12.07.2015 Views

2002-4 slægt & data.pdf - DIS-Danmark

2002-4 slægt & data.pdf - DIS-Danmark

2002-4 slægt & data.pdf - DIS-Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Slægt & DataDecember <strong>2002</strong>Nr. 4 - <strong>2002</strong>. 16. årgangScanning af mikrokort side 4Smukke historiske kort på nettet side 20<strong>DIS</strong>’ linkside til scannede kilder side 7Billedbehandling side 18MedlemsmødeiHerfølgeside 19Offentliggørelse afbilleder på Internetside 10Slægtsstævne i 1936 - læs side 13HUSK at betalekontingent inden1. februar 2003.Girokort på bagsiden<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong><strong>2002</strong> 1


Slægt & DataUdgives af <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>Databehandling i SlægtsforskningMail: admin@dis-danmark.dkwww.dis-danmark.dkAdresseændringer meddeles til:Kasserer:Werner WittekindRudersdalsvej 1142840 HolteTlf. 45 41 43 15Mail: werner@wittekind.dkAnsvarshavende redaktør:Erik KannJohan Jepsens Vej 12830 VirumTlf: 45 85 18 02Mail: dek@mobilixnet.dkTrykkeri: Grafisk Data CenterTrykoplag: 3.800 eksemplarerRedigering: Anne Katrine RudArtikler i bladet afspejler ikke nødvendigvisforeningens holdning.Artikler uden forfatterangivelse kanbetragtes som foreningsstof.Redaktionen påtager sig intet ansvarfor uopfordret indsendt materialeog forbeholder sig ret til at redigerei tilsendte artikler.Eftertryk er tilladt efter aftale medredaktionen. Det skal forsynes medtydelig kildeangivelse og med tilsendelseaf det aftrykte.Bladet udkommer 4 gange årligt.Næste deadline: Udkommer:1.februar 2003 Marts 20031.maj 2003 Juni 20031.august 2003 September 20031.november 2003 December 2003Bladet sendes gratis til medlemmeraf <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>.Indhold nr. 4 - <strong>2002</strong>3 Kalenderen + <strong>DIS</strong>’ generalforsamling4 Scanning af mikrokort9 Politikens håndbog i slægtshistorie i ny udgave10 Offentliggørelse af billeder på Internet11 Har du prøvet ‘Hvem orsker Hvad’12 Slægtsstævner14 Status på Island15 Endelig konstituering af <strong>DIS</strong>’ bestyrelse16 Slægtshistorisk weekend-kursus <strong>2002</strong>17 Gratis CD med Postadresebogen 192118 Medlemsmøder: Billedbehandling i Horsens og BK i Herfølge19 Nye åbningstider på læsesalene20 Historiske kort på nettet25 Ny version af Reunion. En nyttig håndbog af V. Richter26 Kildeindtastningsprojektet - en status27 Kirkebilleder på <strong>DIS</strong>’ hjemmeside28 Københavns Stadsarkivs <strong>data</strong>base30 Sikkerhedskopiering32 Kontingent for 2003 og girokort<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s bestyrelse og suppleanterOle H.Jensen Formand, HFH-rep, nordtysk-repr. Kløvermarken 3, 6430 NordborgTlf. 74 45 02 35 Mail: ohj@adr.dkLars Jørgen HelboTlf. 86 96 51 33Erik KannTlf. 45 85 18 02Arne JulinTlf. 47 52 80 48Werner WittekindTlf. 45 41 43 15Næstformand, KIK-repr. Borgergade 44, 8450 HammelMail: lars@helbo.orgAnsvh.redaktør. Johan Jepsens Vej 1, 2830 VirumMail: dek@mobilixnet.dkEkspedition. Hovedgaden 75, 4050 SkibbyMail: ccc28775@vip.cybercity.dkKasserer. Rudersdalsvej 114, 2840 HolteMail: werner@wittekind.dkRuben Højmark Jensen Sekretær. Lucernevej 17, 4180 SorøTlf. 57 83 28 94 Mail: rubenhj@get2net.dkMedlemskontingent i 2003: 125 kr.Løssalg pris: 35,00 kr. pr. nr.Girokonto: 501-2058Kathrine TobiasenTlf 86 44 56 89Ole DegnTlf. 86 67 47 02Boris ReimannTlf. 66 17 28 40Georg AgerbyTlf. 43 96 53 37Redaktionen. Korsagervej 13, 8900 RandersMail: tobiasen@mobilixnet.dkKIK-repr. Mellemhøjen 11, 8800 ViborgMail: degnio@post3.tele.dkKIK-repr. H.J. Poulsens Allé 118, 5250 Odense SVMail: boris@dsa-net.dkSuppleant, nordisk repr. Gildhøj 86, 2605 BrøndbyMail: agerby@vip.cybercity.dkISSN 0903-6172WEBMASTER: Hanne Marie Rud Mail: admin@dis-danmark.dkThøger Larsens Allé 48, 2750 Ballerup. Tlf. 44 66 17 042 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


AabenraaTirsdag 7. januar 2003. Kl. 19.00Aabenraa Stuen på Højskolen Østersøen,Flensborgvej 50, AabenraaKim Furdal, leder af Institut for sønderjysklokalhistorie:Bevaring/opbevaring afpapirbilleder og digitalbillederMødet afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetetog Slægtshistorisk Forening for Sønderjylland.Tilmelding: Ole H. Jensen, tlf. 74 45 02 35,eller mail: ohj@adr.dkHolteCafe @ har bygget om, så der desværre kun er6 maskiner til rådighed. Dermed er alle kurserbl.a. vedr. BK6 indtil videre aflyst i Holte.Generalforsamling i 2003SorøLørdag 8. marts 2003Kl. 12.00 - 17.00Sorø Borgerskole, Alleen 8, 4180 Sorø, <strong>data</strong>lokalet.Internet og slægtsforskningHvordan kommer jeg i gang?Tilrettelagt for lidt øvede. Mødet er arrangereti samarbejde med Slægthistorisk Forening Vestsjælland.Tilmelding: Ruben Højmark, tlf. 57 83 28 94eller mail: rubenhj@get2net.dkKalender-nyhedslistenfor København-SjællandPå grund af kraftig virusangreb er denne listeslettet hos mig. Derfor bedes I tilmelde jer igenved at sende en mail til werner@wittekind.dkÅrets generalforsamling finder sted lørdag den 5.april 2003I Medborgerhuset, Køgevej 71, Tåstrup (lige over for Tåstrup station).Nærmere program følger i næste nummer af Slægt&Data.KALENDEREN 2003Glimt fra det seneste <strong>DIS</strong>-medlemsmødeMødet blev holdt i SøllerødSognegård lørdag 30.november og bød på foredrag,banko og almindelighygge!Nye møder<strong>DIS</strong>’ bestyrelse vil gerneopfordre medlemmerne tilat melde sig som mødetilrettelæggere.Det er vor opfattelse, atder er brug for medlemsmøder.Dels til at formidlevæsentlig og relevant information,dels for at styrkeforbindelserne mellemforeningens medlemmer.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 3


ind i scanneren og overføre det til computeren.Nye spørgsmålMen det rejser naturligvis en massenye spørgsmål. Hvilken scanner skalman vælge? Hvad koster det? Er kvalitetenbrugbar i praksis? Er den ligesågod som på mikrokortlæseren?Hvordan arbejder man med det i praksishelt konkret?Valg af scannerJeg kan ikke her entydigt pege på enbestemt scanner. De vigtigste tekniske<strong>data</strong> ligger i denne klasse megettæt på hinanden, og der kommer jævnligtnye modeller og tilbud. I den sidsteende vil valget derfor i høj gradafhænge af prisen, og den svinger frauge til uge.I stedet vil jeg prøve at pege pånogle af de ting, hvor der kan væreforskelle, og som man derfor skal læggemærke til.Mit valgDa jeg først på sommeren skulle vælgescanner, stod valget primært mellemEpson Perfection 2450 Photo ogCanonScan D2400U fra Canon.Overordnet set minder de to megetom hinanden. Der er tale om flatbedscanneretil A4-format. De har en opløsningpå 2400 x 4800 dpi og enfarvedybde på op til 48 bit.Begge scannere har også som standarden dias-forsats indbygget i låget.Det er simpelthen en lampe, som erbygget ind i låget over scannerfladen.På den måde kan gennemsigtige forlægsom f.eks. mikrokort blive belystfra oven, hvilket giver et klarere ogmere skarpt billede.Det er en væsentlig forskel. Nårman scanner i så store opløsninger,får man nemlig som resultat noglemeget store <strong>data</strong>filer. Et hel mikrokortscannet ind i 2400 dpi og 8 bit gråtonerfylder ca. 120 mb. Når de skaloverføres fra scanneren til computeren,mærker man tydeligt forskellenpå de tre interfaces. Med USB1 kanman i praksis overføre ca. 800 kb/s.Overførslen af de 120 mb vil altså vareomkring 3 minutter.Både USB2 og Firewire er omkring40 gange hurtigere. Hermed kan overførslenaltså klares på 5 sekunder. Ipraksis er forskellen ikke helt såmærkbar, for der skal jo også scannes;men væsentlig er den.orskel i prisenDenne forskel har dog sin pris i heltbogstavelig forstand. I sommeren<strong>2002</strong> kunne Canons scanner fås forca. 2.300 kr., mens Epsons kostedeop mod 1.000 kr. mere. Dertil kommer,at det kun er de allernyeste pc’er,som har indbygget USB2.Er pc’en blot et år gammel, skalman også regne med et par hundredeLars Jørgen HelboBorgergade 448450 Hammel86 67 47 02lars@helbo.orgkroner til et USB2-kort. Det blev afgørendefor, at jeg valgte Canon.Nye modellerKigger man på www.edbpriser.dk, vilman imidlertid opdage, at begge firmaerhar lavet nye modeller.CanonScan D2400UF er tekniskset ikke ændret væsentligt, men manfår Adobe PhotoShop LE med i købet,og prisen er samtidig faldet godt100 kr. Epson 2450 kan nu fås for ca.3.200 kr. Men der er kommet en variantmed navnet Perfection 2400. Forskellener kun, at Firewire-porten ersparet væk; men med USB2 og en prispå under 2.000 kr. er det nok det bed-Epson Perfection 2450 Photo har samme høje opløsning somCanons nye scanner; men med USB2 og FireWire er denmærkbart hurtigere - dog også tilsvarende dyrere.Den største forskelDen største forskel på de to scannereer interfacet. Canon har kun ofret enalmindelig USB1. Epson har derimodudstyret deres model med både USB2og Firewire.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 5


ste køb lige nu. Det kan dog fint seanderledes ud, inden dette blad ertrykt.Scanning af microkort indsat i scannerens medfølgende holder.Resultatet er tydeligt uskarpt.Lægges et microkort derimod direkte på scannerens glasplade,bliver resultatet bedre.Samme billede efter at skarpheden er øget i Adobe PhotoShopTil sidst justeres farvebalancen. Nu er det kun skriften,som kan forhindre tydningen.De første forsøgDe første forsøg med Canon-scannerenvar skuffende. Sammen medscanneren får man to plastik-rammer,som lægges oven på glaspladen, ogsom bruges til at fastholde film og diaspå det rigtige sted. Den ene rammepasser i størrelsen næsten perfekt tilmikrofiche, og derfor havde jeg satdem i den.Det var imidlertid en fejl. Når filmensidder i denne ramme, svæver denca. 1 mm over glasset. Det betyder, atscannerhovedet ikke fokuserer præcistpå filmen, og resultatet bliver uskarpt.I stedet skal man altså lægge filmenind under rammen, direkte påglasset. Man skal dog stadig brugerammen, idet den angiver filmens placeringpå glaspladen og holder denfast under scanningen. Det virker ulogisk;men når man først har fundetmetoden, fungerer det fint.Selve scanningenSelve scanningen foregår ved denmaksimale opløsning 2400 dpi og igråtoner. Resultatet blev nu nogetbedre, men stadigvæk ikke godt.Næste skridt er derfor en efterbehandlingpå computeren. Efter scanningengemmes billedet først på harddiskeni et tabsfrit format, f.eks. TIF.Derefter skal det åbnes i et billedbehandlingsprogram,hvor skarphedenskal øges.lere programmerDer findes mange forskellige programmeraf denne type. Følgende kanmed sikkerhed løse opgaven: AdobePhotoShop, Adobe PhotoShopElements, Corel PhotoPaint, Gimp,Jasc Paint Shop Pro, MicrografxPicture Publisher, ProCreate Painterog Ulead PhotoImpact.Det skal dog bemærkes, at det i alletilfælde gælder for den nyeste versionaf det fulde program. Flere af programmernefindes i skrabede såkaldtebundle eller lite udgaver med færrefunktioner, og her kan der måske6 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


