Udstillingsplancher Østre Havn - Aalborg Kommune

1Velkommen 

til Østre Havn 

Omdannelse 

SIKKERHED 

Al færdsel på havnen er på eget 

ansvar og af sikkerhedsmæs- 

sige årsager er bygningerne 

spærret af. 

Det er strengt forbudt at bryde 

afspærringerne og tiltvinge sig 

adgang til bygninger. 

Aalborg Havnefront har været under omdan 

nelse i det seneste årti – de kommende to eta 

per bliver området omkring Musikkens Hus og 

Østre Havn. 

Østre Havn har spillet en central rolle i Aalborgs 

industrihistorie og giver med sin karakteristiske 

struktur og markante silobebyggelse sit særlige 

bidrag til bybilledet. Området, som gennem 100 

år dannede rammen om den for nyligt ophørte 

forderstofproduktion, er endvidere i et nationalt 

kulturarvsperspektiv i en klasse for sig, fordi det 

samlede industrielle miljø har været så velbeva 

ret. 

Med de igangværende planer vil der ske store 

forandringer på Østre Havn og meget af den 

eksisterende bebyggelse vil blive erstattet af 

nyt. Men udgangspunktet for planlægningen er, 

at den oprindelige skala og bebyggelsesstruktur 

bibeholdes, ligesom en del af de eksisterende 

bygninger helt eller delvist bevares og genan 

vendes. 

Udstilling i det fysiske rum 

Som optakt til lokalplanprocessen inviteres bor 

gerne til at gå på opdagelse i byrummene på 

Østre Havn. Med de gamle siloer og havneland 

skabet som dramatisk baggrund, giver de 10 

informationspunkter med opsatte plancher et 

kalejdoskopisk indtryk af områdets brug, histo 

riske udvikling og visionerne for fremtiden. 

Digital guide 

Østre havn 

Den fysiske udstilling kan suppleres med en 

ekstra dimension af lyd og billeder, som kan op 

leves via mobiltelefonen (smartphones). Efter 

installation af mobilspilplatformen PlayingMondo 

kan man åbne guideturen “Østre Havn guide”, 

som formidler en uddybende fortælling om den 

enkelte lokalitet, mens man ledes rundt i om 

rådet. Endvidere har man mulighed for at teste 

sin viden om områdets fortid, nutid og fremtid i 

spillet “Østre Havn quiz”. 

Bemærk! 

De nye projekter som præsenteres i denne 

udstilling er visioner for Østre Havns frem- 

tid. Illustrationerne viser således IKKE 

godkendte byggeprojekter! 

Udstillingen skal ses som en optakt til den 

offentlige debat om Østre Havn. 

Lokalplanerne for området forventes 

offentliggjort senere i år. 

Offentliggørelsen vil finde sted på Aalborg 

Kommunes hjemmeside: 

www.aalborgkommune.dk. 

Alle sort/hvid billeder: Aalborg Stadsarkiv. 

Historisk materiale og interviews er udar- 

bejdet i samarbejde med Nordjyllands His- 

toriske 

museum.

OVERSIGT 

På luftfotoet er angivet, hvor man 

finder infopunkterne i den fysiske 

og digitale udstilling 

4 

3 

1 

2 

5 

9 

10 

8 

6 

7 

Få PlayingMondo på din mobiltelefon 

Søg efter applikationen PlayingMondo på 

App Store Ovi Store Android Market 

Scan QR kode 

- eller - 

- eller - 

Send sms med GET PM til +4527110039 


Start Østre Havn Guide eller Østre Havn Quiz 

1. Start PlayingMondo. Opret bruger og log ind 

2. Klik på legeplads-flag og klik ”start spil” 

3. Vælg guide eller quiz og klik på start 

- når man er logget på PlayingMondo kan også starte: 

”Østre Havn Guide” 

ved at scanne QR-koden 

”Østre Havn Quiz” 

ved at scanne QR-koden

Trafikhavn af første 

rang 

”…og Anlæget af den store 

tidssvarende Østhavn ved 

Aalborg, hvad der med 

et slag skal gøre Byen til 

Trafikhavn af første Rang” 

sådan skrev JyllandsPost 

en den 7. oktober 1899 om 

den planlagte anlæggelse 

af Aalborgs første industri 

havn. 

