2000-3 slægt & data.pdf - DIS-Danmark

Slægt & Data14. årgang nr. 3 / 2000Projekt1801er godtpå vej -vil detlykkesat nådet heleinden1. februar2001Læs side 12Eventyret om denforsvundne„mr. Bathroom“Læs side 10Læs side 22Mange gode internethistorier medgevinster fra Danmark og udlandetLæs siderne 14, 15, 16Læs side 21Personregistre iLandsarkivet for NørrejyllandBrugerrådsmøde iLandsarkivet for SjællandDIS-Danmark - september DIS-Danmark2000 1

SjællandSøndag 8. oktober kl. 09 -15Drop In i Holte: Undervisning i brug af Famdex og BK5Mulighed for forplejning fra pizzeriet - ellers medbragt mad.Mødested: Cafe @ - Øverødvej 76 - Holte.Tilmelding: Nødvendig pga. maskinerne: Werner Wittekind - 45 41 43 15 eller 33 17 67 35.Lørdag 28. oktober 2000 kl. 13-17Drop-in møde på Sorø BorgerskoleDatalokalet (Indgang fra Rådhusvej).Interesserede, der ønsker at udstille programmer, slægtsbøger, mm., bedes kontakte:Ruben Højmark på telefon 57 83 28 94 eller på e-mail: rubenhj@get2net.dkDer vil være internetadgang. Af praktiske grunde vil jeg godt bede om tilmelding.Søndag 19. november kl. 09 -15.Drop In i Holte: Vi går på internettetHvad kan man finde der?. Vi fortsætter med hjemmesider.Mulighed for forplejning fra pizzeriet - ellers medbragt mad.Mødested: Cafe @ - Øverødvej 76 - HolteTilmelding nødvendig pga. maskinerne: Werner Wittekind - 45 41 43 15 eller 33 17 67 35.Søndag 25. november kl. 09 -15. (Flyttet fra 11. november)Drop In i Holte: JulefestSå kom Juletræet i hus. Vi skal hygge os med foredrag og julehygge.Mødested: Søllerød sognegård - Søllerødvej 13 - Holte.Tilmelding nødvendig pga. indkøb: Werner Wittekind - 45 41 43 15 eller 33 17 67 35.KALENDEREN 2000JyllandLørdag den 18. november 2000 kl. 13.30-16.30Sønderborg: Anesøgning på internettetpå VUC-Syd,, Gruntvigsallé 88, Sønderborg.Mødet arrangeres i samarbejde med Slægtshistorisk Forening Sønderjylland. Her vil deltagernekunne prøve kræfter med Internettets muligheder for anesøgning samt få inspirationog hjælp fra andre. Der er kun 16 EDB-maskiner til rådighed, og der kan kun sidde 2 personerved hver maskine. OBS. Altså begrænset deltagerantal. Pris pr. deltager Kr. 25.00.Tilmelding: Ole H. Jensen, Kløvermarken 3, 6430 Nordborg, tlf. 74 45 02 35. ohj@adr.dkLørdag d. 4. november 2000 kl. 10-15Århus: WinKip og KildeindtastningsprojektetHovedbiblioteket i Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C.På mødet vil Hans Martin Laustsen, der har været med til at udvikle kildeindtastningsprogrammetWinKip, fortælle om programmets muligheder og demonstrere hvordan det virker.Herunder hvordan man opretter mapper og laver sikkerhedskopiering. Programmet er lavettil Kildeindtastningsprojektet, som vi efterfølgende vil fokusere på med bl.a. status netop nuog planerne for fremtiden.Tilmelding: Knud Aagaard, tlf. 86 95 15 86. kaagaard@post3.tele.dkeller Svend-Erik Christiansen, tlf. 86 252 252. sec@forum.dkDIS-Danmark - september 2000 3

Mit arkivaf Ib BrusendorffI denne artikel vil jeg gerne fortælleom den tekniske udviklingsindflydelse på min indsamlingog arkivering af oplysningerog materiale, og jeg vildermed belyse udviklingensvæsentlige indflydelse på alleforskeres arbejde på dette område.(I Slægt & Data nr. 4 1999 fortaltejeg i artiklen „Fra håndskrifttil database“ om den tekniskeudviklings indflydelse påmit slægtsforskningskartotek).Fra skrivemaskine til PCDa jeg for alvor startede min slægtsforskningi 1959, fik jeg hurtigt fatpå en brugt skrivemaskine, som sidenblev afløst et par gange, indenjeg i 1989 fik min første pc med mitførste tekstbehandlingsprogram og i1990 mit første databaseprogram, deri 1993 blev afløst af en relationsdatabase.Fremkomsten af pc’er og med demtekstbehandling og databaser accelereredeudviklingen, selv om de førstedatabaser ikke var relationsdatabaser.Mikroprocessoren var i1989 en 8086, harddisken var på 20MB og der var kun 640 KB RAM.Den sort/hvide skærm var 12 tommer,og printeren var en matrixprinter, somi dag ville føles meget sløv - men detvirkede.Maskinparken, som fra begyndelsenbestod af en skrivemaskine og sidenen pc med tilhørende printer, er itidens løb blevet udvidet med enfarvescanner og en farveprinter, ogpc’en er blevet fornyet et par gangeog har fået større harddisk, mereRAM og CD-rom drev og højtalere.Det er virkningen af denne udviklingi de hjemlige forhold og den tilsvarendeudvikling på arkiverne, jeggerne vil fortælle om - dens indflydelsenpå indsamling, afskrivning ogarkivering.KildematerialetDet har undervejs hele tiden væretmig magtpåliggende at kunne dokumentere,hvor mine oplysninger ompersonerne kommer fra, og hvori debestår. For at have så fyldig en umiddelbartilgængelig dokumentationsom muligt, er det nødvendigt, athave mange udskrifter af kirkebøgerog af alt muligt andet. Det giver etstort arkivmateriale og kræver plads.For at kunne udnytte dette arkiv erdet nødvendigt med en forbindelsemellem på den ene side personerneog oplysningerne og på den andenside dokumentationen. Der har derforpå kortene i mit kartotek over personerneog senere i min database tilstadighed ved hver enkelt person påen eller anden måde været angivetkilderne til oplysningerne om personen.At kilden til oplysningerne om fødsel,dåb, konfirmation, vielse, død ogbegravelse i det konkrete tilfælde erkirkebøgerne, kræver ikke ekstra oplysning,når sognet og datoen er angivet,men disse oplysningerne stammerjo ikke altid fra udskrifter afkirkebøgerne, og så må jeg angivemin konkrete, anden kilde.Når folketællingerne direkte angivesmed sogn og årstal kræver de hellerikke yderligere, men mange merespecielle kilder har givet anledningtil overvejelser om udformning afhenvisninger og placering afoplysningerne eller kopier af dem ellernotater om dem.IndsamlingenOmkring 1960 læste jeg i de originalekirkebøger i Landsarkivet forSjælland, når det drejede sig omsogne på Sjælland.Ib BrusendorffKulsviervej 94B2800 LyngbyTlf. 45 88 23 81ibrus@mail.dkFor Jyllands og Fyns vedkommendevar jeg så heldig, at Mormonerneallerede på det tidspunkt havdeaffotograferet Danmarks kirkebøgerog havde afleveret kopier af filmenetil de danske arkiver, så jeg ikke skullerejse til Odense eller Viborg for at sedem - hvad jeg nok kun havde fåetgjort i meget lille omfang.Jeg så filmene i et af to betragtningsapparateri Rigsarkivet i et lillerum bag den oprindelige læsesal, derlå på 1. sal i bygningen mellem Rigsdagsgårdenog Bibliotekshaven. I detsamme rum sad der også en ældreherre og renskrev en eller anden tekstpå en skrivemaskine, som der af ogtil kom en dame og læste korrekturpå - tror jeg nok.Apparaterne var hånddrevne, detvil sige, at man spolede frem og tilbageudelukkende med håndkraft.Billedet blev kastet ned oppe fra påen hvid flade, som man sad og læstepå, ikke noget med glasskærm ellermonitor.Det var derfor en lettelse, da de nyeapparater med motor, der spoler filmenefrem og tilbage, kom, men davar interessen for slægtsforskningogså vokset betydeligt. Det senesteskridt til mikrokortene, hvor man ikkeskal spole gennem hele rullen, menkan gå direkte til den side man vil se,betyder endnu et fremskridt, og detstøjer heller ikke så meget på læsesalene.Da vi nu er mange om forskningen,kan vi af hensyn til kirkebøgernesbevaring dog kun se dem4 DIS-Danmark - september 2000

på skærme og ikke opleve papiret ogblækket, men de er blevet meget nemmeretilgængelige for de mange.Det allerseneste med elektronisklagring af kirkebøger på CD-rom efterscanning af mikrokortene er endnuet teknisk fremskridt, der kan gørematerialet nemmere tilgængeligt forde mange, som ikke bor i nærhedenaf et arkiv. Det er en helt ny fornemmelse,at kunne sidde hjemme oggennemgå kirkebøgerne for Michaelisog Trinitatis sogne i Fredericiafra 1814 til 1891, ikke i afskrift mende originale sider. Hele tiden barekunne vende tilbage til det, man ligevil se en gang til, eller gennemse allevielser fra 1840 til 1870 i ro og maguden at forhaste sig. Og så udskrivesalle sider på ens egen printer automatiski A4 format.Ja man behøver egentlig ikkeskrive siderne ud, for man har dempå CD’en, hvis man har anskaffetden. Det bliver spændende at se, omdet udvikler sig til, at man kan lånedisse CD’er på biblioteket, som manlåner en bog eller en video.Også folketællingerne så jeg altidomkring 1960 i original på Rigsarkivet,når jeg søgte og skrev af. Det varpå en måde en lettelse, da folketællingslisterneskulle ses på film, forpakkerne med lister kunne være storeog tunge og møjsommelige at bladei. Det blev hurtigere at gennemgå etsogn på film.Affotograferingen på mikrokorthar også gjort det lettere som vedkirkebøgerne. Men man kan jo stadigopleve, at pakkerne for de nyerefolketællinger endnu ikke er blevetfotograferede.Til forskel fra kirkebøgerne er folketællingernei høj grad blevet skrevetaf i KIP-projektet af de frivillige,der påtager sig dette meget store arbejde- der er så mange lister. Resultaterneaf dette arbejde har allerede iet par år været almindeligt tilgængeligtfra Dansk Data Arkiv enten påCd-rom eller på Internettet, hvor filernekunne hentes. Også her kan mannu sidde hjemme og forske i ro ogmag på skærmen eller med en udskrift,hvis folketællingerne for desogne, man er interesseret i, er blevskrevet af og lagt i Dansk Data Arkiv.Men man skal passe på med atstole blindt på disse afskrifter, eksempelviskan Arentsen være blevet tilAndersen eller Teubners til Feubnessog så skal der god fantasi til, når derskal søges. De vigtige oplysninger månødvendigvis efterkontrolleres.Da jeg i 1959 og 1960 frekventeredeHærens Arkiv var det et selvstændigtarkiv med adresse i Slotsholmsgade4 og bestyret af pensioneredebefalingsmænd. Det var deoriginale protokoller m.m., jeg fik atsøge i. Senere er Hærens Arkiv bleveten del af Rigsarkivet og arkivalierneer nu at finde på filmruller ogat se i betragtningsapparaterne på læsesalen.Lægds- og sørullerne så jeg også ioriginal i Rigsarkivet sammen meden del andet mere specielt, som stadigskal ses i original, for eksempelprotokoller og pakker med indberetningerfra Toldvæsenet.AfskrivningenDe første afskrifter blev renskrevet ihånden og gemt i den form: Det drejedesig om at skrive tydeligt, så tekstenvar til at læse for andre og for enselv senere, og så vidt jeg kan se idag så lykkedes det med de få håndskrevneafskrifter, jeg endnu har bevaretog stadig kan læse og bruge.Skrivemaskinen, der afløste håndskrivningen,gav mulighed for, at afskrifterog andet skriftligt kunne skrivestydeligt og kunne mangfoldiggøresved hjælp af karbonpapir. Derkunne tages flere gennemslag på engang, så andre interesserede i familienkunne få en kopi, men det varbesværligt, når der blev lavet en slåfejl.Det var ikke sjovt at viske ud påbåde original og de bagved siddendekopier med karbonpapiret imellem.Det kunne altid ses bagefter, og manærgrede sig. De nyere skrivemaskinerhavde slettebånd, men de virkede joikke på kopierne.Med anskaffelsen af en pc medprinter og mit første tekstbehandlingsprogramog første databaseprogram,fik jeg mulighed for, for detførste at renskrive alle udskrifter itekstbehandling og for det andet atindtaste oplysningerne fra kartotekskortenei en database.Tekstbehandlingen gjorde det nemtat rette og at printe flere kopier afsamme tekst og gjorde det også muligt- om end lidt omstændeligt - atskrive anetavler med pæne lige storefelter præcist anbragt i tavlen, hvorde skulle være, til afløsning for deanetavler, som var blev lavet i håndenpå store ark.Det håndskrevne personkartotekblev destrueret efter overførelsen afoplysningerne til databasen, og de tokartotekskasser blev afskaffet.Undervejs har det været muligtmod behørig betaling at få fotokopieraf dokumenter og andet materiale,som så ikke krævede afskrift, ligesomder har været den dyre mulighedat få foretaget en affotografering.Kopieringen blev også anvendt til atmangfoldiggøre afskrifter, der ikkevar taget gennemslag af, men det varikke dagligdagen.Også denne teknik har udviklet sigstærkt i tidens løb både teknisk ogprismæssigt, så en kopi i dag er hverdagskost.De ældste fotokopier jeghar haft var af den gamle slags, hvor„billedet“ blev fremkaldt, og de endeligekopier i tidens løb misfarvedede ark papir, der sad imellem i ringbindene,og skørnede dem. På grundaf misfarvningen og faren for blegningeller skørning er alle disse gamlekopier erstattet med nyere, så der ikkesker ødelæggelser.I dag bliver alle mine afskrifterskrevet i tekstbehandling og mine personoplysningerbliver lagt ind i databasen.Med scanneren har jeg fåetmulighed for kopiering af originaler,både tekst og billeder, og med scannerenog et tekstgenkendelseprogram(OCR program) kan jeg få de gamlemaskinskrevne tekster lagt ind i mittekstbehandlingsprogram til viderebehandling.Gamle håndskrevne udskrifter mårenskrives fra tid til anden i tekstbehandling.Det tager sin tid at bringegamle afskrifter i nymodens tilstand.Fortsætter på næste sideDIS-Danmark - september 2000 5

