusin portvin, når man tiltræder som nyt<br />
medlem, eller når vinhusene får godkendt<br />
en ny Vintage.<br />
Den daglige drift af The Factory House<br />
er lagt i hænderne på olga lacerda. Hun<br />
er assisteret af tre portugisiske kvinder, og<br />
sammen står de for at forberede alle arrangementer<br />
samt den nødvendige rengøring.<br />
alt, hvad der angår maden, er imidlertid<br />
lagt i hænderne på et cateringselskab, som<br />
også kommer med tjenere og anretningspersonale.<br />
olga lacerda er født lidt længere nede<br />
ad gaden, og hendes far var direktør i Croft.<br />
Hun og hendes tre søstre er nærmest vokset<br />
op i huset. Gennem deres opvækst har det<br />
været naturligt at deltage aktivt i husets arrangementer,<br />
og her er de også blevet gift.<br />
Det er hendes ansvar, at alle ritualerne<br />
bliver fulgt. når frokosten skal serveres<br />
hver onsdag, sørger hun for at føre tavlen<br />
over, hvad gæsterne har indtaget. Den står<br />
til offentlig beskuelse, selvom hun også<br />
skal lave en regning på papir, som alle andre<br />
steder.<br />
Hun skal også sørge for, at avisen The<br />
Times bliver lagt frem sammen med den<br />
udgave, som udkom for 1<strong>00</strong> år siden.<br />
Det giver ind imellem nogle pudsige oplevelser.<br />
For eksempel blev der leet, da det<br />
kom frem, at der var problemer ved stemmeoptællingen<br />
under sidste præsidentvalg<br />
i usa. Det var tæt på dødt løb mellem<br />
al Gore og George Bush. 1<strong>00</strong> år tidligere<br />
havde to andre kandidater været i samme<br />
situation på samme tidspunkt - historien<br />
gentager sig.<br />
Det kan man med en vis vægt også hævde,<br />
at den gør, når det drejer sig om livet i<br />
The Factory House.<br />
For en god ordens skyld: The Factory<br />
House tager ikke imod besøgende, så eneste<br />
mulighed for at komme til at se det<br />
imponerende hus er, hvis man kan få et<br />
af medlemmerne til at invitere sig - og her<br />
kommer husets udødelige navn ind i billedet<br />
- der skal en forretningsaftale til.<br />
PoRTVinens lanD<br />
siden 1811 er årets Treasurer<br />
blevet opført på tavlerne i hallen.<br />
navnene er genkendelige<br />
fra alle de store gamle portvinshuse,<br />
som har solgt vin<br />
gennem generationer.<br />
Hallen til The Factory House er imponerende<br />
katedralagtig eller aristo<strong>kr</strong>atisk med store,<br />
tunge gitterporte, granitsøjler og rød løber.<br />
Biblioteket dækker tre sale og der er bøger<br />
fra de sidste tre århundreder.<br />
DouRo<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 19
DouRo<br />
PoRTVinens lanD<br />
20 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
Mario og Graça Cardoso<br />
sammen med ønolog<br />
José edouardo og en<br />
gammel portvin fra 1936,<br />
som havde fået lov at ligge<br />
ubemærket i kælderen.<br />
PoRTVinens lanD<br />
Med vedholdende investeringer<br />
både i tid og penge er de i gang med<br />
at genopbygge den gamle familievingård,<br />
som tidligere var en af en<br />
hel samling quinta’er i Douro.<br />
Mario Cardoso er ingeniør. sammen<br />
med sin partner driver han en rådgivende<br />
virksomhed med 23 medarbejdere.<br />
Hans kone Graça er tandlæge med egen<br />
praksis i Porto.<br />
siden ungdommen har de begge haft et<br />
ønske om at avle vin. i fællesskab har de<br />
taget beslutning om at drive hendes mors<br />
ejendom, Quinta da sequeira, ud fra helt<br />
nye idéer. De vil lave vin af høj kvalitet til<br />
overkommelig pris.<br />
For at nå det mål, har de ansat en af<br />
Douros bedste oenologer, Gabriela Canossa,<br />
der samtidig rådgiver 4 andre fremadstormende<br />
quinta’er. Til at assistere hende<br />
er der José edurado, der tager sig af den<br />
daglige drift.<br />
indtil videre er der 15 hektar og 75.<strong>00</strong>0<br />
vinstokke at tage sig af, og de bliver plejet<br />
DouRo 4<br />
med største omhu af fire medarbejdere på<br />
fuld tid.<br />
Den årlige produktion vil maksimalt<br />
komme til at ligge på 70.<strong>00</strong>0 flasker, men<br />
endnu er den kun kommet op på 35.<strong>00</strong>0.<br />
salget startede først i 2<strong>00</strong>5, da den første<br />
årgang fra 2<strong>00</strong>1 var klar til omsætning. Det<br />
tager tid at opbygge et marked for vin.<br />
For Mario og Graça er det alligevel gået<br />
hurtigt. allerede nu kunne de sælge hele<br />
deres produktion af de fleste af deres vine<br />
på det portugisiske marked, for der har<br />
været meget positiv omtale af deres projekt<br />
i pressen. Men det ville ikke tilfredsstille<br />
deres ambitioner, og så længe de kan få<br />
økonomien til at hænge sammen, vil de<br />
endnu videre med deres planer. inden for<br />
de kommende år skal de forarbejde alle<br />
deres druer til vin, og så er det nødven-<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 21
DouRo<br />
PoRTVinens lanD<br />
22 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
4 digt med et større marked. Quinta da<br />
sequeira ligger i det område af Douro, der<br />
hedder Douro superior. Det er en ejendom<br />
med en storslået fortid. Da Graças oldefar<br />