mangle noget. Det er heller ikke sikkert,at en 5 år gammel version af etprogram har de nødvendige funktioner.Hvis det kniber med at finde et egnetprogram, så prøv med Gimp. Deter oprindeligt udviklet til Linux og senereomsat til Windows. Derfor er deten smule uvant i betjeningen; menkvaliteten er helt i top og programmeter gratis. Det kan hentes på:www.gimp.orgStørre skarphedHvordan man øger skarpheden er naturligvisforskelligt fra program tilprogram. Men i de fleste tilfælde skalman lede efter funktionen sharpen,som enten gemmer sig under filterseller effects.I Adobe PhotoShop går man f.eks.ind i menuen Filter og vælger funktionenSharpen/Sharpen more. I defleste tilfælde giver det et fint resultatat bruge denne funktion to gange. Hermå man imidlertid prøve sig frem.Hvis man øger skarpheden for meget,kan baggrunden godt blive noget grynet.Ændring i farvebalancenHerefter kan man forsøge at ændrefarvebalancen. Alle ovennævnte programmerhar denne funktion, men derer stor forskel på, hvordan den fungerer.Virkningen er dog naturligvisden samme. Det man kan opnå er, atgøre skriften mere klar sort, samtidigmed at man kan fjerne urenheder i denhvide baggrund.LagringDermed har man i de fleste tilfældefået et billede, som umiddelbart er læseligt– hvis man altså kan tyde skriften.Det skal så gemmes på harddisken,og her skal man naturligvis ligeoverveje, hvad man gør.or lille scanningsfeltScanningsfeltet på Canon-scannerener ikke helt stort nok til et mikrokort.Et normalt mikrokort indeholder typisk12 x 5 dokument-sider. Menscanneren kan i bredden kun indlæsede 10 på en gang.Et helt mikrokort scannet ind og betragtet i ACDSee. Herfra kanman zoome direkte ind til de enkelte siderNår man har scannet et mikrokort, kanman altså f.eks. sidde med to billeder,hvoraf det ene indeholder 10 x 5 siderog fylder ca. 100 mb, det andet 2 x 5sider og 20 mb, begge dele i ukomprimeretTIF-format.Sammensætning i billedbehandlingsprogramEn mulighed er så at sætte dem sammentil et billede i billedbehandlingsprogrammet.Man kan derefter betragte dem medet billedvisningsprogram som f.eks.ACDSee eller det gratis IrfanView, derkan hentes på: www.irfanview.comPå den måde kan man se billedetpå pc-skærmen næsten på sammemåde som på mikrokortlæseren. Deter dog en metode, der kræver sin pc.Det er ikke sjovt at håndtere et 120mb billede, hvis pc’en kun har 16 mbram. Men på en moderne pc med 256mb ram eller mere er det en rigtig behageligmetode.En anden mulighedEn anden mulighed er at klippe billedetop i enkelte sider, der gemmes ihver sin fil. Ved samme lejlighed kanman så passende skifte til et komprimerendefilformat som f.eks. jpg.Her viste det sig, at de scannede dokumenterkan komprimeres overraskendemeget. Hvis man presser jpgformatethårdt, vil det gå ud over definere farveforløb. I stedet for glidendeovergang får man ensfarvede pletter.Men ved scannede dokumenter erdet normalt uden betydning. I de flestetilfælde kan man derfor uden problemerklemme en scannet side nedmellem 100 og 200 kb.Siderne på nettetDet betyder, at de scannede sider ogsåer velegnede til at lægge på Internet.Dermed var der ikke langt til ideen omat lave en hjemmeside med scannedekilder. Når jeg nu alligevel har brugttid på at scanne og gemme siderne, såville det jo bare være dejligt, hvis andreogså kunne få fornøjelse af dem.Samtidig har det en direkte fordelfor mig selv. Alle de mikrokort, jeghar, er tilmeldt <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s opslagsordning.Her ville det tit være(Fortsætter på næste side)<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 7


Nyt <strong>DIS</strong>-projekt:Scannede kilderDa aftenerne så småt begyndte at blivelængere, begyndte jeg altså at scannekilder og lægge dem på nettet.Det er siden blevet til mere end1.000 sider fra kirkebøger og folketællinger.De ligger nu på nettet, og næsteningen ved, hvor de er. Det sidstebør der jo gøres noget ved.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s nye side med links til scannede kilder.rart, hvis jeg kunne sende en kopi afteksten eller henvise til en hjemmeside.Det skal ikke forstås som en erstatningfor opslagsordningen. For jeg harjo også en særlig viden om og interessei disse sogne. Men hvis jeg er itvivl om tolkningen, ville det være rartat kunne overlade den sidste afgørelsetil spørgeren selv.PladsproblemerMen selv om de enkelte sider er små,så fylder de jo alligevel, og den hjemmeside,der følger med Internet-abonnementet,giver som regel kun pladstil 10 mb. Det rækker kun til lidt overto mikrokort.Der er imidlertid masser af steder,hvor man kan få gratis plads til enprivat hjemmeside.På www.freewebspace.net kan manfinde henvisning til mere end 200 afden slags steder. De fleste steder ermængden af plads begrænset, typiskmellem 5 og 100 mb, men hvis det ikkeer nok, kan man mange steder udenproblemer oprette mere end en side.www.geocities.comJeg har lagt de fleste af mine scanningerpå www.geocities.comDet er det største firma i branchen,som nok ikke forsvinder lige med detsamme. De reklamer, der bliver sat indpå siderne, har et rimeligt omfang.Serverne har normalt en fornuftighastighed. Der er en download-grænsepå 3 gb/måned. Derfor kan siderne indimellem blive spærret, hvis alt formange vil kigge; men det er sjældentog normalt kun kortvarigt.Linkside på <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>Løsningen på det er selvfølgelig encentralt placeret side med links ud tilsiderne med de scannede kilder.Derfra var der ikke langt til ideenom at placere sådan en linkside på<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s hjemmeside.Så denne side findes ved at gå ind påwww.dis-danmark.dk og kigge i denblå margin til venstre under Scannedekilder.<strong>DIS</strong> er naturligvis ikke ansvarligfor kvaliteten og funktionaliteten af deenkelte hjemmesider, der linkes til.Mange til at scanneMed dette initiativ forbindes naturligvishåbet om, at andre af foreningensmedlemmer vil slutte sig til.1000 sider er jo kun et forsvindendelille udsnit af de eksisterende kilder;men med den stigende kvalitet og defaldende priser på scannere, vil stadigtflere af foreningens medlemmerfå disse muligheder.Hvis de, der alligevel indscannerkilder, nu vil lægge dem på nettet ogtilmelde sig den fælles linkside, så kanvi formentlig ret hurtigt få opbyggeten betydelig samling scannede kilder,som kan være til glæde for os alle sammen.Måske står vi her vedbegyndelsen til en revolution aflige så afgørende betydningsom indførelsen af microkort,hvem ved?8 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Politikens Håndbog i Slægtshistoriei ny udgaveAnmeldt af Kathrine TobiasenI de sidste 10-15 år har PolitikensHåndbog i Slægtshistorie bare væretBOGEN, når det drejer sig om en introduktiontil emnet.Der har været - og er - andre muligheder;Suno Scharlings Min slægt(Clausen, 1989) er værd at tjekke fordens glimrende gennemgang af princippernefor kildekritik, og så er derselvfølgelig Fabritius og Hatts hæderkronedeværk Håndbog i slægtsforskning,hvis sidste udgave kom i 1982,og som stadig er uundværlig, når denteoretiske baggrund skal være helt iorden.ørste udgave i 1987Udviklingen går så stærkt, at slægtsforskerensunivers anno 1982 oplevessom uhyre fjernt, og det er netop herPolitikens opus har sin styrke.Den første udgave så dagens lys i1987, dengang hed den, vist megettidstypisk, Find dine rødder, og sidener den jævnligt blevet opdateretindtil sidste efterår, hvor 4. udgavekom. Forfatteren har hele vejen væreten af vore virkelige eksperter, forh.landsarkivar ved Landsarkivet forSønderjylland, Hans H. Worsøe.or begyndereHåndbogen er bogen for begynderen.Det første kapitel hedder meget beroligendeSlægtsforskning er for alle,og forfatteren tager den kommendeforsker i hånden og forklarer, hvadslægtsforskning egentlig er for noget,og hvordan man starter med at spørgede ældre i familien og søge i deresgemmer.Der redegøres for praktiske forudsætningersom opstilling af forskelligeslægtstavler, navneskik og gotiskskrift, inden vi kommer til arkivbesøgeneog brugen af kilderne. Begynderenfår nogle gode praktiske oplysningerom arkiverne, såsom hvor manfinder skranken, og hvordan man henvendersig den allerførste gang, ogman kan læse om, hvilke registraturermm., der kan hjælpe en med at findevej i junglen af arkivalier. Alt forklaresoverskueligt, uden for mangedetaljer, der nemt ville få den urutineredeforsker til at føle sig helt fortabt.Worsøe kommer hele raden rundt:Hvor vi kan finde informationer omvore aner, hvordan vi søger i kilderne,og hvad vi gør, hvis det viser sig, atanerne er indvandret fra et andet land.Han slutter af med en 12 siders litteraturvejledning,der er helt opdateret,og som også henviser til tidsskriftsartikler,samt en liste over foreninger ogtidsskrifter. For de fleste vil behovetvære dækket et langt stykke ad vejen.Layout og illustrationerLayout og illustrationer er et kapitelfor sig. Bogen er overmåde lækker ogindbydende at gå til, ja, man kan sletikke lade være med bladre i den.Satsen er i to spalter og med indsattetekstbokse til nærmere uddybningaf et emne; der er et utal af illustrationer,moderne fotos, gamle billeder,gengivelser af dokumenter og sider fraprotokoller. Indtrykket er smukt og varieret;lige lovlig megen farvelade efternogens smag , men billedmaterialeter omhyggeligt udvalgt, så det fremmerforståelsen af emnet. Efter at havelæst bogen er man forberedt på, hvadder venter én, når man dykker ned iprotokollerne på arkiverne.Opdateret om ITForrige udgave er fra 1997, og i forholdtil den er der ikke sket de storerevolutioner. Layout’et er det samme,men en del af illustrationerne er skiftetud, uden at det egentlig ændrer vedindtrykket af bogen. Store dele af tekstener kun udsat for småjusteringer.Dette gælder dog ikke den del, hvorudviklingen nærmest er eksploderet,nemlig IT-området. Vel en udvikling,der retfærdiggør en ny udgave.Sidetallet er vokset med 24 sider,Hans H. Worsøe:Håndbog i slægtshistorie. Politiken,2001. 269 kr.og af de ekstra sider er en stor delbrugt på et stærkt revideret og udvidetafsnit om Slægtsforskning oginformationsteknologien. Vel videndeat intet står stille her, anbefales det atfølge udviklingen på Internettet og fxkonsultere <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s hjemmeside,som der igen og igen henvisestil. Også afsnittene om ind- og udvandreresamt folketællinger har medtagetde nye muligheder, der ligger i søgningpå nettet.Svar og inspirationEr man nået dertil, hvor man diskutererKekule von Stradonitz’ systemkontra anebrøken, er man vokset fraHåndbog i slægtshistorie.Men indtil da har man kunnet findesvar på en masse spørgsmål i bogenog ikke mindst - kunnet hente inspirationtil at komme i gang.En gennemgang af gamle arkivalierkunne risikere at blive en støvetaffære - her rejser sig intet støv frasiderne. Man har fået en forestillingom, hvad man med fantasi og stædighedkan drive det til i sin slægtsforskning.Og det er jo ikke så ringe.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 9