Mit arkivfortsættelse fra forrige sideOpbevaringenDe beskrevne ark blev oprindelig opbevareti en reol i A4 ringbind efteret hjemmelavet system, som var anvendeligtpå den begrænsede mængde,og her opbevaredes også eventuellefotokopier. De få folioark og andrestore størrelser fik plads i en mappe,som kunne rumme dem og somblev placeret liggende på en hylde.Jeg har aldrig brugt at sætte afskrifternei ringbind sammen med personoplysningerne,sådan som mange gør,men har holdt dem adskilte. Mine oplysningerom de enkelte personer stodpå kartotekskort i A5 format, og afskrifternepå A4 ark kunne ikke sættesned i kartotekskassen, men måtteopbevares på anden måde, det gav sigselv. En senere tilkommet begrundelseer, at det, der står på et ark, megetvel kan have betydning for flerepersoner, og en placering ved hverperson derfor vil kræve unødig mangekopier.Udførligere levnedsbeskrivelser ogslægts- og familiebeskrivelser var detstadigvæk ikke blevet til noget med.Heldigvis var der enkelte personer,som selv havde skrevet levnedsbeskrivelser.Det blev i tidens løb dogogså til håndskrevne og maskinskrevneinterview med personer, somkunne fortælle om familien. De blevputtet ind i det gamle system.Hertil kom de arbejder andre alleredehavde lavet som for eksempel enslægtsbog omfattende min mormorsfars slægt. Sådanne bøger fik pladspå reolen sammen med Haandbog iSlægtsforskning af Albert Fabritiusog Harald Hatt, første udgave 1943,hvor de senere fik selskab af BauersCalender i et fotografisk genoptrykfra 1961.De tidligere håndskrevne afskrifterblev ikke umiddelbart skrevet igenpå skrivemaskine, men blev siddendei ringbindene sammen med de maskinskrevne,som ikke blev overførttil tekstbehandling. Men efterhåndensom mængden af afskrifter tog til,blev systemet utilstrækkeligt, og jegbegyndte at opdele afskrifterne efterart dvs. kirkebøger, folketællinger,lægdsruller og søruller, fordelt i hverderes ringbind. De mindre områderforblev i det gamle system.Efter anskaffelsen af pc med tekstbehandlingog database kunne de tilhørendefiler opbevares på harddisken,men med en kopi på en diskettevar det mere sikkert. Det førte til, attekstfilerne nu altid og kun bliver lagtpå disketter, mens datafilerne liggerpå harddisken, hvorfra de med jævnemellemrum bliver kopieret til disketter.Mine afskrifter er derfor i dag såvidt mulig skrevet i tekstbehandlingog opbevaret på disketter. Afskrifternebliver også skrevet ud på papiri fornødent omfang, men det er filenpå disketten, der gælder. Det er den,der skal føres ajour, og det er fra den,der kan printes ud med den nye udgaveaf teksten.Reol med bøger medrelation til slægtsforskning,med kartotekskassertil disketterog med ringbind.I ringbindene er udskrifterfra databasevedrørende enkeltpersonerog fra tekstbehandlingvedrørendekirkebøger mm.UdskrifterUdskrifterne fra den nye database(kartoteket) skulle jeg opbevare etsted, og det blev til nogle ringbind,hvor A4 siderne med oplysningerneom personerne blev sat i traditionelalfabetisk orden, først efter efternavnog derefter efter fornavne.De nye ringbind gav mulighed forat placere oplysninger, der vedrørteenkeltpersoner, i direkte tilknytningtil personoplysningerne. Denne mulighedanvender jeg dog kun i megetbegrænset omfang af hensyn til overskueligheden.Men ringbindene med kirkebøgerog folketællinger m.m. blev opretholdt,og indholdet blev stadig forøgetmed udskrifter, nu skrevet itekstbehandling og desuden opbevaretpå diskette, så der nemt kan rettesi dem.Nu begyndte det så småt at fyldepå reolen, selv om der ikke var brugfor at printe oplysninger ud for samtligepersoner i databasen. Det var stadigbasen, der skulle indeholde de senesteog nyeste oplysninger eller henvisetil dem. De udprintede sider varøjebliksbilleder og blev derfor omhyggelig(automatisk) mærket meddatoen for udprintningen.Ny databaseDen nye tilstand med pc med tekstbehandlingog database holdt sig helttil 1993, hvor tilstanden blev ændretradikalt endnu en gang af et billigttilbud på databaseprogrammet Paradox.Ændringen til en relationsdatabasevar meget markant, fordi et sådantprogram indeholder så uendelig mangemuligheder. Det er ganske vistpræget af, at det er udviklet til brugisær i forbindelse med handelsvirksomhed,salg og lagerføring m.v.,men det er ikke i vejen for anvendelseni forbindelse med slægtsforskning.De oprettede ringbind med personoplysninger(kartoteket) fortsatte somfør, men indholdet af bindene blevstørre, fordi det ene ark pr. personblev udvidet til to ark med tryk påbegge sider.Denne udvidelse var en følge af,at der i det nye program kunne oprettesformularer til mange forskellige6 DIS-Danmark - september 2000

formål herunder en formular, der kanskrive en anetavle med 5 generationerud på et A4 ark, og en anden derkan skrive en oversigt over børn ogsvigerbørn. Det blev også muligt, atskrive en levnedsbeskrivelse for hverperson i databasen. Den blev af praktiskegrunde begrænset til en halvside.Øverst omslag (foldet A3-ark) med arkivalier(attester mv.). Herundermappe, der kan indeholde flere omslagog nederst kassette til flere mapper.Kassetterne kan anbringes ovenpå hinanden i en dyb reol. Den lukkedekassette forsynes med betegnelse(navn) på låget.Mit aktuelle arkiv i dagDe mange oplysninger og det materiale,der var kommet til efter, at minforskning var genoptaget, gjorde ogsåderes til, at der skete en udvidelse,som krævede mere plads.Så i dag består mit aktuelle arkivderfor af udskrifter fra Kirkebøger i5 bind med danske sogne + 1 bindkøbenhavnske + 1 bind frederiksbergske+ 1 bind udenlandske. Sognenesidder i alfabetisk orden og afskrifternei strengt kronologisk orden (dåbfør begravelse) indenfor sognene.Når der i f.eks. Fredericia (en købstad)er flere sogne, er udskrifternedelt op i Fredericia katolske menighed,Fredericia Michaelis sogn, FredericiaReformerte menighed og FredericiaTrinitatis sogn. Så sognene iFredericia er samlede et sted i ringbindene.Det samme gør sig gældendefor alle købstæder med fleresogne og selvfølgelig for Københavnsvedkommende.I disse ringbind sidder udskrifterfra filerne, der ligger på en diskette,sammen med de gamle håndskrevneog maskinskrevne afskrifter. Mellemkirkebogsudskrifterne anbringer jegi kronologisk orden kopier af attestervedrørende dåb, vielse mv. De originaleattester opbevares løst i de mapper,der er knyttet til de enkelte personer- se nedenfor.Folketællinger i en enkelt brevordner,sognevis i alfabetisk orden og indenfor sognet i kronologisk ordenefter årstal. Folketællingerne fra Københavnhar sit eget ringbind, hvormaterialet er ordnet efter de særligekøbenhavnske forhold. Ligesom vedkirkebøgerne sidder de gamle afskriftersammen med de nye, som liggerpå en diskette.Lægdsruller, der opbevares i brevordnerensammen med folketællingernebag et ekstra skilleblad i sognet.Det kan lade sig gøre fordi lægdeneer sognevis opdelte, og jeg ikkehar så mange udskrifter fra lægdsrullerne.Jeg har mærkelig nok endnuikke set i lægdsruller efter, at jeg harfået tekstbehandling, så der sidderkun gamle maskinskrevne afskrifteri ordneren.Søruller i et eget ringbind, fordi deer opdelt amtsvis og ikke sognevis,og fordi jeg på et tidspunkt har foretagetret mange udskrifter af søruller.Som ved lægdsrullerne har jeg endnuikke set i søruller efter, at jeg har fåettekstbehandling, så der sidder kungamle maskinskrevne afskrifter iringbindet.Hærens Arkiv (1 diskette) og fraToldvæsenets arkiver (1 diskette meddiverse) anbragt i hvert sit ringbind,som er opdelt med skilleblade og ordnetefter den anvendte journaliseringaf de oprindelige dokumenter. Hvisjeg får brug for det, vil jeg også haveet ringbind for udskrifter o.a. fra f.eks.Postvæsenets arkiver.Originaler, det være sig originaledåbsattester og andre attester m.v. ogudklip fra aviser så som omtale afbryllup, dødsannoncer, nekrologer ogberetninger samt breve anbringer jegløst i omslag i liggende mapper, derer knyttet til enkeltpersoner eller enkeltfamilier.Breve opbevares i kronologisk ordeni modtagerens mappe. Hvis derer mange breve, kan det være nødvendigtat underdele alfabetisk efterbrevskriverens navn.Mapperne med omslagene anbringesigen i kassetter, der omfatter foreksempel et bestemt familienavn elleren bestemt lokalitet, det kan ogsåvære breve til en bestemt person. Deter ret så varieret. Kassetterne, der ermærkede på klappen, står på hylder iet skab, der har den fornødne dybde.Lokalarkivernes oplysninger ogkorrespondance med arkiver og museeropbevarer jeg i 2 brevordnere.Tilsendte kopier af kirkebogssidersætter jeg dog ind mellem afskrifterneaf kirkebøgerne med bemærkningom, hvor jeg har kopierne fra. Korrespondancenmed arkiver og museerforegår pr. brev eller e-mail alt efterforholdene. Mine breve i denne anledningopbevares på en diskette.Udskrifterne af personoplysningerfylder i øjeblikket 24 ringbind, og derer 10 bind med oplysninger om bestemteslægter eller familier, for jeger begyndt på slægtshistorierne vedhjælp af levnedsskildringerne for deenkelte personer. Så reolen er efterhåndengodt fyldt, og disketterne medfiler fra tekstbehandlingen og databasener ved at fylde 3 kartoteksskuffer.Men det er jo ikke fyldte disketter.Fotografier og billederFotografier og billeder har jeg ikkeomtalt, fordi min arkivering og registreringaf dem ikke er på pladsendnu. Det er et ret omfattende og ivisse henseender meget anderledesområde at have med at gøre.Jeg kan dog fortælle, at mine fotografierså vidt muligt opbevares i kuverteraf syrefrit papir, men større fotografierhar jeg ikke fået sådanne kuvertertil.Fortsætter på næste sideDIS-Danmark - september 2000 7

Mit arkivfortsættelse fra forrige sideOriginalerne opbevares i kuverterne,der står i nummerorden i kartoteksskuffertil CD kassetter efter deindexnumre, jeg tildeler fotografiernei databasen. I basen findes en tabel,hvor oplysningerne om fotografierneer ordnede efter disse indexnumre, ogved hjælp af en formular kan jeg forbindebillederne og personerne i basenmed hinanden.AfskrifterFor afskrifterne har det væsentlige iudviklingen været, at alle afskrifterkan nedfældes på et elektronisk medie,så de uden besvær kan rettes ogajourføres og kan udskrives i så mangekopier, der er brug for.Elektroniske kopier kan også udenbesvær overføres til andre ved hjælpaf en diskette eller over Internet.For opbevaringen og arkiveringenhar det væsentligste nye været mulighedenfor elektroniske opbevaringenpå bånd, disketter og Cd-romm.v., som kan gemmes i skuffer ellermindre hylder, hvis man da ikke nøjesmed at sætte sin lid til harddisken,som med dagens størrelser vil kunneindeholde det hele. Disse medier fylderså lidt i forhold til det, de indeholder,at det må betragtes som enrevolution i forhold til tidligere tiderspladsbehov.Den tekniske udvikling med hensyntil apparater og opbevaringsmedier,der har haft væsentlig indvirkningpå slægtsforskningsarbejdet i almindelighed,startede allerede i1950’erne, da kirkebøgerne var blevetfilmet af Mormonerne. Udviklingenaccelererede, da pc med tekstbehandlingog database kom frem.Siden er det gået stærkt med udviklingaf slægtsforskningsprogrammer,indtastninger af folketællingerog kirkebøger, „Hvem Forsker Hvad“på diskette, CD-rom med indtastedefolketællinger, CD-rom med de affotograferedekirkebøger, CD-rom til atgemme indscannede billeder på, kontakttil andre forskere over Internettet,søgning i arkiver over samme Internet,nem og hurtig korrespondanceog DIS-Nyt med e-mail.Vi gør det for sjovI øjeblikket er det som hidtil svært atspå om fremtiden, når man ser ellerhører om alle de kommende tekniskemuligheder.Selv om slægtsforskningsarbejdeti princippet altid har været og vil væredet samme, så er det den enkelte forskersintentioner, der bestemmer omfangetaf forskningen og dermed ogsåstørrelsen og formen på arkivet, fordidet er afhængigt af mængden af informationerog den grad af dokumentation,forskeren selv ønsker.Trods disse forskelle er der en ting,som jeg mener, vi er fælles om, vigør det for sjov, det er vores hobby.Ib BrusendorffAnnoncer i Slægt & DataDer kan indrykkes kommercielle annoncer i bladet efter følgende retningslinier:* Annoncer bestilles separat til hver enkelt ny udgave af bladet.* Annoncen skal leveres færdigopsat efter nærmere aftale med redaktøren. Kun efternærmere aftale kan der ydes assistance til annoncens udformning mod betaling afomkostningerne.* Annoncen skal have direkte relation til slægtsforskning, herunder brugen af EDB tilslægtsforskning.* Bladet forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der enten ikke er relevantefor bladets formål, strider mod lovgivningen eller af redaktionelle årsager.* Ved fejl i annoncen, der skyldes bladet, kan der gives nedslag i annoncens pris efterredaktionens skøn. Bladet påtager sig intet ansvar for skader iøvrigt.* Der betales kr. 200 for hver påbegyndt 1/12 side.* Sidste frist for indsendelse og betaling af annoncer er samme dato, som fristen for øvrigtstof til bladet. (se s. 2)* Annoncer aftales med bladets redaktør inden fristens udløb.8 DIS-Danmark - september 2000