levede, drev han fem ejendomme i Douro,<br />
men arvefølgen har med tiden splittet det<br />
hele op i mindre enheder. Den del Mario<br />
og Graça nu driver, er kun halvdelen af det<br />
oprindelige.<br />
De taler begge med begejstring om,<br />
hvordan det var at høste før i tiden. Det var<br />
en fest. De studerende havde tre måneders<br />
sommerferie fra juli til midt i oktober, og<br />
hele september gik med at høste druer.<br />
Det var et fællesskab, som desværre ikke<br />
længere lader sig realisere, først og fremmest<br />
fordi de studerende ikke har ferie i<br />
høsttiden.<br />
Dengang kom de hjem på gårdene fra<br />
studierne - alle havde et sted, hvor de skulle<br />
hjælpe med høsten. Man spiste sammen,<br />
og der blev arrangeret musik og dans, også<br />
med de andre gårde i området.<br />
om det nogensinde kan lykkes at etablere<br />
det samme fællesskab om<strong>kr</strong>ing høsten,<br />
som var den gang, må tiden vise. Men ønsket<br />
lever stadig hos Mario og Graça.<br />
i mellemtiden har de fuld fart på for at<br />
bygge salget af deres vine op på eksportmarkederne.<br />
Foreløbig er det blevet til<br />
schweiz, Holland, Japan, Brasilien og så<br />
europaparlamentet.<br />
For et par år siden kom chefen for parlamentets<br />
restaurant til vinmessen Prowein<br />
i Düsseldorf, hvor han faldt for vinene fra<br />
Quinta da sequeira, og siden har han hentet<br />
vinene hjem til sine gæster.<br />
endnu producerer ejendommen kun<br />
rød, hvid og rosévin. Portvinen må vente<br />
lidt, før den kommer med på programmet.<br />
Men den kommer, for på Quinta da sequeira<br />
er der tradition for at lave gode portvine<br />
- og det er ikke kun en påstand. Det kan<br />
bevises. i kælderen ligger seks gamle træfade,<br />
det ene er fra 19<strong>00</strong> og de fem andre<br />
fra 1942. Til sammen står de som en lille<br />
hilsen fra fortiden.<br />
når de gamle vine kommer i glas, breder<br />
der sig en liflig duft af vellagret portvin. De<br />
er skinnende gyldenbrune, og flyder tykt<br />
i glasset. smagen er så intens sød, at der<br />
kun skal et par dråber til, for at den breder<br />
sig i hele munden, og den holder sig længe<br />
og rent. Vinen virker som et koncentrat, et<br />
lille sus fra en for længst svunden tid, hvor<br />
den ikke blev sat i omsætning. om det så<br />
var fordi, den var for god, eller fordi den<br />
ikke var god nok, det melder historien ikke<br />
noget om. Men den fortæller, at der kan laves<br />
portvin af enestående kvalitet og holdbarhed<br />
på Quinta da sequeira.
De er stolte af deres<br />
land i Douro, og de<br />
gør, hvad de kan for<br />
at beskytte det.<br />
lighed med mange andre vindistrikter<br />
I har en stor del af avlerne i Douro slået<br />
sig sammen om at lave en vinrute i området.<br />
så behøver turister ikke at være i tvivl<br />
om, hvem der tager imod besøg, og hvad de<br />
kan forvente som besøgende de forskellige<br />
steder.<br />
De fleste skænker smagsprøver af deres<br />
vine til gæsterne, men ikke alle tager imod<br />
uden forudgående aftale. Der er også stor<br />
forskel på, hvad man kan opleve. nogle<br />
har bare det sædvanlige salg ud af huset og<br />
mulighed for at se kælderen. andre forsøger<br />
at gøre deres vingård til oplevelse med<br />
museum, adgang til haven, tennisbane,<br />
swimmingpool, sauna, legerum til børnene,<br />
overnatning og servering af mad.<br />
når man kører rundt i området, kan det<br />
være vigtigt at vide, at en stor del af landskabet,<br />
der vender ned mod floden, er blevet<br />
udpeget af unesCo som særligt kulturarvsområde.<br />
i begrundelsen hedder det:<br />
”Vin er blevet produceret af landbrugere<br />
i den øvre Douro region i om<strong>kr</strong>ing<br />
2.<strong>00</strong>0 år. siden det 18. århundrede, har<br />
hovedproduktet, portvin, været verdensberømt<br />
for sin kvalitet. Denne lange tradition<br />
PoRTVinens lanD<br />
Portvinens land er blevet udpeget<br />
af unesCo som særligt bevaringsværdigt<br />
gennem deres program for<br />
verdens kulturarvsområder.<br />
DouRo<br />
inden for vinavl har givet et landskab af<br />
enestående skønhed, som afspejler områdets<br />
teknologiske, sociale og økonomiske<br />
udvikling.”<br />
i 2<strong>00</strong>1 henstillede unesco samtidig til<br />
den portugisiske regering at tage s<strong>kr</strong>idt<br />
inden for lovgivningen, der si<strong>kr</strong>er, at landskabets<br />
egenart bliver bevaret.<br />
en af følgerne af denne henstilling<br />
har været, at der er taget beslutning om,<br />
at der ikke skal bygges motorvej gennem<br />
Dourodalen. selv om det sikkert ville give<br />
avlerne lettere adgang til de attraktive eksportmarkeder.<br />
i disse år er der bestræbelser i gang for<br />
at gøre Douro Museum til den samlende<br />
institution i bestræbelserne for naturbeskyttelsen.<br />
Mange producenter og organisationer<br />
støtter denne idé, ligesom samtlige<br />
byråd i regionen.<br />
i den nærmeste fremtid vil museet åbne<br />
en ny afdeling i Regua, og det kunne se ud<br />
til, at museet bliver lagt direkte ind under<br />
