Se PDF-rapport 1 her (16 MB) - Møn

Præstegården danner væg for kigget ned ad gaden og markerer øst-vest retningen.
Et lavt område med et lille vandhul, Trende Sø, og et lille, grundmuret brandsprøjtehus, opleves
som landsbyens nordgrænse, mens blødt formede, levende hegn lukker sig om bebyggelsen og
afgrænser landsbyen mod vest og sydøst. Mod nordøst er det derimod store, moderne lader og
kørearealer for den nærliggende gård, der tager imod.
Byens gadenet gentager i første omgang den for øen overordnede øst-vest retning, men slår derefter
en ring udenom kirke, tidligere præstegård og en stor gård. De øvrige veje ligger som stikveje, i
stråleform ud fra denne ringgade, og nogle af vejene fortsætter ud i landskabet og tegner de gamle
matrikelskel fra stjerneudskiftningen.
Den nord-vestlige del af landsbyen med kirken ligger højest, mens terrænet falder gradvist ned mod
øst, Nordgade, og sydøst, Søndergade. I Strandstrædet opleves et ganske dramatisk fald ned mod
havnen. Stræderne ned mod kysten udmunder i den lavtbeliggende gade langs kysten, Nyord
Havnevej.
Stikvejene vest ud ad byen benyttes som ”byudviklingsområde” – her ligger 3-4 nyere villaer, i
formsprog fra den tid, de er bygget.
Gårdenes haver er omkranset af stengærder, der holder på terrænet, så gårdlængerne ligger højere
end gaden. Hyppigst ligger gårdlængerne inde på toften, og gaderummet defineres således mange
steder af hække, granitstensgærder og stakitter. De vandrette linjer fra høje kampestenssokler under
hække og stakitter fremhæver det terrænfald, som gaderne følger.
De steder, hvor der er bygget helt ud i gadelinjen, står derfor særligt markant: præstegårdens lange
facade i Nordgade, husrækken med købmanden i Søndergade, samt en kort række med småhuse i
strædet overfor kirken.
118