Orientering ved Erik KannSiden dets oprettelse har Datatilsynet udsendt en rækkevejledninger, der i let tilgængelig form redegør for forskelligeproblemkomplekser i relation til „Lov om behandlingaf Personoplysninger“.Disse vejledninger er alle tilgængelige på Tilsynetshjemmeside: www.<strong>data</strong>tilsynet.dkSlægt & Data har tidligere orienteret om disse vejledninger,senest i 2001 nr. 3, hvor spørgsmålet om”hvornår slægtsforskere skal være opmærksomme påperson<strong>data</strong>loven” var på dagsordenen.Nu har Datatilsynet udsendt en ny vejledning medmeget stor betydning for slægtsforskere, nemlig om ”Offentliggørelseaf billeder på Internet”. Jeg finder overvejelsernei denne særdeles relevante og meget vedkommendefor vores etiske univers.Med tilladelse fra Datatilsynet bringes her vejledningensfulde tekst. Billederne er indsat af redaktionen.Datatilsynets vejledning:Offentliggørelse af billeder på InternetOffentliggørelse på internet af billederaf genkendelige personer betragtessom en elektronisk behandling afpersonoplysninger. Dette gælder uansetom billedet er ledsaget af en tekst,der identificerer den pågældende.Person<strong>data</strong>lovens regler skal derforvære opfyldt, for at en sådan behandlinglovligt kan finde sted.Der findes ingen specifikke regler iperson<strong>data</strong>loven om offentliggørelseaf billeder på internet uden samtykke.Datatilsynet har imidlertid i en rækkekonkrete sager vurderet offentliggørelsenslovlighed udfra interesseafvejningsregleni lovens § 6, stk. 1, nr. 7,samt de grundlæggende principper ilovens § 5 om god <strong>data</strong>behandlingsskik,saglighed og proportionalitet.Det vil således altid bero på en konkretvurdering, hvorvidt en offentliggørelseer lovlig. Det er i første omgangden <strong>data</strong>ansvarlige selv, der skalforetage denne vurdering.I det følgende beskrives Datatilsynetspraksis vedrørende offentliggørelseaf billeder på internet:Situationsbilleder‘Situationsbilleder’ defineres i dennesammenhæng som billeder, hvor enaktivitet eller en situation er det egentligeformål med billedet.Det kunne f.eks. være gæster til enEt eksempel på et „situationsbillede“, der som udgangspunktkan offentliggøres på Internettet „uden samtykke“.rockkoncert, legende børn i en skolegårdeller besøgende i en zoologiskhave.Modsætningen hertil er ‘portrætbilleder’,hvor formålet er at afbilde eneller flere bestemte personer, jf. mereherom nedenfor.Udgangspunktet er, at situationsbillederkan offentliggøres uden samtykkemed hjemmel i interesseafvejningsregleni person<strong>data</strong>lovens § 6,stk. 1, nr. 7.Da der er tale om en helhedsvurderingaf formålet med offentliggørelsen,skal offentliggørelse ske underskyldig hensyntagen til karakteren afbilledet, herunder den sammenhæng,hvori billedet optræder og formåletmed offentliggørelsen.Det afgørende kriterium er, at denafbildede ikke med rimelighed måkunne føle sig udstillet, udnyttet ellerkrænket, f.eks. i markedsførings ellerandet kommercielt øjemed. Billederneskal således være harmløse.10 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Eksempler på situationsbilleder dersom udgangspunkt kan offentliggøresuden samtykke:* Billeder optaget under en fritidsklubsudfoldelse af aktiviteter* Billeder optaget af unges opholdpå en efterskole eller anden privatskole* Billeder optaget ved en kommunalskoles juleafslutningBilleder kan dog være af en sådanbeskaffenhed, at det må antages atvirke krænkende for de afbildede. Dettekunne f.eks. være, hvis to genkendeligepersoner afbildes i intime situationer.En indsigelse mod et offentliggjortbillede vil derudover konkret kunnebevirke, at interesseafvejningen falderud til fordel for den registreredes interesse.Følgende situationsbilleder vil normaltikke kunne offentliggøres uden samtykke:* Billeder optaget af ansatte på arbejdei en privat virksomhed elleren offentlig myndighed* Billeder af kunder i en forretning,i banken, på posthuset mv.* Besøgende på en bar, natklub, diskotekeller lignendePortrætbillederSom altovervejende udgangspunktkræver det et samtykke at offentliggøreportrætbilleder på Internet.Dette er begrundet i, at en sådanoffentliggørelse vil kunne medføreulemper for de registrerede, idet noglemennesker vil kunne føle ubehag ved,at sådanne billeder, eventuelt sammenmed oplysninger om navn mv., gøresoffentligt tilgængeligt for alle, der harSom udgangspunktkræver detsamtykke at offentliggøreportrætbillederpå Internet.(Jakob oghans forældre hargivet lov til brugaf dette foto).adgang til Internet, og at denne ulempevejer tungere end interessen i offentliggørelsen,jf. interesseafvejningsregleni person<strong>data</strong>lovens § 6, stk. 1, nr. 7.Hvis en skole f.eks. ønsker at offentliggøreportrætbilleder eller klassebillederaf eleverne på sin hjemmeside,må det kun ske, hvis der indenoffentliggørelsen indhentes et udtrykkeligtsamtykke fra hver enkelt eleveller dennes forældre afhængig af elevensalder.Har du prøvet - ‘Hvem orsker Hvad’?De fleste slægtsforskere kender ‘Hvem orsker Hvad’.Årbogen er udkommet siden 1969 og har bragt i tusindvisaf efterlysninger fra et utal af danske og udenlandskeslægtsforskere, og mange kontakter er blevetknyttet gennem dette nyttige værk.AfMichael BachDet er gratis at sende et indlæg til‘Hvem Forsker Hvad 2003’, men dubinder dig til at købe et eksemplar afbogen. Bogen koster i øjeblikket 120kr. i abonnement.Der er næsten ingen grænser for,hvordan et indlæg i ‘Hvem ForskerHvad’ kan se ud – det er vist kun fantasiender sætter grænserne. Savnerdu inspiration, så prøv at læse nogleindlæg i en af de seneste udgaver.Bagest i bogen finder du også en kortskrivevejledning. Indlæg må fyldeomkring et tusind tegn – det svareromtrent til en halv A4-side.2 deadlinesDer er to deadlines til ‘Hvem ForskerHvad 2003’.1. Hånd- og maskinskrevne indlægskal være mig i hænde senest 1. marts20032. Indlæg, indsendt pr. e-mail eller pådiskette, kan vente til 1. april 2003Men indlæg modtages naturligvis heleåret rundt, og hvorfor ikke skrive detallerede nu?Du kan læse mere om ‘Hvem ForskerHvad’ på vores hjemmeside:www.hvemforskerhvad.dk.Dit indlæg skal sendes til:Michael BachRolfsvej 14, 3.tv., 2000 FrederiksbergE-mail: info@hvemforskerhvad.dkOm abonnementSpørgsmål om abonnement skal derimodrettes til:Syddansk UniversitetsforlagCampusvej 55, 5230 Odense MTlf. 66 15 79 99 – Fax 66 15 81 26E-mail: press@forlag.sdu.dkSå længe lager haves, vil alle nyeabonnenter modtage bogen ”Danskeslægtsbøger 1986-2001”, som er enfortegnelse over de seneste 15 års udkomneslægtsbøger.Ældre udgaver af ‘Hvem ForskerHvad’ (1997-<strong>2002</strong>) kan stadig købesved henvendelse til Syddansk Universitetsforlag.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 11


SlægtsstævnerAf Inger Marie LinnemannAmmelhedevej 48900 Randers86 49 48 40mie3mie@worldonline.dkKimen til min interesse for slægtsforskningstartede, da jeg som ganskeung sammen med mine forældre ogbedsteforældre deltog i slægtsfester.Det drejer sig oven i købet om toslægter og begge på min morfars side(Martinus Ditlevsen f. 1885 i Frueringsogn, Hjelmslev herred):Adslev-slægten:Martinus’ farmor Anne MargretheJensdatter f. 1826 i Dørup, Vorladegårdsogn, Tyrsting herredI alt 285 efterkommereEn meget stor jysk bondeslægt, hvisstamforældre Peder Jensen (f. 1766 iAdslev sogn, Hjelmslev herred ogd.1850 samme sted) og MargretheRasmusdatter (f.1768 i Mesing sogn,Hjelmslev herred og d.1856 i Adslev)ejede den største gård i den gamlelandsby Adslev.De fik 12 børn, hvoraf 8 førte slægtenvidere. Da Margrethe Rasmusdatterdøde, efterlod hun 8 børn, 70 børnebørn,200 oldebørn og 3 tipoldebørn.I alt 285 efterkommere.SlægtsbogI 1926 udarbejdede lærer Thøger Jensen,Følle og redaktør N.P. Østergaard,Brabrand den første slægtsbog,som blev ajourført i 1959 og 1981.Siden 1958 er der hvert år udgivetet årsskrift for at fremme sammenholdeti slægten og udvide kendskabet tilslægtens historie og livet, som det formedesig for den enkelte og i hjemmenefør i tiden, samt følge slægtensgang i vore dage.SlægtsfesterSiden 1926 er der blevet holdt slægtsfestermed jævne mellemrum, de sidstemange år hvert andet år.Adslev ligger ca. 3 km fra den gamlehovedvej 10 mellem Århus og Skanderborg,i bunden af den smukke Jeksen-dal.Turen til Adslev, ad små snoedeveje gennem et skovområde, er denhelt rigtige optakt til en slægtsfest.Slægtsgården eksisterer ikke mere,men hvor stuehuset har ligget, er rejsten mindesten, som er hentet på slægtsgårdensmark. Mindestenens afsløringfandt sted ved en slægtsfest i 1936,ved 150-året for stamforældrenesovertagelse af slægtsgården.Der var samlet ca. 500 af slægtensmedlemmer. Festen indledtes medgudstjeneste i Adslev kirke, hvor etmedlem af slægten, pastor Jelsbak (senereGrundtvigskirken i København),prædikede. Kirkesangeren var også enfra slægten. Et telt var rejst på gårdensmark, og her blev den medbragtefrokost spist. Der var masser af taler,og et medlem, Aage Stevns, havde idagens anledning skrevet en kantate.Svend Stubbe Østergård, Brabrandtalte om slægtens betydning for deunge. Han havde desuden forfattetinskriptionen på mindestenen:For fælles sag, for fælles blod,for varigt tegn om slægtens rodvi rejste sten, hvor gaarden stod.Program fra slægtsstævnet i 1936esterne i dagI nutiden samles vi altid ved slægtensmindesten, omkring hvilken der er lavetet smukt anlæg. Flaget er hejst, enfra slægtsudvalget byder velkommen,og der synges en sang. Denne start ergod og fører straks tankerne langt tilbageog giver ikke mindst de yngste islægten orientering tilbage i tiden.Her fra går vi gennem landsbyentil den gamle kirke, hvor gudstjenestenofte forrettes af en fra slægten.Herefter fortsætter sammenkomstenpå Gl. Rye Kro, hvor der er generalforsamlingog kaffebord. Kl. 18 er dermiddag med underholdning og efterfølgendedans.Ændret form gennem tidenFestens form har ændret sig gennemtiden. Til et par af de første slægtsfestervar der et indslag med sang afet medlem af slægten, koncertsangerThøger Rasmussen, og i 1948 var derarrangeret en bustur rundt til de gårdeog steder, hvor slægten havde boet.Nogle gange har der været lavetaktiviteter for børn i form af boldspil,gætte- og tegnekonkurrencer m.m.Der bliver opstillet en lille stand, hvorslægtens medlemmer fremviser gamleting fra gemmerne og gamle billeder.Desuden er der fremstillet T-shirts,dækkeservietter, indkøbsposer medbillede af den gamle slægtsgård, somkan købes.Perritshave-slægten:Martinus’ farfar fæstegårdmand, dannebrogsmandDitlev Pedersen f. 1818i Stjær sogn, Framlev herredEfterslægt af rytter- og selvejerbondenJens Nielsen (f.1631 i Søballe,Stjær sogn – d. 1695 samme sted),bruger og ejer af Ryttergaarden iSøballe og Perritshave ved Skander-12 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Slægtsstævnet 18.09.1936borg og Dorthe Jacobsdatter (f.1641i Fussing ved Randers og d.1724 iSøballe).De første slægtsfesterPerritshave ligger mellem Århus ogSilkeborg i Brabrand Ådal, tæt påStjær og Storring.I 1921 udarbejdede et udvalg på 18en slægtsbog. Der blev holdt slægtsfesti Dyrehaven i Skanderborg i 1921og den 8.august 1928 i Håndværkerforeningeni Skanderborg og igen den18.9.1936 i Dyrehaven i Skanderborg.Det blev aftalt, at sammenkomsterneskulle finde sted hvert 5. år, menså kom krigen, og der blev ikke arrangeretnoget før 1956, hvor gårdejerRasmus Jensen på Vengelund(Veng sogn, Hjemslev herred) samledeen gren af slægten.Senere blev der på initiativ af RasmusJensen etableret et udvalg medrepræsentanter fra alle syv slægtsgrene,der kan føre slægterne tilbagetil Jens Nielsen, Perritshave.Der blev indbudt til slægtsfest iVenge lørdag den 12. maj 1973. Derblev annonceret i Jyllandsposten, sombragte en artikel om slægten. Hvis allehavde rede på deres herkomst og havdelyst til at deltage, ville der kommemellem 5.000 og 6.000 mennesker tilslægtsstævne.Så ”galt” gik det ikke, men 300meldte deres deltagelse, hvilket resulteredei, at Venge Klosterkro, hvis ejervar et medlem af slægten, måtte lejeet stort telt, som blev opstillet på denfælles parkeringsplads for kirken ogkroen.Festen indledtes kl. 15 med gudstjenestei Venge Klosterkirke, hvorprovst H. Bundgaard, Venge, talte tilefterkommerne, og Venge FællesskolesUngdomsorkester underholdt.Vi sad som ”sild i en tønde”, der blevsat ekstra bænke ind, og alligevel varder ikke siddeplads til alle!Herfra blev festen henlagt til teltet,hvor der var velkomst og orienteringved Rasmus Jensen og derefter fællesspisning,hvor lærer Erik DammJensen, Esbjerg, talte for slægten ogoverbetjent S.A. Jensen, Ebeltoft, fordamerne. Efter et par timers dans sluttedestævnet med fakkeltog gennembyen, bål og båltale ved lærer PoulSørensen, Alling, der var kendt fraAdslev-slægten. Han hører ikke tilPerritshave slægten men alligevel påen måde, idet Poul Sørensens morfarssøster Ane Margrethe fra Dørup blevstammoder til Ditlevsen grenen fraFruering (min gren).Slægtsfester hver tredje årSiden da, er der holdt slægtsfest hvert3. år. I 1976 deltog 125 i alderen fra3 til 85 år, men desværre er deltagerantalletfaldende. Lidt ærgerligt, nårman ser, at andre ”nystartede” slægterkan samle væsentlig flere.orskellig underholdningI tidens løb har der været forskelligeformer for underholdning, bl.a. en delgode foredrag: Direktør Bladt fraUdvandrerarkivet i Aalborg holdtforedrag om ”Udvandrerne og deresvilkår”. Genealog Markussen, Fredericiaom „Hvad et årsskrift skal indeholde“.Anna Rasmussen, Hylke om„Slægtens historie“. Lorentzen fraSkals om „Klædedragten tidligere“.Der har været opvisning med piger,som dansede lancier samt musikalskeindslag med fællessang.Slægtsbog og årsskriftI 1980 blev der udgivet en ny slægtsbog,og siden 1973 er der hvert år udgivetet årsskrift, som udsendes til jul.Der er forskellige artikler om slægtenfør og nu, unge fra slægten beretterom deres rejser/ophold i fremmedelande samt familienyt.Vi er et slægtsudvalg på 8, som udgiverskriftet, arrangerer slægtsfesterog opkræver kontingentet på 50 kr. omåret.Besøg på slægtsgårdeneI juni måned havde een i slægtsudvalgetfået arrangeret et besøg for udvalgetpå Ryttergården (nu Frydendal) iSøballe og på gården Perritshave.Gårdene er ikke længere i slægtenseje, men begge steder var de beboetaf mennesker, som værnede om degamle ting, og restaureringen var lavetmeget nænsomt. Beboerne på Ryttergårdenvidste en masse ting omgårdens historie.Det var helt fantastisk at opleve, atdisse mennesker passede så godt på”mine” gamle slægtsgårde.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 13


