Det skatteretlige bopælsbegreb

olig. Begrundelsen herfor er, at der er tale om lokaliteter, der primært er en bestanddel af den
retmæssige indehavers egen bolig og som faktisk benyttes hertil, hvorfor der ikke kan være tale
om, at skatteyderen har dispositionsret og dermed rådighed over boligen. 23
2.2.2.1.1. Særligt om boligens ejerforhold
Selvom en skatteyder ikke direkte ejer bolig i Danmark, udelukker dette ikke i sig selv, at den på‐
gældende skatteyder har rådighed over en bolig og dermed bopæl i Danmark i KSL’s forstand. Af‐
gørende herfor er, om skatteyderen har en faktisk brugsret over en bolig. Se bl.a. hertil
U2001.1459H, hvor Højesteret henset til dokumentation for skatteyderens anvendelse af en lejlig‐
hed i Danmark fandt, at skatteyderen trods formel fraflytning til Spanien havde bolig til rådighed i
Danmark. Det forhold, at lejligheden formelt var ejet af et selskab, hvori skatteyderens ægtefælle
var hovedanpartshaver, blev ikke tillagt betydning herfor. 24 Se også TfS2008.383V, hvor ejerskab til
boligen, hvorover skatteyderen havde rådighed, tilkom et af ham og hans datter ejet selskab.
Sidstnævnte dom er en klar illustration af, hvilke omgåelsesmuligheder der ville være til stede,
såfremt det formelle ejerskab blev tillagt betydning i forhold til eksistensen af rådighed over bolig.
I den omtalte dom var selskabets eneste aktivitet således at eje ejendommen.
Samme betragtninger gør sig gældende i situationer, hvor skatteyderen fraflytter, mens den tilba‐
geværende ægtefælle ejer og opretholder det hidtidige fælles hjem, idet det herved lægges til
grund, at skatteyderen har en faktisk benyttelsesadgang til boligen. Se bl.a. U2005.3457H, hvor
det blot konstateredes, at skatteyderen, der var udrejst til USA, havde bopæl hos hustru og børn i
Danmark. 25 I TfS1986.299Ø var skatteyderens bolig ligeledes opretholdt, idet ægtefælle og børn
ved hans fraflytning blev boende i det hidtidige hjem. Opretholdelsen blev dog ud fra en konkret
vurdering alene anset for midlertidig, hvorfor skatteyderens bopæl var opgivet allerede ved hans
fraflytning. Om betydning af skatteyderens familiemæssige tilknytning til Danmark, særligt ved
successiv fraflytning, se afs. 2.2.2.2.1.
Skyldes fraflytningen imidlertid en faktisk samlivsophævelse, vil skatteyderen ikke anses for at ha‐
ve bibeholdt bolig hos den tidligere ægtefælle jf. bl.a. TfS1984.118LSR, hvor skatteyderen ikke
havde bolig til rådighed hos ægtefællen fra tidspunktet for samlivsophævelse. 26
Er der tale om papirløst samlivsforhold, vil afgørelsen af, hvorvidt skatteyderen fortsat har bolig til
rådighed, bero på en konkret vurdering af samlivets karakter jf. bl.a. SKM2010.47V, hvor der for‐
uden skatteyderens øvrige tilknytning til Danmark, blev lagt vægt på, at skatteyderen opretholdt
forholdet til sin datters mor, med hvem han tidligere havde samlevet.
På tilsvarende vis kan bolig hos forældre begrunde skattepligt. Afgørende herfor er, om boligmu‐
lighed står uændret til skatteyderens disposition under hele opholdet i udlandet jf.
23
Nielsen, U82B p. 128f. Se hertil TfS1998.606H og TfS1998.556LSR, hvor ophold hos hhv. kvinde, med hvem der ikke
eksisterede samliv, og hos venner ikke skabte rådighed over bolig. Se også SKM2009.482V hvor det antydedes, at
pågældende skatteyder alene er på besøg i Danmark og derfor ikke skattepligtig
24
Tilsvarende i SKM2007.499Ø og TfS1998.93LSR
25
Tilsvarende i U2007.2434H og TfS2007.718V
26
Tilsvarende i TfS1986.611LSR og i TfS1990.560LR, hvor fortsat rådighed over bolig i sidstnævnte blev begrundet
med, at der ikke var tale om samlivsophævelse.
RETTID 2010/Specialeafhandling 13 Side 9