Østre Havn blev anlagt i 

190103 i kølvandet på ud 

dybningen af sejlrenden fra 

Hals Barre og op ad Lim 

fjorden til Aalborg. Det var 

et storstilet projekt og sva 

ret på kommunens vision 

om moderne havnefaci 

liteter med et bassin, der 

uden besvær kunne mod 

tage de store skibe. 

Fra industri til ny 

bydel 

I 1910 opførtes det første 

pakhus på det store kaj 

areal, hvor korn og foder 

stofvirksomhederneflyt tede ind og i 1912 

etable redes ‘Stuhrs Maskin 

og Skibsbyggeri’, som 

siden blev til en af Aalborgs 

største virksomheder A/S 

Aalborg Værft. 

Korn og foderstofvirksom 

hederne kom til at præge 

Aalborgs centrale havne 

front med lugt, støv og 

markante pakhuse og siloer 

i over 100 år. 

Aalborg Havn solgte i 2006 

Østre Havnområdet til de 

veloperen A. Enggaard A/S, 

og korn og foderstofvirk 

somhederne flyttede ud. 

Østre Havn står over for en 

omdannelse til nye formål 

og planlægningsprocessen 

er nu i sin indledende fase. 

Hvem holdt til her 

Aalborg Foderstof Import 

A/S (AFI) havde til huse 

her i perioden 19061993. 

Østre havn

2Industriens præmisser 

Indretningen af Østre Havn bærer 

tydeligt præg af den rendyrkede 

funktion som indu striområde med 

dertilhørende produktions- og 

transportfaciliteter. 

Jernbanespor definerede lige fra 

begyndelsen bygningernes 

placering og form, og har givet 

området de særligt tætte byrum, 

der har kendetegnet Østre Havn i 

over 100 år, - således at området 

i dag udmærker sig ved at være 

et af de eneste og mest velbeva- 

rede af sin slags i Danmark. 

Transportsystemerne, der kryd- 

ser mellem bygningerne over ga- 

deniveau, understreger de kom- 

Stjernepladsen Østre havn 

pakte rumforløb og menneskets 

ringe skala i forhold til de enorme 

bygninger. 

Stjernepladsen 

Den markante plads i bydelens 

midte, hvor skinnerne krydser 

hinanden i et tæt samspil med 

bygningernes form og placering, 

har altid spillet en central rolle.

Hvem holdt til her 

Proppen var et lille udsalgs- 

sted, der hovedsaglig solgte 

øl, snaps og varme pølser. I 

velmagtsdagene var der et 

leben, hvor havnearbejdere 

og pakhusarbejdere mødtes i 

pauser og til tider i arbejds- 

tiden. 

”Der var altid masser af men- 

nesker. Hvis ikke vi kunne 

finde nogle mennesker, 

kunne vi altid finde dem ovre 

ved Proppen. Så sad de der, 

og så måtte vi over og have 

fat i nakken på dem. 

‘Proppen’ 

Det er så dan noget, der er 

helt utænkeligt i dag. Men 

sådan var det dengang.” 

[Torben Quist, fabrikschef 

hos Riis & Thorndahl, idag 

Hedegaard] 

Med den sidste forpagters 

bortgang i 1990’erne blev 

Proppen lukket og revet ned. 

2 skarpe og en øl 


Masterplan - den nye Østre Havn 

Stjernepladsen - 

At genbruge byens spor 

Stjernepladsen er ikke blot 

stjernekvarterets centrale plads 

– det er også den pladsdannelse 

der fortæller en vigtig historie om 

Østre havn. Pladsen form er 

skabt af jernbanenettet og den 

afgrænses af bygningsfacaerne 

– både nye og gamle, og fra 

pladsen får man kig ud til de til- 

stødende byrum, Musikkens Hus, 

Limfjorden, havnebassinet og til 

den omkringliggende by. 

Stjernepladsen sender således 

sine stråler ud efter jernbane- 

nettet og herigennem bliver his- 

torien synlig i de nye bygningers 

geometri. 

I kraft af pladsens stærke, rum- 

lige karakter med forholdsvis høje 

bygninger omkring sig, er det 

vigtigt på forhånd at reservere 

stueniveauerne til forretninger 

eller udadvendte funktioner. 