Status på Islandor et par år siden hørte vi nyheden: På Island er man i gang medden store kombinerede person<strong>data</strong>base over alle islændere til alletider! Siden har der været lidt stille om projektet, men her kommerlidt nyt, baseret på en avisartikel og lidt rygter.Steen ThomsenFrederikssundsvej 128 H st-th2700 Brønshøjsteenthomsen@danbbs.dkIslændere og slægtsforskningIslænderne har altid været interesseredei slægtsforskning. Det hører tilalmindelig dannelse at kende sin slægt,både forfædrene og de fjernere fætreog kusiner. Følgende generalisering erikke helt ved siden af:Man kan tage to islændere, der ikkekender hinanden og sætte dem ved sidenaf hinanden. Så går der ca. 20minutter, og så har de fundet ud af,hvordan de er i familie med hinanden.Det er ikke et spørgsmål om,HVORVIDT de er - blot HVORDAN,for de kender deres slægt, og befolkningener ikke så stor.I øvrigt - hvis du undrer dig over,at jeg ikke skriver ‘islænding’ men ‘islænder’så læs her:www.danbbs.dk/~stst/laending.htmTo involverede parterNå, men det var det <strong>data</strong>base-projekt.Der er to firmaer involveret: DeCodeog Genealogica Islandorum - ellergenforskerne og slægtsforskerne.Genforskerne har pengene og vilbruge <strong>data</strong>basen til at kortlægge arveligesygdomme og finde de gener,der bærer dem. De har allerede haftsucces med et par meget sjældne sygdomme.I øvrigt har de den grundholdning,at i enhver sygdom er der et genetiskaspekt, altså at selv forkølelseer noget, man er arveligt disponeretfor - i en eller anden grad.Deres <strong>data</strong>base indeholder ikke kunnavne, datoer og slægtssammenhænge,men også genetiske oplysninger,dels fra lagrede blodprøver og andrekliniske prøver, og fra arkæologiskmateriale!Slægtsforskerne har Friðrik Skúlasoni spidsen. Han har bl.a. lavet detislandske slægtsprogram Espolin. Detudskriver anetavler på den traditionelleislandske vis: som mandslinjer,far under søn. Ved siden af manden erhans kone nævnt, og hun starter så enny linie med sin far, farfar, ...UenighedFriðrik og hans firma var langt på vejmed en <strong>data</strong>base og havde åbnet pånettet, for at man kunne indtaste tilden og vist også kigge i den. De villesælge basen til DeCode, men så blevde uvenner, og DeCode ville selv. Sånu er der to <strong>data</strong>baser.... Det er typiskislandsk: man er vel individualister.ÍslendingabókFirmaet DeCode arbejder videre, menGenealogica Islandorum er gået konkurs.Friðrik kalder sin <strong>data</strong>base forÍslendingabók - et dårligt navn, for deter genbrug.Den rigtige Íslendingabók omhandlerlandnamsmændene og deres efterkommeresamt Islands historie til ca.1120 og er skrevet af Ari den vise i1100-tallet.Den nye ÍslendingabókDen nye Íslendingabók er baseret påfolketællinger og kirkebøger, men dener suppleret med store mængder materialefra trykte slægtsbøger.Derved er dens værdi stærkt forøget,og der er omhyggelige kildehenvisningeralle vegne. Men måske erder tale om, at forfatteres ophavsreter overtrådt, og det puslede konkursboetsforvaltere med i august-september.Hvis der er tale om ulovlige afskrifter,kan de jo ikke sælge resultatetfor at skaffe kreditorerne lidt af de600 mio. Iskr., de har til gode (ca. 50mio. Dkr).Ca. 666.000 personerÍslendingabók indeholder 666.000personer, og det er rigtig pænt, nårman regner med, at der har boet enrund million på Ísland siden landnamstiden.De nuværende beboereudgør en god kvart million.Ingen adgang indtil videreSå længe konkursen er under behandling,får vi vel ikke adgang til den nyeÍslendingabók, selvom Friðrik arbejdervidere med eget firma foruden firmaetIslenskra erfðagreiningar.Og DeCodes <strong>data</strong>base er heller ikketilgængelig, så vidt jeg ved. Og værreendnu: Der er grund til at frygte, atdet kommer til at koste penge, hvis enaf dem bliver tilgængelig på nettet.Så det var godt nok dårlige nyheder.Oplysninger alligevelHeldigvis ændrer det ikke på, at mankan få gode svar på sine spørgsmålom islandske aner på Iceland GenealogyForum:http://genforum.genealogy.com/iceland/index.htmlDet er et sted med spørgsmål/svar(på engelsk), hvor en stor del af densamme information er tilgængelig forde flittige mennesker, der svarer.Og hvis man læser islandsk, er deren fortrinlig link-samling hos Hálfdan,som driver Íslenski Ættfræðivefurinn14 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Man kan få gode svar på sine spørgsmål om islandske aner på IcelandGenealogy Forum: http://genforum.genealogy.com/iceland/index.html/The Icelandic GenWeb:www.itn.is/~halfdan/aett/aettvef.htmPå denne side kan du finde adgangtil Þjóðskrá, som svarer til CPR, tiltelefonbogen (den er langsom), tilMorgunblaðiðs samling af nekrologersiden 1985 (mange!), til mange hjemmesider,til den nye <strong>data</strong>baser overgravsteder, og til de nye indtastede kirkebogsoplysninger,og til ...I øvrigt kan man mere bredt orienteresig om relevante islandske genealogiskelinks på den navnkundigeCyndis liste på adressen:www.cyndislist.comOg så selvfølgelig på vores egenlinksamling: www.dis-danmark.dk/linknord.htm#restSå god jagt alligevel.Kilde:Artikel i DV, 9 aug. <strong>2002</strong>, side 8.[Red: DV er det fulde navn på avisen!Det er ikke helt som BT, ellerdet norske VG (som engang hed VerdensGang). DV er en sammenlægningaf 2 aviser Dagblaðið og Vísir,men begge disse navne er borte idag.]Endelig konstituering af <strong>DIS</strong>’ bestyrelseEfter at have ”puslet” igennem et stykke tid, jævnføromtalen i Slægt & Data <strong>2002</strong>/3 side 10, har bestyrelsenpå det senest afholdte møde den 2. november satendelige navne på alle bestyrelsesposter:Rigtig formandOle Jensen har i en periode virket som midlertidig formandmen har nu accepteret at fortsætte som ”rigtig”formand.Beslutningen har nødvendiggjort en mindre formelrokade, således at Hanne Marie Rud i hvert fald indtilnæste generalforsamling udtræder af bestyrelsen for påden måde at give plads til, at Ole kan indtræde somegentligt bestyrelsesmedlem.WebmasterHanne har, som allerede tidligere kundgjort, overtagetden krævende opgave som webmaster. Varetagelsen afdenne opgave fordrer ikke formelt sæde i bestyrelsen.Ny næstformandErik Kann havde et stort ønske om at overlade næstformandspostentil en anden person, da arbejdet somredaktør for Slægt & Data tager store dele af hans fritid.Som ny næstformand valgtes Lars Jørgen Helbo.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 15


Slægtshistorisk weekend-kursus <strong>2002</strong>Af Kathrine TobiasenHen mod slutningen af det slægtshistoriske kursus på NørgaardsHøjskole i Bjerringbro i weekenden 11.-13. oktober, stimledefolk sammen om en vis opslagstavle. Her kunne man ved atskrive sit navn på en liste sikre sig plads ved næste års arrangement,og det kunne ved afskeden konstateres, at en endogmeget stor del af pladserne allerede var besat.Yderst forståeligt, for cocktailen af velvalgte og inspirerendeforedrag og tre dages samvær med åndsfæller, der brænder forsamme sag som én selv, kan man nemt blive forfalden til!Lige som sidste år havde <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> en stand på kurset,i år endda i eget lokale. Skiltningen uden for burde ikke ladenogen i tvivl om, hvem der holdt til her. Inden for var maskinparkenlinet op: To pc’er og en iMac - den sidste gav anledningtil en del tilfredshed med, at det styresystem nu også var påbanen i foreningen.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s repræsentanter Tove og Ole Jensen samt KathrineTobiasen gjorde klogt i at være på pinden i pausernemellem foredragene, for der var en stadig strøm af besøgende.Nogle skulle have løst konkrete problemer med deres slægtsprogram,andre ville høre, hvorfor det nu er så god en ide atlægge anerne ind i et edb-system, og en tredje ville gerne havesikkerhed for, om det var den rigtige familie, der pludselig dukkedeop et helt andet sted i landet, langt fra det sogn, hvorfamilien først var fundet.Endelig blev der kigget meget på de slægtstavler, vi havdehængt op, og læst i de slægtsbøger, der var lagt frem - altsammen eksempler på, hvordan informationsteknologien kananvendes særdeles nyttigt på vores felt.Sidst men ikke mindst: Nørgaards Højskole er stedet, hvorder knyttes kontakter og åbnes øjne for nye muligheder indenfor slægtsforskningen. Et oplagt sted at vise flaget.16 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Gave til <strong>DIS</strong>’ medlemmerCD med Postadressebogen 1921Med denne CD, der er indklæbether på siden, præsenteresen fuldstændig udgave afPostadressebogen fra 1921.Det har været en lang men også megetspændende arbejdsproces at nåfrem til det færdige resultat.Originalmaterialet blev først indscanneti almindelig billedformat ogsiden overført til PDF-format, såledesat udgaven på CD’en nu fremtræderi ”den originale form”. Bearbejdning,gengivelse og distribution afværket sker med venlig tilladelse fraPost <strong>Danmark</strong>.Orla Damkjær har udført de oprindeligeindscanninger, mens HanneMarie Rud har sørget for overførslentil PDF-format.Otto Chr. Thygesen har programmereten menu, hvorfra de forskelligeafsnit i Postadressebogen kan vælges.På denne CD er også en version afAcrobat Reader, således at alle skullekunne få glæde af værkets mange oplysninger.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> har copyright påCD’en. <strong>DIS</strong>-medlemmer kan købeekstra CD’er for 50 kr. pr. stk.Hvis CD’en mangler - eller der er problemerHvis der mangler en CD indklæbet på denne side, og du som medlem af <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> har modtaget dettemedlemsblad med posten i december <strong>2002</strong>, så kontakt Arne Julin pr. mail: ekspedition@dis-danmark.dkHvis der er problemer med CD’en, så kontakt Ole H. Jensen, tlf: 74 45 02 35 eller pr. mail ohj@adr.dk<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 17


