2006-1 slægt & data.pdf - DIS-Danmark

Slægt & Dataårgang 20 nr. 1 - 2006Medlemsblad for DIS-DanmarkDIS-DanmarkSlægt & Data 1/20061

Slægt & Data Indhold nr. 1 - marts 2006Udgives af DIS-DanmarkDatabehandling i Slægtsforskningwww.dis-danmark.dkadmin@dis-danmark.dkAdresseændringer meddeles til:Kasserer Werner WittekindRudersdalsvej 114, 2.tv.2840 HolteTlf. 45 41 43 15kasserer@dis-danmark.dkRedaktionen:Erik Kann, ansvarshavende redaktørJohan Jepsens Vej 1, 2830 VirumTlf: 45 85 18 02redaktion@dis-danmark.dkKathrine Tobiasen, best.mdl.Anne Katrine Rud, journalistTrykkeri: Grafisk Data CenterTrykoplag: 5.000 eksemplarerArtikler i bladet afspejler ikke nødvendigvisforeningens holdning.Artikler uden forfatterangivelse kan betragtessom foreningsstof.Redaktionen påtager sig intet ansvar foruopfordret indsendt materiale og forbeholdersig ret til at redigere i tilsendte artikler.Eftertryk er tilladt efter aftale med redaktionen.Det skal forsynes med tydeligkildeangivelse og med tilsendelse af detaftrykte.Bladet udkommer 4 gange årligt.3 Kalenderen4 Om at søge på Internettet ved hjælp af Google9 KirkeIndeksIndtastningsProgram10 Anmeldelse af „Google for alle“11 Om Hammerum-herred.dk12 God tekst til websider13 Køb og salg på Dis’ hjemmeside14 Bestyrelsens beretning16 Forslag til vedtægtsændringer17 Resultatopgørelse1.1-31.12 200518 Bevis eller indicium22 Thyregod kirkegård på nettet24 DIS’ fadderordning25 Læsekredsene31 DIS’ bestyrelse og DIS’ ekspedition32 Dagsorden for generalforsamlingenNæste deadline: Udkommer:1. maj 2006 Juni 20061. august 2006 September 20061. november 2006 December 20061. februar 2007 Marts 2007Bladet sendes gratis til medlemmeraf DIS-Danmark.Medlemskontingent 2006: 175 kr.Girokonto: 501-2058Forsidefoto:Taget af Hans-Henrik Tofft.Fotoet viser et interiør fraErichsens gård, Rønne-Bornholmsby- og havemuseum.Der kan bl.a. læses om dettemuseum på:www.bornholmsmuseer.dk/erichs/ISSN 0903-6172Links i artiklerneDe links - der står i artiklerne idette nummer - er også lagt påwww.dis-danmark.dk2Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

DIS‘ KALENDER marts-april 2006Allerød 1230Torsdag 23. marts 2006 kl. 19.30Allerød menigheds slægtshistoriske lokalcenter,Lyngevej 241-243, AllerødEtik på nettetv/ Henriette IdestrupInternettet er IN – også blandt slægtsforskere.Søg og du skal finde. Databaser,kildeindtastninger, søgemaskiner,private hjemmesider, nyhedsgrupper ogmailinglister. Gedcom-filer til downloadog direkte import i eget slægtsforskningsprogram.Udveksling af informationer.Mulighederne synes at være uudtømmelige,men hvordan skal vi forholde ostil alle de oplysninger, vi finder? Er detnødvendigt at gå på arkiv, når man kanfinde Gorm den Gamle på nettet? Kan vioverhovedet bruge nettets oplysninger tilnoget?Foredraget sætter fokus på slægtsforskernesbrug af de mange oplysninger,og nøgleordene er „etik“, „kildekritik“ og„sund fornuft“.Tilmelding: Indbetaling senest 9. marts.Deltagerafgift: 50 kr.Søllerødsognegårdi 2006Torsdage 2. marts, 6.april, 4. maj og efteråret7. september, 5. oktober2. novemberSøllerødvej 13, 2840 Holte.Åbent hus fra kl. 19.00 til22.00.Ingen faste emner, vi hyggeros og udveksler erfaringer.Ingen tilmelding, men 20kr. til dækning af kaffe opkrævespå mødet.DIS´ generalforsamlinglørdag 22. aprilSe indkaldelsen påbladets bagside.Beretning og regnskabpå side 14-17.Odense 1232Besøg på Dansk Data ArkivMandag 24. april kl.19.30Dansk Data Arkiv, Islandsgade 10,5000 Odense CStatens Arkiver er vores primære arbejdssted,når vi som slægtsforskere søger eftervores aner.Imidlertid er der et af Statens Arkiver,som de færreste af os nogensinde har besøgt,nemlig Dansk Data Arkiv i Odense.Til gengæld er der mange, der har indsendtindtastede folketællinger dertil, og i årenefremover vil mange indsende indtastedekirkebøger.Men hvad laver de egentlig på DanskData Arkiv udover at modtage indtastedekilder? Hvordan bliver det indtastede materialeopbevaret? Hvad kan vi som slægtsforskerebruge Dansk Data Arkiv til?Dette og meget mere vil dataarkivarNanna Floor Clausen fortælle os lidt ompå denne spændende aften, hvor vi også vilblive vist rundt på arkivet. Besøget er arrangeretaf DIS-Danmark i samarbejde medDIS-Odense.Tilmelding: Indbetaling senest 10. april.Deltagerafgift: 50 kr.Tilmelding sker ved indbetaling af deltagerafgiftDIS-Danmark har indført deltagerafgift for deltagelse i foredrag og kurser, så tilmelding tilet foredrag/kursus sker ved indbetaling af deltagerafgiften til DIS-Danmark.IndbetalingIndbetalingen kan foregå på følgende måder:♦ På posthuset - brug girokonto 501-2058♦ Ved netbank - under indbetalinger vælger dukort-art 01 og giro 501-2058♦ Ved bankoverførsel til DIS-Danmark,reg.nr.: 9570, konto 5012058Husk disse oplysningerFor alle indbetalinger gælder, at du skal huske at skrive:♦ Navn og adresse - eller navn og medlemsnummer.♦ Arrangementsnummer (er anført ved de annonceredearrangementer - kan også ses på hjemmesiden).♦ Mailadresse eller telefonnummer, hvis du vil have enbekræftelse på tilmeldingen.Bekræftelse fra DISVil du have en bekræftelse på, at din betaling er indgået,og du dermed er tilmeldt, skal du anføre din e-mail-adresse,så vi kan maile en bekræftelse. Skulle du ikke have netadgang,så opgiv dit telefonnummer.Det er ikke gyldig tilmelding at ringe eller maile til foredragsholdereller mødeleder. Man er først tilmeldt, nårbetalingen er indgået.Frist for tilmelding/indbetalingSidste frist for indbetaling er 14 dage før datoen for kurset/mødet.Skulle et kursus/møde være overtegnet eller blive aflyst,vil de tilmeldte få besked og indbetalingen blive returneret.DIS-DanmarkSlægt & Data 1/20063

I have a dream- om at søge på nettet via GoogleJeg vil indlede med en bekendelse. LigesomMartin Luther King jr. i august1963 forklarede, at han havde endrøm, vil jeg tilstå, at også jeg har endrøm. Men hvor Martin Luther Kingdrømte om ligestilling, drømmer jegom Internettet. Eller rettere om at beherskeInternettet.Materialiseringen af drømmen kanudtrykkes således: „Jeg vil nå til, atjeg aldrig får mere end max 5 svarpå alle søgninger på Internettet“.Når latteren har lagt sig, og smileneatter er væk, skal jeg være denførste til at erkende, at der fortsat erlangt til den definitive målopfyldelse!En nødvendig drømPå den anden side er jeg, personligt ihvert fald, nået til den erkendelse, atjeg ganske enkelt er nødt til at haveden drøm, hvis jeg skal tro på en fremtidsom slægtsforsker med stadig mereinformation på Internettet.Drømmen om at beherske Internettethandler ikke i så høj grad om at„blive bedre“ til at finde konkrete institutionersom eksempelvis DanskFolkemindesamling eller Statens Arkiverpå nettet. Det skal nok gå. Næ,det er i langt højere grad alle de informationer,som alverdens slægtsforskerelægger ud på Internettet i form afprivate samlinger og undersøgelser,jeg så forfærdelig nødig vil gå glip af!Det afgørende problemDet afgørende problem ligger i, at jegsom benytter af Internettet ikke kanvære sikker på:♦ Om jeg har søgt på den rigtigemåde.♦ Om mit svar er dækkende.♦ Om mit eventuelle negative svarvirkelig betyder, at der ikke ernogen relevant information.♦ Om det svar, jeg har fundet, nuogså er det „bedste“ svar.Der er en verden til forskel fra at ar-bejde på et arkiv og til at arbejde påInternettet. Arkivets systematik er velkendtog i hvert fald rimelig gennemskuelig.Vi kan være operative, selvom vi har fået negative svar på voresundersøgelser, og hvad mere er, er vifuldt ud i stand til at skelne mellem deoriginale og de sekundære kilder.På InternettetPå Internettet har vi slet ikke dissemuligheder. Her er tingene ikke ordnetefter arkivprovenienser, her er ikkearkivregistraturer, ej heller volumniøsehåndskrevne alfabetiske registrepræget af årtiers intensive benyttelse.Skåret ind til benet kan man sige,at kardinalpunktet på Internettet er søgemetodikken.Jo bedre vi er til atputte informationer ind i det der storetomme søgefelt i f.eks. Google, jobedre er vi til at finde frem til de rigtigeinformationer.Det er her - i udfyldelsen af dettomme søgefelt - jeg har placeret minedrømme. Jeg er ganske sikker på, atjo bedre jeg bliver til det, jo bedre kanjeg klare mig på de store Internetoceaner.I grunden ganske enkeltI grunden er det hele meget enkelt, thihele hemmeligheden ved at søge liggeri to forhold♦ Afgrænsning i den mængde mansøger oplysninger i.♦ Målretning af de søgninger manforetager.Alene ved at gøre en indsats på netopde to punkter, bliver det muligt at hamleop med de betingelser, der nu engangeksisterer for arbejdet medInternettet.I indsatsen for en afgrænsning liggeren erkendelse af, at Internettetsressourcer er så enorme, at det er uomgængeligtnødvendigt at foretage flestmulige (brugerstyrede) afgrænsningeri de søgninger, der foretages.Erik KannJohan Jepsens Vej 12830 VirumTlf: 45 85 18 02redaktion@dis-danmark.dkI indsatsen for at målrette ligger enlang række forskellige overvejelser:Valg af søgemaskine, valg af søgemetode,søgeordenes rækkefølge etc., etc.Denne artikelNærværende artikel er tænkt som enart introduktion til en større, samletredegørelse for det at søge på Internettet.Jeg håber, at jeg ved at demonstrereen række simple og let anvendeligesøgeparametre kan motivere enmasse slægtsforskere til at arbejdemere systematisk og målrettet medsøgninger på Internettet.Lidt afgrænsningHele denne artikel tager udgangspunkti søgemaskinen Google, indstillet tilat søge i sider på dansk. Centreringenomkring søgemaskinen Google skalikke tages som udtryk for, at jeg eneog alene sværger til den. Men jeg harfundet det relevant for at kunne bevareet bare rimeligt overblik.Det allerførste man skal gøreInden man overhovedet går i gang medat søge, er det meget vigtigt, at mansætter sig ordentligt ind i mulighederog funktionaliteter i den søgemaskine,man anvender. Som udgangspunktskal man blot bruge den søgemaskine,man på forhånd finder sig bedst tilrette i. Men på lidt længere sigt er detvigtigt nøje at overveje, hvilken søgemaskineder er bedst egnet til netopden søgning, man står i begreb medat foretage.Vejledning om GoogleGoogle selv har en ganske udmærket4Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

søgevejledning. Fra forsiden vælgerman . Her vælges. Som det fremgåraf illustrationen er der nu adgangtil en række vigtige ting i relation tildet at søge ved hjælp af Google.Søger man yderligere hjælp, kan jegførst og fremmest anbefale heftet„Google for alle“, der anmeldes s. 10i dette nummer af Slægt & Data. Forfatterentil heftet Erik Nicolaisen Høystår også bag den eminente vejledning,der kan findes på Københavns KommunesBibliotekers hjemmeside http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguideAfgrænsninger på GoogleAllerede på Googles forside er detmuligt at foretage flere afgræsninger.Som udgangspunkt søger Googlepå , men det er muligt at afgrænsesøgningen til kun at omfatte>Grupper>En afgrænsning til billeder krævernæppe nogen forklaring. Grupperdækker over de såkaldte nyhedsgrupper,som er en vigtig del af mulighedernei Cyberspace. Afgrænsningen til er meget vigtig.Medens indsamlingen og tilgængeliggørelsenaf hjemmesider i denalmindelige del af Google foregår næstenuden menneskelig indblanding, erindexet en menneskegenereret katalogiseringaf en vis del af Internettetsinformationer, næsten som et traditioneltbibliotek. Indexsøgningerne erIndgang til søgevejledningerne i Google.specielt vigtige, når man ønsker atarbejde med slægtsforskning fra andrelande. I forbindelse med en efterfølgendegennemgang vil jeg kommenærmere ind på indexsøgningerne.Hvis man vælger at søge returneres alene svar medhjemmesider skrevet på dansk, medens sikrer, atalle svar er fra hjemmeside fra domænet.dk uden at de nødvendigvis erskrevet på dansk.Afgrænsningerne i relation til sprogkan yderligere differentieres ved at gåind under , hvorfradet faktisk er muligt at søge på enmeget lang række af sprog.Man kunne eksempelvis forestillesig, at man fandt frem til aner i Portugal.I så fald ville det være oplagtat anvende sprogværktøjer med en opsætningtil sider skrevet på engelskplaceret i Portugal. Søgeordet kunneeksempelvis være Genealogy.Derved ville jeg få returneret svarmed engelsksprogede hjemmesider omGenealogy fra Portugal. Måske enmulighed for at komme videre!Søgning ved hjælp af ét ordDen enkleste søgning foretages vedhjælp af kun ét enkelt søgeord.Google søger alene efter forekomstenaf ord stavet på samme måde somi søgefeltet. Man skal altid være megetomhyggelig i valget af søgeord.Relevante overvejelser i den anledningvender jeg også tilbage til i en senereartikel. Men jeg har dog allerede herlyst til at nævne en Google-facilitet,som jeg ikke tror, der er så mange derkender, nemlig den såkaldte „define“kommando. Kommandoen hjælpermed at definere ord og begreber, somGoogle allerede har indekseret.I det almindelige søgebillede skriverman i søgefeltet eksempelvis:define kirkebog (husk den generelleindstilling til „sider på dansk“ nævntovenfor). I hovedsagen returneressvar, som mere eller mindre rummerdefinitioner på, hvad en kirkebog er.Jeg synes selv, at define-mulighedener god, når jeg vil søge informationerom udlandet.Prøv f.eks. at opsætte søgningendefine census (NB: Her må indstillingennødvendigvis ændres til ). Jeg synes, jeg på den mådekan få gode ideer til alternative søgetermer.Man kan som variant vælgeformen define efterfulgt af :, hvilketgiver en samlet liste over definitioner.Underforstået OGMeget ofte vil man have behov for atsøge på mere end ét ord. Her er detmeget vigtigt at huske på, at Google(i lighed med mange andre søgema-Googles sprogværktøjer.DIS-DanmarkSlægt & Data 1/20065