Slekt og Data nr. 2, 2000„Indflyttere“ er et begreb, som behandles i forhold til en kommunei en artikel af Ola Holst.Han har bl.a. undersøgt hvor de kom fra og hvorfor man flyttede.At navne virkelig kan have „kød på“ giver Rolf H. Bysting i artiklen „Ole“et godt eksempel på.En lang række muligheder for kontaktertil udlandet er samlet, og virkersom et supplement til dem, dervar i sidste nummer af vort eget Slægt& Data.Hilgum Pedersen prøver på at giveen forklaring på „Jordfestelse og jordpåkastelse“.Finn Holden beretter om samfundsforskerenEilert Sundt, hvisforskning er centreret omkring detnorske samfund. Forskningen kanogså have interesse her i landet.LæsekredsenBent PilgaardStjærten 218800 ViborgTlf. 86 67 55 12Computers in Genealogy Jun 2000Dette nummer rummer hovedsagelig en orientering om, hvorledes’Society of Genealogists´ har indledt et samarbejde medOrigins.net, således at der skabes noget, der svarer til DDA.Tilsyneladende er det klarlagt fra starten, hvem der står for hvad og en klaropdeling af opgaverne.Med til at forenkle systematikken er også, at det fra starten er fastlagt, ihvilken stand det modtagne materiale skal være i. Det bliver spændende atfølge, hvorledes opgaven løses. Desværre ses ingen adresse på det nye samarbejde.Eric D. Probert omtaler i en artikel programmer til slægtsforskning forcomputere uden Windows. Er du interesseret i militæruniformer, så skulle dukunne bruge : www.capefam.freeserve.co.uk/militaryimage.htm.Diskologen Juni 2000Foreningen i Sverige har nu rundet medlem nr. 11000.Tillykke med det.Dette nummer orienterer hovedsagelig om afholdelsen af slægtsforskerdagenei Linköping 26.-27. august 2000.Se nærmere på: www.dis.se.sfd2000.htmI Macspalten omtales fornyelser og ændringer til DISGEN og REUNION 7.Læsekredsen modtagerfølgende blade:* Mededelingen Central Bureauvoor Genealogie, Holland* Gens Humana, Holland* Computers in Genealogy, England* Dis-Play, Øst-Sverige* Slægtshistorisk Forum, Sverige* Diskologen, Sverige* Sukutieto, Finland* Slekt og Data, NorgeDIS-Danmark - september 2000 9

Eventyret om den forsvundneCharles Lawson fra KgradLeif Thor OlsenDronningholmsvej 455700 Svendborgleif@nightcall.dkAf Leif Thor OlsenI slutningen af 1998 spurgtemin netveninde Lesley Albertsoni Melbourne, om jeg monkunne hjælpe hendes fjerneslægtning Lois Bedggood i Sydneymed at finde en danskane, som hun var kørt helt fastmed. Lad mig prøve, skrev jeg.Kort tid efter fik jeg fra Lois en tykkuvert med kopier fra kirkebøger,skibslister, fødselsregistreringer mv.og et forklarende brev.Lois havde i 13 år søgt efter endansk tipoldefar ‘Charles Lawson’ oghavde fået samlet en del oplysningerom ham.Af hans ‘Certificate of naturalization’fremgår det, at han var fra‘Denmark’ og havde været besætningsmedlempå skibet Ben Nevis,der udgået fra Liverpool var ankommettil Sydney i juli 1855.Ved nøje gennemgang af ‘List ofthe Crew and Passengers’ kunne derkun være tale om én person ‘NeilsLawson - 28 - Denmark’.Det var en lang sejlads, men på skibetvar en irsk udvandrerske SarahWright. Neils afmønstrer, og de blivergift i 1858, her er han ‘DairymanCharles Lawson’. Det første barn fødesi 1859, og her er han ‘Goldminer’,ved en senere fødsel er han ‘Farmer’,og hans fødested er noteret som ‘Holboary,Denmark’.Et håbløst grundlagHvilket håbløst grundlag at bygge ensøgning på, men Lois går på medkrum hals og besøger mormonerne iSydney. Hun bliver hjulpet tilrette afen åbenbart danskkyndig person, derfortæller hende, at navnet må væreNiels Larsen.Man kan ud fra bemandingslistenfastslå hans fødsel til at være 1827-28, og med disse få oplysninger gårLois i gang med International GenealogicalIndex Denmark.Søgningerne giver et meget sparsomtresultat, for den eneste anvendeligeperson, der dukker op, er ‘NielsChristian Larsen b. 29. April 1827.Lind Kjaer. Den.’Går på verdensvævetLois går på verdensvævet og spørgeri den danske nyhedsgruppe, hvorLind Kjaer er.Den 9. juni -98 får hun svar fraSteen Christophersen. Han fortællerhende, at det må være Lindkær, derligger i nærheden af Hadsten mellemVissing og Laurbjerg. Rigtigt, derkan ikke være tale om andre byer.Hun kan alligevel ikke komme videreud fra disse oplysninger, men såkommer et afgørende punkt i arbejdet:Lois sporer en fjern kusine i Australien,og hun har familiebiblen ogher har Sarah skrevet familien op.Hun begynder med Carl Lawsonmed fødestedet Kgrad Selsagen oghans fødselsdato 29. april 1827.Løjerlige stednavneOg det var disse oplysninger, som jeghavde at gå ud fra. Jeg spekuleredeover de løjerlige stednavne, studeredekort og konsulterede Trap og Postadressebogen.Navnene var vel, når det kom tilstykket, ikke så løjerlige. Det var danskestednavne udtalt af en dansker -men med hvilken dialekt - og nedskrevetaf engelsktalende personer,hvoraf den ene var født i Irland.Lindkær var det eneste rigtige stednavn,men der var ingen anvendeligeLarsen eller lignende i Laurbjergsogn.Hvad med ‘Holboary’? Mit førsteindfald var Ålborg, sandsynligvismentes der Ålborg amt, for i Budolfiog andre sogne var der ingen passendeNiels Larsen, så jeg var lige vidt.Men ikke langt fra Lindkær liggerHoulbjerg sogn og herred, i de sognefandt jeg heller ikke nogen Carl Larsen.Panikken greb migHolbæk, Holbro, Hobro, Selskær,Selager, Kåregård, Kåbjerg. Der varingen navne jeg kunne bruge. Personaletpå LA i Odense havde ingen budpå navne som jeg ikke selv havdetænkt på. Jeg spurgte i nyhedsgruppenog fik et par svar der hellerikke bragte mig videre.Forslag fra Lesley i Australien:Hals sogn, Kær herred, Ålborg, hunkaldte det en ‘triple whammy’. Hunfinder også Kærgård i Års sogn ogHavbro i Års herred. Ingen Niels Larsenher.Vilde opslag hos mormonerne afLois og hun skrev om ‘the ghost ofNiels Larsen’ og at han måske ikkeville findes. Men Lois søgte også i‘the addendum cd’ og finder fire søskendetil Niels og forældrene MarieChristensen og Lars Nielsen.Nær ved næsten - men akNu tror jeg, vi skal koncentrere os omamterne i Nordjylland, skriver jeg tilLesley. Holboary kan kun være Ålborg,og Niels Larsen kan være påmønstretet skib der.Hun begynder på de indtastede folketællingeri DDA og finder i FT1850 for Flade sogn i Hjørring amten familie der passer: Far Lars Niel-10 DIS-Danmark - september 2000

„mr. Bathroom“sen, mor Ane Kirstine Christensdatterog flere børn bl.a. Niels Larsen, 23år, hjempermitteret fra militærtjeneste.Nu blev det spændende, og på vejentil Odense lovede jeg mig selv, atjeg ville råbe højt i læsesalen, hvisdet var den rigtige. Men Niels er fødti Flade sogn den 3. februar 1827 ogdøbt den 11. og stednavnene passerikke, det kan ikke være ham.Find indtasterenLesley søger videre i DDA og finderi FT 1845 i Thisted amt denne familie:Lars Nielsen Badstue, alder 53.Marie Christensdatter, alder 55, flerebørn bl.a. Niels Christian Larsen på18 år, nu stiger kunsten: Det er familien,som Lois i sin tid fandt understednavnet Lind Kjaer. Og sognet:Lild med Kjær by, er vi ikke ved atvære der?Fluks skriver jeg til Lesley: Findnavnet på indtasteren af folketællingen,giv Lois adressen og lad hendeselv kontakte vedkommende.Resten gik af sig selvIndtasteren er Bent Christensen i Bording:Jo jo, den familie kendte hanudmærket, det var også hans aner.Og Bent kunne meddele, at derstod et sted, at Niels Christian var dragettil Liverpool som sømand, og atfamilien aldrig siden havde hørt fraham. Det var nok rigtigt, at han ikkeville findes; men ingen kan undgå denspanske inkvisition.Og, Bent! Jeg synes, vi nu alligevelskal finde en tid og et sted, derpasser os begge, så kan vi spise denudlovede middag sammen; den fortjenerdu i høj grad.PS. Hvor ligger Selsagen?DIS-Danmark - september 2000 11

„Projekt 1801“ er godt på vej - vil det lykkesAf Svend-Erik ChristensenIdeen med at samle vore indtastningskræfterom en bestemtfolketællingsårgang harværet nævnt flere gange.Det er bl.a. sket ved møder på DanskData Arkiv (DDA) i forbindelse meddrøftelser af Kildeindtastningsprojektetsøkonomiske vanskeligheder.Det må nemlig antages, at afgrænsedeog overskuelige del-projekterlettere vil kunne vinde forståelse, opbakningog støtte.Fra flere sider er netop en satsningpå 1801-tællingen blevet anbefalet,da det i forvejen er den, som er nåetlængst i indtastning.Forskningsmæssigt er den ogsåsærlig interessant, fordi den alleredeforeligger indtastet for hele Norge, ogdet vil muliggøre en række spændendesammenligninger.De ældste tællinger er desudenmindre komplicerede at prøve kræf-ter med, bl.a. fordi de ikke rummerfødestedsoplysningerne. I forhold til1787-tællingen skulle 1801-tællingeni øvrigt være mere fuldstændig ogformodentlig også mere pålidelig.Den 1. februar 2001 er det præcis200 år siden, at 1801- tællingen blevgennemført, hvilket vil give en naturligdeadline for arbejdet. I praksisbør vi endda forsøge at blive færdigeinden 1. januar, så der er nogle ugertil den sidste klargøring af alle data.Har stadig en opgave foran osI slutningen af maj måned i år blevProjekt 1801 søsat.Opfordringen til at bidrage til1801-tællingens færdiggørelse blevbragt i nyhedsgruppen, og kort efteri juni-nummeret af Slægt & Data. Via„OmSLAget“ nåede budskabet ogsåud til alle ca. 450 arkiver under Sammenslutningenaf Lokalarkiver(SLA).Endelig begyndte DDA ogsåmundtligt at informere om projektet,når de var i kontakt med indtastere.De sidste par år er der blevet indtastetca. 10% årligt af folketællingen1801. En opgørelse d. 18. maj viste,at 53,6% var indtastet. Med uændrettempo ville der gå yderligere ca. 5år, inden hele landet ville være færdigindtastet.Når Projekt 1801 bygger på, at vi ifællesskab vil forsøge at nå dette påkun ca. et halvt år, er det virkelig nogetaf en opgave, som står foran os.Side i folketællingen 1801 for Harridslev Sogn, Hjørring Amt.I dette tilfælde et eksempel på en ret uproblematisk og let læseligside.Nu er 1064 sogne færdigeI midten af maj måned var der ca. 900sogne, som var færdige. Af de resterendeca. 875 sogne var ca. 220 underindtastning, mens ca. 650 varuberørte.De nyeste tal baseret på optællingend. 13. september siger, at 1064sogne nu er færdige, hvilket svarertil 59,6%, og hele 612 er under indtastning.Altså er der kun ca. 100 sognestællinger tilbage, som endnu ikkeer blevet „solgt“.12 DIS-Danmark - september 2000

at nå det hele inden 1. februarDe fleste amter er nu fuldt besat,og de første amter er meget tæt på atvære helt færdige. Det gælder såledesThisted, Århus og Bornholmsamter.Udviklingen kan følges på:http://www.dis-danmark.dk/kipkortDe tilknyttede amtskort opdaterer vica. 1 gang ugentlig på baggrund afde nyeste oplysninger fra DDA.I løbet af de første 3½ måned harder været 10.000 besøgende på dissekortsider.Indtastningen af 1801-tællingenhar fået en overvældende opbakning.Mange frivillige indtastere (bådegamle og nye) har meldt sig og bidragernu med hver deres bid af opgaven.En opgave som kun er mulig,hvis vi er mange, der arbejder sammen.Skal det lykkes os?De næste måneder vil vise om detlykkes os, at blive færdige til tiden,men mere og mere tyder på, at detnok skal lykkes.I forbindelse med 1801-tællingener der blevet knyttet en række nyekontakter mellem indtastere og andreinvolverede for bl.a. at få læst korrektur.I nyhedsgruppen er der blevetfremlyst tekststumper, som andre harhjulpet med at tyde, og nye indtastere,som har ønsket at bruge WinKip, erblevet vejledt i brug af programmet,lige som indtastningsprincipper harværet drøftet i mange sammenhænge.En hjælpsomhed ud over det almindeligehar vist sig, og det er utroligpositivt, at alt dette er muligt, nårman ellers er vant til at det meste ivores hverdag nøje bliver gjort op itid og penge.AfskrivningsproblemerAf de ca. 1775 sognes/enheders folketællinger,som Danmark består af i1801, er der kun to (faktisk kun halvandet),som er gået tabt; nemlig heleFrederiksborg Slotssogn i FrederiksborgAmt samt halvdelen af FuglslevSogn i Randers Amt.I forbindelse med afskrifterne af deeksisterende tællinger er der naturligvisflere generelle problemer, som vimå arbejde med. Først og fremmester nogle sogne meget svært læseligeeller skrevet med svag blæk.I andre tilfælde mangler f.eks. børnenesefternavne, da disse i 1801 iteorien var underforstået og patronymikon-bestemt.Altså dannet ud frafaderens fornavn.Selvfølgelig forekommer der ogsåklare fejl i tællinger, som kan voldeafskriveren kvaler. Der er tilfælde,hvor oplysningen “Deres Børn” heltklart er ukorrekt pga. enten børnenesefternavne eller deres angivne alder.Som indtaster kan man ikke gøreret meget andet end at pege på problemeti kommentarfeltet. Der er ogsåeksempler på, at tællingen ikke erblevet færdigudfyldt, idet f.eks. helefamilier kan være medtaget udenaldersangivelser.Selv om der er lavet fælles indtastningsreglerfor enhver tænkelig situation,så vil der uundgåeligt dukke situationerop, hvor indtasteren blivernødt til at foretage et valg. Det kanderfor heller ikke undgås, at vi mangeforskellige bidragsydere kommer tilat sætte nogle små fingeraftryk på deafskrifter, vi laver.Fejl i afskrifterneVed fokuseringen på folketællingen1801 viser der sig uundgåeligt nogleoverordnede forskelle/fejl omkringafskrifterne.Lige fra tilfælde, hvor der er opdagetfejl i de anvendte indtastningsnumre,og til afskrifter, som øjensynligter strandet et eller andet sted. Altsammen noget, som løbende bliver arbejdetmed for at få opklaret/rettet.Der tilstræbes en korrekturlæsningaf alt, hvad der indtastes, men det kannogle gange være svært at finde korrekturlæsere.Svend-Erik ChristiansenHvedebjergvej 248220 BrabrandTlf. 86 252 252sec@forum.dkRegistreringsmæssigt vil det altandet lige være lettest for DDA, nårvi afleverer tællinger til Projektet,som er korrekturlæste. Dermed reduceresde fremtidige rettelsessituationer.Særlige forhold i SønderjyllandFor det sønderjyske område er dernogle særlige forhold/problemer omkring1801-tællingen. Den blev detår kun foretaget i de kongerigske enklaver,mens den øvrige del blev talti 1803 organiseret efter retslige områder,så et sogns beboere skal findesflere forskellige steder.Det er 1801-tællingen, som vi satserpå, men for at få hele Sønderjyllandmed er det planen efterfølgendeat lave et særprojekt omkring 1803,så vi har en samlet indgang til heleDanmark 1801/1803. Mere herom iet senere nummer af Slægt & Data.Hvad - når vi bliver færdige?Hvad som mere præcist skal ske når/hvis vi bliver færdige med 1801-tællingentil 1. februar, har der ikke værettid til at tænke på endnu, men etforsøg på at nå medierne må være endel af det.I næste nummer af Slægt & Data,som udkommer sidst i december vilder være en ny status over 1801-Projektet,og til den tid er vi så tæt pådeadline, at vi formodentlig merepræcist kan sige, om det er muligt atblive færdig til 1. februar 2001.DIS-Danmark - september 2000 13