medlemsmøder - medlemsmøder - medlemsmøder - medlemsmøderBilledbehandling – i HorsensKeine Hexerei, nur Behändigkeit24. oktober holdt <strong>DIS</strong> i samarbejdemed Horsensegnens SlægtshistoriskeForening og Folkeuniversitetet mødei auditoriet på Horsens Uddannelsescenter.Det var med besøg af Anna MargretheKrog-Thomsen, som havde lovetat behandle emnet Computertekniskbilledbehandling. Det blev enoplevelsesrig aften, hvad tilhørernesreaktioner også vidnede om.Photoinish 3.0Hovedemnet var billedbehandlingsprogrammetPhotoFinish 3.0 meddansk vejledning.Ved hjælp af sin computer og entilsluttet overhead demonstrerede AnnaMargrethe Krog-Thomsen på overbevisendepædagogisk vis, hvad dettelille program kan bruges til.ReparationerDet, der imponerede mest, var utvivl-Efter aftale med Anna Margrethe bringes her et eksempel på, hvormeget man faktisk kan udrette ved hjælp af PhotoFinish.somt, hvor enkelt det var at reparerebeskadigede billeder.Her blev vist, hvordan man kunnefjerne striber efter ’knækkede’ billeder,fjerne pletter, hvordan man kunneudfylde afskallede felter med farverog konturer fra det omgivende områdei billedet, uanset om det gjaldt tagflader,træer, ansigter etc.Ligeledes blev det vist, hvordanman, når skaden var ultimativ, kunnehente et ansigt af den pågældende personfra et andet billede og manipuleredet ind, så ingen umiddelbart villekunne se, at billedet havde været ligetil papirkurven.Man kunne tage personer ud fragruppebilleder, fjerne baggrund ogbruge billedet som portræt, arbejdemed gul eller gråzone osv.ØvebillederProgrammet har i øvrigt 30 øvebilledermed, som man kan starte med at’reparere’, før man tager fat på egnebilleder.Det oprindelige billedeDet redigerede billedeAndre programmerForuden PhotoFinish programmetgennemgik Anna Margrethe Krog-Thomsen kort andre tilsvarende programmersamt emner som billedformater,diverse billedmapper, hvordanman holder styr på sine billeder,brugen af digitale kameraer og hvilkenkvalitet, man bør tilstræbe, affotograferingaf dias og negativer, scannereog forholdet mellem pris, og hvadde forskellige programmer kan præstere.Det blev en aften, hvor mange fiksvar på stillede spørgsmål og et godtindblik i, hvor overkommeligt det ermed forholdsvis simple værktøjer atgøre slægtsbogen mere seværdig ogspændende. Foredraget kan på detvarmeste anbefales i andre dele af landet.Referent Knud Erik Greenkegreen@mail1.stofanet.dk18 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


medlemsmøder - medlemsmøder - medlemsmøder - medlemsmøderBrothers Keeper – i HerfølgeGennemgang veddet store lærredDer diskuteres detaljer ved maskinerneTirsdag den 17. september afholdtesmedlemsmøde i EDBlokaletpå Holmebækskolen iHerfølge.Aftenens forelæser var Chris GadeOxholm Sørensen.Han gennemgik på fortrinlig vis allemulige og umulige forhold omkringBrothers Keeper version 6.Vi bringer et par billeder fra mødet.Åbningstider ændres på læsesalene pr. 02.01.2003ra den 2. januar 2003 ændrer Statens Arkiveråbningstider.Baggrunden for de nye åbningstider er mindskedebevillinger.På Rigsarkivet reduceres den daglige åbningstid med entime. Samtlige landsarkiver vil ikke have åbent om mandagen.Landsarkiverne i København, Odense, Viborg ogAabenraa vil fra 2. januar 2003 have samme åbningstider.Læs mere på www.sa.dkÅbningstider, orientering, nyheder, vejledningsmulighederm.m. findes også beskrevet på Statens Arkivers hjemmesidewww.sa.dk, hvor der desuden er links til de enkelteenheders hjemmesider.Statens Arkiver beklager de ulemper for publikum, somde ændrede åbningstider kan bevirke.Statens Arkivers læsesale vil i øvrigt opretholde sinpublikumsservice, som den er i dag.Nye åbningstiderRigsarkivetMandag - lørdag 09.00 - 16.00Lørdagslukket 2. maj - 31. aug.LandsarkiverneTirsdag - lørdag 09.00 - 16.00Lørdagslukket 2. maj - 31. aug.ErhvervsarkivetMandag - fredag 09.00 - 16.00Lørdagslukket hele åretHelligdage, mm.For Statens Arkiver som helhed - Rigsarkivet, Landsarkiverneog Erhvervsarkivet - er læsesalene lukket:Søn- og helligdage, Påskelørdag, Lørdag efter St. Bededag,Fredag efter Kr. Himmelfartsdag, 1. maj, Grundlovsdag,23.december - 2. januar incl. og forudgående lørdag,hvis denne er sidste åbningsdag før jul.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 19


Historiske kort på nettet“Kort er yderst velegnede til at scannei høj opløsning, fordi de indeholderstore mængder detaljerig information,som kan ses meget tydeligere,når betragteren er i stand til at zoomeind og forstørre billedet på en computerskærm.Set på Internettet bliversjældne kort tilgængelige for de, dertidligere ikke havde adgang til sådannesamlinger eller ikke kendte tilkortenes eksistens. I deres oprindeligeform kan kort og atlas være store,skrøbelige og uhåndterlige. Digitaliseringgør adgangen til kortenenemmere, og kombineret med et onlinekatalog gives der betragteren enmangfoldighed af måder at søge isamlingen”.Ordene er at finde på den amerikanskekortsamler David Rumseyswebside, og de udtrykker meget præcist,hvilke fordele vi kan nyde godtaf med hensyn til digitaliserede kortog Internettet.‘Tag over hovedet’Kort har altid været en vigtig kilde forslægtsforskere, der vil forsøge at giveanerne ‘tag over hovedet’, som TommyP. Christensen udtrykker det i enartikel i Personalhistorisk Tidsskriftnr. 2, 1995. En artikel, der senere erfulgt op af Jesper Ratjen i samme tidsskrift,nr. 2, 1997 med en gennemgangaf de forskellige typer kort, der kaninddrages i forskningen.Disse kort har man hidtil måttetsøge hos Kort- og Matrikelstyrelseneller måske på arkiver rundt omkringi landet.Med Internettets fremmarch er adgangentil (en del af) disse kilder blevetlettere. Mere og mere bliver lagtud på nettet til gratis besigtigelse. Atlogge sig på i den tro, at man nu i alletilfælde kan udpege sin 3 x tipoldefarsfæstegård på et kort og hente det kvitog frit ned på sin egen harddisk, erdog endnu en anelse optimistisk. Detteskal dog ikke opfattes som en advarselmod at gå i gang. Der er rigeligt atgå på opdagelse i. Denne artikel vilpræsentere nogle websider, man kanhave glæde og nytte af som slægtsforsker,men må på ingen måde betragtessom udtømmende.Barrierer på InternettetNår man går på kort-jagt på Internettet,risikerer man at støde ind i to barrierer(ud over at det altså kun er enlille del af alt materialet, der er lagtud på nettet).For det første kan man komme udfor, at man afkræves gebyr. Det erendnu ikke så udbredt, men det vil detuden tvivl blive i takt med, at det blivernødvendigt at finde finansieringsmuligheder.For det andet ligger kortenesom billedfiler, der kan væretunge og uhåndterlige og være gemt imere eller mindre specielle formater.Nogle er optimeret til InternetExplorer 5.5 eller senere, dvs. de kræverActiveX og Windows-pc. I andretilfælde må man installere en plug-in,der også nemt kan stille drilske kravtil ens computer. Under alle omstændigheder;man manøvrerer lettest ogsikrest i kort-havet med en nogenlundeny og veludstyret maskine.Kathrine TobiasenKorsagervej 138900 Randers86 44 56 89tobiasen@mobilixnet.dkPrøver man i Jubii eller Google atsøge på “historiske kort”, finder manhurtigt ud af, at søgningen nok giveren del hits, men at de fleste af demhenviser til firmaer, der hellere endgerne vil sælge kort, men ikke er interesseredei at lade os kigge gratis medpå nettet.Kort- og MatrikelstyrelsenDet oplagte sted at gå hen er Kort- ogMatrikelstyrelsen. Her har man, i klarbevidsthed om interessen for emnet,lavet en hel lille afdeling for slægtsforskning,under menuen Mest til fritid.Det kan dog godt opleves som enskuffelse at gennemgå siderne her, forkort støder man kun på som eksempler;hovedsagen er at vejlede i bru-Startsiden fra Library of Congress Map Collection, med dehovedgrupper, som samlingen er opdelt i.20 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Internetadressernetil de heriomtaltehjemmesiderer samletpå side 24.Detalje af kort over Uggeløse sogn, Frederiksborg amt fra 1893.Fra DHM’s webside.gen af styrelsens kortsamling - at findesvar på spørgsmål som hvor og hvordanboede anen, at oplyse om læsestuenog sidst men ikke mindst - atgøre opmærksom på, hvordan mankan bestille historiske kort.ind et stedMen KMS-webside har mere at bydepå. Det enkleste er søgefunktionenFind et sted, der hjælper med at stedfæstesmå bebyggelser og gårde overalti landet.Man taster simpelthen stednavnet isøgefeltet og får præsenteret stedet pået kort; man kan her vælge mellemmålestokkene 1:100.000, 1:300.000og 1:3.200.000.Desværre er siden, der tidligere fungeredefint på ældre computere, blevetunderlagt en avanceret Java-version,så mere ydmyge maskiner nu måopgive at følge med. Beklageligt!En anden facilitet hos KMS er rullekortene‘<strong>Danmark</strong> før og nu’, somblev omtalt i sidste nummer, Slægt &Data nr. 3/<strong>2002</strong>, og derfor ikke fårvidere omtale her.Historiske sognekortEndelig er der link til de historiskesognekort hos DHM.DHM er et dansk-svensk-tysk projekt,der har som mål “at gøre engruppe af historiske kort tilgængeligeog anvendelige for offentligheden”.Meningen er desuden at høste erfaringeri digitalisering og distribution,herunder også “rutiner for bestillingog betaling via Internettet”. Adgangener endnu gratis, men det ligger altså iprojektet, at der skal afprøves mulighederfor betaling.Sognekortene, der dækker hele landet,bortset fra købstæderne og København,bygger på matrikuleringen1806-22. Det er smukt koloreredekort, der viser jordloddernes placeringi landsbyerne og giver et godt indtrykaf, hvordan bebyggelserne har set udomkring midten af 1800-tallet. Målestokkener 1:20.000.Hvis man kender matrikelnummerpå anens gård, kan man se, hvor ejendommenhar ligget, og hvordan jordenhar bredt sig. Man skal være opmærksompå, at oplysningerne på etkort undertiden kan være ældre endkortets datering umiddelbart giverudtryk for. Kortene bygger på de førstematrikuleringskort, og det er ikkealtid oplyst, hvorvidt kortet er ajourført.Selv inden for de enkelte sognekan der være ujævnheder, hvis korteter stykket sammen af forskellige ældrekort over byerne i sognet.Søgning på DHMHvert kort dækker et sogn og søgesfrem ved, at man først vælger amt,derefter kommune (de nuværende) ogtil sidst sogn.Man kan også springe alt med amtog kommune over og taste sognenavnetdirekte i det nederste felt, oghvis man er i tvivl om stavemåden, erder mulighed for at trunkere med %tegnet.Søgeresultatet præsenteres som enliste - der kan udmærket være flerefiler. Billedet kan forstørres, og mankan flytte sig inden for sognet, menfordi hvert sogn har sit eget kort kanman ikke uden videre hoppe til nabosognet- man må tilbage og søge sognetog derefter hente filen ned.Kortene er scannet i TIF-formatet,hvilket betyder, at filerne er alt for storeog uhåndterlige til internetbrug.Derfor er de komprimeret i et formatkaldet MrSid, der formindsker filstørrelsenmeget betydeligt, uden at detgår mærkbart ud over kvaliteten.MrSid-plug-in kan hentes gratis (ogbruges flere andre steder, hvor kort erlagt på nettet), men faktisk kan filerneses uden plugin. Især hvis man vilprinte resultaterne, er det dog en fordelat anvende plug-in.Hvad angår de to andre lande i sam-<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 21