skiner) automatisk underforstår et OGmellem de anførte søgeord. Det betyder,at en søgning på bibliotek korsørvil finde de svar, hvor både ordet bibliotekog ordet korsør forekommer,men vel og mærke ikke nødvendigvisi sammenhæng.Med andre ord behøver søgningenpå bibliotek korsør ikke nødvendigvisat finde frem til netop biblioteket iKorsør. At dette så rent faktisk alligeveler tilfældet, skyldes Googles opsætning,der gør, at den vil vise de svarførst, hvori de to søgeord forekommernærmest hinanden.Ulempen ved at arbejde ud fra ensøgestrategi med flere ord forbundetmed et underforstået OG viser sig vedsøgninger på forekomsten af navne.Lad os eksempelvis søge efter forekomstenaf navnet lars hansen. Vi vednu, at Google vil søge efter forekomstenaf både lars og hansen i de svar,der returneres. Men de to ord behøverikke nødvendigvis være anført irækkefølge som det, vi opfatter somnavnet lars hansen.Udtryks- eller frasesøgningSom slægtsforsker vil interessen jotypisk være koncentreret om at findenavne. Derfor skal man udnytte mulighedenfor at lave det, der kaldes enudtryks- eller frasesøgning. Som navnetangiver, søger man på en (samlet)frase, altså den nøjagtige forekomstaf et bestemt udtryk. Prøv at opsættesøgningen således „lars hansen“.Denne søgestreng vil returnere svarmed forekomsten af udtrykket larshansen anført i nøjagtig den rækkefølge.Der er så sandelig pokkers tilforskel. Ved den første søgning på larshansen fandt Google omkring 2 millionerhits. Ved søgningen på „larshansen“ blev der „kun“ fundet omkring73 tusinde hits.ELLER-søgningerI mange situationer kan man være itvivl om stavemåder, navneformermm. Her kan man med fordel anvendeELLER-søgninger. Ved ELLER-søgningerskal man anvende det engelskeord OR med mellemrum både før ogefter.Lad os tage fat i en slægtsforsker,der arbejder med Tyregod sogn. Stavemådenkan imidlertid sagtens væreThyregod. Netop her er ELLER-søgningennyttig. Der opsættes eksempelvisfølgende søgestreng kirkebog tyremængde,hvori der søges på Internettet.I foregående afsnit stiftede vi bekendtskabmed én af de boolske operatorer,nemlig OG. Den underforståedeanvendelse af denne operator sikreraltså, at man finder frem til et søgeresultat,hvori både det ene og detandet søgeord indgår i resultatet.For god ordens skyld skal jeg måskegøre opmærksom på, at Googlekan arbejde med op til 32 søgeord ién søgning. Anvender man mere end32 søgeord, vil Google gøre opmærksompå, at den ser bort fra de overskydendeord. Men jeg har nu ogsåen klar fornemmelse af, at det er defærreste, der har behov for så langesøgestrenge. Men muligheder er dernok af!I nogle søgninger er man mere interessereti at udelukke end at medtage.Det gøres ved at anvende en andenboolsk operator IKKE (se nærmerenedenfor under IKKE-søgninger).Endelig kan det være, at man harbrug for at søge enten efter det eneeller det andet. Det gøres ved at anvendeden boolske operator ELLER(se nærmere nedenfor under ELLERsøgninger).Det er normal praksis at skrive dissesøgeoperatorer med store bogstaver.IKKE-søgningerSom anført er det til tider ønsket atudelukke ord fra en søgningLad os tage udgangspunkt i enslægtsforsker, der ønsker at finde fremtil mulige oplysninger om slægtsbø-ger for slægten Væversted. Der opsættesfølgende søgestreng: slægtsbogvæversted. Ved søgningen returneressvar, der indeholder ordet slægtsbogOG ordet væversted. Foretager mandenne søgning, vil man se, at derblandt mange af de første hits er referencertil slægten Væversted fra Læsø.Vores slægtsforsker ved imidlertidfra hendes mange undersøgelser, atnetop slægtsgrenen fra Læsø ikkehænger sammen med hendes Væversted-familie.Derfor opsættes følgendesøgestreng: „slægtsbog væversted –læsø“. Der er mellemrum mellemslægtsbog og væversted men ikke mellemrummellem –tegnet og læsø.Søgestrenge finder forekomster afresultater, der indeholder ordet slægtsbogOG væversted men udelukkerderimod ordet læsø. Kombinationerneaf de underforståede OG-søgninger ogIKKE-søgninger kan anvendes heltefter behag, blot man altså ikke samletoverstiger 32 søgeord.Søgning i Google med søgestrengen slægtsbog væverstedBoolske operatorerGoogle arbejder ved hjælp af det, derkaldes „boolske operatorer“, navngivetefter matematikeren George Boole,der levede i 1800-tallet.Ved hjælp af de boolske operatorerer det muligt nærmere at definere den6Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

god. Google vil returnere svar, derindeholder ordene kirkebog og tyregod,vel og mærke stavet nøjagtig somanført. Men derved er stavemådenThyregod udelukket. Derfor opsættesi stedet for følgende søgestreng: kirkebogtyregod OR thyregod. Dervedmedtages begge stavemåder.Ved netop ELLER-søgninger kander ofte opstå problemer ved søgemaskinenstolkning af søgestrengen.Man kan derfor for at være helt sikkeranvende parenteser ved søgningen.Parenteserne tvinger søgemaskinen tilat forholde sig til indholdet af parentesen,før den begynder at forholde sigtil resten af søgestrengens boolskeudtryk. Søgestrengen med Tyregodeller Thyregod kunne således opsættes:kirkebog (tyregod OR thyregod).Et sidste eksempel kunne være følgendesøgestreng: lars (pedersen ORpetersen) slægt. I øvrigt ligger der enmasse andre muligheder i at søge medparenteser. Også det vil jeg vende tilbagetil ved en senere lejlighed.OrdmaskeringerVed at arbejde med tegnet * giverGoogle mulighed for at arbejde medsåkaldte ordmaskeringer. Hver gangder anføres en *, betyder det, at herskulle have stået et vilkårligt ord.Her er det vigtigt at gøre opmærksompå, at ordmaskeringer kun kananvendes i frase- eller udtrykssøgninger.Eksemplet denne gang handler omen slægtsforsker, der arbejder med ægteparretLars Hansen og Maren Nielsdatter.Slægtsforskeren er interessereti at finde oplysninger om dette ægtepar.Antagelsen kunne være, at deoptrådte i kilderne som f.eks. hanshustru, gift med osv. Derfor opsættesfølgende søgestreng: „lars hansen **maren nielsdatter“.Allerede i det første søgeresultatkan man se, at Google har underforståetde to ord og hustru. Endnu eteksempel kunne være søgestrengen„indtastede kirkebøger * bornholm“,hvor søgningen netop finder svar medsætningen „indtastede kirkebøger fraBornholm“. Genialt efter min mening!Søgning i Google med søgestrengen „lars hansen ** maren nielsdatter“IntervallerFor ca. et år siden fandt jeg ud af, atman faktisk kan søge på intervaller iGoogle. Intervaller kunne være postnumre,husnumre, priser mm. Umiddelbartligger det lige for at anvendeintervalsøgningerne i relation til årstal.Metoden er ganske enkel: Der anføreseksempelvis 1750..1775, hvorefterman sikrer sig, at Google (næsten)udelukkende returnerer svar, derrummer tidsangivelser inden for de toanførte årstal.Jeg skriver næsten, fordi det er minerfaring, at det ikke altid passer 100%.Men at det er en kæmpe hjælp, er derikke det ringeste tvivl om. Lad os eksempelvisantage, at vi er på jagtefter Lars Jensen, der i hvert fald levedei perioden mellem 1800 og 1875.Følgende søgestreng opsættes „larsjensen“ 1800..1875.Kun fantasien sætter grænserNår man søger på Internettet, er detaltid vigtigt at holde styr på, hvilkesøgestrategier man anvender og haranvendt. Man kan bedst sammenlignedet med eftersøgninger efter aner imange forskellige sogn. Alle godeslægtsforskere noterer sig naturligvis,hvilke sogne man (forgæves) har væretigennem og i hvilke perioder. Ligesåpå Internettet!Det afsluttende store eksempel ernetop blevet til med omhyggelig opnoteringaf anvendte søgetermer.Situationen er en slægtsforsker, derarbejder med anen Hans Hansen. Detvides, at han levede ca. 1700 til 1800.Endvidere at anen havde en vis tilknytningtil sognet Varpelev (på Sjælland).Ydermere er det kendt, at Hans Hansenhar været gift med Karen Olufsdatter.Og sidst men ikke mindst harvores slægtsforsker tidligere blandetnetop denne personkreds sammen meden tilsvarende fra Horsens. Og da deter en oplysning om den første del afHans Hansens liv, beslutter vores forskersig også til at udelukke ordet folketællingi søgningen. Så skulle manSøgning i Google med søgestrengen „lars jensen“ 1800..1875DIS-DanmarkSlægt & Data 1/20067

i hvert fald være sikker på at kommefør 1787! Følgende søgestreng opsættes:„hans hansen“ 1700..1800varpelev „karen olufsdatter“ –horsens –folketælling. Prøv at lavedenne søgning. Det skulle gerne begrænsesvarmængden til to svar!NærhedsoperatorEn af de allerstørste vanskelighederved at søge med Google ligger eftermin mening i, at den ikke kan anvendeden boolske operator NEAR. Den brugestil at kræve af en søgning, at søgeordeneskal forekomme inden formåske 10 ord. Google har tidligerehåndteret denne operator, men for etpar år siden var det slut. Ganske vister det som udgangspunkt sådan, atGoogle søger at finde de adresser,hvor søgeordene forekommer tættest.Men det er langt fra altid, at det holder.Prøv eksempelvis at opsætte følgendesøgestreng: „lars jensen“„mette nielsdatter“. Allerede et af deførste hits synes at være interessant:Hans Sørensen af Ebdrup og MetteNielsdatter af Ebdrup. T/ ChristenNielsen af Fladstrup med ... T/ RytterLars Jensen og Inger Laursdatter afEbdrup ...Slår man op i kilden, bliver manimidlertid fælt skuffet. Der er tale omen indtastning af kirkebogen for Kolind-Ebdrup-Skarresøsogn. De to omspurgtepersoner optræder, men bestemtikke sammen! Man kan til envis grad råde bod på den manglendenærhedsoperator ved at anvende ordmaskeringen,som gennemgået ovenfor.Men det er ikke altid dækkende.Det avancerede søgebilledeHidtil har jeg udelukkende koncentreretmig om Googles ordinære søgeside.Men rent faktisk findes der ogsåen avanceret søgeside.Man genkender hurtigt flere af deting, vi netop har bevæget os rundt i,eksempelvis feltet „med den eksaktesætning“, som jo lige nøjagtigt rummerudtryks- eller frasesøgningen.Felterne fungerer som alternativer tilsøgninger i Googles almindelige søgebillede.Prøv f.eks. at opsætte en frasesøgningi det almindelige søgebilledeog gennemfør derpå søgningen. Gårman herefter ind på det avanceredesøgebillede, vil det netop anvendte udtrykvære gengivet i feltet for „medden eksakte sætning“.Man skal imidlertid være opmærksompå, at der i det avancerede søgebilledefindes en række muligheder,der supplerer mulighederne fra det almindeligesøgebillede. Hovedparten afdisse vil jeg vende tilbage til i de efterfølgendegennemgange af bl.a. såkaldtefeltsøgninger. Men én mulighedkan jeg nu ikke lade være med atnævne. Det er feltet „Vis websideropdateret inden for“. Her er der mulighedfor at koncentrere søgningen tilwebsider, der er opdateret inden foret bestemt tidsinterval. Vi kunne eksempelvisforestille os en slægtsforsker,der på et tidspunkt forgæveshavde gennemsøgt nettet for forekomstenaf en bestem personkreds. Etstykke tid efter vil vores forsker forsøgesig igen men orker naturligvisikke at se alle de tidligere ikke relevanteresultaterPrøv f.eks. at opsætte søgestrengenslægtsforskning database „indtastningaf“. Først i det almindelige søgefelt,siden i det avancerede søgefeltmed en tidsafgrænsning „de seneste 3måneder“. Det giver så afgjort en forskel,om end den ikke er kæmpestor.Det kan nævnes, at søgemaskinen AltaVista faktisk giver mulighed for attidsafgrænse ned til én uge. Måskeværd at have i baghovedet.AfslutningSøgning på Internettet er en livslangbeskæftigelse. Naturligvis kan manregne med, at det mest grundlæggendeDen avancerede søgeside fra Google.i søgemetodikken forbliver (nogenlunde)uforandret. Men rundt i detaljernesker der en masse ting. Nye mulighederkommer til, eksisterende udbyggesog forbedres. Sådan vil detvære konstant. Og det er som med allemulige andre emner. Jo mere man studerertingene, jo mere uoverskueligtsynes det hele at blive.Jeg har forsøgt at fremlægge enrække enkle og meget relevante søgemetoder.Forhåbentlig til inspirationog ikke mindst gavn for rigtig mange.Men som antydet er der masser at tagefat på endnu. Der er eksempelvis desåkaldte feltsøgninger, hvor søgemaskinensmuligheder for at søge i eksempelvistitler og dokumenttyper bliverbehandlet. Indtil for nogle år sidenkunne eksempelvis Google sletikke søge i PDF-dokumenter!Et andet eksempel er gennemgangaf den måde søgemaskinerne viser resultaternepå. Netop disse forhold erfaktisk helt afgørende for vores arbejdemed Internettet. F.eks. er detvigtigt at kende til den såkaldteGoogle-rotation, det vil sige det forhold,at søgemaskinens redaktion medvisse mellemrum ændrer på den algoritme,der styrer visningen af søgeresultaterne.I praksis betyder det, atnøjagtig den samme søgning kan giveforskelligt resultat med f.eks. en månedsmellemrum. Og det er altså ikkekun, fordi der er kommet andre hjemmesiderfrem! Andre centrale emnerer det semantiske Web og det usynligeInternet og sidst men ikke mindstvores forhold til nettet. Ikke blot kildekritikmen også banale ting som kildehenvisninger,sikring af søgestrengemm. Jo, der er nok at tage fat på!8Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