Endnu en god internethistorieSelv om man er ny og uerfaren, er der stor hjælp at hente på internettetAf Bjørn MarcherRedaktionen efterlyser i Slægt& Data nr. 3/1999 en godinternethistorie. Selv om det erved at være længe siden, erher mine gode oplevelser, forhåbentligtil inspiration for andre.Jeg er først for nylig kommet påinternettet privat med et „gammeldags“56k modem. Jeg har benyttetinternettet i mit arbejde længe, menaldrig været klar over dets store mulighedertil slægtsforskning.Jeg er så afgjort en deltids slægtsforsker- gjorde en del ud af det i minstudietid for 20 år siden, men familieog karriere har siden sat indsatsen påvågeblus. Det er derfor desværremange år siden jeg har været på arkiveretc.Men det er da blevet til anskaffelseaf folketællings-CD’er, opdatering afefterslægten, kontakt med et par andreslægtsforskere, samt medlemskabaf DIS-Danmark.Gik i stå med HerslebslægtenTilbage i min farfars slægt støder jegpå Hersleb slægten, som jeg for længesiden har ført fra en fattig fabriksarbejderi København midt i 1800-tallet, via en efterhånden forarmetskomager i Roskilde, tilbage til enbrændevinsbrænder i Store Heddingeomkring 1790. Her gik jeg i stå, daChristoffer Hersleb øjensynlig var tilflyttetsognet.Jeg fik kontakt til en dygtig slægtsforskervia fælles interesse for Backhausenslægten 1 , og han fandt snarten forbindelse til præste-slægten Herslebvia Giessing’s fortegnelse overjubellærere 2 og kom dermed 7 led tilbagei mandslinien, med lidt omtaleaf hustruer, og efterslægtstavler medgodt 100 personer, dækkende periodenop til 1786.Imponerende i sig selv, men det harintet at gøre med internettet. Detkommer her :Mormonernes side på nettetEn stor fordel ved internettet er demange links til andre sider, der er „tradition“for at oprette.Går man ind på f.eks. DIS-Danmarkshjemmeside og prøver sigfrem, kommer man hurtigt ind på andreslægtsforskeres hjemmesider, ogfår der forbindelse til mange andrenyttige sider.Jeg prøvede lykken på mormonernesside: www.familysearch.org, 3 ogsandelig om ikke man via Herslebnavnet kunne finde mange nye aner.Jeg kunne i løbet af et par megetspændende timer finde ikke mindreend 22 nye aner!Når man tænker på, hvor mangetimer på arkiver, der normalt er forbundetmed at finde frem til detteantal, er det bare fantastisk! Jeg havde180 - 190 aner i forvejen.Langt tilbage i tidenVed hjælp af oplysningerne er sammenstykketden viste anetavle forPeter Lorentz Hersleb, der var sognepræsti Brønshøj for ca. 250 år sidenog senere i Tronhjem i Norge.Han var i øvrigt far til den før omtalteChristoffer Hersleb.Oplysningerne går imponerendelangt tilbage i tiden, synes jeg selv!En Hersleb præst tog navn efter sinfødeby, Herslev ved Kolding, hvorslægten var præster i 5 generationer.Blandt Hersleb’erne er en biskop,mange præster i Danmark og Norge,et par borgmestre osv..En spændende slægt, der er omtaltflere andre steder. Efternavnet erstort set forsvundet i dag, men der ermasser af efterkommere - ingen tvivlom det!Tilsyneladende er navnet kun knyttettil en enkelt slægt - og dermed bloteen fælles stamfader.Prøv alle mulige fejlstavningerJeg kan anbefale, når man søger påmormonernes database, aldrig at bruge„exact spelling“, så også let ændredestavemåder medtages.Vær samtidig opmærksom på mulige fejlstavninger af navne. Herslebkan f.eks. blive til Herleb, Herslev ogHarslab, hvilket computeren ikke selvkan finde ud af. Så prøv med muligefejlstavninger, og der kommer måskeekstra navneoplysninger.Desuden er der ofte nævnt hvilkepersoner, der har indlagt oplysninger,og dermed har jeg fundet frem tilslægtsforskere i USA og Norge.Specielt skal jeg nævne, at jeg blevledt frem til den norske slægtsforskerSverre Munthe’s imponerende side påwww.geocities.com/~ascricus, hvorman kan søge i hans database på17.469 personer fordelt på 6.377efternavne, og i øvrigt direkte downloadeen slægtsbog på en 300 sider! 4Så vidt jeg kan se af materialet, måhan endda have oplysninger om endnuflere personer. Måske nogle affælles interesse, der aldrig er lagt offentligfrem … ?FODNOTER:1: Svend Pedersen: En Backhausen slægt i 9 generationer.1760 - 1987.2: Christopher Giessing: Nye samling af Danske, Norskeog Islandske Jubel-Lærere. 1786 / 1979.3: Se også artiklen i Slægt & Data nr. 2, 1999.4: Etterkommere av Ludvig Munthe (1593 - 1649)5: J.C.L. Lengnick: Genealogier over adelige og borgerligefamilier. 1851-65.6: Ove Lauridsen: Slægtsforskning på PC. IDG. 2000.14 DIS-Danmark - september 2000

Kan finde god slægtlitteraturEfter denne gode start har jeg prøvetmange andre sider. Hvis man har karakteristiskeslægtsnavne, kan jegvarmt anbefale Frederiksberg KommunesBibliotek på www.fkb.dk -hvor man online kan søge og findeslægts-litteratur.Det gav endnu et hit på Herslebslægten. Det viste sig at være en sidegren,efterslægt omtalt af Lengnick 5 .Fordelen er at man med det sammekan se, om der er materiale, der gøret besøg på biblioteket relevant.Internettets linksEn stor fordel ved internettets link er,at man ved at prøve sig lidt frem kanfå en utrolig stor inspiration til at søgeoplysninger andre steder, eller på andremåder end man selv kunne forestillesig.Bjørn MarcherOlsbækdal 12670 GreveBearfields@12move.dkSå selv om man er ny og uerfaren,er der stor hjælp at hente. Men huskat anskaf den nye lærebog i slægtsforskningpå internettet ! 6Der vil selvfølgelig være mangegange, man besøger sider uden nogetresultat, men prøver man tilstrækkeligtihærdigt, finder man nok noget.Det er ikke et spørgsmål om at væreheldig, men at opsøge heldet tilstrækkeligmange gange !Kontrol af kilderOg ja, jeg ved godt, at der skal udføresen kontrol af kilderne, og dette ernaturligvis ikke udført endnu, menmon ikke de fleste af oplysningerneer korrekte. Jeg må også se at få kontaktetde amerikanske slægtsforskere.Og ja, jeg bør nok snarest se at fålavet en hjemmeside med egneslægtsoplysninger, men har ikke fåetdet gjort endnu. Det er foreløbig kunblevet til en annonce i den nye ”HvemForsker Hvad 2000”.Godt udbytte på et halvt årJeg har haft stor fornøjelse af at studerede mange andre hjemmesider,DIS-Danmarks medlemmer har lagtind, dog endnu uden den helt storegevinst.Alt i alt synes jeg, det er et godtudbytte på kun et halvt års tid !DIS-Danmark - september 2000 15

Nemmere at finde indvandrede anermed søgemaskiner og e-postaf Steen ThomsenNår man har aner, der er indvandret,står man som regelmed panden mod muren:Hvordan kan man komme videre?Hvordan fungerer arkivernei Sverige/Tyskland/Polen.. ? Hvor henvender man sig?På hvilket sprog? Er man nødttil at rejse, eller kan noget klarespr post? Norge, Sverige Islandkan man til nød finde udaf hjemmefra, men hvad stillerman op med Tyskland, Polenfor slet ikke at nævne Amerika?Med Nettets søgeværktøjer og e-poster det pludselig blevet radikalt nemmere.Nu kan vi lede over hele jorden,og skrive på engelsk om ikke andet.Siden jeg for 1½ år siden lagde8.000 personer på min hjemmeside -og anmeldte den til søgemaskinerneAltaVista og HotBot - har jeg fået ethalvt hundrede e-breve fra amerikanere,der havde genkendt et enkeltsjældent navn. Og selvom det kun harværet en lille smule, jeg kunne hjælpedem, har de været meget taknemmelige.Jeg har også haft rigtig gode resultatermed danske kolleger. Heromen anden gang, for det jeg vil beretteom nu, er de udenlandske resultaterjeg har opnået.Skrædderen fra StralsundMin tip-tip-oldefar Johann HeinrichMüller (1769 - 1836) bliver skræddermesteri København i 1799 og opgiver,at han er fra Stralsund.Det lyder jo meget godt, men reeltstår man med panden mod muren:Hvem siger at han er fra byen selv,og ikke et sted ude på landet 50-100km væk? Müller er et almindeligtnavn, herhjemme er Møller blandt de10 almindeligste, det er vel ikkeanderledes dernede? Og Johann Heinrich- ja det kan enhver tysker jokomme og hedde. (Og hvad værre er:Mange af dem gør det gudhjælpedem!)Uden særlig optimismeNå men en dag, da jeg havde spildt116 timer på Nettet, lavede jeg ensøgning på Stralsund og fandt fremtil Stadtarchiev Stralsund.Det kunne vel aldrig skade atspørge dem, om de overhovedet havdenogen interessante arkivalier, eller demon var blevet bombet til konfettiunder 1. og / eller 2. Verdenskrig.Så jeg sendte mine oplysninger påskrædderen og spurgte (uden særligoptimisme) om der var noget at kommeefter.Der gik et par uger, og jeg havdeafskrevet den sag og glemt den igen.Så kom der pludselig et e-brev fraarkivaren, at han nu var hjemme fraferie, så der ville snart komme svar.Jeg lettede fra stolenEn uge efter kom der svar: „Som jegkunne se af vedlagte, var der sådanset ingen grund til at komme til Stralsund- medmindre jeg havde lyst tilat se deres smukke by.“Og hvad betød så det? Jeg fik åbnetdet vedlagte, som var et billede.Det viste sig at være en indskanningaf et kartotekskort fra deres registertil kirkebogen, og det viser JohannHeinrich Müller’s dåb! Spørg lige, omjeg lettede fra stolen.Tidspunktet passer rigtig nydeligtmed hans aldersopgivelser her i byen,så der er god chance for, at det faktisker min skrædder.Så til foråret skal jeg en tur dernedog finde mere, kartotekskortet gav jokun faderens navn.Det skal først være til foråret nårvejret er godt, for jeg skal også ud pålandet, når jeg nu er der.Skrædderen er på min mors side,på min fars side har jeg en tip-5-oldefarvon Obelitz på godset Millienhagen,og de steder ligger kun 30 kmfra Stralsund. Sommetider står manaltså med et tilfælde, der næsten ikkekan være tilfældigt.Thomsen i CanadaMin sønderjyske Thomsen-familiehar slået sine folder på Island i 4 generationer.I 1875 udvandrede en enke med 7børn fra Seyðisfjörður til Amerika, ogsiden var der ikke noget nyt fra dem,udover at enken døde i Winnipeg i1909. Familielegenden mente, at devar taget til Seattle ovre på USAsvestkyst.På Frederiksberg Bibliotek faldtjeg tilfældigt over en bog med biografierover islændere i Amerika, ogher var der efterkommere efter en af16 DIS-Danmark - september 2000

