Det skatteretlige bopælsbegreb

4.4 Nationalitet
Ved anvendelsen af dobbeltdomicilklausulens sidste tilknytningskriterium i art. 4, stk. 2, litra c,
fremtrækkes skatteyderens nationalitet som den eneafgørende faktor ved afgørelsen af, hvor
skatteyderen skal anses for hjemmehørende. Anvendelsen af dette kriterium skal ses på baggrund
af ønsket om dels at anvende et let objektivt konstaterbart kriterium, som skatteyderen kun op‐
fylder i én stat, og dels at anvende et kriterium, der afspejler en sådan tilknytning, at det opleves
som naturligt, at beskatningsretten tilfalder dette land.
I modsætning hertil består skattepligten i KSL § 1, stk. 1, nr. 1 uafhængigt af dansk statsborger‐
skab. Dette skal ses i sammenhæng med, at skatteyderens nationalitet principielt ikke er udtryk
for, hvor skatteyderen agter at have hjemsted. Praksis er i overensstemmelse hermed, idet der
ikke ses tilfælde, hvor domstolene eksplicit har tillagt statsborgerskab betydning. Uagtet dette
udgangspunkt kan det imidlertid ikke afvises, at skatteyderens nationalitet har en implicit virkning
på vurderingen af dennes samlede tilknytning til Danmark, idet det er givet, at tilknytningen til
Danmark ofte vil være stærkere, hvis denne er opvokset i landet eller senere har opnået statsbor‐
gerskab. Denne betragtning ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at skatteyderens nationalitet
ikke i sig selv indgår som en ydre faktor i den samlede vurdering af skatteyderens forhold.
4.5 Retspolitisk vurdering
Ovenstående analyse viser, at anvendelsen af KSL § 1, stk. 1, nr. 1 og art. 4, stk. 2, litra a ikke enty‐
digt er identiske. I det følgende vil der på baggrund af styrker og svagheder ved de to regelsæt
bliver foretaget en vurdering af, hvorvidt det er ønskeligt, at de to vurderinger i højere grad er
sammenfaldende?
Ved beskrivelsen af gældende ret er hensigtskriteriet det bærende element, når de retsanvenden‐
de instanser tager stilling til, om skatteyderen fortsat har bopæl i Danmark i medfør af KSL § 1, stk.
1, nr. 1. Med afsæt heri er det afgørende for bopælsvurderingen, hvorvidt skatteyderen fortsat har
til hensigt at have hjemsted i Danmark eller om dennes fraflytning er ment som en definitiv opgi‐
velse af bopæl i Danmark med fremtidigt hjemsted alene i udlandet til følge.
Konkret anvendt er det imidlertid givet, at skatteyderens hensigt alene kan konstateres med hen‐
visning til en række objektive faktorer. På baggrund heraf anfører Jørn Qviste, at anvendelsen af
det subjektivt ladede hensigtskriterium virker vildledende, idet dette slører, at den konkrete bo‐
pælsvurdering reelt foretages på baggrund af objektivt konstaterbare faktorer. Ud fra retssikker‐
heds‐ og ressourceallokeringsbetragtninger gør denne derfor gældende, at bopælsbegrebet bør
objektiveres og konkretiseres, således at der foretages en prioritering og en vægtning af de kon‐
krete delelementer, som indgår i vurderingen mhp. at gøre det åbenlyst og forudseeligt for såvel
skatteyderen som de retsanvendende myndigheder, hvornår betingelserne for indtræden og op‐
hør af skattepligt er opfyldt. Ud fra disse betragtninger foreslår Jørn Qviste, at bopælsbegrebet i
KSL § 1, stk. 1, nr. 1, tilpasses det internationale bopælsbegreb i art. 4, stk. 2. En sådan tilpasning
af reglerne vil yderligere medvirke til at minimere antallet af dobbeltbeskatningssituationer og
dertil kommer, at der, henset til at Danmarks beskatningsret – i det omfang Danmark får status
RETTID 2010/Specialeafhandling 13 Side 37