KirkebogsIndeksIndtastningsProgramKIP-projektet med indtastning af folketællingerer efterhånden ved at værenået meget langt. Flere folketællingerer nu fuldstændige; 1787, 1801, 1803,1834 og 1845, og af de øvrige folketællingerfra 1769 til 1911 er så megetindtastet, at den store database nurummer mere end 11.000.000 poster.Efterspurgt en skabelonMange har i de senere år efterspurgten skabelon til indtastning af kirkebøger.En arbejdsgruppe har derfor igodt et årstid arbejdet med at få udformetsådanne skabeloner.Arbejdsgruppen omfatter en rækkerepræsentanter for DIS-Danmark,Dansk Data Arkiv og slægtshistoriskeorganisationer.Ved vejs endeArbejdsgruppen er ved at være nåettil vejs ende. Det meget kompliceredeprogrammeringsarbejde, udført afJens V. Olsen, er gennemført og undertestning.Der er tale om et generelt program,KildeIndeksIndtastningsProgrammetKIIP der, når det forsynes med kirkebogsskabelonernebliver til KirkebogsIndeksIndtastningsprogrammetKIIP_kbg, som fungerer på en enkelog praktisk måde.KIIP vil senere kunne forsynes medskabeloner til andre kildetyper.med en manglende fælles struktur foralle sognene frem til 1891 ikkeuproblematiske.Helt eller delvistHertil kommer, at kirkebøgerne medde forskellige rubrikker, fødte, konfirmeredeosv. i alt rummer langt flerefeltmuligheder end folketællingerne.Man kan her stå over for valget,om man skal tage højde for alle feltmulighedereller foretage et udvalgmere i retning af indeksdatabaser medhenvisning til, at brugerne derefterselv kan finde frem til kirkebøgerne,der for tiden før 1891 foreligger påmikrokort og i næsten fuldt omfanger lagt ud på Internettet i StatensArkivers store projekt Arkivalier Online,der sigter mod en fuldstændigudlægning af kirkebøgerne før 1891på nettet.Ole DegnMellemhøjen 118800 Viborg86 67 47 02degn@dis-danmark.dkNæsten fuldstændig skabelonValget er faldet på næsten fuldstændigdækkende skabeloner udformetsåledes, at man i første omgang eventueltkan begrænse indtastningen tilnogle få væsentlige, obligatoriske felter.I øvrigt har skabelonerne noglefiltre, hvor indtastere ved at klikke kanslå en række felter fra eller til, såledesat man kan tilpasse skabelonernetil forskellige kirkebogstyper.Snart klarUdvalget håber, at man inden længevil kunne have et endeligt program,således at interesserede kan få begyndtdet store arbejde.Indtastning af en vielses-post i det nye KIIP_kbg program.Mere kompliceret end skabelonernetil folketællingerneOpgaven har været noget mere kompliceretend den, man stod overfor, dader skulle udformes skabeloner tilfolketællingerne. Disse var med deresskemaform som skabt til indtastningi databaser, længe før nogen overhovedethavde kunnet forestille sig vortids edb-systemer.Kirkebøgerne derimod er med deresformløse struktur frem til kirkebogsreformen1812/1814 temmeligkomplicerede, og selv derefter er deDIS-DanmarkSlægt & Data 1/20069

ERIK - denne skal også tjekkes vedr. „“ () kursiv osv - hvordan står det i dette hæfte.Bliv bedre til at googleHæftet „Google for alle“ anmeldes heraf Kathrine TobiasenSøgemaskinen Google er kendt af defleste som den lynhurtige og uforligneligehjælper, når der skal findes informationerpå Internettets verdenshavaf hjemmesider. Venligt og enkeltfremtræder Google: Man udfyldersøgefeltet med sine søgeord, og i løbetaf et par sekunder har man resultatetserveret.Men hvad gør man, når en søgningpå Jens Hansen giver mange tusindehits? Blader møjsommeligt det heleigennem eller finder andre veje?Den sidste mulighed er afgjort atforetrække, for bag sit ukompliceredeydre gemmer Google et væld af finesser,som det er værd at sætte sig ind i.„Udtrykssøgning“, hvor man sætteranførselstegn omkring søgeordene„Jens Hansen“ og dermed viser, atman kun ønsker forekomster, hvorordene optræder i sammenhæng, erefterhånden ret kendt. Men der ermeget mere.Er man usikker på et ord eller stavningenaf det, kan man „maskere“ordet ved at erstatte det med *. Tænkover, hvor informationen kan optræde;er det mest sandsynligt, at man skaludenlands for at finde den, så brugengelske ord i stedet for danske.Avanceret søgningNår man skriver et ord i søgefeltet,søger man helt bredt, skyder så at sigefra hoften. Vælger man i stedet „Avanceretsøgning“, får man præsenteretdiverse muligheder for at præciseresøgningen ved at gøre brug af forskelligefelter. Man kan søge på filtyper,sprog, dato for opdatering mv. ellervælge kun at medtage de sider, hvorsøgeordet optræder i titlen.Meget af dette kan dog også klaresi det simple søgefelt, hvis man anvenderkoder. Skriv f.eks. intitle:hanseni feltet, og du får kun hits, hvor hansenstår at læse i hjemmesidens titel. Detteeksempel er plukket fra et lille hæfte,som forlaget Libris for nyligt har udgivet„Google for alle“. Bag hæftetstår en sand kender af søgemaskinen,nemlig Erik Nicolaisen Høy, der ogsåer manden bag Københavns KommunesBibliotekers Googleguide på:http://bibliotek.kk.dk/soeg_bestil_forny/googleguide.Hæftet er inspireret af en meget omfattendeamerikansk Google-Guide.Referencerne er absolut i orden!På højt plan og i jordhøjdeDer indledes stille og roligt med et pargrundlæggende kapitler: Websøgningfor begyndere og Videre med websøgning,hvor alt det basale præsenteres.Videre går det med Websøgning påhøjt plan; her kan man stifte bekendtskabmed et væld af forskellige koder,der kan kombineres og ende medat danne et meget finmasket net. Nogleaf koderne er ganske avancerede,mens andre er nede i jordhøjde. Søgerdu på en film, så brug koden movie -således: movie:den eneste ene.Vi får et kig bag kulisserne, for hvisman forstår, hvordan en søgemaskineer opbygget, vil man kunne udformesine søgninger mere effektivt. Hvordanbærer Google sig f.eks. ad med atsøge billeder, der jo ikke altid har ensærlig dækkende titel? Google søgerpå filer med endelsen .gif eller .jpg ogbruger teksten omkring billedet til atgætte på, hvad det indeholder.Det giver undertiden ret spøjsesøgeresultater. Portræt af undertegnedeer - ifølge Google - denlille røde postkasse nederst påDIS-Danmarks hjemmeside!Erik Nicolaisen Høy: Google for alle.Forlaget Libris, 2005. 72 sider. Kr. 59Tilbehør til GoogleGoogle har en del tilbehør, som fårsit eget afsnit. Det drejer sig bl.a. omværktøjslinjen, som kan downloadesog installeres på det hjemlige skrivebord,og regnemaskinen, der kan klareselv komplicerede matematiske funktioner.Og for at ingen skal tro, at træernevokser ind i himlen, rundes der af meden gennemgang af det, som Googleikke kan. Til gengæld får vi i et appendiksen lynguide med en skematiskoversigt over koder og funktioner.Lige til at have liggende ved computeren,indtil funktionerne sidder pårygraden.Alle, der bevæger sig på nettet, harbrug for gode værktøjer for at kunnenavigere nogenlunde effektivt på detstore hav. Det lille hæfte er særdelesnyttigt og kan varmt anbefales, bådetil begyndere og til viderekommende,kort sagt – det er Google for alle. Oveni købet til en klatskilling.PS. For de, der gerne vil holde sigopdateret med nyheder inden for websøgning,kan det anbefales at følgeErik Høys weblog på adressen http://erikhoy.blogspot.com/Redaktionen: Vi iler straks til med etbedre portræt af Kathrine Tobiasen10Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Anmeldelse af:En spændende hjemmesideMidt i det uendelige Internet, hvor intet er længere væk end den nærmestepc, ligger hammerum-herred.dk - kyndigt bestyret af Arne Feldborg.Hvad sku’ det være?En folketælling, kirkebøger, skattemandtalslister,ja, det er en veritabelguldgrube af informationer om Hammerumherred og lidt af de omkringliggendesogne.Vi er mange, der gennem tiden harnydt godt af Arne Feldborgs utroligeindsats med at offentliggøre skannedekilder fra det midt vestjyske område.Medio 2005 fik siden en gevaldigoverhaling og fremstår nu mere brugervenligend nogen sinde før.Per AgerbækLyshøjgårdsvej 45, 2. th.2500 ValbyTlf.: 36306667per@agerbaeks.dkforventninger til skatteindtægter harskaffet området en ekstra folketælling,i form af 150 foliosiders beskrivelseaf retssagen.Når man har registreret sig og loggetpå siden, kan man ikke blot deltagei debatten, men også få en pladstil sit eget stamtræ eller link til egenhjemmeside.RegistreringKun for medlemmer, ja – snart sagtenhver hjemmeside tilbyder medlemskab– gratis, naturligvis – men hvadskal de med min adresse eller fødselsdato?Sender de mig en hilsen på minfødselsdag? Næh, det er nok mere tilstatistik.I dette tilfælde vil jeg dog gerne anbefale,at man lader sig registrere, fordels har jeg stor tillid til behandlingenaf mine personlige oplysninger,dels – som det vil ses – åbner det foryderligere en godtepose.Et væld af informationSom gæst har man mulighed for at segodt 58.000 kirkebogssider, omtrent4.000 sider folketællinger og et lignendeantal sider med skifteprotokoller,alt sammen skannet fra mikrokort,en formidabel indsats af Arne Feldborg.I denne sammenhæng bør ogsånævnes Leif Sepstrups bidrag i formaf knap 2.100 fotograferede kirkebogssiderfra efter 1891.Desuden finder man afskrifter afkirkebøger, lægdsruller, slægtstavlerog et fotoalbum, og så ikke at forglemme,genistregen med søgeformularentil mormonernes database – et smukteksempel på, hvad samarbejdendeslægtsforskere kan udvirke.Et andet eksempel på dette samarbejdeer den både morsomme og interessantehistorie om „Skattemandtal1743 - 44“, hvor en mands skuffedeProjekt „familiesammenføring“En særlig spændende nyskabelse gemmersig bag punktet „Demodatabase“.Efter devisen noget-for-noget vilinteresserede her kunne deltage i etprojekt, der ultimativt vil kunne placerenæsten alle, der på et eller andettidspunkt, har haft deres bopæl i Hammerumherred.For at deltage kræves det, at manindsender mindst 200 personer, hvorafen ikke nærmere specificeret del skalhave relation til herredet. Intentionenmed projektet er at give slægtsforskereet nyt middel til at kvalitetskontrollerederes oplysninger.Som navnet antyder, er databasenendnu på forsøgsstadiet og er derforåben for alle, når blot man er tilmeldtsom bruger.Konklusion„Powered by php-fusion“ står dernederst på siden. Et rigtig godt valgaf CMS, men selv den bedste teknikgiver kun en tom ramme, hvis den ikkeudfyldes, så lad mig blot tilføje, athammerum-herred.dk først og fremmester „powered by Arne Feldborg“!DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200611

God tekst til websiderInternettet kan være et godt værktøjtil at publicere sin slægtsforskningmed. Det kræver ikke den store videneller kunnen at lave en god webside,men der er et par ting, som man børtænke over, når man vil formidle sinslægtsforskning på Internettet.Når man har siddet i mange timermed sin slægtsforskning, får man lysttil at dele sin viden om folk og dereshistorier med andre. Her byder Internettetpå andre muligheder end detrykte medier som den traditionelleslægtsbog. En webside giver mulighedfor at fremvise resultatet af ensslægtsforskning. Og samtidig er detnemt at opdatere med nye oplysningerog historier.Kend din læserAt gå online er ikke blot at publiceresin slægtsforskning via en webside påInternettet. Enhver slægtsforsker, derlaver en webside, bør tænke over etpar ting inden da: Hvad vil du medslægtssiderne, og hvem henvender dudig til? Er det for din egen skyld, dulægger din slægtsforskning på Internettet,så kan du gøre, hvad du vil.Men vil du gerne dele ud af din viden– og måske få kontakt med andre – såbør du også tænke på din læser.At læse på skærmenPå Internettet skimmer læseren tekstenfor at finde det væsentlige (for læseren)i stedet for at nærlæse som i enbog eller avis. Samtidig er skærmedårlige at læse på i lang tid.Mange tekster på Internettet bliveraldrig læst, fordi læseren hurtigt giverop og surfer videre, og fordi dettager for lang tid at finde ud af, hvadwebsiden handler om. Du skal altsåfange læserens opmærksomhed hurtigtog så fastholde den.I tekster til websider skal man afleverepointen først – og så uddybeemnet. Indholdet af websiden er selvfølgeligdet vigtigste, men der er ogsågrafiske virkemidler, som kan gøreteksten indbydende og læsevenlig.Skriv til InternettetTekster på Internettet skal som udgangspunktkunne skimmes. Overskrifter,fed, fremhævet tekst, lister ipunktform og indholdsfortegnelser ogmellemrubrikker er markører, som erDu kan læse flere gode råd omtekst til websider på:design.emu.dkdialogdesign.dk/goderaad.htmlwww.jeanettehedegaard.dk/slaegt.htm - hovedsiden bruges til andet end slægt.Jeanette HedegaardKommunikatør & slægtsforskernycarl@teliamail.dkwww.jeanettehedegaard.dk/slaegt.htmmed til at give overblik. De enkeltemarkører skal dog bruges med omtanke,for plasker man hele teksten tilmed forskellige markører, så druknerde i hinanden. Resultatet vil i stedetvære, at intet fremstår fremhævet.Fremhævet tekstDe mest almindelige måder at fremhævetekst på på websider er fedskrift, understreget, kursiv eller atskrive med STORE BOGSTAVER.Men også her er der faldgrupper, manbør overveje.Ord, skrevet med STORE BOG-STAVER (majuskler), kommer let tilat virke som om, man råber. Og denedsætter let læsbarheden.Understregninger opfattes ofte somlinks, altså som klikbare, fordi linksnormalt vises understregede. Derforanbefales det generelt ikke at brugeunderstregningen som markør (undtageni links) på websider. Det gælderogså i overskrifter.Fed skrift og kursiv er velegnedetil at fremhæve tekst med. Men væropmærksom på, at kursiv kan væresvær at læse, især hvis fontstørrelsen(skriftens størrelse) er meget lille.Opdel tekstenGiv dine websider tydelige og sigendeoverskrifter, og bryd teksten op i korteafsnit med (under)overskrifter. Opde-Kom i gangDu kan lade dig inspirere af andreswebsider. Der kan du henteinspiration og ideer til, hvordanman kan designe en webside –eller hvordan du ikke vil gøredet!12Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