Efter artiklen blev skrevet, erder kommet svar fra en efterkommeraf Maria Thoamsensbror Lorens/Lawrence, og hansendte lige denne fødselsattest.Iøvrigt er han den 5. Lorentz/Lawrence i lige linje efter LorentzAndersen (1667 - 1754) iRinkenæs. Gennem 9 generationerer hveranden en Lorentz/Lawrence - opkaldt efter sinbedstefar!døtrene Maria Thomsen (1863 -1951) i Elfros, Saskatchewan i Canada- midt på prærien.Jeg har for nogle år siden haft encanadier til at finde alle Thomsen’eri Saskatchewans telefonbog - der var10 - hvorefter jeg skrev til dem. Detkom der ikke noget brugbart ud af.Søgte så på nettetSå søgte jeg lidt på nettet og fandtSaskatchewan Rootsweb/Genweb påhttp://www.rootsweb.com/~cansk/Saskatchewan/De har for øvrigt et herligt elsdyrnederst på deres netside. Jeg plantedeflux en forespørgsel på deres efterlysnings-spørgsmål-svarside, det varjo nemt nok, og det skete der ingentingved. Overhovedet ikke.Senere oprettede de en opslagsservice:‘Jeg har følgende bøger, og vilgerne slå op for dig’. Dér stod en RitaChernoff, som havde en historiebogfra Elfros-distriktet!Jeg sendte hende det, jeg havde påefterkommerne, og hun svaredestraks: „Der er gevinst, lad mig ligefå din fodpost-adresse“. Og 2 uger efterfik jeg et mindre bjerg af fotokopierind ad døren, foruden et kort overstaten, så jeg kan se, hvor det foregår!Hermed endnu en tak til Rita.De koordinerede deres svarDe 10-20 efterkommere, jeg havde,voksede nu til 80, og der var en delhyggelige historier og ‘kød på personerne’.Og historiebogen var kun 15år gammel, så nogen af dem måttevel leve endnu? Fat i Saskatchewanstelefonbog - men denne gang på nettet,og søge og lede.Det lykkedes at finde 5 af de efterkommere,som jeg så skrev til. Sommerengik og intet svar. Ikke fra eenaf dem. I august kom forklaringen:De havde da lige koordineret arbejdet,og returnerede materiale til ennæsten komplet efterslægtstavle efterMaria Thomsen. Den ligger nu tilkorrektur derovre og bliver vel udgivether først i det nye år. Der er nugodt 200 personer.Håber stadigEndnu har mine fjerne canadiske fætreog kusiner ikke svaret med nogetnyt om Maria Thomsen’s søskende,men jeg håber stadig, for nogen afdem har snakket med hende - hundøde først i 1951 i en alder af 88.Nogle skuffelserSe det var et par givtige historier, mender er da også skuffelser. Min tip-2-oldemor Maria Friberg (ca. 1779 -1853) påstår i folketællingerne, at huner fra Ystad i Skåne.Jeg har udvekslet arbejde med ensvensker med danske aner, og jegfandt en masse af hans, mens han fiken lang næse i Ystad. Også her harjeg annonceret på et par efterlysningssider,uden at der er sket en snus.Nå, der er mange skåninger på nettet,så det kommer vel en skønne dag,og ellers må jeg vel over broen og se,hvad arkivet i Lund kan klare.Hurtigt svar fra nordmændeneNordmændene har et par meget levendenyhedsgrupper, og her var derhurtigt svar angående familien Buschi Tromsø-egnen i 16xx-17xx, bareikke noget jeg kunne bruge.Heller ikke mine norske Loss’erhar jeg fået gevinst på. Til gengældhar jeg kunnet bidrage til nogle nordmændangående slægten Gaarder.Endnu ingen i grænselandetDesværre er slægtsforskerne iSchleswig-Holstein ikke rigtig kommeti gang med nettet endnu, så alleos, der har aner i grænselandet, harikke fået nogen at skrive til endnu.Jeg skrev til biblioteket i Niebül(15 km S for Tønder) og bad omadressen på lokalavisen, så jeg kunneannoncere efter efterkommerne tiloveramtsdommer August Thomsen(1804 - 1872), men biblioteket svaredeikke.Gevinster gi’r kriblen i mavenSå moralen er, at der er gevinster ogskuffelser. Naturligvis.Men jeg kan altså stadig få kribleni maven, når jeg ser på mine gevinster:Det havde ganske enkelt ikkeværet muligt uden det Internet!Steen ThomsenFrederikssundsvej 128H, st.th.2700 BrønshøjTlf. 38 80 02 02steenthomsen@danbbs.dkDIS-Danmark - september 2000 17

Gode danske oplevelser på InternettetHer kommer lidt flere solstrålehistorier og denne gang inden for landets grænser.af Steen ThomsenI sommer søgte jeg systematisken masse sider igennemfra en ende af, for måske varkommet nyt om nogle af mineaner, siden jeg havde væretder sidst?Allerede under Andersen var der gevinst!En af mine aner er Peter Johansen(1723 - 1798) til Petersgård ved Kalvehavepå Sjællands SØ-hjørne. Ensimpel bondedreng der blev skipper,købmand, skibsreder og til sidst godsejer.Ham er der skrevet en del om, menom hans kone, Anna Elisabeth Therkelsen(1732 - 1804) er der kun fåord i en historisk roman, hvor selvdet historiske er temmelig upålideligt.Her skal hun være datter af en købmandi Randers, og det er enddauklart, om han var Therkelsen ellerhed Therkel.Jeg havde søgt ved hjælp afNygaards sedler og Lengnicks kirkebogsuddragog fandt godtnok en AnnaElisabeth, som datter af Terchel Clemensen.Men hun var fra 1724, ogdet kan ikke lade sig gøre for min aneat få barn i december 1770. En 46-årig mor tror jeg ikke på.Hverken Nygaard eller Lengnickhavde nogen brugbare yngre søskendetil hende, så jeg afskrev Randersog konstaterede, at her stod jeg medpanden mod muren.Gevinst med en lillesøsterI sommer ser jeg så Elo Andersenshjemmeside med en Anna ElisabethTherkelsdatter i Randers, født 1724og død 1726.Som hendes lillesøster står derminsandten en ny Anna ElisabethTherkelsdatter (1732 - 1804) gift medPeter Johansen i København.Et par e-breve frem og tilbage tilsidens ejer godtgjorde, at hun faktiskfindes i kirkebogen. Hvorfor hverkenNygaard eller Lengnick havde hende,ved jeg ikke, og de kan jo heller ikkesvare på det selv.Gensidig fordelElo Andersen kunne afsløre, at hendesmor er af slægten Mammen, somder er skrevet en bog om.Jeg købte Randers gamle kirkeboghjem (på mikrokort) kopierede bogenpå biblioteket, og Elo Andersen sendtemig en Gedcom-fil. Så i dag harjeg 14 aner til Anna Elisabeth forudenen stribe rettelser til Mammen-bogen!Skæbnen magede det så, at derogså var en del, jeg kunne hjælpe EloAndersen med. Fra en barndomsvenhar jeg en anetavle på en Eistrupslægt,og den udfyldte en stribe hulleri Andersens anetavle, så både hanog min barndomsven har haft gevinstaf det. Desuden havde jeg noget påen Valentinsen-familie og kunne henvisetil en tredje, der har mere, så detvar et bytte til stor gensidig fordel.De sydfynske skifterPå Ærø har jeg en lille husmand ErichPallesen (1724 - 1791), hvis kone AnnaMaria Pedersdatter (1726 - 1803)opgiver, at hun er født i Vester Skerningepå Fyn.Dér kunne jeg ikke finde hende,og jeg talte med en anden, der ogsåhavde ledt forgæves. Og med så almindeligtet navn og et upræcis fødselsårkan man jo finde hende - hvorsom helst i mange eksemplarer - udenat kunne afgøre, om man har fundetden rigtige.Et rent sisyfos-arbejde, så der stodjeg med panden mod muren.På nyhedsgruppen dk.historie. genealogiudveksles der mange beskeder,og i den sidste tid er tonen blevetbehagelig igen. Her blev det annonceret,at Karin Jørgensen havde indtastetekstrakter af en halv snes sydfynskeskifteprotokoller, og de var nutilgængelige på nettet.Jeg gik ombord og søgte efter minesydfynske Lange, Schurmann ogWinther, og efter et par timer havdejeg opnået en lang næse og intet andet.Nåja, der kan jo ikke være gevinsthver gang, tænkte jeg.Hov forresten, der var da lige hendepå Ærø, der ikke var fra VesterSkerninge, skulle jeg ikke søge engang på hende? Åh nej, ikke med detalmindelige navn, der bliver for mangenittegevinster. Jamen hendesmand, han har et sjældent navn, detprøver jeg.Og bingo sagde det!To af hendes søskende var døde i ungalder uden børn, så jeg kom hjem meden hel del familiemedlemmer den nat.Var de så i Vester Skerninge? Både jaog nej, for de var i Ulbølle, som ernabo- og annekssogn til Vester Skerninge.Jeg købte igen kirkebogen hjem,den er meget lille, nydeligt skrevethele vejen og går tilbage til 1681, såi dag har jeg 6 aner til Anna Maria -og jeg har dem endda fælles medKarin Jørgensen, som har lavet detstore arbejde. Vi har så gensidigt kunnetsupplere hinandens materiale.Modbevidst tidsspildeSå hvis der var nogen, der troede, atdet der Internet bare er noget tidsspildeog fjas for unge mennesker, såvære det hermed modbevist!Steen ThomsenFrederikssundsvej 128H, st.th.2700 BrønshøjTlf. 38 80 02 02steenthomsen@danbbs.dk18 DIS-Danmark - september 2000

Oplæg til debat:Præsentation på nettetHvordan præsenterer man bedst sine resultater på nettet?af Steen ThomsenMed dette indlæg vil jeg gerneåbne en diskussion om spørgsmålet,hvordan man bedstpræsenterer sine resultater pånettet. Når man surfer rundtpå medlemmernes hjemmesider,ser man jo, at der er rigtigmange bud på et svar.Mange har brugt et af de programmer,der kan lave et familietræ meden html-side pr. familie, så man kanklikke sig rundt fra familie til svigerfamilieetc., og det ser jo pænt ud.Men for den besøgende er det ikketil at få overblik over. Spørgsmålet -„er der en af mine (mange) aner/personerher?“ - lader sig ikke besvare.Og det er jo præcis det spørgsmål,der gør, at vi surfer ind på den side.Kan være tidsspildeHvis sidens ejer kun har indtastetnavnene, er man ikke godt hjulpet.På mange sider kan man blot se, atMads Pæsen er søn af Per Madsen,og det kan jo ikke ligefrem overraskenogen.Faktisk er det tidsspilde at klatrerundt på sådan en side, hvor man ikkeaner, hvilken egn af landet man harfat i, ja ikke engang hvilket århundrede.Det interessante er jo ikke kun personernesnavne, men også hvornårde levede (evt. omtrentligt), hvor deopholdt sig, og hvad de bestilte.Alle personer på een sideSå jeg vil gerne opfordre til, at alle,der lægger personer på hjemmesiden,sikrer sig, at der er en liste over allepersonerne på een side, så man kansøge i den og få et hurtigt overblik.Opdeling af listen i flere sider i ethierarki (som ged2html kan lave det)er en misforståelse.Jeg leder jo både efter AmandaAlbrechtsdatter og Amanda Øegaardog hendes mand Ulrik Olsen Øgård.Så jeg vil gerne kunne søge maskinelti hele din samling på een gang,f.eks. efter ‘Amanda’ først, og så efter‘Ulrik’.Listen bør som sagt omfatte: Hvem- Hvornår - Hvor - Hvad, som f.eks.:Mads Pæsen (ca. 1797 - 1864)Fæstebonde i Smørum-BavelseEr familietræer til nytte?Egentlig er jeg slet ikke sikker på, atde familietræer på html format er tilmegen nytte.Jeg har prøvet at hente en lilleefterslægtstavle på ca. 20 personer frasådan en. Det tog en times tid, og dajeg kom hjem med udskrifterne,manglede der alligevel noget.Næh, så vil jeg hellere skrive tilejermanden og bede ham/hende sendemig en GEDCOM-fil!Og som leverandør har jeg detegentlig også bedst med at vide, hvemder bruger mine resultater.Prøv det selv i praksisJa, det var så mit oplæg. Hvis du vilprøve det i praksis, kan du se påwww.danbbs.dk/~stst/navnes1.htm.Og kom så lige ud af blækhuset ogover på tastaturet og lad os høre dinmening.Steen ThomsenFrederikssundsvej 128H, st.th.2700 BrønshøjTlf. 38 80 02 02steenthomsen@danbbs.dkDIS-Danmark - september 2000 19

*KildeindtastningskursusDDA holder årligt 2 endagskurser i kildeindtastningNæste kursus holdes lørdagden 28. oktober 2000 i lokalernehos DDA i Odense.For yderligere oplysning og evt. tilmeldingkontakt DDA, Odense:tlf. 66 11 30 10På dette kursus bliver der en gennemgangaf kildeindtastningsprogrammet(WinKip). Der bliver lejlighedtil at arbejde med selvvalgte kilderog til i fællesskab at diskutere deproblemer, der er med læsningen ogfortolkningen af de originale kilder.Kurset varer fra kl. 10 til ca. kl 18.Prisen er 250 kr., der dækker forplejningog materialer.20 DIS-Danmark - september 2000

Landsarkivet for SjællandReferat af brugerrådsmøde 29.juni 2000Redaktionen modtager nu helt fast referater fra brugerrådsmødernei det sjællandske landsarkiv.Vi bringer her et uddrag af mødet 29. juni 2000:Markedsføring af pc’eren pålæsesalenDer er endnu ikke blevet opstillet enPC’er på læsesalen, men det forventesat ske i løbet af sommeren. Apparatetvil være forsynet med cd-romdrev og internetadgang.Hos vejledningsvagten vil mankunne låne cd’ere med f.eks. kirkebøger(dem findes der ikke så mangeaf endnu).I brugerrådet var der enighed om,at det er meget vigtigt, at det af skiltningentydeligt fremgår, præcist hvadman kan bruge maskinen til, herunderat den desværre ikke på nuværendetidspunkt kan bruges til at søgei landsarkivets samlinger.Når der på indkaldelsen til dagensmøde står markedsføring af pc´er,skal det ikke tages bogstaveligt. Derskal ikke reklameres, før der virkeliger noget at komme efter. Det er vigtigt,at publikum bibringes realistiskeforventninger til, hvad maskinenkan, og især hvad den ikke kan brugestil!Procedure når alle pladser eroptaget på læsesaleneDa det har vist sig, at Statens Arkiverhåndterer situationer, hvor allelæsesalspladser er optagne forskelligt,har det på ledelsesplan for nyligværet drøftet, om det kunne være hensigtsmæssigtmed den samme procedurealle steder.Her på landsarkivet gør vi det påden måde, at når situationen optræder,sættes et skilt op i indgangsdøren,og samtidig gives der kun adgangtil nye gæster i takt med at andre forladerlandsarkivet. Samtidig træderbestemmelsen om, at de særligt markeredequick-apparater kun må benytteshøjst ½ time i kraft.På Statens Arkivers ledelsesmødeden 19. juni 2000 besluttedes det, atalle læsesale skal have en ordning,som tilgodeser langvejsfra kommendebesøgende, samt at de reservationsordningero.l., som indføres påde enkelte arkiver skal drøftes medenhedernes brugergrupper og publiceres.På denne baggrund spurgte KarlPeder Pedersen rådets medlemmer,hvilke erfaringer de havde på dettefelt, og der svaredes, at man kun megetsjældent selv havde oplevet dissesituationer, men man fandt ordningenpå landsarkivet fuldt tilfredsstillende.Der advaredes i den forbindelsemod at indføre ens regler for samtligeStatens Arkivers læsesale, da defysiske rammer og ”arkivkulturen” ermeget forskellig.Mht. den særlige reservationsmulighedfor fjerngæster, har vi på landsarkivetjo i lang tid haft en sådan gældendefor personer bosat uden for HTområdet,og den var alle enige om, viskulle fortsætte med.Inspektion af mikrosalenslæseapparaterSiden sidste brugerrådsmøde havdedet halvårlige serviceeftersyn af læseapparaternefundet sted, og vi var derforalle meget spændte på at se, i hvilkentilstand apparaterne befandt sig.Denne gang var situationen genereltmeget bedre, men det kniber dogmed at komme ud i hjørnerne, nårpladerne renses, ligesom det kunnekonstateres, at rullefilmsapparaternessmå glasplader ikke var blevet rengjorte.5 af rullefilmsapparaterne var stadigmeget stribede, ligesom 4 mikroficheapparatervar ude af drift, mensen række ventede på at få skiftet pærer.På grundlag af brugerrådets 3 inspektionerudarbejdes en rapport, derforelægges landsarkivaren, og somogså efterfølgende vil blive drøftet ibrugerrådet.Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og BornholmJagtvej 10, 2200 København N, tlf. 35248200. mailbox@lak.sa.dkDIS-Danmark - september 2000 21

