Download PDF ved at højreklikke her - KnowWare

40
MIDI lydkort/moduler
Der kan dog stadig være forskel i lyden af kirkeorglet, idet de forskellige fabrikanter bruger
forskellige samplings og synthesizerteknikker, men der er jo også forskel på kirkeorgler i
forskellige kirker. GM er altså ikke et kvalitetsstempel, men et sæt faste regler. Udover den
faste adressering bestemte GM, at der skulle være 16 MIDIkanaler til rådighed, 24 stemmers
polyfoni m.m.
Udover MIDI og General MIDI har de fleste fabrikanter desuden lavet deres egne udvidelser
til GM standarden, f.eks. Rolands GS format, der rummer op til 600 instrumenter og effekter.
Yamahas XG format kan også klare 5-600 lyde. Hvor GM eksempelvis definerer 8 piano
programmer/lyde, kan de udvidede formater måske have 16, hvoraf de sidste 8 så ligger som
underprogrammer til GM lydene. Ulempen set med forbrugerøjne er, at de udvidede lyde skal
afspilles på et modul magen til indspilningsmodulet. Hvis lydene afspilles på andre moduler
høres de kun som GM lyde, altså den nærmest liggende lyd defineret under GM.
Nu vil vi kaste os ud i at prøve at forklare nogle af ordene og begreberne indenfor MIDIkortene.
Fremover omtales MIDI moduler og MIDI-kort under et som MIDI-kort.
MIDI kommunikation
MIDI kommunikation kan efter vores mening bedst forklares som informationer om lyde på
musikinstrumenter (tone, klang, ekko, lydniveau, starttidspunkt, sluttidspunkt, og meget mere).
Disse lyde omskrives til binære tal og overføres til og lagres på PC’en.
Når lydene igen skal høres, sendes den binære talinformation retur til lydkortet, omskrives til
lydene og afspilles via kortets Wavetable, som er den ROM/RAM, der ligger på lydkortet og
som indeholder lydenes adresser. "Pakningen" til binære tal betyder, at et stykke musik i god
kvalitet ikke fylder så meget på harddisken, da det jo ikke er selve lyden, der bliver gemt, men
derimod informationer omkring lyden. Dette er en af de store fordele ved MIDI.
MIDI arbejder også ganske hurtigt, nemlig med en hastighed på 31.250 bits pr. sekund. En
MIDI information består normalt af 10 bits (1 startbit, 8 databits og en stopbit). Disse 10 bits
overføres på ca. 1/3 millisekund. Når du trykker en tangent ned på et keyboard, sendes der tre
MIDI informationer afsted, f.eks. 1) "tangent trykket ned på kanal 1", 2) "tangenten var nummer
18", 3) "styrken var 90", hvor kanal 1 angiver, hvilken af de 16 MIDI kanaler der spilles på,
tangent nr. 18 fortæller hvilken tone der blev spillet, og styrken 90 viser anslagets styrke.
Disse tre informationer udgør tilsammen Note On og er en af de mest brugte MIDI informationer.
Når du senere slipper tangenten, udsendes der igen tre informationer. Denne gang hedder
de 1) tangent slippes på kanal 1, 2) tangenten var nummer 18. Den 3. er en såkaldt dummie,
hvilket vil sige, at den ikke indeholder nogen information, da anslagsstyrken kun måles ved
nedtrykning af en tangent. Disse tre informationer udgør Note Off. Denne kommando er lige så
vigtig og kendt som Note On.
At trykke en tangent ned og slippe den igen kræver altså seks MIDI informationer, som
tilsammen tager 2/3 millisekunder. Der kan med andre ord overføres mere end 1.000
kommandoer hvert sekund. Imellem Note On og Note Off kommandoerne kan der blive sendt
andre informationer omkring den pågældende tone, som f.eks. om der skal være ekko eller
rumklang.
Note On og Note Off er kun to blandt mange MIDI informationer eller kommandoer. Af andre
kan nævnes f.eks. Program Change, som skifter én instrumentlyd ud med en anden, Pitch Bend