arbejdet, har man for Sveriges vedkommendevalgt at vise begrænsedeområder gennem forskellige tider. AfTyskland er kun egnen sydvest forRügen dækket.Library of CongressNår vi bevæger os uden for dk-området,bliver udvalget af historiske kortstraks større, men her er problemet,at <strong>Danmark</strong> har det med at blive enendog meget lille nål i høstakken. Derer dog spændende ting at finde.Library of Congress, det amerikanskemodstykke til vores Kgl. Bibliotek,har på sin webside en fin samlingkort fra perioden 1500-<strong>2002</strong>. De erdelt op i store grupper: byer, kulturlandskaber,miljø, generelle kort mm.og man kan søge via forskellige index- emne, titel, geografisk sted. Dengeografiske spredning er stor, heleverden er dækket, og mange lande errepræsenteret med et særkort, men<strong>Danmark</strong> må findes under Europa.Ved det at sidens undertitel er AmericanMemory, er vægten lagt på detnordamerikanske felt. Men den amerikanskehukommelse rækker tilbagetil den gamle verden, og under Kulturlandskabervil man f.eks. kunne findedokumentation for udvandringerne.Man kan anvende ovennævnteMrSid plug-in, men kortene kan ogsååbnes umiddelbart. Funktionalitetenpå siden er fin; man kan zoome ud ogind på kortet (vælg mellem 5 graderaf forstørrelse) og ved siden af kortbilledethar man et lille oversigtsbilledeNavigatorView, der hjælper til atbevare overblikket.Ancestry.comDet store amerikanske genealogi-foretagendeAncestry.com, der tilbydernæsten alt inden for gebetet, har ogsåen sektion med historiske kort.I modsætning til meget andet påwebsiden er det ganske kvit og frit atbesigtige kortene. De er ordnet overskueligti grupper: geografiske områderog emner som emigration, etnisk/religiøs, militær mm. Hver gruppe erforsynet med en drop-down menu,hvorfra man vælger det kort, man ønskerat se. Med kortene følger en kortbeskrivelse og oplysninger om tegner,forlag og oprindelsesår. De kan åbnesuden særligt udstyr.Man leder forgæves efter lille <strong>Danmark</strong>,men under European Mapsfandt jeg et dekorativt kort over Battleof Copenhagen - slaget på Reden!Staten New YorkHvis ens forskning omfatter statenNew York i det nordøstlige USA, kanman med fordel lægge vejen forbiState University of New York’s webside,der bl.a. huser en kortsamling.Vel er området snævert, men samlingener trods sin lidenhed ganskeeksklusiv. 19 kort fra perioden 1556-1895 tegner et billede af udviklingeni staten. Der er tale om meget fine ogmeget forskellige gamle kort, en renfryd for øjet. De er gemt i jpeg-formatet,så de kan åbnes direkte i browseren.Perry-Castañeda Library MapCollectionNævnes kan også The University ofTexas’ Perry-Castañeda Library MapCollection, der rangerer højt på listerneover hits i f.eks. Google, når mansøger på historical maps.Samlingen rummer mange kort frahele verden og dækker forskellige historiskeperioder. Men kortene er ikkespecielt spændende, da det i mange tilfældedrejer sig om senere tiders fremstillingaf historiske forhold, så somet kort fra 1923, der viser Sverige omkring1658, eller De Britiske Øer 802taget fra et atlas fra 1926. Ligesommange heller ikke er særlig detaljerede.Adgangen til kortene er gratis ogBattle ofCopenhagen.Udarbejdet afSamuel RawsonGardiner ogudgivet 1892.Fra Ancestry.com’skortsamling.22 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


John Carys <strong>Danmark</strong>skortfra 1801. Fundet påDavid Rumseys webside.Vestjylland anno 1801.Her er vi gået tæt påCary’s <strong>Danmark</strong>skort(David Rumsey).uproblematisk, og der kræves ikkeplug-in. Websiden byder desuden påen fyldig liste over links til andre kortsider.En skattekiste hos RumseyRosinen i pølseenden er en sand skattekiste:David Rumseys kortsamling.Hermed er vi tilbage ved udgangspunktetog det indledende citat. Rumseyhar været lidenskabelig samler,siden han for godt tyve år siden fik etskoleatlas fra 1839 i hånden. Samlingener hentet fra auktioner, boghandlereog andre samlere, i USA og påutallige forretningsrejser over helekloden. Den rummer både atlas, kort,glober og søkort, i alt næsten 6.000værker - eller omkring 150.000 kartografiskeenheder, hvis man tælleralle kortene i atlasene.Hovedvægten ligger på Amerika ogudviklingen i 18. og 19. århundrede,men ved siden af er der uanede mængderaf materialer vedrørende resten afverden.Ses af så mange som muligtDet var aldrig Rumseys hensigt, somen anden excentrisk samler, at rugeover sine skatte; tværtimod, glædenover de smukke kort skulle deles medså mange som muligt.Gennem årene blev samlingen daogså besøgt af lærere, studerende ogalmindeligt interesserede - nogle fåhundrede stykker, som det lidt beklagendehedder i en artikel om projektet,der er link til fra websiden.I 1990’erne kom den teknologiskeudvikling Rumsey til hjælp. Samtidigmed at kortene blev scannet med avanceretudstyr i høj opløsning (mindst300 dpi), fik han i samarbejde medsoftware-eksperter, der tidligere havde<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 23


eskæftiget sig med kunst på nettet,udviklet værktøj, der var skræddersyettil at åbne kortfilerne og arbejde meddem på Internettet.Websiden havde premiere i marts2000; på det tidspunkt kunne den bydepå godt 2.300 kort, et antal der sidener vokset kraftigt, idet der jævnligtlægges nye kort ud. Besøgstallet harværet absolut tilfredsstillende - i løbetaf de første 60 dage havde mereend 60.000 nydt synet af kortene.Danske kort hos RumseyWebsiden er gennemtænkt og æstetisk,om end .... havde det været enhveranden side, ville jeg hævde, at lys tekstpå sort baggrund er en uting. Her nøjesjeg med at bemærke, at det altsåmindsker læsbarheden!Førstegangs-besøgende kan klaresig med Insight Browser, der ikke kræverdownload, mens det anbefales forskereog hyppige gæster at vælgeInsight Java Client, der skal downloadesog giver flere avancerede muligheder.Når man har foretaget sit valg,kommer man til søgesiden, hvor mankan søge på bl.a. land, stat/provins,emneord og forlag. Man kan også kastesig ud i hele samlingens pt. 7.183kort, en mulighed, der nok ikke kananbefales.Vover man, lidt skeptisk efter detmagre resultat andre steder, at taste“Denmark” i søgefeltet, stilles manover for valget mellem <strong>Danmark</strong> aleneeller i kombination med Norge, Slesvig-Holstenm.fl., og under “Denmark”gemmer sig hele 14 kort!De præsenteres ikke bare ved entitel, nej man får vist et lille billede afkortet sammen med oplysninger omforlægger, titel, år og kilde, så manstraks kan danne sig et indtryk af udvalget.De danske kort spænder fra 1710til 1875, og udover kort over hele landeter der et par stykker, der kun viserKøbenhavn.Smukke kortKortene er fascinerende smukke, ogRumsey lægger vægt på, at de ogsåhar kunstnerisk værdi og visningen afInternetadresser til websidermed kort:Kort- og Matrikelstyrelsen:www.kms.dkDHM:www.dhm.lm.se/dan/index_dk.htmLibrary of Congress’ kortside:http://memory.loc.gov/ammem/gmdhtml/gmdhome.htmlAncestry.com kortside:http://www.ancestry.com/search/rectype/reference/maps/main.aspState University of New York:www.sunysb.edu/libmap/nymaps.htmPerry-Castañeda Library Map Collection:www.lib.utexas.edu/maps/historical/David Rumsey Map Collection:www.davidrumsey.comNB. Nogle af adresserne er lange og besværlige at taste ind og kan måske endda væreændret, inden dette blad forlader trykkeriet. I stedet kan man i en søgemaskine prøveat søge på institutionens navn, kombineret med kort eller maps.dem er helt i top. Man kan zoome indog ud og gå meget tæt på de mangedetaljer, så selv de mindste bogstaverblive læselige, uden at billedet blivergrovkornet.Ved hjælp af et lille oversigtskortflytter man sig rundt på kortet udenat miste overblikket, og man kan hentedetaljerede oplysninger om og notertil det enkelte kort frem.Det er muligt at arbejde med flerekort ved siden af hinanden, ideen erjo, at man ved at sammenholde kortfra forskellige perioder kan skaffe sigdokumentation for den historiske udvikling.Hvor et helt atlas er scannetind, er også tekstsiderne medtaget.De her nævnte funktioner virkerogså med den simple Insight Browser.Retfærdigvis må det dog siges, atselv om billedfilerne er komprimeret,vil de nok stadig være tunge at dansemed for en ældre maskine.Verden står åben for osMan bliver meget glad, når man besøgeren side som David Rumseys.Glad for at en sådan verden er åbenfor os, og at vi har mulighed for atkomme helt tæt på så mange sjældenheder.Glad for at nogen stadig kanstille den slags til rådighed, gratis ogendda uden, at man behøver at slåsmed reklame-bannere og -pop-up’er.Man kan kun håbe på,at eksemplet vil smitte.24 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Ny version af ReunionTIPS OGIDEERAf Kathrine TobiasenI oktober kom den længe ventede version8 af Reunion, der er skrevet tilMac OS X.Brugere af ældre Mac’ere lades dogikke i stikken, idet man ved opgraderingenfår både en X-kompatibel ogen classic-udgave med i købet.En række nye faciliteterForuden den flotte brugerflade (derdog kun fungerer i den X-kompatibleudgave) byder vers. 8 på en langrække nye faciliteter og udvidelser afgamle.Blandt de mere iøjnefaldende er demuligheder, der nu bydes på, når manvil lave slægtstavler. Tekstboksenekan flyttes, justeres og grupperes, billederplaceres inde i boksene, og derer et par nye måder at opbygge tavlenpå: fra højre mod venstre, fra bundenog op og som sommerfugl. Disse kanogså kombineres, så friheden er sågodt som total.Bedre kildeorganiseringMange Reunion-brugere har haftbedre organisering af kilderne på ønskesedlen,og det ønske er blevet hørt.Listen over kilder kan nu sorteresefter kildetype og kildenummer, ogman kan få udskrevet en liste overikke-brugte kilder, så man nemt kanfå ryddet op.Børnene vist på listeI stedet for de sædvanlige “børneknapper”på familiekortet kan man nuvælge at få vist børnene som en liste,hvor man kan se alder, fødsels- ogdødsdato mm.Og ved indexes og andre lister kanvises op til otte forskellige felter samtidigt.NummereringerEt mere dynamisk og fleksibelt nummereringssystemhar også været efterspurgt.Ud over de internt genereredeID-numre og de bruger-definerededo., som måtte tilføjes møjsommeligtog manuelt, kan man nu ladeReunion gøre arbejdet med at tilføjebl.a. anenumre.lere farverEndelig er der mulighed for at gøredet hele endnu mere farverigt: palettentil tekst-, knap- og baggrunds-farverer udvidet til 144 farver mod dehidtidige 88.En fuldstændig liste over nyheder plusoplysninger om bestilling og pris kanses på Reunions hjemmeside:www.leisterpro.com - hvor en demoversionogså kan hentes.En nyttig håndbogV. Richter: 100 års dødsfald i <strong>Danmark</strong> 1761-1890Hvis man ikke kender dødstidspunktetpå en person, kan man forsøge at findefrem til det ved hjælp af denne bog,der i daglig tale kaldes ”Richters dødsfald”.Ikke en samlet oversigtDet er vigtigt at være opmærksom på,at der ikke er tale om en samlet oversigtover alle dødsfald i ovennævnteperiode. Richter præsenterer alene etudvalg.Udvælgelsen har hvilet på et skønover afdødes sociale status og samfundsplacering,og der er nok hosRichter en tendens til at favoriserepersoner med et egentligt slægtsnavn- på bekostning af personer med etmere almindeligt sen-navn.Det er adelige, det bedre borgerskabfra hovedstaden og de større købstæder,godsejere, gejstlige samt embedsmændfra militæret og centraladministrationen,der har fundet plads hosRichter.orskelligt kildegrundlagFor perioden 1761-1790 har kilden forværket udelukkende været „Adresseavisen“.I perioden 1791-1890 arbejdes medet noget bredere kildegrundlag, nemligdødsannoncer fra 22 af de på daværendetidspunkt største dagblade.RegistreBogen omfatter en alfabetisk fortegnelseover døde med angivelse af navn,for gifte kvinder også pigenavn, stilling,dødsdato og ofte dødsstedet samtangivelse af kilder.Ruben Højmarkrubenhj@get2net.dkV. Richter: Dødsfald i <strong>Danmark</strong>1760-1790 (1907), genoptrykt1976 sammen med forfatterens:Dødsfald i <strong>Danmark</strong> 1791-1890(1901-05).Bd. III: Dødsfald i <strong>Danmark</strong>. Kvinderneog andre skjulte navne 1791-1890. (1995).<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 25


