Se PDF-rapport 1 her (16 MB) - Møn

er som om den skal uden om præstegården (for Fanefjord Kirke), inde under de store træer. Overfor
passeres landsbyens gadekær med den samme vandpost, som man ser flere steder på Møn: ikke
romantik, men en simpel anordning.
Vollerups afslutning og Dammes begyndelse er kun lige markeret af et ophold i bebyggelsen med
marker ind til vejen og af, at vejen retter sig ud på en kort strækning, der er kantet af en trærække.
Herfra er der udsigt til et højtliggende punkt øst for vejen, Præstebjerg, hvor der har været gravet
grus. De frilagte grusbakker ligner forrevne klinter, strandet på land.
Kokseby/Store Damme/Askeby
Fanefjord sogn. 1429 Koxebye. Udflyttet 1814. 1513 Damme. Udflyttet 1800. 1596 Askebye. Udflyttet 1813.
Nær krydset med Fanefjord Kirkevej er der udsigt til en smuk, vingeløs træmølle og en stråtækt
gård. Og efterfølgende befinder man sig i den bydel, der oprindeligt var Kokseby. Nu opfattes
bydelen i højere grad som en del af Damme, nok især på grund af den lukkede Damme Saftstation,
der ligger tilbagetrukket fra og noget lavere end landsbygaden.
Gaderummet er forholdsvis grønt på den efterfølgende strækning, hvor terrænet stiger op, og gaden
slår et let slag ind gennem et område med landsbykarakter og lave huse (hvis man da ikke tager den
gamle vej nordpå, mod Askeby). I krydset med den gamle landevej præsenteres stedet med store
bogstaver på gavlen af et hus: Damme Kro. Kroen ligger dog overfor på den gamle
hovedvejsstrækning mellem Bogø og Stege. Bebyggelsen bag kroen står lidt nøgent på relativt fladt
terræn i kontrast til den efterfølgende, mere tætbevoksede strækning østpå, ind gennem den yngre
del af Store Damme, med bebyggelse på hver side af gaden.
Man fornemmer en oplandsby med en blanding af villaer, nogle butiksvinduer, og småvirksomheder
- de fleste lukkede eller overgået til andre formål end oprindeligt tænkt. Bebyggelsen ligger i flere
lag, virksomheder og institutioner ligger typisk tilbagetrukket. Dog ikke et nedlagt mejeri, overfor
brugsen, der sammen med denne danner et lidt slidt midtpunkt for bydelen, fordi forarealerne ligger
åbne (dog bag trådhegn) og danner hul i gadeforløbet. På gamle kort ses, at mejeriet tidligere har
ligget alene, midtvejs mellem Askeby og Damme.
Et egentligt ophold mellem Askeby og Damme opleves nærmest ikke, men bebyggelseslaget bliver
tyndt nogenlunde midtvejs mellem mejeriet og det egentlige Askeby, og dette giver et svagt signal
om overgang.
Askebys huse fortættes omkring krydset, og dette må betegnes som Askeby by. Småvillaerne ligger
i et nogenlunde regelmæssigt mønster i forhold til vejen, men afbrydes flere af steder af gårde, der
ligger i deres egen ret, bryder beliggenhedsmønsteret og møder gaden med frodige haver og høje
træer.
Herefter er bebyggelsen strøet med let hånd langs vejen og det giver mulighed for lange kig til
Dronning Alexandrines Bro. Vejen svinger herefter ned og møder hovedlandevejen i et kryds.
92