2007-2 slægt & data.pdf - DIS-Danmark

Mine sønderjyske bedstefædre
Hvad Invalidenævnet i Sønderborg kan fortælle
I min sønderjyske familie var det sidste
emne, der blev taget op til diskussion,
før alle blev tavse for at undgå
at komme op at skændes: Hvis familie
havde lidt den tungeste skæbne? At
den enes far var faldet i Frankrig i
slutningen af første verdenskrig eller
den andens invalideret, også i Frankrig.
Det kunne mine forældre af gode
grunde ikke diskutere, men følgevirkningerne
kunne nok sætte sindene i
kog:
Var det værst at høre til en søskendeflok
på 6 uden forsørger eller at
måtte opgive skolegangen og lærerdrømmen,
fordi den invaliderede bager
ikke genvandt fuld arbejdsevne før
mange år efter krigen?
Jeg vil ikke sætte et punktum i den
strid, men fortælle om min vej til informationerne,
der kastede lys over
vilkårene i de to familier. Nøglepunktet
er Invalidenævnet i Sønderborg,
institutionen, der tog sig af invaliders
og efterladtes erstatningssager.
Historiske fakta
Når en soldat blev indkaldt til krigstjeneste
i 1. verdenskrig, overtog den
tyske hær forsørgelsen af hans familie.
Betalingen afhang af rang og børnetal,
og blev soldaten skadet eller faldt,
blev der udbetalt invalide- hhv. enkepension
fra staten, også i de tilfælde,
hvor ældre mennesker mistede en
søn, der som erhvervsaktiv normalt
ville understøtte sine forældre.
Efter genforeningen i 1920 modtog
en stor befolkningsgruppe i Sønderjylland
altså pension fra den tyske stat.
Een af følgerne af nederlaget var den
voldsomme inflation, der udhulede
markens værdi, men inden det skete,
overtog den danske stat erstatningsforpligtelsen
fra den tyske stat for de
danske sønderjyders vedkommende.
Man havde i slutningen af 1920 til det
formål oprettet Invalidenævnet for de
sønderjyske landsdele, som fik til opgave
at tage sig af de sønderjyske ofre
for 1. verdenskrig og deres efterladte.
Man tog i begyndelsen af 1920’erne
fat på de mange erstatningssager,
revurderede invaliditetsgrad og arbejdsevne
og besluttede på den baggrund
erstatningens størrelse i danske
kroner.
Brevkort fra Jes G.
Buchard: ”Her har du
mig i min fulde Højde.
Du har jo længe
ønsket et billede. Til
venstre Otto Eichner, i
Midten Østergaard. Vi
er for Tiden nærmere
Fronten for at gaa til
Bødlen. Ellers alt vel”
(1916)
Af Inger Buchard
Slotsvangen 6
6800 Varde
i.buchard@mail.dk
I arkivoversigten for LAA er der
registreret 3650 sager, der fylder så
meget, at de er på fjernlager i Odense
– jeg har hørt, at de fylder noget i retning
af 140 hyldemeter. Men hvordan
finder man det rigtige sagsnummer?
I Anton Marckmann: Sønderjyske
krigsinvalider fra 1. Verdenskrig – en
undersøgelse af de fysiske skader hos
et udvalg af krigsinvalider, er materialet
anonymiseret, men Anton
Marckmann gav mig den oplysning,
at der i en bestemt kasse af de 3650
var håndskrevne registre over alle invaliditets-
og enkesager. Med dem i
DIS-Danmark · Slægt & Data 2/2007 7