Bygherre/projektudvikler: 

A Engaard A/S 

Arkitekt: 

schmidt hammer lassen architects 


3 Den 

Hørfrøgade 

upåagtede industri 

C.W. Obel, Spritfabrikkerne, Ce- 

mentfabrikkerne og Eternitfabrik- 

ken er kendte vartegn for Aalborg 

– som havde tilnavnet “byen med 

de rygende skorstene” . 

På Østre Havn har korn- og foder- 

stofvirksomhedernes pakhuse og 

siloer i over 100 år skabt en mar- 

kant og fortættet skyline – men 

denne industri har ikke på samme 

måde været en del af Aalborgs 

identitet og historiske bevidsthed. 

Hvem holdt til her? 

En lokalafdeling af Jydsk Andels 

FoderstofImport (J.A.F), som sene- 

re blev til Dansk Landbrugs Grov- 


vareselskab (DLG) blev startet i 

Aalborg i 1900 og flyttede senere 

til Østre Havn. 

Korn- og foderstofvirksomhederne 

har klart domineret området, men 

der har også ligget andre virksom- 

heder, fx speditionsfirmaet Mam- 

men & Drescher (grundlagt 1896), 

som var de første til at etablere et 

silopakhus på Østre Havn i 1910. 

Pakhuset lå centralt på Østre Havn 

og betjente mange af korn- og 

foderstofvirksomhederne indtil 

de i 1970’erne flyttede ud på den 

nyanlagte Østhavn.

Hørfrøgade 4 

Hørfrøgade 4 har en typisk pak- 

huskarakter og er oprindeligt 

bygget som kornlager for et grov- 

vareselskab. Det har bevarings- 

værdige kvaliteter og kan ved en 

ombygning, med enkle midler 

skabe rum til nye erhvervs- eller 

kontorfunktioner. 

Bygningen er i 3 etager, opbygget 

med stabile og meget robuste in- 

situ-støbte betondæk og beton- 

skelet med udfyldningsmurværk 

i røde tegl. Øverste plan er op- 

bygget med træ som det bærende 

konstruktionsmateriale. 

Bygningens gadelinier rækker ud 

i byplanen mod ”Stjernepladsen”. 

I pakhusets gavle kan fortovet 

føres ”igennem” bygningen og 

skabe en levende væg i byrum- 

met med arkader mod pladsen. 


A Engaard A/S 

Arkitekt: 

CUBO Arktiekter A/S 

Et centralt indre panoptikum kan 

udskæres i betondækket som en 

forlængelse fra arkaden, så en 

præsentabel ind- og opgang kan 

skabes. 

Facaden apteres med nye glaspar- 

tier der partielt erstatter teglud- 

fyldningen og giver det fornødne 

dagslys til etagerne. Der vil 

således kunne skabes en række 

regulære, lyse og højloftede rum, 

som med en meget enkel planløs- 

ning giver mulighed for fleksible 

opdelinger. 

De eksisterende søjlekonstruk- 

tioner understreger rummenes 

højde og gør det enkelt at opdele 

eller sammenlægge lejemålene og 

skaber desuden en stemningsfuld 

reference til bygningens fortid. 


8. august 2011 

/kig mod bebyggelsen fra fjorden 

View/kig mod øst langs Hørfrøgade 

OPDATERES! 

8/ 

Østre Havn/Kilens Kvarter 

Kilens kvarter 

I Østre Havns nordvestlige 

hjørne ud til Karolinelunds- 

kilen og Musikkens Hus ligger 

Kilens kvarter. 

Bebyggelsen, som vil kunne 

bestå af forskellige boligtyper, 

tænkes placeret på to plinte 

med grønne landskaber oven- 

på parkeringskældre. 

Den skitseres som mere eller 

mindre sammenbyggede byg- 

ninger i en varieret skala i 

op til 11 etager, højest mod 

havnepromenaden. 

Bygherre/developer: A Enggaard A/S 

Arkitekt: schmidt hammer lassen architects 


Bebyggelsen tænkes ud- 

formet med referencer til det 

oprindelige industrielle byg- 

geri og med en varieret kant, 

der skaber forskellige ophold- 

smuligheder. Porte og slip kan 

sikre oplevelsen af en delvis 

åben struktur og adgang til de 

semioffentlige arealer på plin- 

tene. 