Personregistre i Landsarkivet for NørrejyllandAf Ole DegnNu og da oplever man som vejlederi skranken på landsarkivetslæsesal en læsesalsgæst,der håbefuldt tror, atman ved at opgive et personnavnpå en let måde kan få altat vide om denne person.Men nybegynderen erfarer johurtigt, at så let er det hellerikke. Alligevel vil man dog vednærmere eftersyn opleve, atder trods alt rundt omkring pålæsesalen og i landsarkivetssamlinger findes ganskemange registerhjælpemidler.Vi skal her se på disse i et forsøgpå at få et overblik overmulighederne.Først dog et par bemærkninger omregistre i almindelighed. Mange klageri forbindelse med bestilling afattester på dåb, vielse osv. over, atnavnene er ”stavet forkert“. Men førsthen i mod 1900 var der, sammenhængendemed de første retskrivningsbestemmelser,fra myndighedernesside stillet krav om, at navne skullehave en fast form, den, som én gangvar brugt.Tidligere kunne en person skrivesit navn på mange måder - eller andreskrev det på vekslende måder -og dette giver naturligvis store problemeri forbindelse med udarbejdelseog brug af registre.Ofte må man slå efter mange steder.Hvis der da ikke ved udarbejdelsenaf registeret er udfoldet visse bestræbelserfor at normalisere navneneeller placere næsten ens navne medforskellig staveform under én form,evt. ”fonetisk”, med henvisninger frade andre.Registrene ved landsarkivet kanopdeles i følgende 7 grupper:1 Det store navnekartotekAf landsarkivets mange registre erét iøjnefaldende: Det store kartotek„over alle jyder”. Det er blevet udarbejdetaf landsarkivets personalegennem arkivets første mange årtierog rummer for personer med ikkesen-efternavnefør 1700 ca. 15.000sedler, efter 1700 ca. 200.000 sedlerog for personer med -sen- og -datter-navne ca. 175.000 sedler.Især de to førstnævnte rækker ermeget værdifulde, den sidstnævnte ermere besværlig, fordi den rummer såutroligt mange sedler med de samme,helt almindelig navne, så det er sværtat skelne mellem personerne.Kartotekets sedler rummer henvisningertil en længere række af dearkivalierækker, der er af størst interessei personalhistorisk og slægtshistorisksammenhæng: Skifteprotokoller(amter, retsbetjente - ca. 1850,provster, godser), fæsteprotokoller(hospitaler og gejstligt gods, godser),skøde- og panteprotokoller (Viborglandsting, enkelte købstæder) ogborgerskabsprotokoller og borgerskaber.2Registre til arkivalier fraretsvæsenetRegistre til Viborg Landstings arkivalier:Personnavneregister til skøde- ogpanteprotokoller 1660-90 (1 bd.) og1690-1805 (1 bd.) og stednavneregister1660-1690 (2 bd.).Hertil hovedgårdsregister = Nygaardssedler (opr. 4 ks., nu 15 kopi bd.).Registeret er en særlig form for registertil landstingets skøde- og pantebøger,idet det i alfabetisk orden anførerhovedgårde inden for de enkelteherreder, der står i alfabetisk orden,og henviser til skøder m.m.Da der i skøder ved hovedgårdssalgofte anføres bøndergods, får manderved navnene på et ofte stort antalbønder på salgstidspunkterne.Registre til tingbøger:Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog22 DIS-Danmark - september 2000

1712-19, 1771-75. (Johs. Lind).Gislum herreds tingbog 1671-1679.(961 retssager, Hans Gjedsted).Hornum herreds tingbog 1636-37,1640, 1642, 1644-45, 1659-50, 1654-55. (7.169 retssager, Hans Gjedsted).Hvetbo herreds tingbog 1630-1685.(WP51, 2 disketter, Bjarne NørgaardPedersen).Kjærgård birks tingbog, register1640-80.Koldinghus birks tingbog 1719-1770.(Johs. Lind).Lisbjerg birks tingbog 1665-67 og1669-71. (WP51, 2 disketter, KirstinNørgaard Pedersen).Nørholm birks tingbog 1677-1685.Nørvang herreds tingbog 1663. (ErikKristensen).Ribe bys tingbog 1561-1600. (EjnarC. Larsen).Rinds-Gislum herreders tingbog1757-71. (Hans Gjedsted).Skanderup birks tingbog 1662-64,med registre (Kirstin Nørgaard Pedersen).Ekstrakt af Tyrsting herreds tingbog1660-64 og 1681-83 (552 indførsler,Erik Brejl).Vester Lisbjerg herreds tingbog 1665-1667, 1669-1671. (Kirstin NørgaardPedersen).Ørslevkloster birketings justitsprotokol1731-1800. (Med saglistebagest, Harald Kristensen).Ålborg bys tingbog 1625-63. (25.469retssager, Hans Gjedsted).Personregistre til skifte- og fæstearkivalier:Skifteprotokoller i arkiverne fra amterne(9 bd.), de private godser (56 +15 bd.), ryttergodserne (5 + 1 bd.),byfogederne op til ca. 1880 (15 + xbd.) og provsterne op til ca. 1800 (5bd.).Skifteprotokol for Fladstrand 1770-1790. (Verner Nielsen).Hagsholm skifteprotokol 1741-1772.(Inga Hørdum).Index til skiftearkivalier fra Hillerslevherred 1698-1836. (Nikolaj Bojer).Hirsholmenes skifteprotokol 1790-1812.Ole DegnMellemhøjen 118800 ViborgTlf. 86 67 47 02degnio@post3.tele.dkHørbylund godsskifteprotokol 1740-1806. (J. Caspersen)Register til skifteprotokol for SilkeborgHovedgård 1767-1818. (MichaelBach).Uddrag af Skanderborg rytterdistriktsbevarede skifter 1680-1765. (ErikBrejl).Uddrag af samtlige skifter fraTandrup og Kovstrup godsarkiv 1728-1847. (Kurt K. Nielsen).Uddrag af samtlige bevarede 2.959skifter i Voer og Nim samt Nørvangherreder godser og hospitaler 1716-1850. (Erik Brejl).Fæsteprotokoller:Frijsenborg gods 1719-1807. (KurtK. Nielsen).Gesingholm gods 1620-64. (KnudArbjørn og Knud Højrup).Katholm (1753-1897) og Stensmark(1761-1898) samt hoveriprotokol1806-22. (Kurt K. Nielsen).Koldinghus rytterdistrikt 1713-49 og1759-65.Skanderborg rytterdistrikt 1686-1767. (Kurt K. Nielsen).Sæbygård gods 1719-1820.Tandrup gods 1719-1855. (Kurt K.Nielsen).Vilhelmsborg gods 1670-1854.3Personregistre til kirkebøger(ca. 1685)-1814-91Indtil 1970’erne havde man i landsarkivetblot registre til købstadkirkebøger,for en stor del skrevet af fanger ifængslerne. Men fra 1980’erne fikarkivet jævnligt foræret registre skrevetaf læsesals-gæster på PC og afleveretsom print eller som filer.Da man samtidig fik indskrevetsedlerne til Århus bys kirkebøger(Domsognet og Vor Frue sogn) 1729-1891 i en database og i 1990’erne udgivetpå en CD, fik man udfyldt etvigtigt hul i rækken af registre tilkøbstadkirkebøgerne. Dog må bemærkes,at mange af disse registreførst starter i 1814, og endnu manglerHobro.Viede og døde i købstæderne: Ebeltoft1814-91, Fredericia 1806-91, katolskemenighed 1685-1905, reformertemenighed 1721-1920, mosaisketrossamfund 1814-96, Frederikshavn1791-1891, Grenå 1816-91,Herning (købstad 1913) 1815-91,Hjørring 1814-91, Holstebro 1816-91, Horsens 1691-1891, Kolding1685-1891, Lemvig 1801-91, Løgstør(købstad 1900) 1814-91, Mariager1814-91, Nibe 1813-91, NykøbingMors 1814-91, Nørresundby(købstad 1900) 1815-91, Randers1798-1891, Ribe 1685-1891, Ringkøbing1686-1891, Silkeborg (købstad1900) 1844-91, Skagen 1647-1891, Skanderborg 1723-1889, Skive1812-91, Skjern (købstad 1957)1813-91, Struer (Gimsing sogn,Struer købstad 1917) 1808-91, Sæby1685-1891, Thisted 1814-91, Varde1705-1891, Vejle 1714-1891, Viborg1813-91, Ålborg 1814-91, Århus1685-1891 (Århus Domsogn) og1726-1891 (Vor Frue sogn).Landsognene: Albæk viede og døde1717-1891, Aså og Melholt viede1888-1936, Bjerning 1707-1923,Bredstrup født, viede og døde 1814-91, Byrum/Hals trolovede/viede ogdøde 1720-99, Dronninglund viede1749-1928, Dråby viede og døde1814-81, Flade (Mors Nørre h.) 1688-1891, Fuglslev viede mænd og døde1814-83, Gimsing viede og døde1808-91, Gårslev, se Pjedsted, Herslev(og Viuf) fødte, trolovede/viedeog døde 1688-1815, Herslev fødte,trolovede/viede og døde 1815-91,Fortsætter på næste sideDIS-Danmark - september 2000 23

Fortsat fra forrige sideHjarup døbte 1674-1727, trolovede/viede 1664-1734 og 1760-1802, døde1664-1728, Hornslet fødte 1716-1813, viede og døde 1726-1813, Hoven(Nørvang h.) 1691-1808, Hyllestedviede mænd 1719-1881 og døde1814-81, Hørby viede og døde 1725-1891, Karup viede og døde 1752-1891, Løsning-Korning viede 1700-1819, Oue viede og døde 1709-1813,Outrup 1798-1904, Pjedsted (og Gårslev)fødte, viede og døde 1766-1891,Rosmus viede mænd 1719-1882 ogdøde 1814-81, Rostrup viede og døde1689-1813, Rud fødte, viede og døde1735-1814, Sejling fødte, viede ogdøde 1690-1938, Skæve viede ogdøde 1675-1891, Taulov fødte, trolovede/viedeog døde 1702-1891,Thorup fødte, viede og døde 1836-70, Tirstrup viede mænd og døde1814-82, Torslev viede og døde 1748-1891, Ulsted viede 1684-1891,Understed alle navne (også faddereog forlovere) 1752-86, viede og døde1752-1891, Valsgård viede og døde1709-1813, Vamdrup fødte, viede ogdøde 1664-1734 og 1760-1802,Vejlby (Elbo herred) fødte, viede ogdøde 1814-92, Vester Assels fødte,konfirmerede, viede og døde 1814-91, Vesterø trolovede/viede og døde1646-1799, Viuf, se Herslev, Viveviede og døde 1709-36, Volstrup viedeog døde 1725-1891, Vorbasse trolovede1755-1813, Vust fødte, viedeog døde 1836-70, Øster Assels 1814-91, Ål viede og døde 1691-1726.4Personregistre tilborgerskabsarkivalierDer findes registre i bogform til Ebeltoft,Fredericia, Grenå, Hjørring ogÅrhus (5 bd.) og på sedler til desamme samt øvrige købstæder (bortsetfra Horsens, Randers og Århus)(7 ks.) (i øvrigt findes normalt registretil de enkelte protokoller, jf.Oversigt over arkivalier vedrørendeborgerskaber og næringstilladelser iLandsarkivet for Nørrejylland, 1971).5 FolketællingerHerreder: Framlev 1845, Hads 1787,1801, 1845, Hasle 1845, Ning 1845,Sabro 1787, 1801, 1845, Sokkelundvestlige del 1787, Smørum 1787,Vennebjerg 1787, Vester Lisbjerg1845.Sogne: Albæk 1787, 1845, 1850,1901, Almind 1787-1845, Alstrup1787-1845, Bording 1787, 1801,1834, 1845, Frederiks 1787-1845,Hørby 1787, 1845, Karup (Dronninglundh.) 1787-1845, 1890, Mårup1880, 1890, 1901, 1906, Romlund1787, Skæve 1787, 1845, Thorning1787-1845, Torslev 1787, 1845,1850, 1890, Understed 1787, 1845,1890, Vennebjerg 1787-1845, Vilslev1787, 1801, Volstrup 1787, Vorde1787-1834.Købstæder: Sæby 1787, 1845, 1850,Århus 1787, 1801, 1845.6 Andre registreMere spredte og tilfældige er de resterenderegistre, hvoraf her især kanpeges på det meget omfattende materialei overbibliotekar EmanuelsSejrs kartotekssedler (56 ks.) tilAarhuus Stiftstidende fra 1794 tillangt op i 1900-årene samt andre kilder,med et meget betydeligt navnestof,også fra annoncer.Mænd i Viborg ca. 1680-1870 (4 ks.).Uddrag af adkomster for selvejereunder Skanderborg rytterdistrikt1767. (Knud K. Nielsen).Hjørring amts forligskommissionsprotokol1795-1808. (Niels Peter Jørgensen).Udstedte næringsbeviser i Dronninglundherred 1885-1932.Kongelige bevillinger - ægteskabsdispensationer:Ålborg bispearkiv,1669-1779, Viborg bispearkiv, 1653-1780, Århus bispearkiv, 1646-1800,og Ribe bispearkiv, 1681-1810. (KurtKermit Nielsen).Ålborg stifts vita- og kaldsbrevsprotokoller1787-1871.Jernved sogn, personer 1700-1900, ifolketællinger, kirkebøger m.m. (også4 disketter, Magne Juhl).Døde i krigen 1848-50. (Person- ogfødestedsregistre, Robert Lemming).Døde i krigen 1864. (Person- ogfødestedsregistre, Robert Lemming).7Samlinger efterladt af afdøde forskereEfter en række slægtsforskere, historikereo.a. har landsarkivet erhvervetet omfangsrigt materiale, der i fleretilfælde rummer omfattende personregistre.Materialet findes i Håndskriftssamlingen,hvorfra nævnes:C. Olsens samling (H 1(2)): Optegnelserover enkelte slægter og personeralfabetisk (5 bd. og 3 pk.).T. Baumgartens samling (H 1(6)):Slægts- og personalhistoriskeoptegnelser alfabetisk efter slægtsnavne(15 ks., 6 pk., 11 ks. og 2 pk.med register i 2 ks.).J. C. Hansens samling (H 1(7)):Slægts- og personalhistoriskeoptegnelser alfabetisk (8 ks.).P. M. Rørsigs samling (H 1(8)):Slægts- og personalhistoriske optegnelseralfabetisk efter slægtsnavne(8 pk.) samt personkartotek (10 ks.).H. Friis-Petersens samling (H 1(12)):Danske og norske studenter ved KøbenhavnsUniversitet 1479-1880 (20ks.). - Danske og norske studenter vedudenlandske universiteter og KielUniversitet (10 ks.) [Se hér også VelloHelk: Dansk-norske studierejser1536-1660, 1987, og 1660-1820, 1-2, 1991] - Studenter fra Sorø Akademi1605-1828 (1 ks.) - ÅrhusKatedralskoles lærerpersonale 1491-1939 og studenter 1384-1849 (1 bd.)- Dimittenderne fra de danskeskolelærerseminarier og privatisterne1781-1880 (4 ks.).Har man således i Landsarkivet forNørrejylland ikke et omfattende, altdækkende register over alle personeri Jylland, så har man dog et stort,særdeles værdifuldt hjælpemiddel iform af mange forskellige registre.En bevæggrund for gennemgangeni denne oversigt har været ønsket omat gøre opmærksom på disse værdifulde,ofte oversete hjælpemidler, ogat understrege, at landsarkivet fortsater interesseret i at modtage kopieraf udprintede registre eller af diskettermed registre, således athjælpemidlerne også ad den vej fortsatkan blive udbygget til gavn for allebrugere af landsarkivet.24 DIS-Danmark - september 2000

