Se PDF-rapport 1 her (16 MB) - Møn

Byggeskikken på landet
Den oprindelige byggeskik på Møn følger meget byggeskikken på Sjælland med mange firlængede
gårde i overkalket bindingsværk. På Møn ses desuden hyppigt tolængede parallelgårde med
fritliggende, endog meget lange stuehuse. Ved udskiftningen forsvandt disse parallelgårde næsten
helt i andre egne, hvor de blev flyttet ud eller udbygget til firlængede anlæg, men således ikke i lige
så høj grad på Møn.
Bindingsværk
Møn repræsenterer et brydningsområde mellem fynsk (via Lolland-Falster), på tømmer righoldigt
bindingsværk, og sjællandsk, magert bindingsværk: På den vestlige og østlige del af øen var det
sjællandsk tradition, der blev fulgt – for eksempel uden dokker, mens de sydlige egnes
byggetradition var inspireret af Falster, med lidt mere tømmer, men stadig ikke så opulent, som det
fynske bindingsværk og som det falsterske var. Også inspirationen til detailløsningerne blev hentet
fra de nærmest liggende egnsdele. Skråbåndet er dog, både i syd, øst og vest, vendt som på Falster,
så det skråner opad mod hushjørnet.
Tavlene kan være lerklinede, oftere murede med teglsten eller kridtsten – dog næppe fra Møns
Klint, der producerede det blødere skrivekridt. Snarere har der været tale om kridtsten fra Stevns.
Et mønsk træk er også de mange småbygninger på gavle og langsider, og det samme gælder de
rejste helgavle, hvor den øverste trekant lukkes med vandret bræddebeklædning.
Tækningen er mest sjællandsk tradition, dog med lidt hyppigere brug af kvartvalm i gavlene end på
Sjælland. På rygningen anvendes kragetræer.
Stråtækt gård med strå lodret på gavlen Bogø by.
134