Portugals kulturministerium - så kan man<br />
vist ikke finde et bedre udtryk for, at Douro<br />
er vigtig for hele Portugal, og for den sags<br />
skyld også resten af verden.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 23
DouRo<br />
PoRTVinens lanD<br />
24 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
som gæst i restaurant DoC sidder<br />
man bogstaveligt talt og får serveret<br />
maden ude i Dourofloden.<br />
Restauranten DoC ligger på pæle ude<br />
i Dourofloden. Det arkitektoniske snit<br />
er holdt i rene, moderne linier både<br />
ude og inde, og maden er helt i top.<br />
Brødrene Paula Rui og Pedro Cardoso<br />
lever og ånder for Dourofloden. Pedro<br />
driver aris<strong>douro</strong> - en lokal turoperatør, der<br />
tager sig af alle former for udflugter med<br />
turister, som vil opleve Douro. Hans speciale<br />
er det område af distriktet, som ligger<br />
i Cima Corgo - lige nordøst for Pinhao.<br />
Paula er kok. Det er ham, der kan det<br />
med mad, og hvordan den skal laves, så<br />
den smager, som den skal. Pedro kan bare<br />
spise den, og vurdere om den er god. Den<br />
arbejdsfordeling kommer de begge godt<br />
overens med.<br />
lige siden Paula var dreng, har han<br />
beskæftiget sig med mad og vin. Hans<br />
bedstefar havde to quinta’er i Favaios, og<br />
Paula tilbragte meget af barndommen sammen<br />
med ham i markerne og vinkælderen.<br />
På den måde fik han god insigt i, hvordan<br />
vinen bliver produceret - og i en tidlig alder<br />
også hvordan den skal smage.<br />
På spindesiden stod bedstemoren med<br />
et traditionelt landkøkken, hvor råvarerne<br />
blev bearbejdet helt fra grunden. lange<br />
koge- og stegetider, masser af smag. Med<br />
Paulas talent var bedstemoren endnu en<br />
inspirationskilde til det fag, han skulle<br />
vælge at beskæftige sig med.<br />
i 1994 besluttede han sammen med sin<br />
kone Cristina Canelas at tage springet, fra<br />
en karriere sammen med nogle af Portugals<br />
bedste køkkenchefer på anerkendte spisesteder,<br />
til et liv med egen restaurant.<br />
i byen alijó i Cima Corgo åbnede de<br />
Cêpa Torta, hvor de ville servere egnens<br />
traditionelle retter. selv om det måske kan<br />
lyde lidt kedeligt, lykkedes det dem at<br />
gøre det så godt, at de gastronomiske journalister<br />
berømmede dem for deres udsøgte<br />
køkken. Grundlaget var lokale råvarer som<br />
Bisaro svinekød, Maronesa kalv, migas og<br />
vilde svampe.<br />
Med tiden har de udviklet nye ops<strong>kr</strong>ifter<br />
og ladet sig inspirere af andre kokke, men<br />
det traditionelle grundlag har de alligevel<br />
holdt fast i.<br />
4<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 25
DouRo<br />
PoRTVinens lanD<br />
4 i 2<strong>00</strong>7 satsede de stort. sammen med<br />
lillebror Pedro skabte de det fashionable<br />
spisested DoC. Med sin beliggenhed<br />
ved en af Douroflodens smukkeste passager<br />
ved og en udsigt, der giver de spisende<br />
gæster en oplevelse, som ikke kan findes<br />
andre steder, har de skabt noget enestående.<br />
Vi gav Paula udfordringen at servere en<br />
af hans gode retter til en flaske Quinta da<br />
sequeira, og han var ikke i tvivl. Det skulle<br />
være langtidskogt svinenakke fra et Bisarosvin<br />
anrettet på restaurantens migas.<br />
Restaurante DoC<br />
estrada nacional 222<br />
Folgosa<br />
5110-204 armamar<br />
Tlf. 254 858 123<br />
Mob. 919 314 395<br />
www.restaurantedoc.com<br />
26 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
langTIdskogT BIsaro svInenakke<br />
BIsaro svInenakke<br />
1 kg svinenakke<br />
olie<br />
Hvidvin<br />
Timian<br />
Hvidløg<br />
2 løg<br />
salt<br />
skær svinenakken fri af fedtet. Rør en<br />
marinade sammen af olie, hvidvin, timian og<br />
hvidløg, og læg svinenakken i marinaden i<br />
12 timer i køleskabet. sauter de hakkede løg<br />
sammen med svinenakken i en halv time.<br />
Tilsæt salt og lad den koge 12 timer ved 72 ºC<br />
i en ”bain marie” med termostatstyring. Den<br />
bliver lige så mør som smør. (Kan også bages<br />
i en glasform eller ”Römertopf” med låg i en<br />
ovn ved 1<strong>00</strong> ºC i 4 timer. Red.)<br />
MIgas<br />
Den <strong>kr</strong>aftige Quinta da sequeira<br />
passer fint til den velsmagende<br />
langtidskogte svinenakke. Med<br />
madens <strong>kr</strong>ydderier og den fine balance<br />
i vinen er fornøjelsen stor.<br />
Paulas blik og smil siger alt:<br />
”Her skal du smage noget,<br />
der smager rigtig godt!”<br />
1 kg grelos<br />
Grelos er en blanding af grønne blade,<br />
for eksempel mælkebøtte, skvalderkål,<br />
ramsløg, vejbred og brændenælde.<br />
er du mere til tamme blade kan du bruge<br />
spinat, salat, rucola, top af majroer eller<br />
rødbeder, bladbeder eller bredbladet persille.<br />
2<strong>00</strong> g mungbønner<br />
2<strong>00</strong> g gærbrød på rug<br />
salt<br />
snit grelos og kog det sammen med bønnerne<br />
til de er møre, og sauter det i en pande<br />
med olie sammen med det tørrede<br />
rugbrød. arranger migas midt på<br />
tallerkenen, og server den med en<br />
skive af den ”smørmøre”<br />
svinenakke.