Beplantningen kan være 

plæne eller en landskabelig 

tolkning af ålandskabet med 

beplantning som eksempelvis 

pil og siv.

4 

Den industrielle 

Et særegent område 

Terrænet ved Østre Havn er 

ganske fladt og består af op 

fyld. Oprindeligt lå kystlinien 

længere mod syd, men fra ca. 

1900 har kystlinjen været der, 

hvor vi kender den i dag. 

Østre Havn er skarpt afgræn 

set af fjorden, havnebassinet, 

Nyhavnsgade og Stuhrsvej, 

hvilket får området til at frem 

stå som et kvarter for sig. 

Skala og form 

Byggeriet ved Østre Havn skil 

ler sig også kraftigt ud fra de 

omgivende områder i skala – 

silobygningerne, der ligger tæt 

på fjorden, rækker 5060 me 

ter i højden. 

Kulturarv 

Udformningen af bygninger 

og byrum er påvirket af jern 

banenettets forløb, der sam 

men med omfattende trans 

portsystemer over gadeniveau 

har forstærket udtrykket af 

den meget funktionsbetingede 

arkitektur. 

Materialer 

Materialevalget er dominer 

et af beton, mursten, træ og 

metal – præget af et slid, der 

understreger områdets rå og 

barske udtryk. 

De ældste bygninger i området 

er pakhuse i røde mursten i op 

til 5 etager, mens de karakte 

ristiske silobygninger, hvoraf 

de ældste er fra 1930’erne, er 

opført i jernbeton. 


Senior Resort 

Ved omdannelsen af Østre Havn 

fra industriområde til ny aktiv 

bydel, kommer den gamle DLG 

Silo til at spille en væsentlig rolle. 

Med sin centrale placering i Kilens 

Kvarter og udsigten over fjorden 

har Siloen en attraktiv beliggen 

hed. Bygningen omdannes til 

boliger med en offentlig stueetage 

indeholdende restaurant og 

fællesaktiviteter. Øverst i Siloen 

vil der også blive fællearealer for 

beboerne, ligesom tagfladen vil 

blive et grønt opholdsareal. 

Den højeste del af den nuværende 

Silo, kaldet Tørretårnet, er ud 

peget som bevaringsværdigt byg 

geri. Den bagerste del, der inde 

holder de mange silorør er deri 

mod svær at genbruge. Denne 

del erstattes af en ny tidsvarende 

bygning der respektfuldt føjer sig 

ind i det eksisterende. 


A Engaard A/S 

Arkitekt: 

Arkitektfirmaet C F Møller A/S 


5 

Fra Silo til bolig 


Silobygninger i Soyagade 

Tre siloer ved havnekanten foreslåes transformeret til boliger for 

unge. Af siloerne bevares de høje stueetager og den særlige byg- 

ningsgeometri, mens etagerne fra 1. sal og op bliver nybyg, der op- 

fylder tidens krav til lysindfald, isolering m.v.. 

Boligerne kommer til at indgå i Stjernekvarteret, og har på den ene 

side en facade mod havnen og på den anden mod områdets bymæs- 

sige omdrejningspunkt, Stjernepladsen. 

Stueetagerne bevares som højloftede rum med den eksisternde ”skov” 

af søjler og tragte. De åbnes mod omgivelserne med store glaspartier 

og porte, og anvendes til fællesfunktioner for ungdomsboligerne. De- 

suden bevares de oprindelige læsseramper som nogle steder udvides 

til opholds og ankomstplatauer med brede trapper. 


Himmerland Boligforening 

Arkitekt: 

CUBO Arktiekter A/S 


6 

Havnearbejderne 


Havnearbejderne 

Arbejdet på kajen som havnearbej 

der og bag murene som pakhus 

arbejder i pakhuse og siloer var 

beskidt, støvet og fysisk hårdt ar 

bejde. Der skulle “nakkes sække” 

(dvs. tages sække på nakken) 

skibene skulle losses, og råvarerne 

skulle igennem produktionsanlæg 

gene til de færdige blandinger blev 

pakket og læsset på vogne. 

