21 | PRIORAT kR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

More documents

Recommendations

Info

en pudsig teknisk installation fra kooperativet i Cornudella. når bønderne tippede druerne ned til gæring i kælderen, stod laboranten klar og tog en prøve af druerne. Hurtigt kunne hun annoncere på denne lystavle, hvad mostvægten var, og dermed vidste bonden, hvor meget han kunne få for høsten. Dette apparat er placeret oppe på indlæsningsniveau, og der var ingen anden kontakt mellem folkene i kælderen og dem, der læssede druer ind. Den er fra før computerens opfindelse! 6 VinoVenue I PRioRAT og MonTSAnT 4 ske halvø. Det var derfor naturligt at opkalde netop dette område efter klostrets overhovede, prioren. De munke, som etablerede sig i Priorat, kom fra Karteuserordenen, som blev grundlagt af Sankt Bruno i de franske Chartreuse-bjerge i 1084. De havde altså viden og erfaringer fra andet uvejsomt terræn. Desuden havde maurerne allerede dengang etableret stenterrasser flere steder i området omkring Priorat, så en vis opdyrkning var allerede i gang, da munkene etablerede sig. Men ordensbrødrene havde også noget andet med i bagagen, som var meget vigtigt for udviklingen af deres samfund: Regler og love. Karteuserne levede ud fra en nøje defineret hverdag, og hvert tidspunkt på døgnet havde sin opgave. Deres velstand voksede, og flere klostre blev opført andre steder i Spanien. Jorden fik de forærende af konger og hertuger, hvis dårligste, mest afsides liggende jord ofte passede munkene fortrinligt. i de vilde, øde og stenede egne kunne de trække sig tilbage og efterleve ”Retningslinier for karteusernes orden”. De handlede om livet i ensomhed, tavshed, bøn, meditation og ydmygt arbejde, samt om broderskab, kirkelige ritualer og lydighed over for prioren. i 1594 gav den spanske konge munkene tilladelse til at inddrive skatter. Dermed oplevede karteuserne en rigdom, som var uset og ufattelig for det lille bjergområde. Klostret Scala Dei fik hurtigt et paladsagtig format, mens livet uden for murene var anderledes ydmygt. For at holde folket på afstand opførte munkene en lille landsby, Scala Dei, neden for klostret. Her kunne de så inddrage varer og skat fra lokalbefolkningen, uden at det fik indflydelse på det fredelige liv i klostret. i henved 250 år foregik denne trafik uhindret, men i 1835 fik de lokale bønder nok og gjorde oprør. udviklingen havde medført, at kommunikationen ikke længere kun gik én vej, nemlig mellem bønder og munke. i de år var der etableret en livlig trafik også ud i verden. under indflydelse af borgerskabet i byerne Reus og Tarragona gik bønderne til angreb. De stormede klostret, fordrev karteusermunkene og startede
Landsbyen Scala Dei ligger 10 minutters gang fra klostret. Det var her munkene modtog varer, skatter og andre ydelser fra egnens bønder. en systematisk nedrivning af de værdifulde bygninger. Konsekvensen blev, at det førhen så smukke og fredfyldte kloster blev efterladt som ruin, og at flere af de fornemste ejendomme i Reus og Tarragona i dag indeholder bygningsdele fra klostret i Scala Dei. De mindre kostbare bygningsdele blev brugt til vejfyld, og stykker af det gamle kloster bliver derfor fra tid til anden gravet frem i forbindelse med reparationer på vejnettet i Priorat. et halvt hundrede år efter at munkene blev jaget på porten, fik Priorats bønder så en chance for endelig selv at tjene godt på deres arbejde. Verdens samhandel voksede eksplosivt i 1800-tallet, og vin fra Frankrig var anerkendt som en af civilisationens hjørnestene. Men fra midten af 1870’erne og op igennem 80’erne blev de franske vinmarker