Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton
Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton
Download blad nr. 1-2005 som pdf - Dansk Beton
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FORTSAT FRA SIDE 11<br />
udgifterne yderligere ned”, siger Reto<br />
M. Hummelshøj.<br />
Spæncom har <strong>som</strong> led i projektet<br />
støbt forsøgsdæk, der er blevet<br />
afprøvet under realistiske forhold i<br />
en fuldskala mock-up på DTU. Konklusionen<br />
er, at de termoaktive dæk<br />
giver en god temperaturkomfort<br />
– den automatiske regulering er dog<br />
anderledes end for radiatoranlæg, da<br />
systemet nærmest er selvregulerende<br />
på grund af den lille temperaturdifferens<br />
mellem ønsket rumtemperatur<br />
og dæktemperatur.<br />
”På en varm dag vil rumtemperaturen<br />
typisk være 21 grader om<br />
morgenen og så lang<strong>som</strong>t stige til 24<br />
grader ved fyraften”, siger Reto M.<br />
Hummelshøj.<br />
Fremragende til køling<br />
De største fordele ved termoaktive<br />
betondæk findes i forbindelse med<br />
køling. Det er der primært to årsager<br />
til. For det første er moderne bygninger<br />
så godt isolerede, at varmen fra<br />
mennesker, belysning og computere<br />
kan dække en stor del af opvarmningen<br />
i kontorer. For det andet straffer<br />
reglerne i det kommende bygningsreglement<br />
elforbrug til køling ganske<br />
hårdt.<br />
Regnestykket lyder således. En<br />
bygning må efter de kommende<br />
regler højst have et beregnet energiforbrug<br />
på ca. 95 kWh “primært<br />
energiforbrug” pr. kvadratmeter pr.<br />
år til rumvarme, varmt brugsvand og<br />
el. Elforbrug til køling, ventilation,<br />
pumper og belysning indgår i beregningen<br />
med en faktor 2,5. Derfor er<br />
der god grund til at minimere dette<br />
forbrug.<br />
PRINCIPPET: SLANGER TIL VÆSKEBÅREN<br />
OPVARMNING ELLER KØLING<br />
INDSTØBES I ETAGEADSKILLELSERNE.<br />
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
12<br />
”En moderne kontorbygning har<br />
med traditionelle anlæg har et elbehov<br />
til køling på typisk 10 kWh pr.<br />
kvadratmeter pr. år, hvis ikke temperaturen<br />
skal blive over den maksimalt<br />
tilladte på 26 grader. Ganget med 2,5<br />
svarer det til 25 kWh pr. kvadratmeter<br />
pr. år, og det er en meget stor del<br />
af den totale energiramme”, forklarer<br />
Reto M. Hummelshøj.<br />
Energiforbruget til ventilation og<br />
belysning er ofte af samme størrelsesorden.<br />
Så hvis man ikke gør noget<br />
alvorligt for at nedbringe disse elforbrug,<br />
bliver det samlet set meget<br />
vanskeligt og dyrt at komme under<br />
de 95 kWh primær energi pr. kvadratmeter<br />
for kommende kontor og<br />
institutionsbyggerier.<br />
Forsøg har vist, at køleeffekten<br />
med termoaktive konstruktioner er<br />
fuldt tilstrækkelig til kontorbyggeri<br />
med stor intern varmelast. Det er<br />
således ikke noget problem at tilvejebringe<br />
en køleeffekt på 30-40 W pr.<br />
kvadratmeter, også med nedhængte<br />
akustiklofter, der dækker størstedelen<br />
af loftsfladen, blot naturlig luftcirkulation<br />
over det nedhængte loft<br />
er muligt.<br />
Sædvanligt produktionsudstyr<br />
Termoaktive konstruktioner er tidligere<br />
blevet afprøvet i udlandet i<br />
in-situ støbte bygninger. Det samme<br />
gælder Det Kongelige Teaters nye<br />
Skuespilhus, der åbner i 2008. COWI<br />
projekterer in-situ støbte termoaktive<br />
dæk vil blive benyttet til køling<br />
OPERATIV TEMPE RATUR<br />
I RUMMET VED EN<br />
KØLELAST PÅ 30W/M2 I DAGTIMERNE.<br />
med havvand om <strong>som</strong>meren og til<br />
opvarmning med avanceret varmegenvinding<br />
af overskudsvarme bl.a.<br />
fra scenetårnet om vinteren.<br />
Det danske PSO-ELFOR projekt<br />
har imidlertid fokuseret specielt på<br />
anvendelse af præfabrikerede betonelementer,<br />
<strong>som</strong> passer bedre til<br />
dansk byggeskik. Derfor har det også<br />
været nødvendigt at udvikle særlige<br />
metoder til at samle varmeslangerne<br />
mellem to elementer.<br />
”Elementbyggeri er dominerende<br />
i Danmark. Derfor må vi have en løsning<br />
på dette felt, hvis termoaktive<br />
konstruktioner skal vinde indpas for<br />
alvor”, siger udviklingsingeniør Finn<br />
Passov fra Spæncom.<br />
Stort set er det kun varmerørene,<br />
der adskiller de termoaktive betondæk<br />
fra sædvanlige forspændte huldæk.<br />
Dog har det været nødvendigt<br />
at gøre elementernes bundplade lidt<br />
tykkere, så rørene kan ligge 4-5 cm<br />
inde i betonen.<br />
”For os er det vigtigt, at dækkene<br />
kan fremstilles på vores sædvanlige<br />
produktionsudstyr. I begyndelsen<br />
havde vi lidt vanskeligheder med at<br />
holde varmerørene på plads under<br />
støbningen, men det har vi løst nu”,<br />
siger Finn Passov, der sammen med<br />
Reto M. Hummelshøj nu har et stort<br />
håb: At der melder sig en interesseret<br />
bygherre med en plan om et byggeri<br />
på 1.500 kvadratmeter eller større,<br />
hvor det bliver muligt at afprøve de<br />
termoaktive betondæk i fuld skala.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Beton</strong> · Nr. 1 · Februar · <strong>2005</strong><br />
jbn
Change language