Stadil Mejeriby - som jeg husker den

Min mor døde i 1958, derefter overtog jeg husholdningen i Møllegaarden
for Kresten og min bror Terkel, der hjalp til, min far spiste sammen med
os. I 1966 døde min far og jeg blev i hjemme i Vedersø i årene der kom,
men heldigvis havde jeg frihed til at tage på mange ture til København i
årerne der kom. To af mine søstre blev bosat derovre, Maren blev
hjemmesygeplejerske og Gunhild blev gift og fik børn.
Jeg følte det ikke som en tung pligt at skulle overtage husholdningen,
det var en naturlig ting, at det var mig der skulle det. Det at jeg ikke fik
mit eget hjem med familie og børn generede mig ikke, for ”jeg har altid
været tilfreds og ikke set sort på noget.”
Kresten døde i 2001 og Terkel nogle år tidligere, på det tidspunkt var
Møllegaarden blevet solgt, men jeg havde lov at blive så længe, som jeg
ønskede.
Det blev til 3 år, hvor jeg boede alene i Møllegaarden, inden jeg kom til
Stadil Plejehjem. Jeg skulle have meget hjælp og Møllegaarden var ikke
praktisk indrettet til ældre mennesker. Da der blev en ledig lejlighed her,
tog jeg beslutningen om at flytte og det er jeg glad for i dag. Jeg får
mange besøg af gamle naboer fra Vedersø, selv om en del er faldet fra og
så kommer mange af mine søskendebørn til ”æ Knop” i Vedersø fra
København og det giver mange dejlige besøg.
Christine Aaberg og Maria Tarpgaard (g. med bager Follesen) ved Møllegaarden før den
brændte.
7