Kildeindtastningsprojektet - en statusAf Lars Jørgen HelboDet kan godt virke lidt kedeligt atskrive om KIP. Det handler jo hvergang om det samme – imponerendetal og nye rekorder.Sådan er det også denne gang. Derer nu over 500 indtastere og 400 korrekturlæsere,som tilsammen har afleveretover 6 millioner poster til <strong>data</strong>basen.Afleveringen i <strong>2002</strong> sætterny rekord. Sandsynligvis vil vi forførste gang nå over 2 millioner på etår.1803 og 1845Derfor er det heller ikke overraskende,at det går godt med årets satsning.I 2003 ønsker vi at færdiggøre indtastningenaf FT-1803 for Slesvig ogFT-1845 for det nuværende <strong>Danmark</strong>.I skrivende stund mangler der ca.200.000 personer af 1845 og ca. dethalve af 1803.Det meste heraf er under indtastning.Men hvis nogen gerne vil hjælpetil, er der stadig enkelte muligheder.Situationen ændrer sig næsten fra dagtil dag, så de præcise mangler må manse på kortene på foreningens hjemmeside.Men i hovedsagen mangler endnuet par protokoller af København 1845,dele af de tre sydlige amter Sønderborg,Aabenraa og Tønder 1845, samtet område i den nordvestlige del afSydslesvig 1803.Hvis nogen har mod på at indtastenoget af det, bør man snarest henvendesig til DDA.Kommende projekterI takt med at hele 1803 og 1845 kommerunder indtastning, skal vi overveje,hvad der skal satses på bagefter.I KIK [red.: Kildeindtastnings Komiteen]havde vi tidligere overvejet,at 1880 ville være interessant. Samtidighar en gruppe indtastere på det senesteytret interesse i at indtaste folketællingerne1787 og 1834.Ud fra det og ud fra en vurderingOversigt over indtastninger på <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>s hjemmesideaf, hvor meget der mangler i de enkelteårgange, har KIK nu opstilletfølgende plan:1803 og 1845 færdiggøres i 20031787 færdiggøres i 20041834 færdiggøres i 20051880 færdiggøres i 2006Det er en stor og meget ambitiøsplan. Specielt 1880 vil blive en krævendeopgave, idet der stadig manglerca. 1,5 millioner poster. Derfor skalder allerede nu lyde en opfordring til,at alle, som har mulighed for det alleredenu, begynder at indtaste FT-1880.Årgangene 1787 og 1834 er så langtfremme, at de nok skal blive færdigetil tiden. Udfordringen er 1880.Rigets afkrogeDet er dog ikke blot i de udvalgte årgange,at der indtastes på livet løs.Hvis man kigger rundt på kortene,opdager man en række spændende initiativer.Mest iøjnefaldende er nokBornholm. Man er nu meget tæt på,at have indtastet samtlige Bornholmskefolketællinger fra 1771 til 1890.Det er utroligt flot.Nyt er også, at de første grønlandskeFT er dukket op blandt indtastningerne.Nævnes må endvidere projektetAfrican Roots. Det er et fælles danskamerikanskprojekt til indtastning afkilder fra Dansk Vestindien. Inden forrammerne af dette projekt vil bl.a. allefolketællinger fra øerne blive indtastetinden for det næste års tid.DDD4 - en ny cdMen en ting er indtastningerne. Defærdige resultater skal jo også ud tilde mange ventende slægtsforskere.Nogenlunde samtidigt med detteblad udgiver DDA en ny cd. Den indeholdersamtlige afleverede folketællinger(undtagen 1801), dvs. ca. 5 millionerpersoner. Denne nye cd kan købeshos DDA.Den komplette folketælling 1801findes på en cd for sig. Den blev sidsteår foræret gratis til <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>smedlemmer, indklæbet i Slægt & Datanr. 3 - 2001.Cd’en med folketællingen 1801kan købes hos DDA, tlf. 66 11 30 10.Den koster 140 kr. for indtastere og210 kr. for alle andre.26 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Kirkebilleder på <strong>DIS</strong>’ hjemmesideEt nyt tiltag har set dagens lysThomas Jørgensen og Rikke Fjordbakthomas@overvindinge.dk ogrikke@fjordbak.dkhar sammen med <strong>DIS</strong> skabt mulighedfor, at man uden risiko for at krænkeeventuelle ophavsrettigheder kan hentebilleder af landets kirker til brugfor eksempelvis slægtsbogen.Vi opfordrer hermed alle, der harmuligheden, til at gribe kameraet ogbegive sig ud i <strong>Danmark</strong> for at tagebilleder af de lokale kirker.IKKE copyrightDa billederne stilles frit til rådighedfor ‘ikke-kommercielt’ brug, pålæggesdet indsenderen af billedet at undersøge,om der er copyright på billedet.Der er ikke copyright på billedet, hvis:* Indsender selv har taget billedet ogafleverer det hertil.* Indsender har indhentet skriftligtilladelse fra fotografen til, at billedetstilles frit til rådighed.* Billedet er mere end 50 år.I løbet af sidens ca. to månedergamle levetid er der indkommet billederaf ca. 25% af landets kirker, såder er interesse fra projektets begyn-Fotografen Palle Lykke Ravn har givet tilladelse til, at vi må bringehans billeder her i bladet.delse. I skrivende stund er der 611kirkebilleder i <strong>data</strong>basen fordelt på128 herreder og 24 amter.Kun til privat brugBillederne og andet materiale må kunhentes ned til privat brug og til brugpå private slægtsforskningssider somgrafik, dvs. de må ikke indgå i større<strong>data</strong>baser.Herrup kirke, Sevel Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing AmtUdover et billede af kirken vil derpå hver kirkeside være links til relevantesider/oplysninger på nettet.Læs mere om dette på <strong>DIS</strong>’ hjemmesidewww.disdanmark.dk undermenupunktet KirkebillederMail billederne tilkirkebilleder@fjordbak.dkHusk tydelig angivelse af: Hvilken kirke(skriv gerne i hvilket herred ellerkommune kirken ligger), fotograf, oghvornår billedet er taget (gerne månedog år).Send papirbillederHar du papirbilleder af kirker, meningen scanner, kan du sende billedetsammen med en frankeret svarkuverttil:Thomas JørgensenOver Vindingevej 204760 VordingborgThomas Jørgensen vil så skannebilledet og sørge for, at Rikke Fjordbakfår det, så det kan komme med i<strong>data</strong>basen.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 27


I sidste nummer af Slægt &Data (<strong>2002</strong>/3 side 24) omtaltevi kort den helt nye elektroniskearkivregistratur på KøbenhavnsStadsarkiv.Vi har overtalt to gæveslægtsforskere Lonni Dollmeyerog Gitte Bergendorff Høstbo tilat fungere som anmeldere afdet nye univers. Deres vurderingerfølger her:Københavns Stadsarkivs arkiv<strong>data</strong>baseAnmeldt af Lonni Dollmeyer: ld@lak.sa.dkJeg tog tidligt på Stadsarkivet for atfå plads ved computeren, da jeg ikkehavde prøvet den før. På startsiden fikjeg følgende muligheder:* Kommunale institutioner til ca.1858.* Kommunale institutioner fra ca.1858.* Private arkiver m.m.* Søgning.* Vejledning.Hver af disse overskrifter har et”rullegardin” med mange forskelligeemner, som man kan søge på.Vejledning giver 3 mulighederHvis man eksempelvis klikker ind påvejledning, får man 3 muligheder:* Slægtsforskning.* Bygningshistorie* Vejledning til Fattigvæsnets trykteHovedregistrant.Jeg klikkede ind på Slægtsforskningog fik et helt skærmbillede fyldt mednye fristende muligheder:* Ægteskab.* Mandtaller m.v.* Dødsfald.* Erhverv.* Forsorg.* Kirkebøger.Alle atter med hver deres undermuligheder.Er man først nået helt frem til spe-cifikationen over arkivalier, gives dermulighed for at udskrive bestillingssedler- og det endda i så mange eksemplarer,at man kan få ét med hjem.Se det er da ret smart!Rimelig nem at bruge denAlt i alt vil jeg mene, at både nye og”gamle” gæster rimeligt nemt vil kunnebruge den, og hvis de skulle få problemer,er personalet altid flinke til athjælpe.Min samlede vurdering af søgemaskinener, at den er overskuelig samtenkel at finde rundt i.God jagt.Anmeldt af Gitte Bergendorff Høstbo: janhb@mail.danbbs.dkDen nysgerrige, og den der forstår atstille de rigtige spørgsmål, vil på KøbenhavnsStadsarkiv blive belønnetmed et væld af oplysninger og informationerom hovedstaden, dens borgere,administration og institutioner.Stadsarkivets arkivalier rummermange oplysninger af interesse for såvelslægtsforskeren, der søger videnom sine københavnske forfædre, somfor lokalhistorikeren, der ønsker kendskabtil et københavnsk lokalområde,dets beboere, bygninger mm.Det er nu via to computere blevetendnu lettere at få rede på de herligheder,der findes i Stadsarkivets magasiner.Ikke nemt ved første forsøgFor en almindelig amatør var det nuikke helt nemt ved første forsøg, menefter et par ”timers” øvelse blev jegfaktisk helt god – når jeg selv skal sigedet! Bare at læse om de forskellige informationer/vejledningervar spændende.Selve arkiv<strong>data</strong>basen er meget flotopbygget med megen vejledning omde forskellige emner. Der kan søgespå enkelte ord (fritekstsøgning). Forat se posterne klikkes på Vis poster.På jagt efter min oldefarVed et af forsøgene ville jeg prøve for1000 gang at lede efter min længe savnedeoldefar Peter Hansen.Under ”Vejledninger” finder man3 kategorier:* Slægtsforskning* Bygningshistorie* Vejledning til fattigvæsenet tryktehovedregistre28 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Herfra kan klikkes frem til den arkivserie,der har tilknytning til det aktuelleemne. Her valgte jeg af naturligeårsager slægtsforskningsbjælken.Der kommer et hovedskærmbilledeop, som fortæller, at der nu er 3 kategorierat vælge imellem nemlig:* Arkivskaber* Grupper* ArkivserieArkivskaberArkivskaber har flere underinddelingerbl.a. Overordnede arkivskaber,som fortæller, hvilken arkivskaber emnetsorterer under. Underordnedearkivskaber, som fortæller, hvilkenunderordnet arkivskaber emnet tilhørerog endelig Forgænger og Efterfølger,der fortæller, om der findesnoget om emnet før den tid, man søgereller efter den tid, man søger.Man kan ved hjælp af rullemenuerkomme meget langt ind i arkiverne foryderligere detaljer, men det må afprøvesved egen hjælp.GrupperGrupper fortæller, at arkiverne er opdelti flere grupper, der hver består afen eller flere arkivserier.Her er det nødvendigt at finde fremtil hvilken arkivserie, arkivaliet tilhørerfor at finde det bestemte arkivalie.ArkivserieArkivserie fortæller, hvilken arkivserieden valgte gruppe tilhører. Herfortælles om forgængere til arkivserienfor det valgte emne, der fortællesom efterfølgende arkivserier til detvalgte emne, og til sidst fortælles omindgange /registre, der findes til arkivserieneller deres indgange hertil.Jeg valgte slægtsforskning, dereftermandtaller og til sidst Københavns politismandtaller 1869-99. Her fik manyderligere at vide, at der findes enarkivserie med Københavns Politismandtaller fra 1866-1923.Herunder findes 4 kategorier:1) Arkivskaberen som era) Københavns Politib) Overordnede arkivskaber, Københavnspoliti 1682-1938.2) GrupperKøbenhavns Politis personregister.(Her fortælles lidt historie om oprettelsenaf Københavns Politispersonregistrering, som i øvrigt ermeget spændende at læse)3) ArkivserieMandtaller (Her fortælles, at derfindes mandtaller fra 1866-1881og at der findes 125 kasser. De kanbenyttes på rullefilm, og de er ordnetalfabetisk efter gadenavn indenfor hver politikreds)4) Grupper/arkivalier1866, 1866-1881, oversigt over dearkivalier, den valgte arkivserie bestårafAlle disse oplysninger kan nu ledemig ind i de relevante arkivalier tilmulig belysning af oldefar, bud oglygtetænder Peter Hansen. Jeg skullehilse og sige, at jeg fandt en hel del!ritekstsøgningMen for sjov prøvede jeg at søge i fritekstsøgningmed ordet bud. Resultatetgav 6 poster, men desværre intetjeg kunne bruge:a) Bistrup gods, godskontoret (ridefogder,forvalter)b) Fattigvæsenet (3 forskellige i alt,fattigvæsnet, apotekere, bude/brygmester)c) Islandske kompagni (autoriseredeenheder)d) Privatarkiver, 1. Indre mission, KøbenhavnBestillingsseddel kan udskrivesNår man er nået så langt, er det muligtat udskrive en bestillingsseddel påde ønskede arkivalier.Desværre er det ikke muligt at udskrivede historiske oplysninger omarkivalierne. En stor mangel.in arkiv<strong>data</strong>baseDet er en meget fin arkiv<strong>data</strong>base, derer kommet på Stadsarkivet, men værforberedt på at skulle bruge et par timerpå den, før man rigtig er inde idet. Da jeg bad om lidt hjælp, komarkivaren og gav en fin rundvisning iArkiv<strong>data</strong>basens verden, meget imponerende!Vi talte lidt om løst og fast, og jegspurgte, om Arkiv<strong>data</strong>basen villekomme på Stadsarkivets hjemmeside,men desværre nej. Det var noget med,at de ikke kunne finde ud af at læggedet op.Men i samme vending sagde han,at den vil komme på CD-rom, somville kunne købes på Stadsarkivet. Sådet er jo nok derfor den ikke bliverlagt på nettet. Men det ville jo væregenialt at kunne sidde derhjemmemed denne arkiv<strong>data</strong>base og søgerundt i den, når tiden var til det, samtat kunne bestille sine arkivalier hjemmefra.Men alt i alt en meget flot arkiv<strong>data</strong>basesom Stadsarkivet har fået.Tillykke med det.<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 29