PoRTVinens lanD<br />
DouRo<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 27
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
Mor og datter, Maria elise og Rita sequeira på terrassen ved Douro, hvorfra der fri udsigt ud over floden og landskabet.<br />
28 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
Fatima sørger for madlavningen<br />
og hjælper med at<br />
passe Ritas datter Martha.
Ordet Marrocos har samme klang for<br />
en portugiser, som sydhavsøerne for<br />
en dansker - altså noget, der ligger nede<br />
sydpå ligesom lolland-Falster. Quinta de<br />
Marrocos fik sit navn efter det sted ved<br />
Douro floden, som blev kaldt Marrocos, og<br />
som ligger et godt stykke nede ad floden.<br />
Det var kendt af alle, der færdedes i området,<br />
for her kunne man <strong>kr</strong>ydse uden at<br />
blive revet med af den <strong>kr</strong>aftige strøm.<br />
i fire generationer eller mere end 90 år<br />
har den samme familie stået for driften af<br />
vingården. Da César augusto Correia de<br />
sequeira (er ikke beslægtede med familien<br />
på Quinta da sequeira) overtog ejendom-<br />
De er leveringsdygtige i årgange<br />
som mange steder er udsolgt<br />
Det er en af de sidste vingårde i Douro,<br />
der producerer ud fra de helt gamle<br />
metoder, hvor druerne bliver trådt<br />
med fødderne. Har du lyst til at prøve,<br />
kan du selv komme og være med.<br />
men i 1979 efter sin tante, fortsatte han<br />
med de samme medarbejdere som sin tante,<br />
for han havde rigeligt med at passe sit<br />
undervisningsarbejde som professor i kemi<br />
på universitetet i lissabon. nogle år senere<br />
overtog han mormorens vingård, Quinta do<br />
Vale de sapos, blot fem kilometer væk.<br />
i 1986 blev der gennemført en ny lov,<br />
som gjorde det muligt for dem at sælge<br />
portvin under eget navn. to år senere besluttede<br />
César augusto at forsøge at opbygge<br />
et marked for ejendommenes vine.<br />
Det blev en blød overgang, hvor de gamle<br />
afsætningskanaler med druer til de store<br />
portvinshuse blev holdt ved lige, mens en<br />
PoRtVinens lanD<br />
DouRo 4<br />
ny kundemasse blev bygget op. Men der<br />
blev kun solgt netop så meget vin, at økonomien<br />
kunne hænge sammen. Resten blev<br />
sat på lager, så de kunne sælges til bedre<br />
priser senere. såvel Quinta de Marrocos<br />
som Quinta do Vale de sapos er derfor leveringsdygtige<br />
i årgange, som mange steder<br />
for længst er udsolgt.<br />
i 2<strong>00</strong>1 blev César augusto’s datter Rita<br />
færdig med sin uddannelse. siden barndommen<br />
havde hun fulgt sin far, når han<br />
var på gårdene i ferier og weekender, og<br />
hun kunne ikke forestille sig noget bedre<br />
arbejde end at drive ejendommene videre<br />
ud fra de gamle traditioner.<br />
For at være godt forberedt havde hun<br />
først taget uddannelse som oenolog, og senere<br />
taget første del af agronomi på universitetet.<br />
Det havde været hårde år, for ikke<br />
nok med at studierne skulle passes, det<br />
skulle vinen også. oven i det hele havde<br />
Quinta de Marrocos siden midten af 90erne<br />
været åben for overnattende gæster.<br />
Her var det Ritas mor, der stod med<br />
ansvaret. Hun havde kvittet sit job som laborant<br />
på hospitalet i lissabon og i stedet<br />
nedsat sig som værtinde og kogekone på<br />
vingården.<br />
Hvis der tegner sig et billede af en familie<br />
med et højt aktivitetsniveau, er bes<strong>kr</strong>ivelsen<br />
lykkedes. Det hele har kun kunnet<br />
lade sig gøre, fordi der er et tæt sammenhold<br />
i familien.<br />
Rita er en ud af fire søskende, to piger<br />
og to drenge, og alle er enige om, at det er<br />
hende, der driver ejendommene. Hun er til<br />
gengæld åben for at diskutere dispositionerne<br />