lagt øde af vinlusen phyloxera. Den totale franske vinproduktion faldt fra 85 millioner hektoliter i 1875 til 24 millioner i 1889. Men behovet for vin blev naturligvis ikke mindre af den grund. Det blev Priorats chance. Priorats vine blev tilkendt priser i stort antal ved verdensudstillinger og konkurrencer i hele europa. Men succesen var på lånt tid. i 1894 nåede phyloxera-lusen også bjergområderne i Priorat, og med ét slag blev det en kamp for overlevelse. Mange familier måtte gå fra hus og hjem, og det dyrkede areal med vindruer faldt fra næsten 10.000 hektarer i slutningen af 1890’erne til de kun 900, der var tilbage i 1992. Dette fald kan naturligvis ikke kun forklares med phyloxeraens ankomst til Priorat. De fleste andre vinområder i europa blev også hærget, uden at vinproduktionen døde ud. Men de vanskelige produktionsforhold sammenholdt med få og besværlige adgangsveje gjorde, at Priorat som vindistrikt blev henvist til en plads som underleverandør, efterhånden som de traditionelle Priorats vine blev tilkendt priser i stort antal distrikter kom sig. op igennem 1900-tallet hentede Bordeaux’s negociants - vinkøbmænd - millioner af liter vin i Priorat og afskibede dem fra havnebyen Tarragona eller fragtede dem over Pyrenæerne til Bordeaux. For dem var den lokale vin et kup. Den var fed i strukturen, dyb i farven og fyldig i smagen. ideel til at give de lettere vine fra Bordeaux det, de manglede. og så var vinen fra Priorat billig. For at skabe fælles styrke i prisforhandlingerne rykkede vinbønderne sammen i andelsvirksomheder. Det blev en redning i en ellers vanskelig periode, der var præget af såvel den spanske borgerkrig som første og anden verdenskrig. Men selv om fællesskabet fungerede i flere årtier, endte det alligevel med yderligere fattigdom. Mere restriktive vinlove i Frankrig, som forbød opblanding med fremmed vin, satte en bremse for eksporten. Vinavlerne i Priorat forsøgte sig med at slå de små andelsselskaber sammen til ét stort kooperativ, men det var allerede for sent. Afsætning af vinen var vigende, for markedet ville have noget andet end det, Priorat producerede. ikke mange vinbønder i Priorat troede længere på fremtiden. De havde forsøgt 4 PeRLen og ØSTeRS’en PRioRAT og MonTSAnT Folkeviddet kalder denne vingård for ”Den flyvende tallerken”. Det er en af flere moderne ejendomme, som er opført siden år 2000. Priorats ”Manhattan”. i Villeja Baixa løber floden igennem byen, og det har medført, at husene er bygget op ad bjergsiden. i dag står de som et af de maleriske scenerier i Priorat. PRioRAT og MonTSAnT I VinoVenue 7
Page 1 and 2: 21 | PRIORAT kR. 65,00
Page 3 and 4: Denne udgave af Vino- Venue falder
Page 5: i høsttiden skal der mange hænder
Page 9 and 10: Porrera ligger som en arena i det b
Page 11 and 12: liv medlem og få en gave ü ü ü
Page 13 and 14: På mange måder ligner de hinanden
Page 15 and 16: Han har været med helt fra begynde
Page 17 and 18: La Morera de Montsant var engang en
Page 19 and 20: gerards onkel Josep er godt oppe i
Page 21 and 22: ”Bib gourmand” er en anerkendel
Page 23 and 24: Så er råvarerne klar til forarbej
Page 25 and 26: Tekst og fotos: Henrik Tølløse n
Page 27 and 28: i den nordlige del af bjergene er l
Page 29 and 30: Marias flere hundrede år gamle hus
Page 31 and 32: PeRLeN Og ØSTeRS’eN PRIORAT Og M
Page 33 and 34: af den store investering. Men da am
Page 35 and 36: Joan Pujades giné og hans „Inoxf
Page 37 and 38: Koncentrationen er stor, når der
Page 39: Den danske vinbonde Michael gunders

21 | PRIORAT kR. 65,00 - Vinklubben VinoVenue

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?