Mekanisering 

Fra 1960’erne og 1970’erne fandt 

en mærkbar mekanisering og auto 

matisering sted både på kajen og 

i pakhusene – det myldrende liv, 

som havde kendetegnet havnen, 

begynd te dermed så småt at ændre 

karakter. 

Bobcat/gravko i skibene, halvau 

tomatiske losseanlæg på kajen, 

automatiske pallestablere i pak 

husene – det betød mindre manu 

elt arbejde og nedgang i arbejds 

styrken. 

Arbejdsdeling 

Der var en skarp, usynlig grænse på 

kajkanten – kajen mod vandet var 

havnearbejdernes domæne, mens 

pakhusarbejderne rådede på land 

siden. 


De var afhængige af hinanden, men 

der var en klar opdeling af hvem, 

der udførte hvilke arbejdsopgaver – 

havnearbejderne lossede skibene, 

mens pakhusarbejderne overtog 

varerne, når de skulle opbevares i 

råvaresiloerne og i pakhusene.

7 

Etableringen af Østre Havn 

I 1901-03 blev der lagt an til et 

værft vest for havneanlægget som 

en naturlig del af visionen om en 

moderne industrihavn. 

I 1912 opførte brødrene Stuhr 

’Stuhrs Maskin- og Skibsbyggeri’, 

Værftet 

og fremtiden 

som i 1922 blev erstattet af A/S Aal- 

borg Skibsværft. 

I 1927 bliver det til A/S Aalborg 

Maskin- og Skibsbyggeri og endelig i 

1937 får det fodfæste som A/S Aal- 

borg Værft. Omkring 1970 havde 

værftet efterhånden udviklet sig til 

at være Aalborgs største arbejds- 

plads. 

På billedet ses det tidligere maskin- 

værksted – den eneste tilbagevæ- 

rende af værftets bygninger. 

Den afventer nu omdannelse til nye 

formål. 


eplantning bestående af lave 

skærmende hæk/busk og 

karakter og rumskabende 

træer. Det skabte rum tænkes 

udnyttet til eks. fitnessredskaber 

forsænket gårdhave med 

adgang til de offentlige 

arealer 

beplantning bestående af lave 

skærmende hæk/busk og 

karakter og rumskabende 

træer. Det skabte rum tænkes 

asfalteret og brugt til 

streetbasket, hockey mv. 

træplantning som en lille lund 

med en bund af slotsgrus. 

Møbleret 

ny stiforbindelse med 

asfaltbelægning som på 

cykel og gangsti langs 

kajkant. Belysning 

ligeledes som langskajkant 

Strandpark med diverse 

offentlige rekreative 

faciliteter. Beachvolley, 

legeplads, klatretårn mv. 

sandbund. Mulighed for 

badebro. Træplantning giver 

mulighed for skygge, samt 

afskærmning mod fremtidig 

bebyggelse 

lokalplangrænse 

sigtelinie 

græs 

græs 

evt. mindre sti 

græs 

græs 

eksisterende sti 

fortsættelse af stiforbindelse 

overflader belysning mv. som 

på eksisterende sti. 

Beddingen - 

168 ungdomsboliger 

Projektets placering ved de 

mange siloer som kendetegner 

Østre havn har været en god 

udfordring og inspiration i forhold 

til udvikling af husets form og 

materialevalg. 

For at styrke oplevelsen og refe- 

rencen til de slanke silobygninger, 

er det store hus brudt ned i mind- 

re volumener med nogle meget 

markante skår eller indsnit med 

dagslysåbninger. Dette udtryk 

understreges ved at tilføre en 

kraftig farve som kontrast til de 

Bygherre: 

Plus Bolig a.m.b.a. 

Arkitekt: 

Kjærsgaard og Andersen A/S 


i øvrigt hvide pudsede siloformer. 

Husets base udføres i mørk hårdt- 

brændt tegl som relaterer sig til 

de lavere havnehuse. 

Huset er organiseret omkring en 

indre gade med opholdsnicher, 

udsigt og lysindfald – og ved hus- 

ets hovedindgang mod Bedding- 

en et fælleslokale. Bad og køkken 

er trukket tilbage i boligen hvilket 

giver velbelyste opholdsrum – de 

fleste med panoramaudsigt over 

fjorden og Østre havn.

