Stadil Mejeriby - som jeg husker den

han nok ikke helt den anerkendelse, som han havde fortjent. Man kan
måske sige, at han havde slået sig ned det forkerte sted på det forkerte
tidspunkt. Frede Melhedegaard kom til Stadil sammen med Alice; og
med sig havde de drengene Frank og Bjarne fra hans første ægteskab i
København. Han og Alice fik otte piger og en dreng, nemlig Karin,
Gudrun, Jørgen, Rita, Lisa, Doris, Elly, Bodil og Anni. I nordøst, på
vejen ned til det område, som vi kaldte ”heden”, boede Anna og Marius
Andersen, som havde børnene Niels, Mogens Børge, Ingrid og Ellen.
I sydøst lå Korsholm og Graversgårde. På Korsholm boede Lise og
Marius Korsholm med børnene Edith, Maren, Else, Jens, Alfred samt
tvillingerne Grethe og Ole. På den ene af de to Graversgårde boede
Ingeborg og Eli Graversgaard med børnene Aksel, Svend og Ingrid. På
den anden boede Signe og Poul Nielsen med børnene Bent, Kurt, Arne,
Hanne og Ulla.
Som det fremgår af foranstående, var der sidst i 1940’erne og i
begyndelsen af 1950’erne et stort antal børn i Stadil Mejeriby og den
nærmeste omegn - ikke mindst i de aldersgrupper, hvor mine to ældre
brødre befandt sig. Vi var så nogle lidt yngre, som lå i slipstrømmen og
blev accepteret, fordi vore større søskende var med i inderkredsen.
Ved højsommertid badede vi hver aften i ”æ ny å” neden for Marius
Andersen. Her var der en kort strækning, hvor åen var lidt bredere og
med ren sandbund i varierende dybde. Det gik fint i mange år, men da
Mads Peder Bendtsen en sommer fangede et par uhyggelige ”ni-øjn” i en
ruse tæt ved badestedet, så var det slut med bade-eventyret. En anden
sommer-fornøjelse var, når Rosendahls Tivoli fra Vejle slog teltene op
på pladsen foran Nygård. Der var karrussel, luftgynger, skydetelt og
masser af spille-automater. Og da tivoli lå på vores grund, nød mine
brødre og jeg visse fordele m.h.t. brug af etablissementets faciliteter. Der
var også jævnligt tivoli på pladsen mellem Sjøng og Svingelvej.
I begyndelsen af 1950’erne var det en yndet sommer-fornøjelse at
”samle bilnumre”. Vi lå i vejsiden og noterede bogstaver og tal fra de
forbipasserende bilers nummerplader. Kaj Munks grav ved Vedersø
Kirke betød, at der jævnligt passerede udenlandske biler i syd- og
nordgående retning, især svenske og norske, hvilket muliggjorde det helt
store scoop. Lidt fodboldspil blev der også tid til. Det var dog mest i
30