linger og overskrifter, der fortæller omindholdet, giver læseren hurtigt overblikover teksten. Fremhævede nøgleordi teksten er også med til at fangeopmærksomheden.Indholdsfortegnelser og menuer giveret godt overblik for læseren og gørdet nemt at komme rundt i websiderne,men de er ikke nok i sig selv. De skalvære sigende – ligesom overskrifterne– ellers opgiver læseren.Lang eller kort tekstSom slægtsforsker vil man ofte gernefortælle lange historier fra slægtensliv. Men teksten bliver let så lang, atden bliver uoverskuelig. Hvis enwebside fortsætter i det uendelige, erdet ikke godt for koncentrationen ogoverskueligheden.Gør derfor siderne korte, og del teksteni kapitler, hvor næste kapitel forsætterpå en anden side. Det kan nemtmarkeres med en pil og en henvisningtil „næste side“. Meget lange teksterkan f.eks. vedhæftes i et pdf-formateller en printversion og med en appetitvækkertil teksten på selve websiden.Indhold frem for formFormen og udformningen af en websidekan gøre indholdet mere attraktivtfor læseren. Det er grafiske virkemidler,som kan gøre teksten indbydendeog læsevenlig, men selvfølgeliger det indholdet, som er det mestcentrale, når man laver en webside.Syv gode råd1. Skriv det væsentlige først2. Lav tydelige og sigende overskrifter3. Skriv kort – undgå lange tekster4. Lav overskrifter undervejs iteksten5. Lav afsnit i teksten og fremhævevt. enkelte ord6. Brug links i teksten til uddybendeinformationer7. Husk layoutet: tekster og llustrationerskal passe sammen.WEGA BOGBINDERIStenildhøjvej 549600 AarsIndbinding af:• alle slags slægtsbøger• tidsskrifter mm.Pris efter aftaleBogbindermester:Heidi Gass SibbesenTlf. 98 66 12 81Mail: Heidi.gass@sibbesen.dkKøb og salgpå DIS‘hjemmesideAf Erik KannRegelmæssige brugere af foreningenshjemmeside www.dis-danmark.dk vilhave bemærket, at der til stadighedsker forandringer og forbedringer. Senestetiltag er endnu en mulighed forkøb og salg.Hidtil har man kunne benytte densåkaldte markedsplads under menupunktetForum. Området var imidlertidi bogstaveligste forstand en markedspladsmed en vis grad af uoverskuelighed!Nu er der imidlertid via et helt selvstændigtmenupunkt „Køb og Salg“åbnet en langt mere overskuelig sektion,hvor alle med trang til køb ogsalg kan melde sig. Sektionen er deltop i fire underdele:1. Bøger (bøger der handler omslægtsforskning og eller historie)2. Mikrokort (mikrokort og film)3. Redskaber (scannere, mikrokortlæseremm)4. Øvrige (andre emner vedr. slægtsforskning)Det er de utroligste ting, man kan findeher. Under Øvrige er f.eks. „Billederog postkort“: Postkort og gamle fotografierfra Horsens købes.Under Bøger er der til salg f.eks.:Århus Stifts Årbøger årg. 1998-99-2000-01-02, 100 kr. + porto. Samtsalg af 5 hæfter udgivet af HistoriskSamfund for Århus Stift.Det er vel næsten unødvendigt atsige, at navigationen er nem, enkel ogoverskuelig. Og selvfølgelig er der ensøgefunktion, så man hurtigt kan gennemsøgebasen for forekomsten afnetop det, man er interesseret i.DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200613

Bestyrelsens beretning 2005BestyrelsensGeneralforsamlingSidste års generalforsamling foregiksædvanen tro et sted med historiskvingesus, nemlig i riddersalen på NyborgSlot. Efter guidede rundvisningerpå slottet, afholdtes generalforsamlingeni god ro og orden underKnud Spangsø’s ledelse.Valget betød en rollebytning mellemRuben Højmark og Arne Christiansen,da Ruben ønskede at indtageden ene suppleantplads. Øvrige poster,der var på valg, blev genbesat.KonstitueringEfterfølgende konstituerede bestyrelsensig således: Formand Arne Christiansen,næstformand og redaktørErik Kann, kasserer Werner Wittekind,sekretær Henriette Idestrup ogKathrine Tobiasen som medredaktør.BestyrelsesmøderUdover konstitueringsmødet umiddelbartefter generalforsamlingen er derholdt 5 bestyrelsesmøder, hvoraf étvar bestyrelsens weekendmøde, der nuer en god tradition, hvor vi har mulighedfor at gå mere i dybden med emnerne.Der var aftalt endnu et møde i oktober,men det måtte aflyses på grundaf for mange afbud.MedlemstalletVed indgangen til året var medlemstallet4.255. Dette er i løbet af åretsteget en smule til 4.422 medlemmer,fordelt med ca. 2.200 på Sjælland medomliggende øer, ca. 1.700 i Jylland,400 på Fyn og ca. 100 i udlandet.Væksten i medlemstallet er aftagende,og vi har i bestyrelsen drøftet,hvad der kan være årsag hertil. Ervores aktiviteter forkerte, for få, fordårlige - eller er det noget helt tredje,der skal til, hvis medlemstallet skalforøges?LokalgrupperDer er i løbet af året kommet gang iflere lokale klubber rundt om i landet.I januar 2005 blev en række medlemmerenige om at starte lokale aktiviteteri området nord for Limfjorden,og DIS-Nordjylland havde set dagenslys.Midt på året startede der en debat iDIS-Forum om mulighederne for atoprette noget tilsvarende i Nordsjællandmed udgangspunkt i Helsingør.Det stod hurtigt klart, at der var ettilsvarende ønske i området omkringHelsinge, og i oktober 2005 var DIS-Nordsjælland - bestående af en gruppeomkring Helsinge/Hillerød og engruppe omkring Helsingør - en realitet.På det tidspunkt, hvor DIS-Nordsjællandblev oprettet, rørte græsrøddernei Odense-området på sig.Efter et orienteringsmøde i novembervar dannelsen af gruppen, der har fåetarbejdsnavnet DIS-Odense, en realitet.Afstandene i Nordjylland er store,og der er pt. muligvis ved at opstå engruppe af medlemmer i Himmerland(mellem Randers og Ålborg).Bestyrelsen har haft et ønske omat øge de lokale initiativer og sergerne, at denne udvikling fortsætter.Aktiviteterne i lokalgrupperne minderen del om de møder, der holdes ide lokale slægtshistoriske foreninger.Ofte er vore medlemmer også medlemmeri disse, og der arbejdes på atfremme samarbejdet med de lokaleforeninger.Arkivalier onlineDIS-Danmark har i det forløbne årværet medvirkende til, at der er oprettetet brugerråd for Arkivalier Online.DIS-Danmark er repræsenteret afJens V. Olsen og Per Agerbæk, derbegge har ydet en betydelig indsats forat få fremmet brugernes ønske omstørre hastighed i benyttelsen af siderne,ligesom det er besluttet at lavede dårligste scanninger om.Statens Arkivers arbejde med indskanningaf materiale er afsluttet omkringdecember 2005, og nu arbejdesder på at få udarbejdet indholdsoversigterfør oplægning på nettet. Det erendvidere besluttet at flytte ArkivalierOnline’s server fra Landsarkivet i Viborgtil Rigsarkivet. Fordelen veddette er en meget væsentlig forøgelse14Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

eretning 2005Bestyrelsens beretning 2005af båndbredden til serveren. Udvidelsenskulle efter det oplyste ændres frade nuværende 2Mbit til 100Mbit.Flytningen var egentlig planlagt tilat skulle være sket medio januar 2006,men sygdom og tekniske problemerhar udsat flytningen til engang i marts2006. Vi skal nok ikke vente massivenyoplægninger af materiale før flytningener gennemført.KildeindtastningerKildeindtastningsprojektet fortsættermed imponerende indsatser fra frivilligerundt om i landet. Som det ses afvedstående klip fra DDA’s hjemmeside,er der omkring årsskiftet indtastetmere end 11 mill. poster.I oktober 2005 kunne lanceringenaf den næste færdige årgang, FT1834,fejres ved en reception i Ringsted,hvor lokalarkivet var behjælpelig medpraktisk hjælp.KirkebogsindtastningsprogramEn anden væsentlig udvikling indenfor kildeindtastningen er udarbejdelsenaf et indtastningsprogram for kirkebøger.Rundt omkring på Internettet kanman finde afskrifter af kirkebøger ogandre arkivalier. Formaterne på disseindtastninger er meget forskellige, ogdette vanskeliggør søgningen i dissekildeindtastninger.Jens V. Olsen har påtaget sig denikke ubetydelige opgave at udvikle etgenerelt kildeindtastningsprogram,der ved hjælp af en styrefil danner enskabelon, hvori indtastning kan findested. Programmet, der foreløbigt er tilrettetfor kirkebøger, er døbt KIIP –KildeIndex IndtastningsProgram.Programmet er i betatest hos enmindre kreds af indtastere. Før detteprogram kunne udvikles, var der etstørre arbejde med at få fastlagt hvilkefelter, der skulle være i indtastningsprogrammet.Dette arbejde har bl.a.involveret en række personer i KIKsamarbejdet.Diagram der viser udviklingen i antallet af indtastede poster i Kildeindtastningsprojektetfra dec. 1993 til november 2005Slægt & DataSlægt & Data er også i år udkommetmed 4 numre med 32 velbeskrevnesider i hvert nummer. Artiklerne i bladetomhandler meget varierede emner.Redaktionen kan altid bruge nye artiklertil kommende numre af bladet.Så fat tastaturet og kom i gang.Undervisning, foredrag og klubaftenerDer har været holdt rigtig mange arrangementerrundt om i landet spændendefra flerdageskurser til korteredebataftener i lokalgruppernes regi.Der har været overordentlig godtfremmøde til arrangementerne, ogmange af arrangementerne har væretovertegnet på kort tid.2005 er også året, hvor der blevindført brugerbetaling for deltagelse iarrangementer.For en landsdækkende forening erdet ikke muligt at give alle medlemmerlige gode muligheder for at deltagei arrangementer, idet disse hovedsageligtvil blive placeret i de størrebyer. Bestyrelsen fandt det derfor rimeligt,at deltagerne ved foredrag ogpå kurser bidrog til udgifterne i forbindelsemed afholdelsen af disse.Deltagerbetalingen har været i kraftsiden sommeren 2005 og har kun dækketen sjettedel af udgifterne i forbindelsemed møde- og undervisningsaktiviteterne,eller med ca. 2 % af foreningensindtægter.Som tidligere omtalt er der ved atkomme ganske god gang i de lokaleinitiativer rundt om i landet. Disselokalgrupper har bidraget til en væsentligforøgelse af de lokale medlemsaktiviteter.For at forbedre overblikket over demøder, foredrag og lignende, der foregåri DIS, arbejdes der på at få etablereten fælles kalender for alle, i modsætningtil nu, hvor oplysningerne skalsøges rundt omkring på hjemmesiden.Når vi har fået systemet godt indarbejdet,er det tanken at invitere andreforeninger, der arbejder med voreshobby, til at deltage på kalenderen,således at overblikket bliverendnu bedre.HjemmesidenI det forløbne år har hjemmesiden -ved mange flittige medlemmers hjælp- udviklet sig videre.Her skal blot nævnes nogle områderi flæng: DIS-Nordjylland og DIS-Nordsjælland har fået hver deres områdepå hjemmesiden.DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200615

Bestyrelsens beretning 2005Vores linksamling er omlagt til endatabase, hvor medlemmerne selv kanindlægge forslag til nye spændendelinks.Området med medlemmernes hjemmesiderog e-mailadresser er ligeledesomlagt til selvbetjening.Vi har netop fået et område for købog salg for medlemmer, ligeledes selvbetjent.Der er også oprettet en oversigtover medlemmer, der tilbyder fadderassistancetil anvendelse af mange afvore datahjælpemidler.Foreningens forum benyttes fortsati meget stor stil. En hurtig optællingviser, at siden forummet er startet, erder skrevet over 180.000 indlæg. Nårdet sammenholdes med vores medlemstalpå 4.500, svarer det til 40 indlægpr. medlem i gennemsnit.Der kan fortælles mange solstrålehistorierom anvendelsen af forum,som da vores udmærkede kassererWerner Wittekind på en stand i Drammenfår stillet et spørgsmål om endansk slægtning og derfor lægger enefterlysning ind i Forum-gruppen„Aneefterlysning“ kl. 10:36. Kl. 10:45er der svar på indlægget med en henvisningtil en hjemmeside, der havdeoplysninger om det efterspurgte.Nordisk samarbejdeForeningen deltog med en stand påSvenske Slægtsforskerdage i Göteborgi 2005 med 6 mand, 2 projektorerog 3 pc’er. Vores stand blev besøgtaf en lang række svenske og norskeslægtsforskere. Der var stor interessefor at få hjælp og oplysning om,hvorledes man fandt oplysninger omdanske familiemedlemmer.Ultimo oktober 2005 var derNORDGEN møde i Oslo, samtidigmed de norske foreningers slægtsforskningsdag.Foreningerne i Oslohavde indrettet sig i et auditorium samten række undervisningslokaler på dentekniske højskole. Her udstilledeprogramleverandører deres produkter,der var foredrag om forskellige emneri auditoriet, workshops i billedbehandling,i anvendelse af Genline, salgaf bøger osv.DIS-Danmark deltog forsøgsvismed en stand på Drammen-foreningensslægtsforskerdag, hvor der varstor spørgelyst. Standen var kun bemandetmed 2 personer, så det blevtravle dage for dem.NORDGEN-mødet berørte emnersom redaktørernes uafhængighed afbestyrelsen, en sag om det svenskedatatilsyns indgriben i indlæg skrevetpå et svensk forum, udarbejdelse afen fælles nordisk-engelsk ordbog pånettet, udveksling af tidsskrifter foreningerneimellem samt mere generellemenings- og ideudvekslinger. Et megetinspirerende samarbejde.Bestyrelsen har forhåndstilmeldtsig Svenske slægtsforskerdage 2006,der afholdes i Stockholm.Tysk samarbejdeSenere på året deltog DIS-Danmarkpå en tysk slægtsforskermesse i Hannovermed 2 mand. Også her var derrimelig interesse, men konklusionen afdeltagelsen er, at vi fremover vil koncentrereos om de gamle danske hertugdømmer.Der er indledt forhandlingermed Schleswig-HolsteinischeFamilienforschung e.V. omkring etsamarbejde med blad- og erfaringsudveksling.Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringerBestyrelsen har fundet anledning tilat foreslå enkelte ændringer i vedtægterne.De nuværende vedtægter kanses på foreningens hjemmeside pådenne adresse:www.dis-danmark.dk/foreningen/vedtgt.asp.Ændringerne kan ses herunder:§1 Navn og hjemstedDIS-Danmarks hjemsted er den tilenhver tid værende formands adresse.„formands“ rettes til „kasserers“.§2 Formål„at afholde foredrag, møder og andenoplysningsvirksomhed“, rettes til„at afholde foredrag, møder, kurserog anden oplysningsvirksomhed“.Samt „at udbrede kendskabet til informationsteknologii slægts-, personal-og lokalhistorie“ rettes til „at udbredekendskabet til IT i slægts-, personal-og lokalhistorie“.§5 Generalforsamling„Kassereren aflægger det reviderederegnskab til godkendelse og bestyrelsenfremlægger det reviderede budgetfor indeværende år“. rettes til„Kassereren aflægger det reviderederegnskab til godkendelse og bestyrelsenfremlægger det korrigerede budgetfor indeværende år“.§6 Regnskab og formue„Regnskabet skal før den ordinære generalforsamlingvære revideret af torevisorer, hvoraf mindst den ene skalvære medlem af foreningen“. ændrestil:„Regnskabet skal før den ordinæregeneralforsamling være revideret af torevisorer, hvoraf mindst den ene skalvære medlem af foreningen. Herudoverskal regnskabet revideres af enstatsautoriseret/registreret revisor“.§10 Opløsning„DIS-Danmark kan opløses, hvis etforslag herom er vedtaget af en ordinærgeneralforsamling og derefteruforandret af…“ ændres til:„DIS-Danmark kan opløses, hvis etforslag herom er vedtaget af en ordinærgeneralforsamling og dereftervedtages uforandret af …“.16Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