8 

Østre havnebassin 

De velbevarede kajkanter, trap- 

peanlæg og pullerter af granit 

omkring Østre Havnebassin er - 

ligesom dele af jernbaneanlægget 

- uændrede siden etableringen i 

begyndelsen af 1900’tallet. 

Bebyggelsesmønstret 

Den funktionsbetingede sammen- 

hæng mellem kajanlæg, infra- 

struktur og bebyggelse er fortsat 

meget tydelig – pakhuse og silo- 

er blev placeret tæt på kajen, og 

bygningernes form måtte indrette 

sig efter jernbanestrukturens 

bløde sving. 

Havnebassinet Østre havn 

Hvem boede her? 

Havnemøllen, som nu er nedre- 

vet, lå på sydsiden af havnebas- 

sinet. Den blev opført på Værfts- 

vej i 1906, og blev allerede i 

1910’erne og 1920’erne udvidet 

betydeligt. Havnemøllen produ- 

cerede dengang mel, og den blev 

senere overtaget af Riis & Thorn- 

dahl, som fortsatte produktionen 

indtil begyndelsen af 1970’erne. 

Virksomheden kom her under 

Superfos-koncernen, og den gam- 

le bygning blev erstattet af et 

moderne pakhusbyggeri. 

Havnemøllen - nu nedrevet

Østre Havnebassin 

Et af de vigtigste elementer på 

Østre Havn er Østre Havnebassin. 

Det er midtbyens eneste indre 

havnebassin og har særlige klima- 

tiske potentialer, da det ligger af- 

skærmet og i umiddelbar læ for 

den værste vind fra Limfjorden og 

med opholdsarealer med sol over 

hele døgnet. 

Bassinet som helhed udgør et 

vigtigt kulturarvselement i områ- 

det. 

Kajkanten, trappeanlæg og puller- 

ter af granit er karaktergivende 

detajler, som skal bevares. 

Bassinet kan bruges til aktiviteter 

på vand. Anlæg til lystbåde eller 

andre vandaktiviteter og element- 

er til ophold og leg kan anlægges 

som flydepontoner på vandet. 

Funktioner, der ligger på land 

langs havnebassinet tænkes i 

stueetagen at indeholde publi- 

kumsvenlige funktioner med åbne 

og aktive facader. Eksempelvis 

café med udeservering, klubhus 

for vandsport eller kontorbyg- 

geri, som etablerer deres kantiner 

i stueetagen – alt sammen til tag, 

som vil understøtte bylivet ved 

kajkanten. 


På det sydøstlige hjørne af bas- 

sinet tænkes etableres en offent- 

lig tilgængelig strandpark.

9 En 

dynamisk skyline Østre havn

Løbende udskiftning 

Områdets ældste bygning er 

Korn- og Foderstofkompag- 

niets bygning opført i 1916 i 

røde teglsten, som med sine 

fem etager repræsenterer 

Østre Havns oprindelige skala. 

De øvrige pakhuse og siloan- 

læg fra den tid, blev i de føl- 

gende årtier fortrængt af 

større og mere tidssvarende 

havnefaciliteter og produk- 

tionsanlæg. 

Omkring 1950 blev kajkanten 

rykket længere ud i fjorden, og 

de nuværende betonbolværker 

med jernklamper kom til, lige- 

som de store siloanlæg på pie- 

ren erstattede det tidligere no- 

get lavere pakhus af træ. 

Hvem holdt til her? 

Thorndahl var en lokal køb- 

mandsforretning, der udvidede 

sine akti viteter indenfor korn- 

og fo derstoffer. De gik konkurs 

i 1969, videreførtes nogle få år 

senere som Riis & Thorndahl, 

og blev opkøbt af Superfos, 

der i 1970’erne stormede frem 

på markedet. 

Korn- og Foderstofkompag- 

niet (KFK) fik en filial i Nør- 

resundby i 1897 og flyttede 

ef terfølgende over på Aalborg- 

siden. I 2002 blev KFK opkøbt 

af et konsortium bestående 

af blandt andet DLG og Hede- 

gaard Agro. 


