Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Møn</strong> <strong>16</strong>82. Dyrkningssystemer.<br />
Kort side 113 i ”Vang og tægt”. Udgivet 1983. K.E. Frandsen.<br />
Kortet viser placeringen af de kgl. ladegårde samt eng og skov arealer hovedsagligt langs kysten. Desuden vises<br />
landsbyernes vangelag, altså sædskiftet i dyrkningsfællesskabet. Bønderne havde lodder forskellige steder i alle<br />
vange. En vang skulle sås eller høstes på en gang, hvorfor der også skulle være den samme afgrøde<br />
i hele vangen.<br />
De mønske jorde var før krongodssalget kendetegnet ved at være dyrket fra fæstelandsbyer under kronen. Kun to steder<br />
var der hovedgårde, nemlig Elmelunde Kgl. Ladegård og Stege Slots Kgl. Ladegård.<br />
De to ladegårde blev nedlagt i <strong>16</strong>96, da kongen iværksatte en ophjælpningsplan for <strong>Møn</strong> og Bogø (<strong>her</strong>under hørte også<br />
Nyord og Farø) efter von Plessens æra.<br />
Fra <strong>16</strong>96-1769 var der altså ingen hovmarker og ingen deciderede hovedgårde.<br />
I årene efter krongodssalget i 1769 blev kobbelbruget indført. Indtil da blev jorden dyrket i trevangsbrug med rug, byg<br />
og fælled. Kreaturer og heste græssede på øens overdrev samt i eng og skovarealer, men ikke på fælleden efter<br />
midsommer.<br />
Da von Plessen kom til øen i <strong>16</strong>85 inddrog han mange af bøndernes overdrev til græsning for hestgarden, de såkaldte<br />
kobler, og samtidig forbød han bønderne at dyrke som de plejede. Han påbød i stedet det Sjællandske sædskifte -<br />
nemlig græsning på fælleden hele sæsonen og såning af rug i bygstubmarken.<br />
Omlægningen krævede stor velvillighed fra bøndernes side.<br />
Grunden til forskellen på mønsk og sjællandsk sædskifte kan ikke klarlægges præcist. På Falster og i Tyskland var<br />
sædskiftet som på <strong>Møn</strong>.<br />
33
Change language