Det begyndte så godt…For 2 - 3 år siden fandt jeg på et af vore lokalhistoriske arkiveren fantastisk samling oplysninger om gårdene i den landsby,som min mor stammer fra.af Henning KærbyeDet var et af disse guldfund som alleslægtsforskere drømmer om! Og ikkemindst: Oplysningerne, som omhandledeperioden fra omkring 1600til 1800 var af meget høj kvalitet.Desværre manglede der oplysningerom nogle af gårdene, og da dervar henvisninger til disse gårde i deteksisterende materiale, var jeg bangefor, at nogle afsnit var fjernet ellergået tabt på anden vis.Arkivet kunne ikke oplyse om demanglende afsnit havde været der pået tidligere tidspunkt.Jagten begynderJeg fik oplyst, at forfatteren af materialetvar død nogle år tidligere, menjeg påbegyndte en eftersøgning afeventuelle familiemedlemmer, somstadig kunne have det originale materialeliggende.Eftersøgningen blev kronet medheld ved juletid 1999, hvor jeg fikkontakt til forfatterens ægtefælle,som meget venligt tilbød mig at lånedet materiale, som var efterladt.Ved et besøg få dage senere var derikke bare én mappe med oplysninger,men hele fem – og jeg fik også lovlåne notaterne til gårdhistorien!Herligt, nu kunne nogle af hullernei min mors slægtshistorie endelig lukkes.Det viste sig, at der kun mangledeen enkelt side i arkivets materiale,en side som jeg efter aftale kopieredeog sendte til arkivet.Der dukker mere op!Da jeg ca. 3 uger senere afleveredede fem mapper (sammen med en storbuket blomster), blev jeg inviteret indat se, om der kunne være andet materiale,som jeg kunne have interessei at låne.Det var der, og jeg lånte igen endel lokalhistorie, som efterfølgendeblev gennemgået for spor af min morsaner. Da de lånte ting blev afleveretet par uger senere, bad jeg om at måttelåne en enkelt mappe, som jeg menteat have set ved mit forrige besøg.Også den mappe fik jeg venligst lovtil at låne med hjem.Der opstår problemerProblemerne opstod, da jeg et pardage senere returnerede den sidstemappe.Den meget venlige dame var kedaf, at jeg ved mit forrige besøg kunhavde afleveret fotokopier af de tingjeg havde lånt! Ovenikøbet blev jegbeskyldt for at have afleveret fotokopieraf et maskinskrevet manuskript,som jeg skulle have lånt i en håndskrevetudgave!At der netop i dette tilfælde var taleom nogle indbundne hefter, somumuligt kunne adskilles, og at der vartale om gamle kopier, hvor en deltekst var smittet af på de foranliggendesider ændrede ikke på indstillingen.Og at forfatteren selvhavde skrevet et lille notat med blyanti et enkelt hefte var heller ikkebevis nok for ægtheden.Naturligvis har jeg afleveret alt materialei den form, som jeg havde låntdet. Jeg kunne ikke drømme om andet,og jeg var lykkelig for overhovedetat have held til at finde frem tilmaterialet og ovenikøbet at kunnelåne det med hjem.Henning KærbyeBausager 16, Gevninge4000 Roskildekaerbye@post5.tele.dkMoralenSet i bakspejlet ville det have væreten rigtig god idé, hvis jeg havde laveten lille beskrivelse af det lånte materialeog på den måde kvitteret formaterialet hver gang.Det tænkte jeg ikke på at gøre, ogresultatet er, at både den venlige dameog jeg er kede af det.Kvittér for låntmateriale meden bekrivelsePå baggrund af denne lillehistorie vil jeg opfordre andreslægtsforskere, der pålignende måde er heldige atlåne private arkiver, til altidat kvittere for det lånte meden kort beskrivelse:* Er det originalmaterialeeller kopier?* Er det håndskrevet ellermaskinskrevet?* Er det indbundet eller indsati en brevordner?* I hvilken stand er materialet,osv. osv.DIS-Danmark - september 2000 25

InternetHjørnetGiv mig lige et vink om:Muligheder i SverigeI forrige nummers Internethjørnet vartemaet Internet-slægtsforskning iUSA.Til det kommende nummer er deti denne rubrik planen på samme mådeat kigge nærmere på Sverige. Hvilkemuligheder har vi i øjeblikket der?Har du nogle gode adresser ellerandre nyttige oplysninger hertil, ellerkan du eventuelt bidrage med tekstherom, så giv mig et vink.Mine egne erfaringer på feltet ermeget begrænsede.Svend-Erik Christiansen “hjørneredaktør“email: sec@forum.dkInternettet bliver udbygget hver dagaf millioner af mennesker, som foren stor dels vedkommende stiller deresviden/oplysninger frit til rådighedfor andre. Jeg læste for nylig, at dernu var 2,1 mia. hjemmesider på verdensplan.Også vores slægtsforskning harfået nye dimensioner pga. Internettet.Vi har bl.a. fået en række nye vejetil at finde frem til vore aner og tileventuelle oplysninger om dem.Men nogle gange kommer vi måsketil at læne os for meget op ad dissenye muligheder og glemmer den kritiskevurdering, af det vi så finder.SlægtsforskningsprogramRedaktionen er af et medlem: Kim Jensen, Bøgevej 21,3650 Ølstykke blevet gjort opmærksom på eksistensen afet slægtsforskningsprogram med navnet Family Ties.Kim har set programmet omtalt i Politiken og har haftlejlighed til at afprøve det.Kim Jensen er interesseret i at høre, om andre har haftlejlighed til at prøve programmet og i givet fald, hvad demåtte synes om det.Kim Jensen kan træffes:Kim JensenBøgevej 213650 Ølstykkee-mail: kim-niel@post2.tele.dkRedaktionen kan kun tilføje, at skulle en eller anden havelyst til at lave en lille omtale i bladet så vil vi meget gernehøre herom. Til oplysning kan det fortælles, at vi har prøvetat presse Kim hertil - desværre uden held.Husk at vurdere kritisk !På mange måder bliver man overvældet af de muligheder, sominternettet byder, og man kan ikke lade være med at tænke på,at det faktisk kun er ca. 5 år siden, det for alvor slog igennem.Eksempel: Hvis man ikke kanfinde en formodet udvandret personi Udvandrerbasen, så er det altså ikkeensbetydende med, at personen ikkeer udvandret. Det er jo ikke givet, atpersonen er udvandret via Københavneller i den behandlede periode (1868-1903) og dermed optaget i de protokoller,som basen bygger på.Det kunne jo også være, at personensnavn er stavet forkert, eller atprotokolafskriverne har læst/afskrevetnavnet forkert. Det kan også være,at man simpelthen ikke har tænkt/søgt på alle stavemåder af navnet.Fejlmulighederne er mange, menisær det sidste problem med at søgerigtigt vil nok komme mere og merei fokus. Bogstavrette afskrifter børnok ledsages af bedre søgefunktioner.Svensk TV genudsenderSVENSKSLÆGTS-FORSKNINGI februar-marts sendte Undervisningsradion(UR) i svensk TV hele 11 udsendelser à ca.10 minutter om forskellige kilder i svenskslægtsforskning.Disse udsendelser genudsendes nu som énsamlet blok natten til den 2. oktober.Hav eventuelt videooptageren klar.Kilde: Släkthistorisk Forum nr. 3, 2000.26 DIS-Danmark - september 2000

Spændende internetadresser:Kildeindtastningsprogrammet WinKiphttp://www.winkip.dkDe fleste kildeindtastere benytter i dag det særlige Kildeindtastningsprogram,WinKip, som Otto Chr. Thygesenkvit og frit har lavet til Kildeindtastningsprojektet.Programmet kan også downloades via DDA’s hjemmeside:(http://ddd.sa.dk/kiplink.htm)SLA (Sammenslutningen af Lokalarkiver)http://www.lokalarkiver.dk/Arkivvejviser2000/Arkivvejviser.htmEfter et længere tilløb har SLA i sommerens løb udbyggetderes hjemmeside med oplysninger om alle ca. 440medlemsarkivers adresser, åbningstider, kontaktpersoner,dækningsområder mm. Det er oplysningerne fra den trykteudgave „Arkivvejviser 2000“, som er lagt på nettet.Danske stednavnehttp://sql.krabsen.dk/stednavne/spg_flere_navne.phtmlMed udgangspunkt i Stednavneudvalgets ca. 25.000 autoriseredestednavne: http://levende.kms.dk/su/sunavn.htmer her adgang til søgning i ca. 40.000 danske stednavnemed oplysninger om deres placering i forhold til sogn,kommune og amt.Esbjerg Borgerbasehttp://www.esbjergkommune.dk/html/default.htmlPå baggrund af skattemandtalslister for årene 1899 til1930’erne er der ved at blive opbygget en base med oplysningerom daværende Esbjergborgeres navn, adresse,stilling, fødested, fødedato og stilling i husstanden. Maner startet i 1899, og i øjeblikket er der 10.000 søgbarepersoner i basen.Godsskifteprotokoller i Vendsysselhttp://sql.krabsen.dk/godsskifter/index.htmlAsger Bruun i Hjørring har pt. gennemgået 28 vendsysselskegodsers skifteprotokoller og lavet navneregister tildisse. Det drejer sig i øjeblikket om 5.600 poster. Det erher muligt at søge i navneregistrene.Kalkars ordboghttp://www.hist.uib.no/kalkarI årene 1881-1918 blev udgivet 6- bindsværket „Ordbogover det ældste danske Sprog“ (1300-1700). Heri kan findesforklaringer på mange af de ukendte ord, som vi støderpå i de ældre kilder til vores forskning. Den gamleordbog er nu indscannet og frit tilgængelig på nævnteadresse.Jydsk ordboghttp://www.jyskordbog.dkIgennem mange år har man arbejdet med at kortlægge dejyske dialekter, og indtil videre kan søges i bogstaverneA-F. Der er både forklaring på ordenes betydning og deresudtale samt kort, der viser udtaleændring ned gennemJylland til Slesvig.DIS-Danmarks nye adressehttp://www.dis-danmark.dkHusk at rette eventuelle bogmærker. Med vores eget domæneåbner vi nu for en række nye muligheder. Vi harbl.a. fået meget mere serverplads, og kan nu begynde enudvidelse af hjemmesiden. En række nye tiltag er underforberedelse.Amtkortene med folketællingerhttp://www.dis-danmark.dk/kipkortMedio september vil de blå/gule amtskort, som viser hvorlangt vi er kommet med folketællingsafskrifterne 1787-1916 i Kildeindtastningsprojektet, blive flyttet til DIS-Danmarks nye adresse. Her kan bl.a. følges, hvor langtafskriften af 1801- tællingen er kommet.Svend-Erik ChristiansenHvedebjergvej 248220 BrabrandTlf. 86 252 252email: sec@forum.dkDe mange WEB-adresser finder du også på:www.dis-danmark.dkDIS-Danmark - september 2000 27

TIPS OGIDEERNyt fra FamDexANTAG er blevet udvidet med engisning om en dødsperiode, hvispersonen er død, og der blot ernogle få datoer, der kan lede dinsøgen hen på en sådan periode.Dato sammenligningDer kan være datoer, der er indtastedeforkert, eller personer der erkædet forkert sammen. Disse personersdatoer er ofte behæftet medfejl og kan nu findes automatisk.Frit svævende personerDer kan søges efter personer, derikke har nogen forbindelse til andrepersoner i basen. Disse personerhar ingen børn eller forældreindtastet. Ingen plejeforældre, børneller partner påsat. Har ikke væretfadder eller vidne. Det må derforantages, at de er fejlindtastede ellerglemt at blive hæftet til andrepersoner.Mange af listerne i hoveddelen afFamDex har fået mulighed for atblive printet ud:Liv, Antag, Bryllupsdagsnavne ogmange flere.Antag er blevet velegnet til i printettilstand at tage med på arkivet.Slægts træet (tab)Skulle der være anesammenfaldved den person, der vises slægtstræfor, vil de sammenfaldene personerpå træet blinke.Få DEMO på tlf: 44 84 19 16Eller se på www.famdex.dkLeif HøghNyt fra GEDCOMPGEDCOMP er en nu 35 månedergammel søgefacilitet for slægtsforskere,der forsker i danske (herunderskånske) personer.Du får gratis udført enGEDCOMP-søgning efter de personer,du forsker i, ved at E-mail’een GEDCOM-fil med dine slægtshistoriskeoplysninger tilGEDCOMP.Samlet antal personer i GEDCOMP pr. 8/8-2000 er 1.212.000personer.GevinsthyppighedObserveret gevinsthyppighed vedindsendelse af GEDCOM-fil medX personer:X GevinstMindst Højst %3437 35176 1001835 3436 1001249 1834 100880 1248 99661 879 98481 660 93299 480 93181 298 8499 180 641 98 49Tallene i tabellen er fremkommetpå følgende måde:De indsendte filer til GED-COMP er inddelt efter antal personeri 10 lige store grupper.%-satsen i hver gruppe er andelenaf filer i denne gruppe, hvorindsenderen har fået mindst eenmeddelelse om personsammenfaldmed en fil indsendt af en andenslægtsforsker.Du kan få mere at vide omGEDCOMP på: http://www.imm.dtu.dk/~lkl/gedcomp/Med venlig hilsenLars Kr. Lundinlkl@runge.sp2.uni-c.dkSupplement til„Søg og erstat“af Hans Hågen BacheI martsnummeret af Slægt & Dataskriver Niels Munch om, hvordanman nemt kommer af med de mærkeligetegn, der viser sig i stedetfor de danske nationale tegn somæ, ø og å.Princippet i metoden er jeg heltenig i, og specielt er jeg stærk tilhængeraf at bruge genvejstaster.Det går hurtigere end med musen,og man risikerer ikke så let at fåmuseskader.Til det formål at udskifte demærkelige tegn med de 6 danskebogstaver har jeg lavet en makro,der søger og erstatter hvert af tegnenemed det rigtige danske bogstavi tilsyneladende én arbejdsgang.Det er endvidere værd at bemærke,at de af Niels Munch foreslåedegenvejstastekombinationergælder for de fleste dansksprogedetekstbehandlingsprogrammer,mens fx. Ctrl+B i engelsksprogedeprogrammer står for „bold“ altsåfed tekst, mens Ctrl+F - som vi pådansk oftest bruger for „fed“ - iengelske programmer betyder„find“.Man har altså lavet et „kompromis“i forbindelse med oversættelsetil dansk. Ctrl+C betyder kopier(copy) på såvel engelsk somdansk.Heldigvis er det ikke sværereend at det sagtens kan læres udenad.Hans Hågen BacheParsbergsvej 502830 Virumhhbache@vip.cybercity.dk28 DIS-Danmark - september 2000