SikkerhedskopieringAt foretage regelmæssig sikkerhedskopiering-eller back-up, som det ogsåkaldes, burde være en selvfølge. Menjeg er alvorlig bange for, at det langtfra er tilfældet.Med dette lille indlæg vil jeg gernefremlægge en række konkrete forslagtil hjælp ved sikkerhedskopieringerne,og det er mit håb, at en og anden kanbruge en eller flere af mine ideer. Deer i hvert fald til fri afbenyttelse!Mere behov for pladsFor bare nogle få år siden kunne defleste klare sig med en ganske almindeligdiskette, når <strong>data</strong> på harddiskenskulle sikres. Sådan er det sjældentlængere. Specielt billedfiler fylder ogstiller krav om lagermedier af helt andredimensioner.På denne baggrund er udviklet enrække forskellige, større <strong>data</strong>medier.I flæng kan nævnes WinZip, Win-RAR, diverse backupprogrammer ellerindbygget sikkerhedskopifunktioni selve programmet, som det bl.a. ertilfældet i Brothers Keeper, der entenforetager sikkerhedskopieringen tildisketter, tape, Zipdrev harddisk ellertil en anden harddisk, eventuelt placereti en helt anden computer. Mulighederneer der som sagt mange af.Brothers Keeper, sammen med enrække af andre slægtsforskningsprogrammer,kan dog kun foretage dennesikkerhedskopiering til diskette(r) ellertil et andet bibliotek og ikke direktetil en brændbar cd-rom.Hvilke typer?Hvilke former for lagermedie findesder til ens sikkerhedskopi, hvilken kaneller bør vælges, og hvilken sikkerhedgives der?<strong>DIS</strong>KETTE er fremstillet af etmagnetisk materiale og indeholder1.44 Mb. Disketten er anvendelig tilmindre tekstfiler, <strong>data</strong>baser og forsendelseaf samme. Pris pr. diskette ca.5-10 kr. Disketten kan anvendes ca.1-5 år frem. Filerne kan blive ødelagte,hvis disketten kommer tæt pået kraftigt magnetisk felt, fx en højtaler.Overførelseshastigheden af <strong>data</strong>er meget lav. Må anses for at væreumoderne til nutidens filstørrelser.CD-ROM er fremstillet af plast ogindeholder ca. 650Mb. Cd’en er anvendeligtil store mængder af tekstfiler,<strong>data</strong>baser og fotos. Kræver adgangtil en Cd-rom brænder. Pris pr.Cd-rom ca. 5-10 kr. Cd’en er modtageligfor stærk varme og ridser. Kanformentlig anvendes i mere end 20 år.Chris Gade Oxholm SørensenKolt Kirkevej 318361 Hasselageroxholm@oncable.dkOverførelseshastigheden af <strong>data</strong> ermeget høj. En Cd-rom brænder er forholdsvisbillig i anskaffelse – set tilunder 500 kr.DVD-RAM er fremstillet af plastog indeholder ca. 4700Mb. Dvd’en eranvendelig til store mængder af tekstfiler,<strong>data</strong>baser og fotos. Kræver adgangtil en Dvd-brænder. Pris pr. stk.ca. 30 kr. Dvd’en er modtagelig forstærk varme og ridser. Kan formentliganvendes i mere end 20 år. Overførelseshastighedenaf <strong>data</strong> er megethøj. En Dvd-brænder er forholdsvisdyr i anskaffelse – set til ca. 3.000 kr.HARD<strong>DIS</strong>K er fremstillet i et magnetiskmateriale. Harddiske er megetbillige i forhold til lagerkapaciteten,dagens pris ligger mellem 10 og 12kr. pr. Gb. 1 Gb lagerplads svarer tilca. 700 disketter.Man starter med filstrukturenValget af den rigtige form for sikkerhedskopier, som anført, bestemt afen række forskellige forhold.Helt fundamentalt drejer det sig omat sikre opbygningen af en fornuftigfilstruktur på computeren. Det eruhyre vigtigt, at man her tager udgangspunkti et gennemtænkt system,der for alt i verden ikke må give pladsfor tilfældigheder.Dialogboksen for sikkerhedskopiering i BK6Windows tilbyder et systemWindows har ved installationen oprettetet bibliotek, der hedder Dokumenter,og heri igen et bibliotek, der hedderfoto eller billeder. I Windows XPer dette blevet udvidet til nogle flereemne-biblioteker. Og som sådan enudmærket løsning.30 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong>


Husk at betale kontingentinden 1. februar 2003BUK i perforeringen - riv ORSIGTIGT eller klip - så girokortet ikke beskadigesMin anbefalingJeg vil dog anbefale, at der oprettes eteller flere biblioteker (mapper) påcomputeren, hvori ens filer kan placeres.Det letter i allerhøjeste gradgenfindingen både i den daglige brugog sidst men ikke mindst i forbindelsemed sikkerhedskopieringen.Hvis man er i besiddelse af mereend en harddisk, hvilket vil sige et D-drev, som ikke er et Cd-rom drev, vildet være langt at foretrække, at gemtefiler placeres på denne harddisk – altsåD-drevet. Men i mit forslag til strukturer anvendt C-drevet – thi det vedjeg med sikkerhed, at alle har.På C-drevet oprettes et hovedbibliotekder hedder Arbejde og et derhedder Sikkerhedskopi.C:\ArbejdeC:\SikkerhedskopiFordelen ved at anvende ordet Arbejdeer, at navnet altid vil være placeretøverst, når der skal åbnes en fil,uanset hvilket program man måttearbejde i. Biblioteket Sikkerhedskopier identisk med indholdet af Arbejdeeller næsten ens.I biblioteket Arbejde oprettes så enrække biblioteker med tilhørendeunderbiblioteker, der passer til ensemneområder. Her er det kun fantasiender sætter grænsen. Eksempelvisses herunder et strukturforslag.C:\ArbejdeC:\Arbejde\feriebillederC:\Arbejde\hobbyC:\Arbejde\hobby\bk6\slaegt1C:\Arbejde\hobby\bk6\slaegt2C:\Arbejde\hobby\winfam\slaegt1C:\Arbejde\hobby\winfam\slaegt2C:\Arbejde\regskab\privatC:\Arbejde\spejderC:\Arbejde\opskrifterProgrammer og arbejdsfilerhver for sigDet er vigtigt at bemærke, at arbejdsfiler,tekstdokumenter, regneark ellerfoto ikke må være placeret samme stedpå harddisken som de programmer,man har installeret.Programmet kan udmærket væreinstalleret på C-drevet og ens arbejdsfilerplaceret i et helt andet bibliotek.Og normalt vil det slet ikke være muligtat foretage sikkerhedskopiering afde programmer, man arbejder med.Hvordan foretages den bedstesikkerhedskopi af ens arbejdsfiler?Lidt efter hvilken form for medie, diskette/cd-romeller harddisk, der benyttes,kan det anbefales at have enform for roulette bestående af flere sætsikkerhedskopier. Sættene kunne heddeA, B og C. Der foretages eksempelvisen sikkerhedskopi hver mandag.Første mandag benyttes sæt-A, efterfølgendemandag sæt-B og tredjemandag sæt-C. Herefter genbrugessæt-A, sæt-B osv. På den måde findesder altid en helt ny sikkerhedskopiog 2 lidt ældre.Den nærmeste fremtidAllerede nu kan der købes meget storeharddiske med egen strømforsyning,som ikke skal monteres i computerenmen tilsluttes via et USB kabel. Tilslutningenkan foretages, mens computerener tændt, og sådanne vil givetvis blive fremtidens valg.Ét er sikkert, udviklingen af lagermediertil bl.a. sikkerhedskopier vilikke stoppe, og hvad der kan anbefalesi år, er helt sikkert ikke det sammenæste år.Og set inden for de sidste 10 år erudviklingen sket med en faktor tusind,hvilket betyder, at den lagerkapacitet,der kunne købes den gang for en givenpris, fås tusind gange større fordet samme beløb i dag<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december <strong>2002</strong> 31


BUK i perforeringen og riv ORSIGTIGT eller klipså girokortet ikke beskadiges - eller indbetal via netbank.Kontingent 2003Det er atter tid at betale kontingent for det kommende år, nemlig inden 1.2.2003.Det skal I bruge det girokort til, der sidder øverst herpå bagsiden. (Vi har undersøgt muligheden for betalingvia PBS, men det er endnu ikke faldet helt på plads,dels af tekniske, dels af økonomiske årsager).Betal gerne via NETBANKJer - der betaler via netbank - skal bruge girokort 00eller 01. Nogle programmer beder også om registreringsnummer,det er så 1199.HUSK også at skrive jeres medlems-nummer. Det erde sidste fire cifre efter bogstaverne 12352 ARC XXXX(fortrykt oppe på girokortet i feltet: Indbetaler).‘Indbetaler’ må gerne være en anden person end <strong>DIS</strong>medlemmet,men HUSK medlems-nummer, for ellerskommer jeg til at oprette personen som nyt medlem.ra udlandetMange af vore udenlandske medlemmer betaler for optil fem år ad gangen. Det er en god aftale for alle parter.<strong>DIS</strong> slipper for betaling af et gebyr på 30 kr. pr. indbetaling,og vore udenlandske medlemmer slipper ogsåfor denne omkostning, så det går lige op.Norske medlemmer kan indbetale kontingent til konto8101 06 11601. Denne konto er i Norge og kræver ingenafgift. Men husk, beløbet skal svare til Dkr. 125,00.Vi håber på samme mulighed i Sverige fra næste år.ølgende skal IKKE betaleFølgende medlemmer HAR betalt for 2003 og skal derforIKKE betale igen. Dit medlems-nummer er de sidstefire cifre efter bogstaverne 12352 ARC XXXX1224, 1318, 1331, 1587, 1610, 1635, 1725, 1840, 1892,1975, 2030, 2081, 2149, 2451, 2488, 2514, 2554, 2663,2836, 3013, 3041, 3153, 3329, 3378, 3458, 3526, 3557,3611, 3652, 3660, 3706, 3936, 4073, 4083, 4209, 4215,4348, 4563, 4566, 4571, 4576, 4576, 4615, 4617, 4789,4796, 4929, 5011, 5162, 5182, 5183, 5188, 5194, 5199,5203, 5206, 5231, 5232, 5259, 5261, 5262, 5268, 5279,5280, 5332, 5334, 5340, 5342, 5365, 4375, 4378, 5401,5407, 5409, 5411, 5413, 5433, 5490.Samt fra nummer 5873 og højere tal.Hvert år er der en del, der får betalt to gange, fordide ikke tjekker ovenstående. Dobbelte betalinger bliverbogført som betaling for det efterfølgende år (altså for2004).Jeg ønsker jer alle et godt nytår.Må I finde lige det, I har søgt i mange år, i år 2003.Jeres kasserer i <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong>,Werner Nielsen Wittekind<strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> 32 <strong>DIS</strong>-<strong>Danmark</strong> - december - december <strong>2002</strong> <strong>2002</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!