DIS-Danmark: Resultatopgørelse 1.1.-31.12. 2005INDTÆGTER BUDGET 2005 REGNSKAB 2005 BUDGET 2006Kontingent i alt 822.500,00 778.738,75 800.000,00Medlemmer (antal) (4.000) (4.450) (4.600)Kurser 16.579,47 20.000,00Bibliotekstyrelsen 20.000,00Særnr. i alt 0,00 3.850,00 0,00Disketter i alt 10.000,00 4.850,00 5.000,00HFH i alt 1.000,00 1.105,00 1.000,00Annoncer 1.000,00 1.760,00 1.000,00Gl Slægt&Data 1.980,00Renteindtægter 18.000,00 10.230,04 16.000,00Diverse indt.Øredifference (0,20)INDTÆGTER I ALT 856.500,00 819.093,06 863.000,00UDGIFTER BUDGET 2005 REGNSKAB 2005 BUDGET 2006Medlemsmøder 140.000,00 65.174,79 70.000,00Mødeleder 0,00 51.786,62Nordisk samarbejde 25.000,00 38.701,72 40.000,00Nordtysk samarbejde 5.000,00 7.867,67 5.000,00Administration 72.500,00 112.812,41 137.000,00Mødeudgifter 85.000,00 93.037,17 90.000,00Slægt & Data 300.000,00 323.168,91 314.000,00Redigering 80.000,00 66.270,00 70.000,00Ekspedition 120.000,00 26.060,96 40.000,00Ekspeditionsleder 52.765,84 60.000,00Disketter/CD’er 1000,00KIP indtastning 15.000,00 6.021,57 15.000,00Diverse (arbejdsforsikring) 98,40DIS-Gen DK 20.000,00 0,00 10.000,00Tilskud 15.000,00 10.000,00Ekstern Revision 10.000,00 0,00Gebyr m.m. 2.500,00 776,62 1.000,00Tab/Afskrivning 450,00UDGIFTER I ALT 890.000,00 844.992,68 863.000,00ÅRETS RESULTAT (25.899,62) 0,00AKTIVER 2005 PASSIVER 2005Kasse 385,88 Saldo 1.1. 2005 162.580,97Alm. Brand 1.695,50 Årets resultat (25.899,62)Giro 501 2058 65.623,03Alm. Brand 1 99.994,75 Saldo 31.12.2005 136.681,35Alm. Brand 2 100.000,00 0,00Norsk Bank 0,00 Omkostningskreditorer 76.654,56Likvid beholdning 267.699,16 Forudbet. konting. 54.997,00Tilgodehavende 1.835,00 Fejlkonto 1.226,25Periodiseringer 25,00AKTIVER I ALT 269.559,16 PASSIVER I ALT 269.559,16Holte, den 16.1.2006, Werner Nielsen WittekindDIS-DanmarkSlægt & Data 1/200617

Bevis eller indicium?Vi er forhåbentlig alle seriøse slægtsforskere,men kan andre bruge voresarbejde i årene fremover?Eller må de starte forfra – ligesomvi har måttet, hver gang vi finder engammel slægtstavle eller får materialefra vore kontakter. Denne artikel kommermed forslag til, hvordan vi kanløse dette problem. Vi skal simpelthenoprette et særligt felt i vort slægtsprogram,hvor vi noterer det entydigebevis eller indicium for hver enkeltpersons forældre. Dette felt med bevis/indicieudskrives herefter, hvergang vi videreformidler vort arbejde.Troværdige oplysninger?Vi er som slægtsforskere tit ude for,at vi støder på en gammel stamtavleeller en slægtsbog, hvis oplysningervi gerne vil have verificeret. Det erdesværre sjældent - især på tavlerne– at vi har mulighed for at finde bevisetfor, at anerne er korrekte. I slægtsbøgerneer der heldigvis tit angivet enkilde for fødsel eller anden dokumentationfor rigtigheden. Men hvor megetkan vi stole på disse oplysninger?Vi kan samtidig spørge os selv, om viselv har gjort arbejdet ordentligt forvore efterfølgere og kontakter.Det er kun 1 års tid siden, at en afmine seriøse kontakter måtte starteforfra med 1/16 af sine aner, idet enoldemor pludselig viste sig at væreforkert. Vi må hver gang starte forfra,når vi finder/får andres arbejde,ellers kan vi ikke stole på vort egetfortsættende materiale. Hvordan kanvi endvidere sikre os, at næste generationikke skal starte helt forfra meddet arbejde, vi selv har brugt år på atudarbejde?Udveksling med kontakterI nyere tid, hvor de fleste af os harfået e-mail, har vi sikkert udveksletoplysninger med vore kontakter, dvs.vi har fået en masse oplysninger, somandre har fundet, nogle gange enddakun med data, uden noter og evt. udenkilder. Vi har selv sendt oplysningerden anden vej – uden klart at fortællevidere, hvor det entydige bevis fornæste generations korrekthed er.I nogle slægtsforskningsprogrammer(i Brothers Keeper som jeg bruger)er der et felt, hvor man kan angivekildens kvalitet og dennes troværdighed,men det er ikke nok. I langtde fleste tilfælde skal vi bruge mereend en oplysning for endeligt at verificereanerne med sikkerhed.Er beviset fundet?Det er jo ikke engang sikkert, at beviseter fundet, selv hvor vi er helt sikrepå anerne. I disse tilfælde må vi nøjesmed at angive, at vi kun har indicierfor, at det virkelig er en given personsaner, vi har fat i.Det er faktisk en spændende opgaveat gå i gang med – hvor er beviset,eller har vi kun indicier? De fleste vilnok straks påstå, at de skam har beviser,og det er sikkert rigtigt i langtde fleste tilfælde. Men vi har bare ikkenoteret det, så vi kan udskrive det påalle vore tavler, og så alle andre strakskan se det.Behov for et ekstra feltJeg mener derfor, at vi har behov foret felt, hvori man kan angive næstegenerations sandsynlighed og selvfølgeligsamtidig beviset eller indiciet fordenne „påstand“.I BK kan man med fordel bruge detfelt, der hedder ANER. Hvis vi skriverBEVIS i dette felt eller, hvis bevisetikke findes, nøjes med at skriveINDICIUM - med en procentvis sandsynlighed- har vi gjort vores til, atvore efterfølgere ikke vil komme i tvivlog må starte forfra. I tilhørende tekstfeltkan vi notere de kilder, der tilsammengiver beviset/indiciet – eksempelvisdåb og FT 1911 (hvor fødested ogdato er angivet). Efter gennemgangenkan vi udarbejde en anetavle med sorteeller grå farver, alt efter om beviset erfundet eller ej.Jørgen Stage LarsenTrelleborgvej 243650 Ølstykkejstl@larsen.tdcadsl.dkDebat om kildernes værdiJeg vil ikke her gå dybere ind i en diskussionom, hvad der er beviser, oghvor kraftige de enkelte indicier er,men overlade dette til mere kvalificeredekolleger. Jeg håber derimod, atdette indlæg vil give anledning til, atvi får en debat om kildernes værdi sombevis og kan få en masse forslag til,hvilke beviser der er entydige i vortvidere arbejde. Samtidig ville det gavne,hvis vi kunne få en diskussion om,hvor stærke de enkelte indicier er.Men den vigtigste pointe er hurtigstmuligt at få noteret BEVISET/INDI-CIET på rette sted og få dette videregivet,hver gang andre skal have gavnaf vort arbejde – og det er vel ensbetydendemed: Altid.Jeg vil derfor opfordre mine medslægtsforskeretil at bruge dette felteller i andre programmer finde et lignende.Desværre er feltet ikke med istandardopsætningen, og man må derforændre opsætningen for, at feltetkan komme med i de udskrifter, manleverer til sine kontakter. Referencefeltetkan bruges i stedet, men det bliverikke entydigt og letforståeligt påudskrifterne. Det kan jo være, at vikan få programmøren til at ændrestandardopsætningen, hvis vi blivermange nok. God fornøjelse med beviserne.Forfatteren har selv forelagt problemstillingenfor Chris Gade OxholmSørensen, dansk repræsentant forBrothers Keeper 8. Redaktionen harindhentet udtalelser fra Ole P. Bielefeldtom Family Tree Maker, fra KathrineTobiasen om Reunion og fraTom Smidt om Legacy. Læs deressvar på de næste sider.18Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Brothers Keeper og bevisfeltetSvar fra Chris Gade Oxholm Sørensenoxholm@oncable.dkMan kan bruge feltet „Aner“ til atnotere beviset. Det ville være rart,hvis feltet kunne komme med i alleudskrifter (uden at skulle ændre opsætningen)?Alle felter, som er oprettet eller somoprettes som et begivenheds- ellerfakta-felt, kan medtages i rapporterne.Med hensyn til feltet „Aner“, såfindes dette ikke i nyeste version. Detskal oprettes som en ny begivenhed/fakta og som en personlig begivenhed/fakta. Med hensyn til graden af sikkerhed,så kan det anføres under kildehenvisningen,hvor troværdig en kildeer.3 - Førsteklasses eller meget troværdig2 - Sekundær eller rimelig troværdig1 - Måske troværdig0 - Mindst troværdigF.eks. kan man have flere oplysningerog/eller kilder til dåben. Dåbsbegivenhedenkan så oprettes flere gange,med hver sin dato anført og medhver sin kildehenvisning.Under fanebladet Dosmerseddelkan der så oprettes en kommende opgavemed henblik på at finde frem tilden rigtige oplysning. Således at manhusker at få verificeret oplysningerne.Viderebringer du ønsket til JohnSteed?Gerne – men jeg mener, at mulighedener til stede, som det er opbyggetnu.Det ville være rart at få mulighed forat markere sandsynligheden i procentdvs. Aner: bevis - 100% - (f.eks. dåbog FT 1921 haves - Eller - Aner:Indicie – 95% - (f.eks. dåb, hvor derHer ses, hvordan man opretter et nyt begivenhedsfelt i Brothers Keeper.ikke er andre muligheder i sognet).Kildetroværdighed er ikke det sammesom bevis. Beviset er en dåb sammenholdtmed en senere oplysning, somangiver dåb eller vaccination, elleret skifte, som entydigt angiver de korrektepersoner. Så kildetroværdigheder ikke nok!Jeg mener nu, at hvis man har en kildehenvisning,som er meget troværdig,er man så tæt på som muligt.Oplysning om en fødsel, dåb, vielse,død eller begravelse fundet i enkirkebog, hvor kildehenvisningen erkirkebogen med nummer, amt og sognanført - og ikke mindst hvilken side,de enkelte oplysninger er fundet på,er jo et ganske godt bevis og dermedogså en meget troværdig kilde.I artiklen understreges det, at et bevisikke er en hvilken som helst kilde,men et 100% sikkert bevis for at manhar den rette person.Jeg er helt med på din ide og kan sefordele, men der er også ulemper. Ellerrettere i det øjeblik, hvor to personerlinkes sammen, har brugeren besluttet,at dette er korrekt, uanset omman sætter den til 100%. Selv omdette kan være en fejl. Det handleralene om at have sikre kilder, der i sigselv er beviset.Et bedre ønske ville være, at derved de enkelte kilder kunne linkes tilet foto af kilden, således at alle kan sebeviset. Dermed er muligheden for atkunne angive troværdigheden langtmere anvendelig.Dette forslag er fremsendt til producenten– som et juleønske til næsteårs opdateringer.Har den enkelte bruger behov foren ny fakta-oplysning, kan denne oprettesved at vælge Tilføj – Tilføj enny begivenhed (personlig) i redigeringsmenuen.Fakta-typen kunne så være BEVI-SET/INDICIET, og i feltet Sted/beskrivelsekan der så skrives en procentsatseller en mere fyldestgørendetekst. I rapporterne kan denne oplysningmedtages eller udelades.Ydermere er der mulighed for, atfor de oplysninger, som man ikke ersikker på, eller som der skal foretagesflere undersøgelser på, angivesunder fanebladet Dosmerseddel.FamilyTreeMaker og bevisfeltetSvar fra Ole P. Bielefeldtole.bielefeldt@adslhome.dkFamily Tree Maker er så fleksibelt etprogram, at man blot kan oprette siteget felt til beviset og kalde det, hvadman har lyst til. Man vælger også,hvilke udskrifter man vil have det medi. Jeg er enig med artiklens forfatter i,at det ikke er nok at angive kildekvalitetenunder kilden men sørger forat få kontrolleret alle de offentligt tilgængeligekilder, såsom kirkebøger,folketællinger for alle de år, personenhar levet, samt skifter m.v.Herefter kan man så angive „BE-VISET/INDICIET“ i et felt valgt tilformålet. Hvad dette felt skal hedde,DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200619

