Danske Kreds - Finansforbundet

afskEdigElsEr
En trist dag
Da omkring 300 afskedigelser ramte samme dag over hele filialnettet, var
det ikke kun de opsagte, der blev påvirket. Dagen står skarpt i erindringen
for alle, der på den ene eller anden måde var involveret.
Af kommunikationskonsulent Thilde Lejre
Onsdag den 24. oktober er en af de dage, der ikke lige går i glemmebogen,
når man er ansat i Danske Bank. Det var dagen, hvor
omkring 300 medarbejdere blev opsagt fra det job, flere af dem
havde haft og holdt af i rigtig mange år. Det var primært servicerådgivere,
der fik besked om, at der ikke længere var brug for
dem, når 131 filialer i starten af det nye år gøres kasseløse.
En af dem, der fik en opsigelse i hånden, var Lisbeth Steffensen
fra Frederiksværk afdeling. Hun har været ansat i Danske
Bank i mere end 41 år og blev klar over, at der var et eller
andet i gærde, da hun og tre af hendes kollegaer blev kaldt til
møde med chefen samtidigt.
”Det gik først op for mig, at det var os alle fire, der skulle fyres
på én gang, da min chef sagde det. Jeg havde ikke i min vildeste
fantasi regnet med, at vi var fire, der skulle fyres på samme tid.
Jeg blev virkelig chokeret over det og var fuldstændig tavs, ”
fortæller hun.
Lisbeth Steffensen var forberedt på, at der skulle afskediges
en medarbejder i forbindelse med, at en af kasserne i
filialen i Frederiksværk var lukket tidligere på året, men da hun
er arbejdsmiljørepræsentant, troede hun, at hun var en af de
sidste, der ville blive fyret.
”Jeg føler heller ikke, at de kunne sætte en finger på mit arbejde.
Det er jo ikke på grund af ens præstation, at man bliver fyret, så
derfor går jeg ikke duknakket rundt. Men jeg er rigtig ærgerlig
over, at jeg ikke kan blive i banken, for jeg har stadig meget at give
og lysten til at lære nyt og tage nye opgaver på mig. Desuden har
vi det rigtig godt sammen i vores team, og det gør bare det hele
endnu mere ærgerligt,” forklarer Lisbeth Steffensen og tilføjer, at
hun har brug for at fordøje hele situationen, før hun går i gang med
at søge nyt job.
Tæppet revet væk
Men dagen var ikke kun en barsk oplevelse for de fire, der blev
afskediget – også de kollegaer, der fik lov til at blive i koncernen
var berørte af afskedigelserne.
2 / danskE krEds / dEcEmBEr 2012
Birgitte Wraa-Hansen er servicerådgiver i filialen i Frederiksværk
og var den eneste af servicerådgiverne i afdelingen, der ikke blev
opsagt den 24. oktober. Hun blev i stedet tilbudt at søge stillingen
som kundesupporter, hvilket hun sagde ja til. På trods af at hun fik
lov at blive i afdelingen, ramte udmeldingen også hende hårdt.
”Den 24. oktober var den værste dag i mit liv, selv om
det ikke var mig, der blev fyret. Jeg har aldrig oplevet noget
lignende. Som regel er der en grund til, at man bliver fyret,
men det var der jo ikke rigtigt her. Jeg oplevede dagen som et
stort kaos. Det kunne jo lige så godt have været mig. Det er
kun, fordi jeg bliver kundesupporter, at jeg får lov til at blive”
fortæller hun og tilføjer:
”Det var, som om gulvtæppet blev revet væk under én. Det er
rigtigt hårdt at miste alle mine kollegaer, og det sociale samvær
med dem i dagligdagen forsvinder nu helt. Jeg synes, det er forfærdeligt,
og jeg er rigtig ked af det på de andres vegne.”
Birgitte Wraa-Hansen havde svært ved at fortsætte sit arbejde
den dag, og i dag synes hun stadig, at opsigelserne fylder meget i
hverdagen i filialen.
Ingen er upåvirkede
Dorte Larsen fulgte også afskedigelserne i Frederiksværk på tætteste
hold som tillidsmand for de fire opsagte. Hendes opgave var
at hjælpe de fire servicerådgivere bedst muligt gennem dagen og
sørge for, at de fik alle de nødvendige informationer i forbindelse
med deres opsigelse. Som tillidsmand har hun prøvet at indgå i
flere svære situationer, og hun deltog også som tillidsmand under
den ene af afskedigelsesrunderne i 2009.
”Min opgave på dagen var at være bisidder for de opsagte.
Man kan sige, at jeg er medlemmernes ekstra øjne og ører. Når
man får at vide, at man er fyret, går man tit i baglås og hører
måske ikke så meget af, hvad der ellers bliver sagt. Så det var
min opgave at få det hele med, så vi kunne snakke om det bagefter,
når de fire havde fået lidt tid til at kapere situationen,”
forklarer hun.