Det skatteretlige bopælsbegreb
Det skatteretlige bopælsbegreb
Det skatteretlige bopælsbegreb
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
der konkret kan sidestilles hermed. Hvorvidt dette krav er opfyldt, beror iflg. praksis på en vurde‐<br />
ring af, om boligen er egnet til normal tilværelse, hvortil det iflg. praksis kræves, at overnatning på<br />
en permanent fysisk lokalitet er mulig, og om skatteyderen har bevaret rådighed over boligen,<br />
eller om denne er opgivet som følge af salg, opsigelse eller uopsigelig udleje i 3 år jf. administrativ<br />
praksis jf. afs. 2.2.2.1.3. Ved vurderingen heraf tillægges oplysninger om formelle eje‐ og lejefor‐<br />
hold ikke betydning og tilsvarende gælder i forhold til formelle registreringer, herunder adressere‐<br />
gistreringer, idet vurderingen af, om bolig er til skatteyderens disposition, beror på dennes reelle<br />
boligforhold. I praksis forudsættes det dog ikke, at skatteyderen benytter sig af boligen, idet den<br />
blotte mulighed herfor er tilstrækkelig for, at skatteyderen har bolig til sin rådighed.<br />
Skatteyderens rådighed over bolig i Danmark udgør imidlertid som nævnt ikke en tilstrækkelig<br />
betingelse for, at bopæl i Danmark foreligger, idet dette afhænger af, i hvilket omfang skatteyde‐<br />
rens øvrige tilknytning til Danmark er brudt, herunder om denne har til hensigt at opgive sin bopæl<br />
i Danmark. En stillingtagen hertil indebærer derfor iflg. praksis en vurdering af samtlige faktorer,<br />
der for skatteyderen indikerer tilknytning til Danmark. I denne forbindelse viser praksis en tendens<br />
til at lade skatteyderens familiemæssige og arbejdsmæssige relationer samt oplysninger om skat‐<br />
teyderens opholdsmønster have udslagsgivende betydning, mens en mere sekundær tilknytning i<br />
form af dansk bil, bankforbindelse osv. ikke tillægges selvstændig virkning og derfor alene kan si‐<br />
ges at underbygge udfaldet af den samlede vurdering.<br />
Bopæl i Danmark i medfør af KSL § 1, stk. 1, nr. 1, udelukker imidlertid ikke, at den pågældende<br />
skatteyder samtidig anses for fuld skattepligtig i et andet land i medfør af dette lands interne reg‐<br />
ler. For at undgå den heraf afledte dobbeltbeskatning, fordeler de af Danmark indgåede dobbelt‐<br />
beskatningsoverenskomster beskatningsretten mellem Danmark og dette andet land. <strong>Det</strong>te kræ‐<br />
ver forudsætningsvis en fastlæggelse af, hvilket land der er skatteyderens hoveddomicilland hhv.<br />
kildeland, hvorfor art. 4, stk. 2, opstiller retningslinjer herfor.<br />
Uagtet at analysen af de to bestemmelser viser, at de i overvejende grad hviler på ensartede mo‐<br />
menter, adskiller det internationale <strong>bopælsbegreb</strong> i art. 4, stk. 2, sig imidlertid på fundamentale<br />
områder fra det nationale <strong>bopælsbegreb</strong> i KSL § 1, stk. 1, nr. 1. For det første må det således påpe‐<br />
ges, at reglerne er udformet til at varetage forskellige formål; KSL § 1, stk. 1, nr. 1, har til formål at<br />
fastlægge, hvornår skattepligt til Danmark foreligger, mens art. 4, stk. 2 har til formål at fastlægge<br />
ét – og kun ét – domicilland. Art. 4, stk. 2’s formål betinger herved en eksklusivitet, der i modsæt‐<br />
ning til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, udelukker, at skatteyderen kan være hjemmehørende flere steder. For<br />
det andet må det fremhæves, at anvendelsen af de to regelsæt beror på forskellige skønstemaer,<br />
idet KSL § 1, stk. 1, nr. 1, søger at fastlægge bopæl på baggrund skatteyderens hensigt, mens art.<br />
4, stk. 2, søger at bestemme hvor skatteyderen er hjemmehørende ud fra en betragtning om, hvor<br />
dette qua skatteyderens tilknytning synes mest naturligt uafhængigt af skatteyderens intention.<br />
For det tredje gælder det endelig, at art. 4, stk. 2, er baseret på en prioriteret opstilling af de en‐<br />
kelte faktorer, hvorfor det, i modsætning til <strong>bopælsbegreb</strong>et i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, principielt er<br />
udelukket at foretage en samlet vurdering af skatteyderens forhold. De her skitserede forskelle<br />
indebærer nødvendigvis en forskel i den konkrete vægtning af de enkelte delelementer, hvorfor<br />
anvendelse af de to <strong>bopælsbegreb</strong>er kan udmunde i forskellige resultater. På denne baggrund må<br />
derfor konkluderes, at om end det nationale <strong>bopælsbegreb</strong> i KSL § 1, stk. 1, nr. 1, og det internati‐<br />
onale <strong>bopælsbegreb</strong> i art. 4, stk. 2, ligner hinanden og ofte også vil have et sammenfaldende ud‐<br />
fald, er de dog ikke entydigt identiske.<br />
RETTID 2010/Specialeafhandling 13 Side 40