med de andre.<br />
Hvert år i begyndelsen af december er<br />
der tradition for, at alle sætter sig sammen<br />
i køkkenet og snakker om, hvordan det går,<br />
og om der skal sættes nye ting i gang på<br />
ejendommene.<br />
Der er i alt 23 hektar og ud over Rita<br />
og hendes mor, består medarbejderstaben<br />
af fire på fuld tid i vinen og en, som tager<br />
sig af det forefaldende arbejde i husholdningen.<br />
selv om der er maskiner til rå-<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 29
4<br />
Hver terrasse har kun en eller to rækker vin, og der er rigtig mange trin op til toppen, så høsten af druer er både meget besværlig og tids<strong>kr</strong>ævende.<br />
4<br />
dighed for markarbejdet, bliver der taget<br />
stort hensyn til de gamle traditioner. Måske<br />
som den eneste ejendom i området bliver<br />
druerne stadig trådt i de store granitfade inden<br />
gæringen, ligesom det var almindeligt<br />
for bare 20-30 år siden i hele Douro.<br />
På et tidspunkt bredte der sig en stemning<br />
af, at det var ”slavearbejde”, og det<br />
blev vanskeligt at få de faste medarbejdere<br />
op i karrene.<br />
til gengæld var huset fuldt af gæster,<br />
og da de hørte om muligheden, sprang de<br />
straks i shortsene, og gik i gang med at<br />
træde druer. Det gav så god en stemning,<br />
at al snak om ”slavearbejde” forstummede<br />
og blev afløst af et sjovt fællesskab mellem<br />
gæster og medarbejdere.<br />
i dag er det derfor en tradition, at gæsterne<br />
er med i produktionen, lige fra druerne<br />
bliver klippet på marken, til de skal<br />
trædes i gæringskarrene. Dette samarbejde<br />
vil si<strong>kr</strong>e den oprindelige produktionsform<br />
30 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
flere år frem i tiden, for netop høsten er den<br />
sjoveste tid på gården, og det giver mange<br />
gæster.<br />
Det traditionsrige lever også i køkkenet,<br />
hvor maden bliver tilberedt efter de<br />
ops<strong>kr</strong>ifter, der har været anvendt i Douro<br />
gennem generationer. altid med mindst tre<br />
retter - en forret, en hovedret og en dessert.<br />
som et særlig gode på ejendommen springer<br />
der fire kilder i skiferbjerget under vinmarkerne.<br />
Vandet bliver kontrolleret flere<br />
gange om året, og er karakteriseret som<br />
noget af det bedste i området.<br />
Ritas mor mener også, at det er derfor<br />
kaffen smager helt anderledes godt hos<br />
hende frem for andre steder.<br />
Quinta de Marrocos er en usædvanlig<br />
ejendom i Douro, og familien Correira de<br />
sequeira har lagt vægt på helt andre værdier,<br />
end man oplever de fleste steder. Hvordan<br />
næste generation vil forvalte mulighederne,<br />
er endnu ikke til at forudsige. Men<br />
Ritas datter Martha på 19 måneder følger<br />
allerede med i køkkenet, mens maden bliver<br />
tilberedt, og hun giver en hånd med,<br />
når der skal hentes brænde til bålet i den<br />
gamle kogeplads under skorstenen.<br />
når talen falder på Danmark, kommer<br />
der en særlig glæde i øjnene på både Rita<br />
og hendes mor. i 2<strong>00</strong>4 havde Quinta de<br />
Marrocos besøg af et ægtepar, som blev så<br />
begejstret for deres ophold, at de sendte en<br />
rejseartikel ind til Politiken og fik den offentliggjort.<br />
Det har lige siden medført, at<br />
næsten halvdelen af alle besøgende kommer<br />
fra Danmark, og det ser ud til at fortsætte.<br />
i hvert fald kommer her stadig langt<br />
flere danskere end andre nationaliteter.<br />
Den næste store investering skal derfor<br />
være at genopbygge et par små landarbejderskure<br />
med moderne fasciliteter. De ligger<br />
dramatisk presset ind på en stejl afsats<br />
med en enestående udsigt over Dourofloden<br />
og det gamle vadested Marroco.