må så være op til brugeren selv - ellermåske et resultat af den debat, denneartikel kan rejse.Hvad hvis man vil eksportere sinedata via Gedcom?Feltet bliver eksporteret til Gedcomfilen,og hvis det program, der skalmodtage det, arbejder med selvdefineredefelter, som jeg mener. at defleste moderne slægtsprogrammer gør,så vil det slet ikke være noget problem.Her er der dog den hage ved det, atGedcom-standarden er ved at være en„aldrende sag“, der egentlig ikke ergearet til alle de nye påhit; der har iårevis været en ny version på vej, menden bevæger sig jo noget langsomt :)Family Tree Maker skærmbillede, der viser bevis-felter oprettet til formålet.Reunion og bevisfeltetReunion er ligesom andre moderneslægtsprogrammer et fleksibelt program,der giver mulighed for at oprettefelter efter behov.Både under fanebladene Events,Facts og Notes kan man danne nyefelter, som man kan navngive eftereget valg og f.eks. kalde „Bevis“ eller„Indicium“. I selve feltet kan manså skrive, hvad beviset går ud på ogevt. henvise til kilden.Reunion har dog et faneblad i rediger-billedet,som vil være specielt egnettil dette formål. Det drejer sig omflaget. Flaget beskriver en egenskab,som man kan knytte til en person vedat sætte eller undlade at sætte fluebenved det. Yderligere beskrivelser kanikke tilføjes i feltet.Reunion er „født“ med et udvalgaf flag, såsom „militær person“, „tidligsteane“ og „efterforskning afsluttet“,og ved hver enkelt person islægtsdatabasen kan man markerehvilke flag, der gælder for vedkommende.Man kan oprette nye flag efter lystog behov. Altså kunne man i dennesammenhæng vælge: Bevis og Indicier.Vil man gå dybere ind i gradenaf sikkerhed i de enkelte indicier, kanman oprette flere flag og kalde demf.eks. Indicium 90 %, Indicium 80 %osv. Men det leder jo unægteligt overi et nyt problem, som man først måafklare. Hvordan afgør man, hvor påskalaen et indicium skal placeres? Erdet så entydigt, at andre (som man johenvender sig til) vil være enige i det?Er en bestemt kildetype altid garantfor samme grad af sikkerhed? Hvornårer man nået så langt ned, at slægtskabeter så usikkert, at anen heltburde afskrives? – Det er et spæn-Svar fra Kathrine Tobiasentobiasen@dis-danmark.dkdende emne, men det falder lidt udenforselve brugen af bevisfeltet.Hvis man vælger at anvende flagtil at angive, om en slægtssammenhænger bevist, kan man via Optionsmenuen> Define Views få feltet vist iskærmbilledet. Ligeledes kan man vedudskrifter medtage flaget. Om gedcom-standardenuden videre vil godtagedet, er jeg dog usikker på... Mendet er igen et andet problem!Skærmbillede fra Reunion. Flaget „Indicium“ er her tilføjet de to aner.20Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Bevis eller indicium i LegacySvar fra Tom Smidthtom_smidth@sol.dkJørgen Stage Larsen har rejst et spændendeproblem i sin artikel - nemlighvordan kan man som slægtsforskerangive, hvor sandsynlig en given oplysninger?I Legacy er der en indbygget funktiontil dette.Til hver eneste oplysning i din slægtsforskninger der en kilde. Når du iLegacy har indtastet en oplysning, erdet næste skridt, kildehenvisningen.I kildehenvisningen anfører du, hvordu har fundet oplysningen med angivelseaf arkiv, protokol osv., og til sidstangiver du kildens troværdigheds-niveau. Det angives med et nummerfra 0 - 4 og viser, hvor sikker du erpå informationen.0 indikerer, at du endnu ikke er sikkerpå, hvor overbevisende den pågældendekilde og informationenderfra er.1 indikerer, at der er endnu er forlidt bevis for troværdigheden af informationerne.2 indikerer, at dine informationersandsynligvis er rigtige. Du har ingengrund til at tvivle, men der erendnu kun dette ene bevis, der understøtterdet.3 indikerer, at det er højst sandsynliger en pålidelig kilde med faktuelinformation.4 indikerer, at du er fuldstændigsikker på denne information. Der ermange kilder, som understøtter dissefakta, eller du var selv en del af begivenheden.Du er sikker på, at deter sandt.På den måde bliver dine oplysninger/kilderkategoriseret i Legacy.EfterlysningRotary afholder verdenskongres 2006den 10.-14. juni 2006 i BellaCentret iKøbenhavn med et forventet deltagerantalpå ca. 30.000.Som et tilbud vil der være en stand„Genealogy and Heritage“ med enudstilling samt mulighed for at få hjælptil at finde skandinaviske aner.Standen bemandes med 6 personerpr. dag, ligeligt fordelt på danskeog svenske slægtsforskere. Fra danskside vil Slægtshistorisk Forening forStorkøbenhavn og DIS-Danmarkvære repræsenteret, ikke som foreninger,men som et hold, der er villig tilat hjælpe.Til disposition vil der være 10 pc’ere,4 projektorer og hurtig internetadgangsamt de nødvendige programmer påpc’erne. Standen vil være åben dagligfra kl. 9.00-18.00.DIS-medlemmer, der gerne vil væremed en enkelt dag, bedes henvendesig til mig for nærmere oplysninger.En forudsætning er at kunne vejledepå engelsk og evt. et andet fremmedsprog.Jobbet er ulønnet; Rotarybetaler rejseudgifter (inden for nærmereangivne rammer) samt fortæring.Ruben HøjmarkLucernevej 17, 4180 SorøTlf.: 57 83 28 94Find din slægt14 dage på højskole med slægtsforskningVejleder: Jytte Skaaning31. august – 13. september 2006Desuden: Morgensamlinger, ture rundt på Bornholm ogaftenarrangementerEnkeltværelse 3.975 kr, dobbeltværelse 3.500 kr.Vores bus henter og bringer skolens kursister langs en rutefra Randers og København og direkte til Højskolen overØresundsbroen og med færgen fra YstadBORNHOLMS HØJSKOLEAlmindingsvej 353720 AakirkebyTlf: 56 97 40 77 - Fax: 56 97 40 78Email: adm@ bornholmshojskole.dk - www.bornholmshojskole.dkRing eller skriv efter brochure med tilmeldingsblanketog med oversigt over skolens øvrige kurser.DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200621

ProcessenThyregodKirkegårdpå nettetHovedsiden til projektet http://stegemueller.dk/thyregod/Søgning på „poulsen“Gravstenen for først anførte: Peder Chr. Poulsen (1879-1972)Det er ingen nyhed, at slægtsforskningkan føre uventede dimensionermed sig. Artiklenhandler derfor ikke om en nyhedmen om processen, der førte til,at Thyregod Kirkegård er digitaliseret.1Leif og jeg skulle til „københavnerforeningensslægtsforskerdag“.Leif bor i Jylland ikke så langt fraThyregod. Som værtindegave og somtak for overnatningen udi den kongeligeresidensstad fik jeg to cd-rommermed 922 billeder af gravstene fra ThyregodKirkegård. Det havde taget hamtre dage at tage billederne; sådan engave forpligter.Jeg havde lyst til at se den enkeltesten og til at se, om der skulle værenogle af de datoer, jeg manglede forat fuldende billedet af mange slægtningei Thyregod sogn.Men at se dem systematisk… hvordangjorde man nu det? og hvorforikke dele resultatet med andre, nårførst arbejdet var lavet?2Per og jeg skulle med toget til Viborgog retur – det vil sige, jeghavde pludselig samlet omkring ni timermed én, der ved alt om databaser,php og om massebehandling afdata. Det måtte udnyttes.På rejsen kom vi så langt, at vihavde alle grundbestanddelene til tretabeller i MySQL, (1) afdøde 2) linktil billedet af gravstenen og 3) en tabel,der kobler afdøde med billedet afgravstenen, en indtastningsformular til22Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Hanne B. StegemüllerVanløse Alle 35, 1.tv.2720 Vanløsehanne.b.@stegemüller.dkhttp://stegemueller.dkoplysningerne på den enkelte gravsten,en side til visning og en søgeside.3Med Connie deler jeg en fjern forfari Thyregod. Hun og Leif hartidligere samarbejdet om at lægge forskelligekirkegårde på nettet. Leifmente derfor, at Connie kunne væreinteresseret i jobbet som korrekturlæser.Jeg er både pernittengrynet og omhyggelig,men Connie så alt det, jegoverså.4Selv har jeg været „tasteabe“. Deter stort set ligesom at beslutte attaste en folketælling. Det betyder, atjeg flere gange undervejs har ønsketdet langt væk og gjort mig tanker om,hvorfor jeg brugte min (kostbare) fritidpå en kirkegård, der viste sig primærtat indeholde personer, jeg ikkehar i min egen database.Resultatet er at finde på min sidehttp://stegemueller.dk/thyregod/Vi synes, det er blevet funktionelt ognydeligt; og jeg kan se, siden bliverbrugt flittigt.ProcessenBudskabet i denne artikel er ikke såmeget resultatet, men processen - hvorfire mennesker, der alle er slægtsforskere,hver især har gjort det, de ergode til. Ingen af os kunne have løstopgaven alene, men i fællesskab harvi gennemført et ‚projekt‘, der opstodved en tilfældighed, og som måske kanføre andre slægtsforskere videre. Medforskellige styrker og kompetencer erdet lykkedes os at gøre en hel kirkegård,der indeholder mere end 1.100grave, tilgængelig på nettet, fordimålet hele tiden var klart og opnåeligt.Vi har haft et intensivt samarbejde, dermestendels er foregået virtuelt. Nårmine egne IT-kompetencer slap op,var Per på pletten – og på mailen,Connie sendte rettelser på mailen, ogLeif kunne have sendt billederne påmailen. Nu kan I andre se kirkegårdenpå nettet. Det havde ikke væretmuligt for bare 10 år siden. Er jeg eneom at mene, at det er en forunderligtanke?Lærerigt for mig selvFor mig selv har det været en særdeleslærerig proces. Jeg har længe gernevillet lægge min hjemmeside om tilphp og MySQL, som de ‚skrappedrenge‘ bruger. Men jeg manglede incitamenttil at skrive mine sider omog til at omlægge databaserne fraAcces til MySQL, for det fungeredejo godt nok, og det at lægge en sideom er en større opgave. De mangebilleder fra kirkegården blev igangsætteren.Det har været svært, sjovt, spændendeog lærerigt at stifte bekendtskabmed php og MySQL, for jeg havdeingen forhåndserfaring med at udformescripts, og det er kun 1½ år siden,jeg ikke vidste, hvad en HTMLkodevar for en fætter.Tre interessante parallellerJeg mener, der er tre interessante parallellermellem slægtsforskning ogweb(-udvikling):Man skal have et budskab, og manskal have nogle ‚kunder‘. Det, at derer nogle, der er interesserede i resultaterne,er et incitament dels til atkomme i gang, dels til at arbejde videre,også når det hele driller, og manikke kan se løsninger på de problemer,der opstår undervejs.Uden de andre går det ikke. For migselv har det været gældende både forslægtsforskningen og for web-snedkeriet,at der er andre mennesker, dertålmodigt har hjulpet med de førsteskridt. Jeg husker den første dag pålandsarkivet på Jagtvej i København– det var overvældende med alle kirkebøgernefra gulv til loft – og min tankevar „Gad vide hvor min oldefar står?“Og jeg fandt da heller ikke noget.Hjem igen, prøve at gøre hjemmearbejdetbedre – og dagen efter var derbid. Hvilken lykkefølelse.Når man har arbejdet længe og intenstmed et område (en ane, en familie,en egn, en folketælling, en kirkegårdetc.) er det en glæde at kunne deleresultatet med andre på Internettet. Afog til dukker der en mail op i indbakken,hvor en ‚kunde‘ skriver omnoget, vedkommende har kunnetbruge fra min hjemmeside eller omvendt:nogle sender supplerende informationer.Det har jeg haft meget glædeaf; gode kontakter og samarbejdsfladerer opstået ad denne vej.Det er ikke så sværtHvis du stadig blot går med overvejelserneom at lægge dine resultaterpå nettet, uanset om det er hjælpemidlertil slægtsforskning, eller det er dinegen forskning, kan jeg kun opfordretil at gøre disse planer til virkelighed.Det er ikke så svært, når man førstkommer i gang – glæden er stor, ogder er mange i vore kredse, der erhjælpsomme, når de ser en begynderhave problemer.Efterskrift februar 2006Første version af denne artikel blevtil i december 2005. I mellemtiden erkonceptet fra Thyregod genbrugt påhttp://sepper.dk/projektgravsten.php,hvor jeg nu har hjulpet Leif i gang,og vi har importeret informationer fraregneark om flere kirkegårde. Det erlykkedes uden videre, fordi det oprindeligekoncept er tilstrækkeligt generelt.Vores scripts er ligeglade med,om kirkegården hedder Ho, Aal ellerThyregod.Interesserede kan læse om projektet iSlægt & Data 2005:4 side 12-15DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200623

DIS‘ Fadderordning klar med hjælpSå er de første DIS-faddere klar tilat hjælpe medlemmerne med at løseproblemer; det kan være med etslægtsforskningsprogram eller et afde mange hjælpeprogrammer, derbenyttes.Listen over faddere kan findes påhjemmesiden: www.dis-danmark.dkeller her i Slægt & Data.Henvendelse til den enkelte fadder kanske pr. e-post, og der aftales nærmere,hvordan problemet kan afhjælpes.DIS-faddere er almindelige medlemmer,der gerne vil hjælpe andre medlemmermed problemløsning.Såfremt der er emner, du savner, ellerhar du måske selv lyst til at være fadder,så kan henvendelse ske til:FadderkoordinatorRuben HøjmarkLucernevej 174180 SorøTlf.: 57 83 28 94hojmark@dis-danmark.dkAdressee-postBrothers KeeperKaren Reib Borgmester Nielsens Vej 41, 3700 Rønne reib@mail.dkKjartan Barkhus Kristjánsson Tømmerholtåsen 1, Huseby, 3200 Helsinge kjartan@post2.tele.dkArne Sørensen Pileskovvej 23, 2635 Ishøj 2as@pc.dkJohn Frøslev Grønninge 37, 4640 Fakse john.froslev@get2net.dkFTMKaren Reib Borgmester Nielsens Vej 41, 3700 Rønne reib@mail.dkHans Mortensen Rindsvej 11, 8900 Randers hvm@privat.tele.dkWinFamilyHans Mortensen Rindsvej 11, 8900 Randers hvm@privat.tele.dkPAFAllan Bøje HolmRasmussen Bjellerupparken 2C, 2. tv, 8900 Randers slaegt@rasmussen.beInternetsøgningKjartan Barkhus Kristjánsson Tømmerholtåsen 1, Huseby, 3200 Helsinge kjartan@post2.tele.dkArkivalier OnlineAllan Bøje Holm Rasmussen Bjellerupparken 2 C, 2. tv, 8900 Randers slaegt@rasmussen.beDDAJohn Frøslev Grønningen 37, 4640 Fakse john.froslev@get2net.dkKIP-browserJohn Frøslev Grønningen 37, 4640 Fakse john.froslev@get2net.dkWinKipKaren Reib Borgmester Nielsens Vej 41, 3700 Rønne reib@mail.dkJohn Frøslev Grønningen 37, 4640 Fakse John.froslev@get2net.dkStyresystemer (især Windows)Hans Mortensen Rindsvej 11, 8900 Randers hvm@privat.tele.dkJohn Frøslev Grønningen 37, 4640 Fakse john.froslev@get2net.dkHjemmesider (Frontpage)Hans Mortensen Rindsvej 11, 8900 Randers hvm@privat.tele.dkDIS-træfRuben Højmark Lucernevej 17, 4180 Sorø hojmark@dis-danmark.dkDIS‘ fadderkoordinatorRuben Højmark Lucernevej 17, 4180 Sorø hojmark@dis-danmark.dk24Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Den Hollandske Genealogi ForeningSidste år fejrede Central Bureau for Genealogi (CBG) sit60 års jubilæum. CBG udgiver hvert kvartal medlemsbladet„Genealogie“ samt en Årbog.CBG er en stiftelse og får tilskud fra Kulturministeriet,andre donatorer og 13.000 venner.www.cbg.nl er hjemmeside med link til sider på engelsk.CBG har meget store genealogiske og heraldiske forsamlinger,og publikum har adgang til hovedparten af samlingernepå CBGs læsesale.Af: Jacob BezemerTeglgårdsvej 447, 2.th3050 HumlebækOm samlingerne kan anføres:Alt er samlet fra folkeregistre, skatteregistre etc. etc. Derer ca. 1,3 millioner mikrofilm. Siden 1939 er alle afdødemed bopæl i Holland registreret (ca. 7,1 million).Familieannoncer (ca. 15,8 million) klippet ud af aviseretc. siden 1795. Meget forefindes endnu i alfabetisk ordeni små mapper, men man arbejder på at få det hele scannetog på mikrofilm. Den heraldiske databank har ca. 20.000våbenskjold og skal udvides i de kommende år.En opfølgningpå LegacyVi er nu godt i gang med test af Legacyversion 6. Derfor lige et par praktiskebemærkninger til programmet. ISlægt & Data nr. 2 i 2004 var der enlængere artikel om vort arbejde medLegacy.Man kan komme til Legacy’s danskesider via: www.legacydansk.com/Vores brugerforum er flyttet til:http://legacydansk.com/forum - ogman kan også finde dette ved at klikkepå forum på den ovennævnte adresse.Der skal anvendes tilmelding til forum,registreringer koster ingenting.Jeg står stadig til rådighed medhjælp til at komme i gang.Vi håber, at mange vil gøre brug afvore nye faciliteter og prøve Legacy,der kan downloades i en dansk udgavei forum, når man er tilmeldt som tester.Prøv programmet og send gerneen tilbagemelding om, hvad du synes.På legacygruppens vegne.Lis B JensenHasselvej 3, Fensmark4684 HolmegaardTlf.: 5554 6018, mell. 20-22lis.jensen@stofanet.dkLæsekredsenGenealogie 1/ 2005Bladet omtaler bl.a.: En spændendesamlingen af Ekslibris mærker på MuseumMeermanno-Westrenianum iHaag (Prinsengracht 30. Haag).Et spændende projekt om digitaliseringaf aviser. Siden september 2002er der i det Kongelige Bibliotek blevetarbejdet på et ambitiøst projekt:Digitalisering af 76 årgange af 4 prominenteaviser, som man kan søge påvia Internettet. En del af materialet erallerede klar på www.kb.nl/krantenNaturligvis er alt på hollandsk.Genealogie 2/ 2005Indeholder et spændende forsøg på atfinde frem til efterkommere af de personer,der er afbildet på RembrandtsNattevagten! Resultatet var pauvert,da ingen af de, der meldte sig, kunnedokumentere en direkte forbindelse!Genealogie 3/ 2005Om bl.a. www.genealogiewerkbalk.nl- hvorfra det er muligt at downloadeen værktøjslinie til ens browser. FraHollandske blade læst af JacobBezemer, jaap@bezemer.dkdenne værktøjslinie kan der søges påhollandske sites.Genealogie 4/ 2005Om bl.a.: Digitalisering af et stort materialefra politiets arkiver, om f.eks.efterlyste, udlændinge m.fl.Y-chromosom DNA-undersøgelsesom genealogisk hjælpemiddel. Y-kromosom(Y-k.) er et af de mindste menneskeligekromosomer og består af ca.50 millioner genetiske byggesten.Sammenligner man Y-kromosom af 2vilkårlige mænd, kan man se 2 forskelligegenetiske serier. Ved menneskerbliver Y-k. uden nævneværdigforandring givet videre fra far til søn.Herved er alle mænd, som er i en direktemandlig linie, beslægtede, da dealle har en næste ens Y-k.Dette gør, at Y-k. er overordentligbrugbart til at følge evolution og migrationaf det moderne menneske i desidste 200.000 år.Se bl.a. en international tilgængeligdatabase www.yhrd.org/index.htmlog også www.worldfamilies.net/yhaplogroups.htmDIS-DanmarkSlægt & Data 1/200625

