SF KALUNDBORG OG OMEGNS HISTORIE.

til at få en ny kjole betalt af Socialkontoret til en konfirmation i familien - det
var vel ikke helt efter SF s program at man ikke kunne hjælpe borgere i nød?
SF Korsør var i mange år op til byggeriet af den faste forbindelse på
Storebælt en ret stor partiforening med mange søfolk fra færgerne som
medlemmer, og havde en overgang 4 medlemmer af byrådet.
I midten af halvfjerdserne var det ikke normalt at der var partiforeninger i de
mindre kommuner i amtet, medlemsantallet i en partiforening på Kalundborgs
størrelse var 30-40 medlemmer som altså også dækkede de omkringliggende
daværende kommuner.
Da jeg i 1973 blev valgt til amtsrådet blev der oprettet et amtsudvalg med
repræsentanter fra de eksisterende partiforeninger.
Amtsudvalgets opgave var at være baggrundsgruppe for de sager vi havde i
amtsrådet, og ikke mindst at opkræve partiskat for amtsrådsmedlemmet.
Ligeledes var hele proceduren med hensyn til opstillinger til amtet og
folketinget overlagt til dette forum.
Jeg husker endnu hvor svært det var at få baggrundsgruppen til at arbejde
bl.a. fordi man som amtsrådsmedlem fik dyngevis af papirer og sager man
skulle tage stilling til her og nu - den næsten daglige information man fik
gjorde naturligvis at ens viden om amtsrådet og dets arbejde konstant
voksede - hvorimod amtsudvalgets viden helt naturligt var pressens omtale
samt hvad jeg fremførte fra udvalgets møder.
Af amtsudvalgsmedlemmer fra starten husker jeg især E. Bjørn Nielsen, Sorø,
Bjarne Weiler Madsen, Ringsted, Peter Hammer, Sorø, Bent Carlsen, Korsør,
Ulf, Ringsted, Arne Mikkelsen, Odsherred og Jørgen Mogensen, Dianalund.
Peter, Ulf og Arne er stadigvæk aktive i SF.
SF OG FAGBEVÆGELSEN.
Det var i Fællesorganisationen at de store faglige og ikke mindst politiske
diskussioner blev ført, og den daværende formand for FO” Lange Aage” der
var fællestillidsmand for SID erne på Asnæsværket og Socialdemokratisk
byrådsmedlem, fik gennemført at arbejderpartierne skulle have 2
repræsentanter med til den årlige generalforsamling.
I forvejen var både DKP og SF godt repræsenteret og valgte af de forskellige
fagforeninger, så med politiske repræsentanter blev møderne ikke nemmere
at få afsluttede og jeg mindes at det godt kunne blive over midnat før
dirigenten afsluttede mødet.
Man kan ikke bare sige at bølgerne gik højt, nej det var nærmest stormvejr.
Desuden var Kalundborghallens sal fyldt til bristepunktet med delegerede fra
de FO tilsluttede fagforeninger.
Et af de punkter der kunne få mange især Socialdemokrater op på talerstolen,
var punktet om der skulle afholdes fælles 1ste Maj møde i Gryden på
Møllebakken med alle arbejderpartiernes repræsentanter på talerstolen?
Dette blev nedstemt gang på gang, men efterhånden viste det sig at
venstrefløjens 1ste Maj i møde i Gryden tiltrak og i 1982 var 300 mennesker
mødt op i Gryden, de fleste både unge som faglige folk.
Socialdemokraternes møder der blev afholdt på KGB’s fodboldbanebane
synede ikke af ret meget, hvilket nok var medvirkende til at daværende faglig
7