PoRtVinens lanD<br />
DouRo<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 31
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
32 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
Vandet løber uanset om der<br />
bliver vasket eller ej, og så<br />
kan det jo lige så godt blive<br />
brugt til noget fornuftigt.<br />
PoRtVinens lanD<br />
Det er påfaldende så mange kvinder,<br />
der er synlige i gadebilledet i de små<br />
landsbyer i Douro - de små gøremål<br />
bliver passet mens snakken går.<br />
Om dagen er der liv i gaderne i de små<br />
landsbyer. Der er meget, som skal passes.<br />
og eftersom mændende er på arbejde<br />
i marken, er det kvinderne, der må bære<br />
byrden med de gøremål, der får hjemmet<br />
til at fungere.<br />
i den kolde del af året skal der hentes<br />
brænde, både til opvarmning og madlavning.<br />
Mange benytter stadig de gamle ovne<br />
og komfurer, der hele tiden skal have noget<br />
at leve af.<br />
Brændet skal hentes, og hvis det ikke er<br />
affaldet fra vinstokkenes beskæring, skal<br />
det også flækkes. Det sørger kvinderne for.<br />
ikke alle har indlagt en vandhane til<br />
haven, og planterne skal have lidt ekstra<br />
hjælp om foråret, så kvinderne henter vandet.<br />
senere skal de sørge for at luge, så der<br />
kommer noget ud af anstrengelserne. og<br />
det er da også dem, der høster, så de har<br />
noget at lave mad af.<br />
Det hele foregår som en naturlig del<br />
af det at være kvinde i en lille landsby i<br />
Douro.<br />
et af lyspunkterne er, når man kan samles<br />
om et af de mange gøremål: tøjvasken.<br />
i det fælles vandbassin, hvor vandet løber<br />
i en stadig strøm, kan man lade hænderne<br />
arbejde, mens mundtøjet løber. På nydansk<br />
hedder det ”multitasking”. altså flere op-<br />
DouRo<br />
gaver, der bliver løst på en gang - noget<br />
kvinder er mestre i.<br />
Det er over vasketøjet, de seneste nyheder<br />
bliver spredt, og hverdagens små problemer<br />
bliver luftet. tro nu endelig ikke, at<br />
det er fordi, de ikke har nogen vaskemaskine<br />
derhjemme. Det har de. Mændene har<br />
for længst anskaffet sådan en smart indretning<br />
til det lille hjem.<br />
Men ærlig talt, sådan en maskine gør jo<br />
egentlig livet fattigere.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 33
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
34 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo
et båt i hornet, så kommer husmødrene<br />
løbende ud af husene og stimler<br />
sammen om bagenden af en varevogn.<br />
nu skal der handles brød.<br />
Den overvejende del af Douro er tyndt<br />
befolket. livsgrundlaget er vinen<br />
og måske lidt oliven. Frugt, nødder eller<br />
andre landbrugsafgrøder er for længst<br />
fortrængt. Det, der er tilbage, er kun til at<br />
dække forbruget i hverdagen i den enkeltes<br />
husholdning.<br />
De erhverv, der ikke dækker behovet<br />
inden for vindyrkning, er også så småt ved<br />
at dø ud.<br />
alligevel er der brug for eksempelvis en<br />
bager. omsætningen er bare så lille, at han<br />
ikke kan leve af det. Han behøver et større<br />
kundeunderlag for at få forretningen til at<br />
hænge sammen.<br />
Men ”når bjerget ikke vil komme til Muhammed,<br />
må Muhammed komme til bjerget”.<br />
så bageren har lukket sin butik og<br />
kommer rundt med sin brødbil på samme<br />
måde, som vi kendte det i Danmark indtil<br />
engang op i 70’erne.<br />
et ”båt” i hornet på samme tidspunkt et<br />
par gange om ugen, så kommer kunderne<br />
ud af husene, og handler bagervarer. De<br />
har ventet på, at han kommer, for det er en<br />
del af ugens rutiner.<br />
De kender også hinanden alle sammen,<br />
så der falder en kommentar om det ene eller<br />
det andet, mens de venter på tur.<br />
sortimentet er bredt med alle de almindelige<br />
brødtyper, og kager med og uden<br />
creme. så længe turen ikke nærmer sig sin<br />
afslutning, kan alle få tilfredsstillet deres<br />
ønsker. Men sådan er det jo også hos den<br />
almindelige bager med fast butik. når det<br />
nærmer sig lukketid, er udvalget meget begrænset.<br />
Ved brødbilen er det desværre bare ikke<br />
muligt at møde tidligere op for at få del i de<br />
mest populære kager. turen er lagt, og de<br />
sidste er de sidste, hver eneste gang den<br />
bliver kørt!<br />
PoRtVinens lanD<br />
DouRo<br />
Kunderne venter tålmodigt<br />
på tur, og der bliver holdt<br />
s<strong>kr</strong>ap justits med, hvem der<br />
kom først til stoppestedet.<br />
snitter, wienerbrød og alle<br />
de andre lækkerier ligger<br />
side om side og venter på<br />
det stop, der bliver målet<br />
for den lange rejse.<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 35
DouRo<br />
PoRtVinens lanD<br />
Der er flere valgmuligheder, hvis<br />
man vil opleve Douro ad vandvejen.<br />
Her en af de luksuriøse måder.<br />