10 

Mental byomdannelse 

Aalborg Kommune har i 2008-2009, 

sammen med lokale aktører, grund- 

ejere og Metopos by- og landskabs- 

design, gennemført et metodeud- 

viklingsprojekt på Østre Havn og i 

Nibe. 

Projektet fik støtte fra Byfornyelses- 

lovens forsøgs- og udviklingsmidler 

og formålet var at afprøve, hvordan 

man ved at bruge et område midler- 

tidigt, kan ændre den måde man 

hidtil har tænkt på området. 

Det kreative multihus Platform4 er et 

konkret resultat af projektet på Østre 

Havn – andre initiativer er klatre- 

væggen på Silo 3 og det teknologiske 

eksperimentarium HAL9K. 

Midlertidig brug 

Platform4 

Platform4 er en non-profit organi- 

sation, som inviterer brugerne til at 

bidrage med at udfylde den kunst- 

neriske og teknologiske ramme, som 

stedet faciliterer – se mere på www. 

platform4.dk og kig indenfor i Raps- 

gade 4. 

HAL9K 

HAL9K er et mødested og værksted, 

hvor man har mulighed for at udfor- 

ske moderne teknologi og eksperi- 

mentere med eksempelvis elektronik 

og mekanik – se mere på www.hal9k. 

dk og kig indenfor i Rapsgade 1. 


Kontordomicil mellem 

Pakhus4 og Nyhavnsgade 

Den U-formede bygning skærm- 

er af for trafikken på Nyhavns- 

gade, hvorimod siden mod hav- 

nebassinet har en mere åben og 

transparent karakter. 

Arkitektonisk idé 

Husets opbygning udspringer af 

en idé om en klar deling, funkti- 

onelt og arkitektonisk, mellem 

det ‘private’ kontormiljø og det 

‘offentlige’ gennemgående fælles 

strøg – dette kommer til udtryk 

både i det indre og i det ydre. 

Cirkulationsrummet opleves lyst 

og indbydende, og der skabes 

en flot, opadstigende bevægelse 

mellem etagerne. Rummet har 

en offentlig karakter, næsten 

som en fortsættelse af byens 

strøg og fortov. Udefra opleves 

rummet som en integreret del 

af facaden, og man kan fra byen 

opleve husets indre liv. 

Den U-formede bygning har 

således 3 separate indgange, der 

tilgodeser mulighed for en stor 

variation mellem store og små 

lejemål. 


NYT DOMICIL ØSTRE HAVN 


A. Enggaard A/S 

Arkitekt: Friis og Moltke A/S 

2011.02.15

Ombygning af 

Pakhus 4 

Den eksisterende bygning 

er enkel i sin opbygning og 

konstruktion, men også 

præget af en fin detaljering. 

Den fremstår med en usen- 

timental enkelhed og styrke, 

i kraft af det røde murværks 

dybde og patina, samt faca- 

dernes rytmiske repetition, 

i lodrette bånd med samme 

gentagne vindues- og port- 

format. 

Husets konstruktion er op- 

bygget i et stramt grid på 

4,5 x 5,5 m, hvori søjler 

og bjælker er lagt. Der gør 

huset meget fleksibelt med 

store rum både i stueetagen 

og på første sal. 

Arkitektonisk greb 

Pakhus 4 har en industriel 

charme, som ønskes bevaret 

og understreget i den arki- 

tektoniske bearbejdning af 

huset. 

De enkle og pragmatiske 

facader bør således bevares 

og kontrasteres i projektet 

af nye moderne elementer. 

På den måde lægges et nyt 

lag til husets historie, uden 

at de eksisterende overskri- 

ves. 

Bygningens røde murværk 

bevares som dominerende 

facademateriale. Karnapper, 

terrasser, udvendige trapper, 

skodder og lignende holdes 

i industrielle materialer som 

stål, evt. corténstål, alumin- 

ium, beton og træ. Glaspar- 

tier og lignende raffineres og 

udføres stramt og elegant, 

så kontrasten til det rå un- 

derstreges. 

3D-VISUALISERING_EKSEMPEL PÅ LEJEMÅL PÅ 1. SAL 

PAKHUS 4 -ØSTRE HAVN 

15 

Pakhus 4 


A. Enggaard A/S 

Arkitekt: 

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Udstillingsplancher Østre Havn - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?