Det skatteretlige bopælsbegreb

2.2.1. Objektivt eller subjektivt bopælsbegreb?
I vejledningen til SL af 1903 anførtes: ”Ved afgørelsen af, om en person kan anses for at have bo‐
pæl her i landet, vil der navnlig være at se hen til, om den pågældende ved at grunde husstand, leje
sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at det er hans vilje at have hjemsted
her.” 6 Med afsæt heri blev det almindeligvis antaget, at afgørelsen af, hvorvidt bopæl i Danmark
forelå, måtte bero på en vurdering af samtlige faktorer, der indikerede tilknytning til den danske
stat. Baseret herpå forelå der skattemæssig bopæl i Danmark, såfremt skatteyderen qua denne
tilknytning formodedes at have til hensigt at have hjemsted her. 7
Med vedtagelsen af KSL gentoges ovenstående anvisning om bopælsbegrebets indhold jf. CIR nr.
135 af 04/11/1988 kap. 1, pkt. 2. 8 Med henvisning hertil antages det i almindelighed, at KSL videre‐
fører bopælsbegrebet i uændret form, hvorfor afgørelsen af om bopæl haves i Danmark fortsat
beror på, om skatteyderen – på baggrund af en samlet vurdering af skatteyderens tilknytning til
Danmark – kan antages at have til hensigt at have hjemsted i Danmark. 9
Thøger Nielsen forholder sig imidlertid kritisk til denne forståelse af KSL’s bopælsbegreb, idet han
er af den opfattelse, at indførelsen af KSL medførte et principskifte, hvorefter begrebet i hht. KSL, i
modsætning til SL, skal forstås snævert og objektivt i betydningen bolig. Dette synspunkt begrun‐
des i formålet med de to loves forskelligt udformede skattepligtsbetingelser; SL tilsigtede at ud‐
strække skattepligten, til tidspunktet for et reelt brud med tilknytningen til Danmark var sket,
hvorfor det ved vurdering af et skattepligtsophør var relevant at tage skatteyderens hensigt og
fortsatte tilknytning til Danmark i betragtning, mens den oprindelige bestemmelse i KSL § 1, nr. 2,
derimod tilsigtede generelt at udstrække skattepligten til 4 år efter bopælsopgivelse, med mindre
skattepligt til andet land dokumenteredes. Thøger Nielsens opfattelse hviler herefter på den op‐
fattelse, at en konkret vurdering af skatteyderens samlede forhold reelt ikke længere er ”nødven‐
dig”, idet spørgsmålet om skattepligtens rækkevidde vil centrere sig om dokumentation for skat‐
tepligt til andet land, frem for selve bopælsopgivelsen i Danmark. 10
Den af Thøger Nielsen fremsatte betragtning støttes imidlertid ikke af den øvrige juridiske teori.
Således påpeger Aage Michelsen, at et sådan principskifte ikke har støtte i hverken den vedtagne
lovs ordlyd eller motiverne hertil, og at Thøger Nielsen derimod synes at basere sine betragtninger
på det oprindeligt fremsatte, men dog forkastede, lovforslag til KSL jf. note 26 i U1982B125. 11 Hel‐
ler ikke Niels Winther‐Sørensen, Henrik Gam, Robert Kock‐Nielsen, Kjeld Lund‐Andersen og Jan
Hinze deler Thøger Nielsens synspunkter, idet de alle giver udtryk for, at bopælsbegrebet fortsat
beror på skatteyderens subjektive domicilopfattelse. 12
6
CIR nr. 441 af 12/12/1903
7
Se Hinze, U65B p. 94, Nielsen, U82B p. 132
8
Tilsvarende CIR nr. 198 af 27/10/1971 og CIR nr. 259 af 18/12/1968
9
Se Winther‐Sørensen, Skat 1, s. 741, Michelsen, Int. Skat, s. 124, samme, U82B.260
10
Nielsen, Indkomstbeskatning II, s. 118ff, samme i U1982B p. 132f
11
Michelsen, U1982B.260
12
Hinze, SpO 1979 s. 200f, Winther‐Sørensen, Skat 1, s. 741, Gam, Grundlæggende skat. s. 96, Koch‐Nielsen, U1969B
p. 266, Lund‐Andersen, SR.2003.187
RETTID 2010/Specialeafhandling 13 Side 5