toget, en lille turbåd eller en af de gamle træbåde<br />
- alle muligheder er til rådighed for den<br />
oplevelsesorienterede besøgende.<br />
36 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
Der er andre måder at opleve<br />
portvinens hjemland<br />
på end at køre rundt i bil.<br />
Med båd eller tog er det<br />
mere behageligt, og man<br />
kommer lettere frem.<br />
De fleste vil sikkert besøge Douro i bil.<br />
enten efter at have <strong>kr</strong>ydset ned gennem<br />
europa i et par dage eller ved at have<br />
lejet en bil i lufthavnen i lissabon eller<br />
Porto. Men det er også muligt at gøre det<br />
anderledes, og det behøver ikke at være<br />
dyrere end at leje bil og overnatte på hotel.<br />
Prisen for en uges sejlads fra Porto til<br />
den spanske grænse og tilbage igen ligger<br />
alt efter standard og sæson på 7-10.<strong>00</strong>0<br />
<strong>kr</strong>oner. i de fleste sejladser er der indlagt<br />
et righoldigt program af oplevelser og udflugter,<br />
så man kommer til at lære området<br />
at kende. Måltiderne er også inklusive i<br />
priserne, og i Portugal kommer man ikke<br />
til at mangle noget - maden er både lækker<br />
og rigelig. Det eneste ekstra man skal tage<br />
med i sine beregninger, er drikkevarer og<br />
tips til personalet ombord.<br />
På sejlturen oplever man hele floden -<br />
ikke kun de enkelte steder, vejene fører til.<br />
oprindelig var det floden, der var transportvejen,<br />
og selv i dag er det meget få steder,<br />
man kan komme ned til floden i bil. Vejene<br />
dertil er også snørklede og smalle, og hvis<br />
så solen steger fra en skyfri himmel, er der<br />
god grund til at frygte køresyge, i al fald<br />
som passager. Det ubehag slipper man for<br />
om bord på et skib, for bølger er der ingen<br />
af - man glider lige så stille og roligt afsted<br />
gennem landskabet.<br />
et andet alternativ til bilen er en tur<br />
med toget. Det kører langs med floden fra<br />
Porto til den lille by Pocinho, 2<strong>00</strong> kilometer<br />
op ad floden.<br />
turen med toget er mere for rygsækturister.<br />
Vognene er gamle og byder ikke på<br />
den samme komfort som skibene, men det<br />
er til gengæld også meget billigere. en af<br />
fordelene er, at der er rige muligheder for<br />
at hoppe af undervejs og tage en tur op i<br />
bjergene. eller stoppe op i byerne og gå på<br />
opdagelse.<br />
Det er betydeligt lettere at tage toget<br />
langs floden end at tage bilen, hvis man<br />
skal ind i selve vindistriktet Douro. så det<br />
er et transportmiddel, der stadig bliver flittigt<br />
brugt af de lokale. og de er vant til, at<br />
uanset hvordan man transporterer sig rundt<br />
i området, så skal man have rigelig med tid<br />
til turen.
liv medlem<br />
og få en gave<br />
ü<br />
ü<br />
ü<br />
ü<br />
Medlemskabet er GRATIS og uforpligtende<br />
Smag vine fra 4 nye vindistrikter om året<br />
Deltag i fællesindkøb til attraktive priser<br />
Levering lige til døren<br />
MELD DIG IND NU:<br />
KLIK HER!
Du sidder med <strong>VinoVenue</strong>’s udgivelse<br />
nummer 25 i hånden. Gennem 6 år<br />
har vi præsenteret et lignende antal vindistrikter,<br />
og vi er kommet vidt om<strong>kr</strong>ing.<br />
Det har naturligvis været de europæiske<br />
distrikter, der har domineret, men med udgivelse<br />
nummer 10 tog vi det første oversøiske<br />
område under behandling - stellenbosch<br />
i sydafrika. Det blev en stor succes,<br />
og gennem flere år var der et stort salg af<br />
vinene. senere kom Chile og Californien<br />
Colchagua<br />
38 <strong>VinoVenue</strong> I DuoRo<br />
sonoma<br />
Monsant<br />
Priorat<br />
Douro<br />
alentejo<br />
almansa<br />
australien<br />
kommer til næste år<br />
til, så de eneste verdensdele vi endnu ikke<br />
har besøgt er australien og asien.<br />
australien kommer til næste år, og vi er<br />
så småt begyndt at kikke på mulighederne<br />
i asien. Men her er produktionen kun så<br />
småt kommet i gang. Rigtignok har et af<br />
vores dagblade omtalt kinesisk vin i rosende<br />
vendinger, men onde tunger påstår,<br />
at man også her skal være på vagt overfor<br />
kopierne. Meget af det ”kinesiske” vin,<br />
skulle efter sigende komme fra Chile - så vi<br />
Marcillac saint Chinian<br />
Bourgueil<br />
Faugères<br />
navarra<br />
Rioja<br />
sardinien<br />
stellenbosch<br />
Côtes de Rhône<br />
ardèche<br />
Beaumes de Venise<br />
eger<br />
foretrækker at vente lidt endnu, og måske<br />
følge en helt anden retning.<br />
ud over australien kommer vi i 2<strong>00</strong>9<br />
også til at præsentere et fransk hvidvinsdistrikt.<br />
Det bliver første gang vi tager et så vovet<br />
s<strong>kr</strong>idt og vi er spændte på vores medlemmers<br />
reaktioner - hidtil har vi jo udelukkende<br />
taget udgangspunkt i rødvinsdistrikter<br />
- og måske blandet en enkelt hvid eller<br />
