Se PDF-rapport 1 her (16 MB) - Møn

More documents

Recommendations

Info

Illustration af styrterumskonstruktion. Kammerrådgården. Fra Stege indenfor volden 124
Murværk De ældste grundmurede bygninger er Stege Kirke og Mølleporten, der står i munkesten med kridtstensskifter. Holder man sig til den mere almindelige bygningsmasse er Steges ældste, bevarede bygning fra 1400-årenes anden halvdel (latinskolen), og den står i middelalderligt murværk i munkeskifte. I 1760 er kun de ovenfornævnte bygninger samt tugthuset/navigationsskolen fra 1703-05 og det daværende rådhus, der står murede. Den øvrige by er i bindingsværk. Først omkring 1800 begynder man at anvende grundmur, for eksempel til de to købmandsgårde, Hages Gård fra 1815 og Empiregården fra 1813. Man kan gøre sig den tilsnigelse at tro, at det lokale kridtmateriale blev anvendt i byggeriet, men det var mest skrivekridt, som den mønske kridtsten kunne anvendes til, fordi kridtet fra Møns Klint er en meget blød bjergart. Den gængse betegnelse "kridtsten" dækker således, noget misvisende, ikke sten af kridt, men derimod sten af bryozokalk, oftest fra Stevns Klint. Bryozokalk fra Fakse derimod betegnes oftest kalksten. Bryozokalken, som man således kan bygge med i store blokke, findes ikke på Møn. ”Kridt”sten blev dog anvendt på Møn, ikke kun som dekorative skifter i kirken og Mølleporten, men også som selve murens materiale. Hyppigst blev kridtstenen benyttet i det mindre fremtrædende murværk, vendt mod gården, på gavle og udhuse, men også enkelte, mere fremtrædende steder, f.eks. på hjørnebygningen Møllebrøndstræde/Storegade. Det ældre murværk – her ses der bort fra det allerældste som kirke og byport - er typisk overkalket eller overpudset. Murværk fra slutningen af 1800-tallet står blankt efter inspiration fra tidens historicistiske strømninger. Her blev arkitekturhistorien nyfortolket og citeret i den stilblanding som historicisme var med forbilleder i middelalder- og borgromantik. En del af forklaringen var, at stilelementer blev fremstillet som katalogvare og hyppigt anvendt som dekorative led i facadeopbygningen, især i de større byer. Det var en generel opgangsperiode indenfor byggeriet med mange nye boliger og industri, således også i Stege, hvor Sukkerfabrikken med funktionærboliger blev bygget, i samme – dog noget afdæmpet - stil. Også det gamle rådhus, nogle af de yngre pakhuse, villaerne i Rådhusgadekvarteret og Vilhelmine Hages Stiftelse er repræsentanter for denne stil. To eksempler på kridtsten i bygninger i ét billede: Mølleport og hjørnebygningen Møllebrøndstræde/Storegade. 125
Page 1 and 2:
KARAKTERISTIK AF MØN KOMMUNES HOVE
Page 3 and 4:
Istidslandskabet Sidste istid havde
Page 5 and 6:
udgøres, som det kan ses i Hvidekl
Page 7 and 8:
afsnørede lavninger har siden hen
Page 9 and 10:
Aflejringskyster Ved vandringer lan
Page 11 and 12:
Koster påvirkning: pløjning, afgr
Page 13 and 14:
Ved Busene Overdrev Overdrev er en
Page 15 and 16:
Klinteskoven Skovenes landskab Var
Page 17 and 18:
Fanefjord skov Fanefjord Skov tilh
Page 19 and 20:
samlet i landsbyen omkring snævre
Page 21 and 22:
Klintholms Allé Alléer Et andet m
Page 23 and 24:
De kulturhistoriske hovedtræk Oldt
Page 25 and 26:
Fundene fra Bronzealder (1800-500 f
Page 27 and 28:
Et egnskarakteristika for kirkerne
Page 29 and 30:
Kulturarvsarealer i Møn Kommune id
Page 31 and 32:
Bøndergårde pr 1000 ha i 1682 Kor
Page 33 and 34:
Møn 1682. Dyrkningssystemer. Kort
Page 35 and 36:
I 1769 satte kongen sit mønske kro
Page 37 and 38:
Kulturhistorisk inddeling af landsk
Page 39 and 40:
Antal fiskere 1885 På Møn og omkr
Page 41 and 42:
I 2004 lukkede amtssygehuset i Steg
Page 43 and 44:
Borre Mejeriet i Holme, nedlagt. Ø
Page 45 and 46:
Diger på Møn Sten- og jorddiger e
Page 47 and 48:
Alder for diger. Tangdiget langs ky
Page 49 and 50:
Kilde. Udtræk af ”Diger.tab” M
Page 52 and 53:
De arkitektoniske hovedtræk Farøb
Page 54 and 55:
Bogø Fyr. Møns fyr er i endnu min
Page 56 and 57:
Lendemarke og Stege Vest Lendemarke
Page 58 and 59:
Byen og vandet: By møder vand i ma
Page 60 and 61:
Færgen Møn på bedding. Og måske
Page 62 and 63:
Volden Volden går fra Noret, ind g
Page 64 and 65:
én på hver grund. Stien i syd opd
Page 66 and 67:
Stege 1822. Kortet viser Stege by i
Page 68 and 69:
Voldens store krumform gentages i t
Page 70 and 71:
Kort over Stege og Lendemarke. Beby
Page 72 and 73:
Thorsvangs Allé med fabrik for end
Page 74 and 75: Steges torve- og pladsdannelser En
Page 76 and 77: Gadenavne i Stege 76
Page 78 and 79: De arkitektoniske hovedtræk i land
Page 80 and 81: Hjertebjerg Elmelunde sogn. O.1370
Page 82 and 83: Elmelunde Elmelunde sogn. O.1370 El
Page 84 and 85: Lave målebordsblade 1900-1960 Borr
Page 86 and 87: Efter den åbne kirkeplads skubber
Page 88 and 89: Kirkeområdets bygninger og kirkeg
Page 90 and 91: Landsbyens hovedgade er sidevej til
Page 92 and 93: er som om den skal uden om præsteg
Page 94 and 95: Længere ude ad vejen mod Stege for
Page 96 and 97: et forsamlingshus og overfor en gam
Page 98 and 99: Syd for byen går en allé ned over
Page 100 and 101: Tøvelde Stege landsogn. 1257 Tubal
Page 102 and 103: Ankomst til Mandemarke fra nordvest
Page 104 and 105: Udflyttet gård, sydvest for Kranel
Page 106 and 107: Klintholm Havn KMS 4 cm kort 2005.
Page 108 and 109: Røgeriet En størrelsesmæssig pen
Page 110 and 111: I landsbyen ligger en del bindingsv
Page 112 and 113: Udby. KMS 4 cm kort 2005 Efter T-kr
Page 114 and 115: Farø og Bogø. KMS 4 cm kort. 2005
Page 116 and 117: Farø Bogø sogn. 1231 Farø. Farø
Page 118 and 119: Præstegården danner væg for kigg
Page 120 and 121: Lindholm, set fra Hvide Sten. Lindh
Page 122 and 123: Arkitektur og byggeskik Som så man
Page 126 and 127: Gesimser, sålbænke og andre dekor
Page 128 and 129: Kun indefra afsløres den egentlige
Page 130 and 131: Stilhistoriske eksempler fra Stege
Page 132 and 133: Møllebrøndstræde 16, facade og g
Page 134 and 135: Byggeskikken på landet Den oprinde
Page 136 and 137: Gård ved Landsled Også i andelsti
Page 138 and 139: Arkitekter på Møn 1975-2005. Arki
Page 140 and 141: Gripp, K. (1947). "Jasmund und Möe
Page 142 and 143: Anne Rosenberg Andersen, Lene Brøs
Page 144 and 145: Kolofon Følgegruppen Formand/borgm
show all

Se PDF-rapport 1 her (16 MB) - Møn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?