LæsekredsenNorske blade læst af Mogens Fischer: mogens.fischer@stofanet.dkSlekt og Data, nr. 3-2005Tema: „Jeg“Norsk navneskikDen første artikel „Navn i Norge – eren historisk oversikt“. I forbindelsemed udredningsarbejdet om en ny navnelovi Norge blev der lavet en grundighistorisk gennemgang af norsknavneskik frem til 2000. Artiklen erkapitel 4 i udredningen. Hele udredningen,herunder også artiklen kanlæses på http://odin.dep.no/jd/norsk/dok/andre_dok/nou/012001-020010/dok-bn.htmlArtiklen giver et godt overblik overnorsk navneskik gennem tiden, herunderden diskussion der har været ombeskyttede navne. I øjeblikket er allenavne, der bæres af færre end 500personer, beskyttede.Søgning gennem Frelsens HærArtiklen „Frelserarmeens ettersøkelsesarbeid“(skrevet af Erling Levang,major og sektionsleder i Frelserarmeen)omhandler Frelsens Hærs indsatsmed at hjælpe med at finde savnedeslægtninge.Siden starten i 1897 i Norge harman fundet ca. 55.000 personer verdenover. Det normale er eftersøgningerefter forsvundne familiemedlemmerf.eks. biologiske forældre foradoptivbørn, fædre til børn født udenfor ægteskab samt familiemedlemmer,man har mistet kontakten med. Derer dog visse begrænsninger for eftersøgningerne:· Både eftersøgte og eftersøger skalvære over 18 år.· Biologisk familie til adoptivbørnkan ikke søge efter barnet.· Man hjælper ikke med slægtsforskning.· Man søger ikke efter forældre tilbørn født uden for ægteskab i udlandet.Genetik og DNADen tredje artikel i temaet hedder„Genetics, genealogy and the Sorensenmolecular genealogy foundation“.Artiklen er på engelsk, og der er flereforfattere til den. Det er en artikel omanvendelse af DNA i slægtsforskning.Sorenson Molecular genealogy foundationer en nonprofit organisation,som laver slægtsforskning ved hjælpaf DNA.Man kan melde sig som deltager,det kræver dog, at man har en kompletanetavle som dækker 4 generationer.Man undersøger specielt Y-kromosomernefor mænd og mitochondrialDNA for kvinder. Interesseredekan se mere på hjemmesiden http://smgf.org/.Det norske CPR-nummerDen sidste artikel i temaet handler omdet norske „Fødselsnummer“, somsvarer til det danske CPR-nummer.Det er en ret grundig beskrivelse af,hvordan tallet regnes ud.Håndholdte pc’erBlandt de øvrige artikler i bladet kannævnes en om anvendelse af håndholdtepc’er i slægsforskning og enbeskrivelse af et forslag til katalogiseringaf fotosamlingen i et registreringsprogrammed udgangspunkt i etprogram, der hedder ACDSee 7.0.130 års ægteskabelig føljetonDen sidste jeg vil nævne er en kortartikel om „Ekteskapelig „føljetong“gjenom 130 år“. Den handler om etforløb i ægteskab, hvor den længstlevendeægtefælle gifter sig igen, ensådan ægteskabsserie kan forfatterenfølge gennem 6 led fra ca. 1600 til1730, hvor enken ikke bliver gift igenSlekt og Data, nr. 4-2005Tema: „Mennesker i Nord“Dette nummers tema behandler hovedsageligtdet nordligste Norge med enafstikker til Kolahalvøen i Rusland.Norsk udvandring til KolahalvøenDen første artikel handler om den norskeudvandring til Kolahalvøen i slutningenaf 1800-tallet. Grundlaget forartiklen er en bog af Morten Jenstoft,„De som dro østover. Kola-nordmændeneshistorie“.Det hele startede i 1868, som varet nødår for Nordnorge. Guvernøreni Arkhangelsk ønskede at få Kolahalvøenkoloniseret, og zar AlexanderII støttede tanken ved at udstedeprivilegier til dem, der flyttede der til.De kunne bl.a. handle i seks år udenafgifter eller told, de kunne få rentefrilån, fritagelse for værnepligt, bliverussisk statsborger mm. I 1869 flyttede49 norske familier til området.Artiklen følger familiernes skæbne opgennem den russiske revolution, Stalintidenog anden verdenskrig. I trediverneblev flere af mændene henrettet,og i 1940 blev de, der ikke var rejsttilbage til Norge, deporteret til Arkhangelsk.Artiklen indeholder en listeover de 104, der blev deporteret..26Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Indvandring af finnerI Nordnorge har der været en stor indvandringaf finner eller kvener, somde kaldtes. Det handler den næste lilleartikel om.I perioden fra 1870 til anden verdenskrigblev kvener brugt som ennedsættende betegnelse, og man søgteat fornorske befolkningen. Først efter1960 er finsk blevet et sprog, sombørnene kan lære i skolen.Det Nord-atlandiske projektGunnar Thorvaldsen skriver om „Detnord-atlantiske befolkningsprosjektet“.Det er et fælles projekt mellemNorge, Island, Canada og Storbritannien.Man samler folketællingerne fra deenkelte lande og gør dem ensartede,så der kan søges på alle på sammetid. Projektet er et forskningsprojekt,og man skal være registreret brugerfor at anvende det. Man kan læse mereom det på http://www.nappdata.org/Nordnorsk vækkelsesprædikant„Haugianerne i Steigen“ er en artikelaf Liv Marit Haakenstad. Den handlerom en bosættelse af Haugianere iSteigen nord for Bodø.Hans Nielsen Hauge (1771 – 1824)var vækkelsesprædikant fra 1796, hanog hans tilhængere blev forfulgt afmyndighederne, da det var forbudt forlægfolk at samles til religiøse møder.I 1803 kommer Hauge til Steigen,hvor præsten åbenbart ikke håndhæverloven. Han slår sig ned her og opfordrersine tilhængere at gøre detsamme. Artiklen følger disse familierog flere senere tilflyttere til ca. 1900.Det norske digitalarkivDen sidste artikel jeg vil omtale omhandlerdet norske digitalarkiv på:http://www.digitalarkivet.no/Artiklen er en beskrivelse af, hvordanarkivet bruges. Det er dog megetenkelt at finde ud af, når man er påhjemmesiden. Den indeholder bl.a.folketællingerne fra 1801, 1865, 1875og 1900. Der er scannede kirkebøger,som det er let og hurtigt at bruge. Arkivalieronlinekunne lære noget her.Det Nordatlantiskebefolkningsprojekt.Genealogen nr. 2/2005Om Lorens BergI anledningen af, at det er 100 år siden,at den norske lokalhistoriker LorensBerg udgav sin første „bygdebog“om Andebu i 1600 årene, er deren længere artikel om hans liv og arbejde.I perioden fra 1905 til 1924udgav han otte bygdebøger og en delanden lokalhistorisk litteratur. Artiklener skrevet af Kristian Hunskaar.Nye trends i bygdebøgerEmnet følges op i en artikel af HansP. Hosar „Nye trendar og kvalitetssikringi bygdebøker“.Skiftematematik med forviklingerLars Løberg har skrevet en spændendeartikel „Skiftematematik med forviklinger.Generalforvalter John Garmannog Madame Karen Frimansskifte“.Skiftet blev påbegyndt i juli 1770og afsluttet et år senere. Der var ca.28.000 daler til deling mellem deresto sønner og fire døtre. Karen Frimanhavde fået lov at sidde i uskiftet bosiden hendes mands død 40 år tidligere.Det gav nogle problemer i fordelingen.Kun to af børnene overlevedemoderen. Så arven skulle førstsplittes op i to halvdele, en efter faderenog en efter moderen. For de to efterlevendevar der ingen problemer.Sønnen skulle have en broderlod ogdatteren en søsterlod fra både faderenog moderen. Men for de andresægtefæller og børn blev arven efterfaderen fordelt, som om de var blevetuddelt lige efter hans død med halvdelentil børnenes enker eller enkemændog den anden halvdel til deresbørn. Bagefter blev moderens arv fordelt.Det betød meget store forskelle iarvelodderne. 7485 daler til den overlevendesøn og 67 daler til et af oldebørnene.Der var i alt 23 arvinger.Hvem var faderen?I en artikel af Trond Øivindson Lunde„Wergwlandssønnen Olaf Knudsen –Læreren på Nøtterøy“.Artiklen handler om forfatterenHenrik Wergwlands uægte søn, OlafKnudsen. Moderen tjente på HenrikWergelands fars gård. Henrik Wergelandfik i første omgang en andentil at påtage sig faderskabet, men vedkendtedet senere. Fra 1842 til 1845,hvor Henrik Weregwland døde, boedeOlaf Knudsen hos ham. I artiklen følgesop på hans liv, og der er et forslagtil, hvem der egentlig påtog sig faderskabet,for præstegården med kirkebogenbrændte i 1877, så det bliverved gætterier.Ikke Tordenskjold men TordenstierneDen sidste artikel, jeg vil omtale, eraf Are S. Gustavson, „Store Solum iskyggen av Tordenstierne“. Den handlerom en familie, som blev adlet 1505af Kong Hans, og som i 1600-tallettog navnet Tordenstierne.DIS-DanmarkSlægt & Data 1/200627