rosé i smagekassen.<br />
Collio<br />
Valpolicella<br />
oltrepò<br />
Montefalco<br />
Basilicata<br />
Rheinhessen
vi har snydt vores medlemmer for de sædvanlige julesmagninger i år. Det er imidlertid<br />
ikke viljen der har manglet - vi har ganske enkelt haft for meget at lave, og det har ikke<br />
været muligt at finde tid til det meget <strong>kr</strong>ævende forberedelsesarbejde.<br />
til gengæld har vi planer om at holde smagninger til foråret. Vi skal en tur rundt i landet,<br />
og vil lave arrangementer i Ålborg, Århus, odense og København.<br />
Hvorvidt vi kommer til at lave en sommerfest ligesom vi har gjort tidligere, ligger foreløbig<br />
lidt hen i det uvisse. Ved hver eneste udstilling kommer mange af vores medlemmer og<br />
takker for de oplevelser vi har givet ved sommerfesterne, så vi er godt klar over, at det har<br />
været populært, og at vi vil få fuld opbakning. Vores eneste forbehold er erfaringerne fra det<br />
år, hvor det hele druknede i regnvejr - og så selvfølgelig vores begrænsede ressourcer.<br />
Det skal ikke komme bag på vores medlemmer,<br />
at <strong>VinoVenue</strong> vil begynde at<br />
samarbejde med Weekendavisen fra begyndelsen<br />
af 2<strong>00</strong>9.<br />
i foråret fik vi en henvendelse fra den<br />
velrenomerede avis, som spurgte om vi<br />
ville være deres læseres vinklub. samarbejdet<br />
indebærer, at vi sammensætter en<br />
særlig smagekasse i stil med den vi laver<br />
i dag og præsenterer vindistrikter og vine<br />
overfor Weekendavisens læsere. Det er et<br />
arbejde vi har specialiseret os i, og vi er<br />
selvfølgelig glade for, at et så stort medie<br />
har fået øje på os.<br />
Weekendavisen har ønsket et lidt anderledes<br />
koncept, med flere flasker i smagekassen<br />
og leveringsomkostninger inkluderet<br />
i prisen.<br />
Vi føler os overbevist om, at det nye<br />
samarbejde bliver til fordel for alle parter<br />
og medvirker til en styrkelse af <strong>VinoVenue</strong>’s<br />
righoldige sortiment.<br />
i <strong>VinoVenue</strong> kan du smage et nyt vindistrikt 4 gange<br />
om året, og læse om distriktet i det smukke medlemsmagasin.<br />
Man skal ikke være medlem for at handle i Vino-<br />
Venue, men vi vil ikke lægge skjul på, at det er medlemmerne,<br />
der bærer klubben, så de skal have de<br />
bedste vilkår. som medlem kan du se frem til:<br />
- at smage rigtig mange gode og forskellige<br />
vine - også fra distrikter, du ikke anede<br />
eksisterede.<br />
- en gradvis opbygning af din viden om vin, kultur<br />
og historie.<br />
- at få pillet snobberiet af vin, og blive din<br />
egen ekspert.<br />
- at blive inspireret til feriemål de færreste kender.<br />
- at modtage gode tilbud på de vine du får<br />
i smagekasserne.<br />
- at få labels til vinene i smagekasserne med<br />
praktiske informationer og serveringsforslag.<br />
- at få fordele ved at købe ind ”i samlet flok”<br />
- det giver attraktive medlemspriser.<br />
Medlemskabet koster 250 <strong>kr</strong>. om året.<br />
smagekassen:<br />
Vinene i smagekassen er udvalgt, så de kan drikkes<br />
nu, selv om vi har anført et lagringspotentiale.<br />
tanken er nemlig, at man skal kunne smage sig gennem<br />
kassen, og bestille ekstra af de vine, man synes<br />
bedst om.<br />
Med smagekassen følger et sæt labels til flaskerne<br />
med en række informationer om vinene. Man kan afmelde<br />
smagekassen, hvis man ikke ønsker at smage<br />
distiktets vine.<br />
køb af vin:<br />
Vi har lager af vinene fra smagekasserne så længe,<br />
der er tilstrækkelig efterspørgsel efter dem. Man<br />
kan købe ekstra smagekasser, eller købe frit i vores<br />
sortiment. Priser er anført på bestillingsoversigten<br />
og vores hjemmeside.<br />
bestilling Og betaling:<br />
Bestilling kan ske fra vores hjemmeside, pr. mail,<br />
fax, post eller telefon. Betaling kan overføres til vores<br />
bank, reg.nr. 5040 konto 1092676, betales på<br />
indbetalingskort eller check.<br />
levering:<br />
sjælland: Bestillinger, som vi har modtaget senest<br />
mandag kl. 12, leveres senest fredag i samme uge.<br />
Resten af Danmark: Bestillinger, som vi har modtaget<br />
senest torsdag, leveres senest fredag i den følgende<br />
uge.<br />
levering kan finde sted i aften- og nattetimerne,<br />
hvor trafikken er ”tynd”. Hvis du bor i etageejendom<br />
med aflåst opgang, beder vi om en kopi af din<br />
opgangsnøgle.<br />
alternativt kan vinene afhentes hos os - ring eller<br />
mail i forvejen og lav en aftale.<br />
fOrsenDelsesOmkOstninger:<br />
50 <strong>kr</strong>. uanset antal. ordrer på 36 flasker og derover<br />
sendes fragtfrit. Vi sender dog kun i antal delelige<br />
med 6.<br />
søtoftevej 74 · 41<strong>00</strong> Ringsted · tlf: 7022 4040 · Fax: 7022 4041 · e-mail: info@vinovenue.dk · www.vinovenue.dk<br />
DuoRo I <strong>VinoVenue</strong> 39