Lidt om ny lovgivning§af Erik KannErik KannJohan Jepsensvej 12830 VirumTlf. 45 85 18 02dek@mobilixnet.dkIgennem flere år har der været talt og skrevet meget om gennemførelseaf en ny registerlovgivning i Danmark.I flere omgange har folketinget behandlet en ny lov, men først iforåret 2000 lykkedes det at blive endeligt færdige.Resultatet blev lov om behandling af personoplysninger, lov nr.429 af 31. maj 2000. Loven trådte i kraft 1. juli 2000Vanskelig at forstå og tolkeRent teknisk er loven en implementeringaf et EU-direktiv iblandetdansk lovgivnings systematik.Spørger man juristerne, siger destort set alle sammen, at det er ganskevanskeligt at forstå og tolke denendelige lovgivningstekst.Lovgivningen rummer en langrække nye bestemmelser for både denoffentlige og private sektor, og dener nok alt i alt et udtryk for en stramningaf reglerne om behandling afpersonoplysninger.DIS har rettet henvendelseI bestyrelsen af DIS-Danmark har viflere gange drøftet betydningen af dennye lov for slægtsforskningen. Villevi blive underlagt en masse reguleringer,eller kunne vi fortsætte somhidtil?Disse overvejelser var baggrundfor, at foreningen rettede officiel henvendelsetil Datatilsynet for at bedeom en afklaring. Der er kommet svarfra Datatilsynet, hvori man meddeler,at der allerede er indkommet enlignende forespørgsel, og at man efterbehandlingen af forespørgslernevil kunne forvente at få svar ultimooktober.Holder denne tidsplan vil det altsåvære sådan, at vi kan orientere læsernei Slægt & Data nr. 4.Det centrale PersonregisterI dette nummer vil det også være passendeat fortælle lidt om den nye lovom Det centrale Personregister (lovnr. 426 af 31. maj 2000).Den rummer en række lempelser ibl.a. slægtsforskeres adgang til at benyttefolkeregistrene.Datatilsynet har i juli 2000 udsendt50.000 eksemplarer af denne pjece,som handler om den nye Persondatalov(lov nr. 429 af 31. maj 2000).Vedr. Ove Lauridsens bog: Slægtsforskning på PCDet var allerede tanken at bringe enanmeldelse af Ove Lauridsens bog„Slægtsforskning på PC“ i sidstenummer af Slægt & Data.Det blev ikke til noget. Men så idette nummer! Ak nej. Så skulle detheller ikke være.Vi har hele tiden anset det for atvære en særdeles vigtigt publika-tion og ville derfor helst gøre grundigeforstudier.Erik Kann var udset til at lave enomfattende research, men hans tidhar ikke været tilstrækkelig til at fåtingene gjort færdige.Men i næste nummer kommerden - det lover vi! Og som det heletiden har været meningen, bliver detKathrine Tobiasen, der skal førepennen.Men husk, det er altså ikke hendesskyld, at anmeldelsen ikke erblevet færdig.Red.DIS-Danmark - september 2000 29

Nyt fra Rigsarkivetaf Hanne MunkRIGSARKIVET - meddelelse nr. 27TestamenterI henhold til Danske Lov skulle et testamente kun væreunderskrevet af testator og bekræftet af vidner. Det kunneogså indgås for Notarius Publicus.Derudover blev det praksis at lade det få kongelig bekræftelse,kaldet kongelig konfirmation. Dette var dogkun nødvendigt, hvis testator var under 18 år ellerumyndiggjort. Det blev desuden praksis at supplere denkongelige konfirmation med tinglysning.De kongeligt konfirmerede testamenter findes på Rigsarkivet.Testamenter indeholder bl.a. oplysninger om de personer,der udsteder et testamente, bopæl, evt. fødested, evt.alder, tidligere ægteskaber, profession, og desuden oplysningerom arvinger og slægtskabsforhold eller andenforbindelse til disse.Folderen omhandler kgl. konfirmerede testamenter nordfor Kongeåen i perioden 1660-1970.Folderne kan rekvireres fra:RigsarkivetPublikumsafdelingenRigsdagsgården 91218 København KTlf. 33 92 33 10Den er inddelt i tidsafsnit med en kort beskrivelse af,hvor testamenterne skal findes i den pågældende periode,og hvilke hjælpemidler der findes.Testamenter er tilgængelige 80 år efter udstedelsesdatoen.Testamenter, der ikke er kgl. konfirmerede, skal først ogfremmest findes på landsarkiverne, og der gives en kortbeskrivelse heraf.Desuden er der en liste over relevant litteratur, og endeligindeholder folderen et eksempel på, hvordan man bestilleren testamenteprotokol.RIGSARKIVET - meddelelse nr. 28Ejendomshistorie i Rigsarkivet – før 1848Rigsarkivets kilder til ejendomshistorie bør kombineresmed kilder i landsarkiverne og Kort- og Matrikelstyrelsen.For københavnske ejendomme skal man også huskeKøbenhavns Stadsarkiv og Københavns Bymuseum.Det er overvejende jordejendoms historie og isærejendomshistorie på landet, der findes materiale til i Rigsarkivet.Folderen omhandler fortrinsvis perioden indtil 1848.De vigtigste kilder til ejendomshistorie i Rigsarkivet er:Matriklerne 1662-64 og 1688 (1844-matriklen findes iKort- og Matrikelstyrelsen)Jordebøger (især krongods)Reviderede regnskaber (lens- og amtsregnskaber)Skøder (især kronens skøder)HoverimaterialeHartkornsspecifikationerUdskiftningssagerKort og tegningerDer gives en kort beskrivelse af hver arkivgruppe medoplysning om, hvor de pågældende arkivalier skal findes,samt hvilke hjælpemidler der evt. findes. For nogleaf arkivgruppernes vedkommende, vil det dog, somnævnt, være mere hensigtsmæssigt at søge oplysninger ilandsarkiverne (f.eks. i amts- og godsarkiverne eller i tingbøgerne)eller i Kort- & Matrikelstyrelsen.Endelig indeholder folderen en omfattende litteraturliste.30 DIS-Danmark - september 2000

RIGSARKIVET - meddelelse nr. 29Skåne – Halland - BlekingeFolderen indledes med en kort historisk oversigt. Dereftergennemgås de vigtigste arkivgrupper i Rigsarkivet omSkåne, Halland og Blekinge, fortrinsvis for tiden før 1658,men for visse grupper dog helt frem til afslutningen afStore Nordiske Krig i 1720. De relevante registraturer oghjælpemidler er anført i kursiv.Danske KancelliBjørn Kornerup: Vejledende Arkivregistratur I, 1943Krigskollegiet 1660-1679 og Krigskancelliet 1679-1763Seddelregistratur 57Middelaldersamlingen – 1450, Ny Kronologisk Række(NKR)Folioregistratur 230: Generalrepertorium i læsesalsvejledningen.Trykte kildeudgaver med registre (DiplomatariumDanicum og Repertorium Diplomaticum)Lensregnskaberne 1560-1658Thelma Jexlev: Lensregnskaberne. En oversigt, 1978Seddelregistratur 77-78Regnskaber indtil 1559Folioregistratur 108 ARegnskaber 1559-1660Folioregistratur 108 BMilitære regnskaber (til og med 1720)Folioregistratur 266 aPrivatarkiverVejledende arkivregistratur VIII, Privatarkiver før 1660,1948Privatarkiver på pergament: Folieregistratur 264Midlertidigt besatte lande, regnskaberSeddelregistratur 85Gejstlige arkiver, Lunds ærkebisp og kapitel 1288-1653mv.Vejledende arkivregistratur XVII, Ældre Lokalarkiver s.18-54Kongens Retterting 1536-1660Seddelregistratur 21Hjælpemidler:Kancelliets Brevbøger 1523-1652 (trykt kildepublikationi 33 bind opstillet på læsesalen)Kronens Skøder 1535-1765 (trykt kildepublikation i 5bind opstillet på læsesalen)Falkmans register (håndskrevet oversigt i 5 bind opstilleti læsesalens vejledning)Endelig indeholder folderen et kort over herredsinddelingeni Skåne, Halland og Blekinge.@Har du en email adresse ?Med jævne mellemrum udsender vi nyhedsbreve til alle DIS-medlemmer, som vihar en email adresse til. Via nyhedsbrevene giver vi informationer og meddelelser,som på udemærket vis supplerer Slægt & Data.Det koster ikke noget at blive optaget på vores email-liste. Har du en email-adresse,vi ikke kender til, så mail til vores webmaster og få fremover nyhedsbrevene.Mail til: admin@dis-danmark.dkDIS-Danmark - september 2000 31

Program for Sokkelund Herreds Genealogiske ForeningSLÆGTSFORSKNING - Slægts-, personal- og lokalhistorie (forelæsningsrække)Sokkelund Herreds Genealogiske Forening arrangereri samarbejde med Københavns Folkeuniversiteten forelæsningsrække, der afholdes i Studiestræde6, auditorium B.(Hold 118: 4 tirsdage og 1 onsdag fra 3/10-6/3)I forelæsningsrækken stiftes bekendtskab med EDBbaseredehjælpemidler og forskellige arkivkilder, derkan anvendes ved slægts- og lokalhistoriske undersøgelser.3/10. Slægtsforskning og computeren. (Cand. phil.Svend-Erik Christiansen, formand for DIS).Der gøres rede for de muligheder, slægtsforskeren i daghar med computeren som hjælperedskab. Hovedvægtenlægges på slægtsforskningsprogrammer; desudenbehandles det særlige udvekslingsformat GEDCOM.1/11. Dansk data Arkiv og KildeindtastningsprojektetKip. (Arkivchef Hans Jørgen Marker).Efter en præsentation af DDA, Danmarks nationale dataarkivfor forskningsdata fra samfundsvidenskab, historieog sundhedsvidenskab, gøres der nøjere rede forKildeindtastningsprojektet – et græsrodsarbejde, derudføres af mange frivillige danskere og understøttes afDDA med vejledning, databehandling og administration.Projektet har resulteret i en datasamling på ca. 3millioner personregistreringer.9/1. De danske lægdsruller. (Lektor, cand. phil. GeorgSimon)Siden 1788 er danske unge mænd blevet indført i lægdsrullentil brug for det militære udskrivningsvæsen.Lægdsruller – en ofte upåagtet kilde – giver bl. a. oplysningerom personen, militære forhold, den enkeltes flytningerfra lægd til lægd, ansøgninger om fritagelse formilitærtjeneste og meget andet.6/2. De danske lægearkiver. (Fuldmægtig, cand. mag.Erik Kann)Lægearkivernes indhold – dødsattester, medicinalindberetninger,vaccinationsprotokoller, jordemoderprotokollermv. og deres praktiske anvendelse i slægtsforskningvil blive gennemgået.6/3. Slægtsforskeren og de landbohistoriske kilder.(Lektor, cand. mag. Knud Prange)For nogle få generationer siden var størsteparten af landetsbefolkning bønder, og netop derfor vil en mængdelandbohistoriske kilder være af den største betydningfor de fleste slægtsforskere. Nogle af de vigtigste ermatrikler, jordebøger, skattelister og indberetninger. Devil blive belyst i dette foredrag.Prisen for alle 5 foredrag: 200 kr.Tilmelding til kassereren forSokkelund Herreds Genealogiske Forening:Ena Eiberg, Skovhaven 85, 3500 Værløse.Tlf.: 44 48 19 60. E-mail: e.eiberg@get2net.dkForeningens giro: 16 96 28 56.Weekendkursus:Ligeledes arrangerer foreningen i samarbejde med KøbenhavnsFolkeuniversitet et weekendkursus i foreningensmødelokaler Sydholmen 8, Avedørelørdag/søndag den 7/10 -8/10 fra kl. 10 til -17 om:Kildestudier i Statens Arkiver. ( Lektor, cand. phil.Georg Simon)Enhver, der benytter statens arkiver, hvad enten vedkommendeer faghistoriker, studerende eller lægmand, ved,hvor svært det er at finde frem til netop det dokument,han eller hun vil studere.Slægtsforskeren skal finde frem til kirkebøger og folketællinger,lokalhistorikeren vil måske gerne finde ordlydenaf det dokument, der er udstedt i anledning af, atsognets kro fik et privilegium, militærhistorikeren vilmuligvis finde dokumenter om den skånske krig. Menhvor i arkivvæsenet gemmer det sig? Er det i Rigsarkiveteller i et af de fire Landsarkiver?På kurset gives der svar på, hvilke registraturer arkivernehar udarbejdet, hvilke seddelregistraturer og håndskrevneindgange til den store mangfoldighed af arkivmaterialeder findes. Undervisningen vil veksle mellemteoretisk gennemgang og praktiske øvelser.Tilmelding til weekendkurset til foreningens kasserer(se ovenfor). Max 25 deltagere.32 DIS-Danmark - september 2000DIS-Danmark - september 2000