LæsekredsenTyske blade læst af Henriette Idestrup henriette@idestrup.dkCOMPUTERGENEALOGIE 2005/3Tema: Søgning efter stederNår man søger steder i Tyskland, erdatabasen GOV et godt hjælpemiddel,som de fleste kender: http://govneu.genealogy.netDe færreste ved imidlertid, at derogså findes mange specialdatabaserfor enkelte områder.Klaus-Peter Wessel beskriver følgendedatabaser:Det tdl. østrigsk-ungarnske monarki:www.ihff.atVestpreussen:www.westpreussen.de/orte.htmlBayern:www.bayerische-landesbibliothekonline.deMecklenburg: http://mfp.math.unirostock.de/orte/index.htmlOmråderne øst for Oder-Neisse floderne:www.kartenmeister.comCentral- og Østeuropa:www.jewishgen.org/ShtetlSeekerDet nuværende Tyskland:www.rolf.sytes.net:8011/myphpKarl Wesling anmelder det digitalehistorisk-geografiske leksikon „HicLeones“, der giver oplysninger omkontinenter, lande, byer, landsbyer,bjergegne, bjerge, floder og landskaber,samt administrative forhold 1880-1898.Dette leksikon følger med Computergenealogie2005/4 på cd, men kanogså købes via www.hicleones.comArtiklerDer bringes et par korte beskrivelseraf Personenstandarchiv Brühlwww.lav.nrw.de og StaatsarchivKoszalin (Köslin) i det nuværendePolen http://apkoszalin.cc.edu.plEndvidere bringes 3.del af artiklenom Verein für Computergenealogieshistorie.InternetnyhederI Bremen er man gået i gang med atregistrere gamle gravsten med foto ogtekst i en online database: http://db.genealogy.net/maus/grabsteineOg så er der kommet en megetspændende database på nettet, nemligDie Familienkundliche Literaturdatanbank,der indeholder henvisningertil mere end 75.000 slægtshistoriskebøger, artikler og værker: http://famlit.genealogy.net/www.hicleones.comCOMPUTERGENEALOGIE 2005/4Med bladet følger „Historisch-geographischesEnzyklopädie der Welt(1880-1898)“ på cd.ArtiklerDenne gang bringes et par småartiklerom hjemstavnsmuseet i Wandsbek vedHamburg (ingen hjemmeside); BayrischesHaupstaatsarchiv i Müchen:www.gda.bayern.de, samt DeutschesAuswandererhaus i Bremerhaven:www.dah.bremerhaven.deSidst med ikke mindst bringes 4.delaf artiklen om Verein für Computergenealogie’shistorie.Software og cd‘erDet digitale fotoalbum Genhisto, derer „storebror“ til programmet Kikéoú(anmeldt i Computergenealogie 2005/2) testes.Det er et stort program med mangeregistreringsmuligheder (bl.a. kan allepersoner på et gruppebillede registreressærskilt) samt mulighed for at importeregedcom-filer, men det krævernogen øvelse at få fuldt udbytte af demange funktioner. Det koster 104 euroog findes på fransk og tysk: http://www.genhisto.net28Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Endvidere bringes et par korte anmeldelseraf en cd med slægtsforskningssoftwaretil Linux (programmerneGRAMPS, GeneWeb og Life-Lines): http://gramps-project.org ;CompGen-CD 2006: http://wikide.genealogy.net; freeware programmetPC-Ahnen 2006 www.pcahnen.deog programmet Stammbaumsrucker5.5.3: www.stammbaumdrucker.deInternetnyhederComputergenealogie har givet sin årligeudmærkelse til en privat hjemmeside,der beskriver slægten Gassner.Siden udmærker sig ved såvel design,som indhold:www.gassner-ahnenforschung.deAndre lande - FinlandGünter Junkers gennemgår dennegang de steder på nettet, hvor man børorientere sig, hvis man efterforskerslægt fra Finland, nemlig:Finsk slægtshistorisk selskab, hvishjemmeside: www.genealogia.fi (påfinsk, svensk, engelsk) indeholder oplysningerom selskabets bibliotek,mailinglister, forskerfortegnelse, artikler,bogudgivelser, samt lister oversogne, forkortelser, navne, afskrifterog fotos af kirkegårde og kirker.Databaseprojektet HisKI, hvoriwww.gassner-ahnenforschung.deman p.t. kan søge på 9 millioner indtastningerfra kirkebøger og andreslægtshistoriske kilder. Siden findeskun på finsk, men er let at benytte,idet man søger via et klikbart kort ogen stednavneliste: www.genealogia.fi/historia/LæsekredsenFinske blade læst af Marja-Leena Sørensen og Erik Thorsø Sørensen:erik.thorso@stofanet.dkGenos 3- 2005· Artikel af Heljä Pulli: De tidlige generationeri slægten Bister i Valkjärvi.I artiklen undersøges slægtens flytningerog bostæder i begyndelsen af1700-tallet.· Artikel af Herdis Modeen: Majorenog intendenten Adolf Öhman. Født1802 i Solna nær Stockholm.· Artikel af Tapio Vähäkangas:Slægten Fröjdböle (1500-tallet).Sukutieto 3-2005· Artikel af Tapio Hämynen: Finskearkiver i Rusland - dokumenter om detøstlige Finlands historie fra året 1653til året 1944. Den væsentlige del afVyborg lens materiale samlet i Leningradsoblastarkiv i Vyborg. Der erhenvist til www.joensuu.fi/historia/oblast/index.html (Vyborg len blevafleveret til Sovjetunion efter andenverdenskrig. Oblast = største administrativeenhen i Sovjetunion). Mindredel af materiale er i Petrosavodsk.Henvisning til www.utu.fi/agricola/inst/petros .I dag er der adgang for forskere til atbesøge disse arkiver, men det skal iforvejen skriftligt meddeles, hvilkedokumenter man vil se. Der er mulighedfor at kopiere, og brug af digitalkameraer tilladt.· Artikel af Kaarina Peltonen: Finskkoloni i Amurland. Artikel af HarryHalén: Âtten Engelhardt och dess anknytningastil Finland.· Finlands Russiske Adelsforeningpræsenterer sig. Artikel af medlemmeraf foreningens bestyrelse. Henvisningtil info@russiannobilityinfinland.orgSukutieto 4-2005· Artikel af Tuomas Tepora. Det finskeflags politiske historie.· Artikel af Michael Katin-artsev ogStanislaw Ekzempliarow. Sjælde bøgerog kildematerialer digitaliseres iRusland.· Under nyheder: Russisk arkivmaterialemikrofilmes til Finland. I derussiske arkiver findes meget materialeom Finland fra 1700-talet til slutningaf anden verdenskrig. Hensigtener at få mere materiale om tiden efter1917.· Finlands Kort- og matrikelstyrelseåbner nyt arkiv. Mere information:www. maanmittauslaitos.fiwww.narc.fi/arkistolaitos/jymaDIS-DanmarkSlægt & Data 1/200629

LæsekredsenSvenske blade læst af Hugo E. Bjørklund: hugob@tiscali.dkSLÄKT-historiskt FORUM 4/05Skoleprojekt lærer eleverne at findederes rødder. Hans Egeskog omtaleret spændende projekt fra et svenskgymnasium. Lærer og elever blevenige om at indføre slægtsforskningsom et af de valgfrie fag. Man villesimpelthen vise, at der findes mangeunge, der interesserer sig for slægtforskning.Ca .30 elever meldte sig tilprojektet.En samtale med 3 elever viser, atder er stor interesse om projektet, somman håber skal sprede sig til hele landet.En af eleverne fortæller, at hunintet vidste om sin slægt, men efterlektionerne, besøg på landssarkivet ogikke mindst samtaler med ældre slægtningehavde hun fundet ud af, hvorslægten stammer fra.Men undervisningen har også mangeandre fordele, fordi man lærer historie,geografi og samfundskundskabuden egentlig at tænke over det. Arbejdetmed kilder og kildehenvisningerhar givet træning i systematik og ordensamt i at være grundig i sit arbejde.SLÄKT-historiskt FORUM 5/05Person- och Lokalhistoriskt Forskarcentrumi Oskarshamn har præsenteretde nye CD med oplysninger fradatabasen over befolkningen i førstog fremmest Kalmar len.Cd 1 indeholder oplysninger fraVästervik og Vimmerby med tilgrænsendeforsamlinger i Östergötland.Cd 2 omfatter Oskarshamn, Hultsfred,Mönsterås, Högsby, Sävsjö,Vestlanda og Eksjö.Cd 3 indeholder Kalmar, Nybro,Torsås og Emmaboda samt tilgrænsendeforsamlinger i Blekinge og nogleenkelte i Kronobergs len.Cd 4 omfatter ÖlandCd’erne koster 400 sv. kr./stk. og forforeningens medlemmer sv. kr. 300,og kan bestilles fra PLF. Adressen findesi Rötter.For de som søger slægtninge i Stockholmer der udkommet en ny bog –Släktforska i Stockholm – en håndboktill arkiven. Redaktør er Olle Månsson,billedredaktør er Pia HöijerGogman. ISBN 91-518-43333-1. udgiveti 2005 af Bogförlaget Prisma isamarbejde med Stockholms stadsarkiv.Indbunden sv.kr. 280 (230 forslægtforskeforbundets medlemmer).Bogen minder om den danske „Dekære besværlige“ om hvorfor det kanvære besværligt at forske i storbyer,men også om hvilke parallelle kilderder findes. Bogen er opdelt i 50 årsblokke, der starter i nutiden og slutterpå 1600-tallet. Inden for hver blokbeskriver forfatteren kilder og søgevejefor de respektive perioder.Endelig rummer dette nummer enfin orientering om organisationenSVAR. Fra ordinære priser på omkringsv. Kr.1.195 til tilbudspriser påsv.kr.995 kan man i et år få tilgang tilalt d.v.s. kirkebøger, folketællinger1870, 1880, 1890 og 1900, mandtalslisterfra 1642-1820. Frigivne fanger,konsejlsregisteret og en mængde andredatabaser.Man kan gennemse, men også låneen mængde mikrofilmede arkiv, ogSVARs hjemmeside er under stadigudvikling med daglige opdateringerunder „nytt i arkiven“.www.svar.ra.seE-post svar@svar.ra.seLæsekredsenEngelske blade læst af Henriette Idestrup henriette@idestrup.dkComputers in GenealogyVolume 8 Number 9 - March 2005I dette nummer er det nok mest anmeldelserne,der kan interessere dem,der søger deres slægt i England, Skotlandog Irland, især:Cd’en The Reform Act 1832, hvorpåder udover lovstoffet også findesoplysninger om alle byer og amter,samt diverse kort. Cd’en koster£39.95 og kan købes ved at sende ene-mail til info.richcow.com.Cd’en Irish Memorial Inscriptionsfra det vestlige Galway og Mayo i Irland.Læs mere på forlagets hjemmeside:www.eneclann.ieCd’en Passport Application 1921-1938, der indeholder et index overansøgninger om pas til Malta og giveroplysninger om ansøgernes fødsel,bopæl og erhverv. Udover fotobringes en kort beskrivelse af ansøgerne.Cd’en, der er udgivet af NationalArchives of Malta koster £8.00.30Slægt & Data 1/2006DIS-Danmark

Computers in GenealogyVolume 8 Number 10 - June 2005I dette nummer bringes en anmeldelseaf Genealogical Research Directory(GRD). GRD, der både udkommer ibogform og på cd, er en international„Hvem Forsker Hvad“, der i denne udgavebringer 90.000 efterlysninger fra16.901 forskere over hele verden.GRD udkom første gang i 1981.Årgangene 1990-1999 er samlet på encd, mens senere årgange findes på seperatecd’ere:http://members.ozemail.com.au/~grdxxx/Interessant er også cd’en TransatlanticMigration from North Americato Britain and Ireland 1858-1870, derindeholder oplysninger om 42.000udvandrere, der ikke blev i Amerika,men vendte tilbage til deres hjemland.De fleste af de registrerede stammerfra Irland, England og Skotland,mens 10 % kommer fra det kontinentaleEuropa!Cd’en kan købes via hjemmesiden:www.eneclann.ieComputers in GenealogyVolume 8 Number 11 - Sept 2005Dette er det sidste nummer, der udkommeraf dette blad. Da det så dagenslys i 1982, var der ikke andreblade på markedet, der havde computergenealogiensom speciale. I dagbringer alle månedsmagasiner artiklerom emner relateret til slægtsforskningog computere.Dette kan bladet ikke konkurreremed, og det ophører derfor med at udkomme.I stedet vil der fra tid til andenbliver bragt artikler om emnet iGenealogist’s Magazine, der ogsåudgives af Society of Genealogists.I dette sidste nummer bringes ligesomtidligere mange anmeldelser: Etsæt på 5 cd’ere med digitalisede vejviserefra Bath (1895), Gloucestershire(1902), Durham (1873), Hull(1892) og Wiltshire (1842) kan købesvia www.backtoroots.co.ukEt sæt på tre cd’ere med folketællingen1871 for Berkshire og Essex,der kan købes hos:www.genealogysupplies.comSkulle man være interesseret i at læse et eller flere af de tidsskrifter,der her i læsekredsen refereres fra , er man velkommen til atrette henvendelse til DIS-Danmarks ekspedition.DIS-DanmarksekspeditionOle Hald MadsenRikkesminde Allé 45250 Odense SVekspedition@dis-danmark.dkTlf. 26 84 25 19Telefonen er åben for ekspedition: Tirsdagkl. 14-18 - ellers telefonsvarer.Ekspeditionen besvarer praktiskespørgsmål og sørger i øvrigt for forsendelseaf foreningens forskellige produkter,f.eks. cd’erne med Slægt & Data ogPostadressebogen 1921 ect.Ekspeditionen står også for tilmelding tilDIS-Danmarks læsekredse, hvor udenlandskeblade rundsendes blandt DISmedlemmer.www.dis-danmark.dkHanne Marie Rudwebmaster@dis-danmark.dkUndervisningskoordinatorAnn Christensenkursus@dis-danmark.dkDIS-Danmarks bestyrelseArne Christiansen Formand + AO repr. + DIS-arkiv. Langelinie 34 C, 5230 Odense M. Tlf. 66 13 31 34christiansen@dis-danmark.dkErik Kann Næstformand + ansvh.redaktør + DIS-arkiv. Johan Jepsens Vej 1, 2830 Virum. Tlf. 45 85 18 02 kann@dis-danmark.dkWerner Wittekind Kasserer + nordtysk repr. + kursus-grp. Rudersdalsvej 114, 2840 Holte. Tlf. 45 41 43 15 wittekind@dis-danmark.dkHenriette Idestrup Sekretær + nordtysk repr. Købkesvej 46, 5230 Odense M. Tlf. 65 91 62 10 idestrup@dis-danmark.dkKathrine Tobiasen Redaktionsmedlem. Korsagervej 13, 8900 Randers. Tlf. 86 44 56 89 tobiasen@dis-danmark.dkJette Jørgensen HFH repr. + kursus-grp. + DIS-arkiv. Valhøjs Alle 102 B. st.tv., 2610 Rødovre. Tlf. 36 70 96 42 jorgensen@dis-danmark.dkOle Degn KIK-repr. Mellemhøjen 11, 8800 Viborg. Tlf. 86 67 47 02 degn@dis-danmark.dkBoris Reimann Nordisk repr. + KIK-repr. H.J.Poulsens Allé 118, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 28 40 reimann@dis-danmark.dkOle H. Jensen Nordisk repræsentant. Kløvermarken 3, 6430 Nordborg. Tlf. 74 45 02 35 jensen@dis-danmark.dkJens V. Olsen Suppleant + AO repr. + kursus-grp. Bandholmvej 5, 4000 Roskilde, Tlf. 46 75 51 73 olsen@dis-danmark.dkRuben Højmark Jensen Suppleant + DIS-Træf. Lucernevej 17, 4180 Sorø. Tlf. 57 83 28 94 hojmark@dis-danmark.dkDIS-DanmarkSlægt & Data 1/200631

DIS-DANMARKKass. Werner Wittekind2. tv.Rudersdalsvej 1142840 HolteMagasinpostReturneres ved varig adresseændringDIS‘ generalforsamling 2006Guided tur på Frilandsmuseet inden generalforsamlingenForud for generalforsamlingen er der mulighed forat deltage i en spændende omvisning på Frilandsmuseet.Kl. 13.00 starter guidede rundvisninger i hold på 20personer. Guiderne vil tilrettelægge deres forklaringerefter deltagelsen af slægtsforskere.DIS dækker entreen til Frilandsmuseet og betaling af guider.Af hensyn til bestilling af guider er tilmelding til rundvisningnødvendig.Tilmeldinger skal være kassereren Werner Wittekindi hænde senest den 5. april 2006.Tilmelding enten pr. mail kasserer@dis-damark.dkeller telefon 45 41 43 15 efter kl. 19.00.Indkaldelse til DIS-Danmarks generalforsamling 2006Lørdag den 22. april 2006 kl. 15.15 i Frilandsmuseets Restaurant, Kongevejen 100, 2800 Lyngby.Det er muligt for gangbesværede at deltage i generalforsamlingen.Tilmelding er ikke pligtig men ønskelig, da foreningen vil være vært ved en kop kaffe med brød.DAGSORDEN1. Valg af dirigent2. Bestyrelsen aflægger beretning for det forløbne år3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab til godkendelse og bestyrelsen fremlægger detreviderede budget for 20064. Behandling af indkomne forslag. Bestyrelsen fremlægger forslag til vedtægtsændringer, se side 16.5. Fastsættelse af budget 2007, herunder fastlæggelse af kontingent for 20076. Valg til bestyrelse og suppleanterBestyrelsesmedlemmerOle H. Jensen (genopstiller ikke)Boris Reimann (genopstiller ikke)Werner Wittekind (modtager genvalg)SuppleanterJens V. Olsen (modtager genvalg)Ruben Højmark (modtager genvalg)7. Valg af revisorer og revisorsuppleantRevisorerSvend Erik Christiansen (modtager genvalg)Jan Gisselsson (genopstiller ikke)RevisorsuppleantMads Andersen (genopstiller ikke)8. Eventuelt32Slægt & Data 1/2006DIS - Databehandling i SlægtsforskningDIS-Danmark