Hent Årsberetning 2002 som pdf. - SFI

sætte deres egne behov og interesser for at give
et barn med handicap plads. Og det kan være en
stor ting for et barn i børnehavealderen. Der var
således ikke tegn på, at de handicappede børn
blev moppet eller diskrimineret af de andre
børn. Alligevel var de handicappede børn betydeligt
sjældnere i kontakt med de andre børn, og
når det skete, var det ofte kortvarigt eller sporadisk.
Så den overordnede konklusion på undersøgelsen
var, at de handicappede børn oftest
endte med at indtage en marginaliseret position.
Når det er sagt, kan det være værd at pege på, at
resultatet fra en af instituttets tidligere undersøgelser
på handicapområdet viste, at voksnes
indstilling til handicappede i meget høj afhænger
af, om man som barn har kendt en eller flere
handicappede børn. Har man det, er man også
som voksen langt mere positivt indstillet overfor,
at de handicappede skal have muligheder,
der gør, at de kan deltage i samfundet, i uddannelsessystemet
og på arbejdsmarkedet på lige fod
med andre.
Anbringelsesområdet er en anden del af børne-
og familieområdet, der vejer tungt. Både fordi
der er tale om tunge sociale problemer, og fordi
udviklingen på området har betydet, at det
efterhånden vejer ganske tungt på det sociale
budget. I Børnesager i korte træk (rapport
02:11) og i Når der er brug for hjælp (rapport
02:12) afrapporteres resultaterne fra den hidtil
største danske kortlægning af den forebyggende
indsats på børne- og ungeområdet. Og resultaterne
er desværre ganske nedslående. Kort fortalt
er konklusionen, at mange problemer ikke løses,
og at mange børn ikke får det bedre. Kun en
tredjedel af de problemer, der indleder en børnesag,
anser sagsbehandlerne for løst over en 4årig
periode. Undersøgelsen tyder på, at der er et
stort behov for at gøre noget ved den sociale
indsats på området. Det konstateres, at det er de
samme få foranstaltninger, der hyppigt anvendes,
til trods for at Serviceloven opererer med en
bred vifte af mulige foranstaltninger. Det kon-
stateres også, at den lovpligtige undersøgelse ved
en børnesags start langt fra altid gennemføres.
Faktisk kan undersøgelsen kun med sikkerhed
sige, at der har fundet en undersøgelse sted i
knapt halvdelen af sagerne. Og endelig konstateres
det, at børnene alt for sjældent inddrages i
deres egen sag. Under halvdelen af børnene er
blevet hørt i de sager, der er undersøgt. Så sagsbehandlingen
foretages uden, at man kender
barnets egne synspunkter og opfattelser af problemerne.
Samtidig viser Tærskler for anbringelser (rapport
02:13) at den enkelte sagsbehandlers skøn
har afgørende indflydelse på, om et barn bliver
anbragt uden for hjemmet eller ej. Et forsøg
som led i undersøgelsen viste, at alt tyder på, at
samme familie hos to forskellige sagsbehandlere
i samme forvaltning kan blive vurderet forskelligt
og få bevilliget meget forskellige behandling
og meget forskellige ydelser.
I en tid hvor der sættes megen fokus på indsatsen
for at bryde med den negative sociale arv, er
det bemærkelsesværdigt, at den sociale indsats
på et så centralt område er i en sådan forfatning.
Så måske er det ikke nye tiltag, der er brug for –
men blot – selv om det tilsyneladende ikke er så
simpelt – at de eksisterende tiltag anvendes langt
mere bevidst og professionelt.
Det sociale ansvar
Det sociale ansvar er ikke blot noget, der kan
tillægges staten eller virksomhederne. Der tales
meget inden for samfundsvidenskaberne om, at
det social ansvar, det sociale fællesskab og solidariteten
er under forandring. Hvor det tidligere
var baseret på klare gruppetilhørsforhold, er det
i dag i langt højere grad et individuelt valg, om
man vil udvise socialt ansvar og solidaritet. I
bogen Modernitet, velfærd og solidaritet, der
bl.a. bygger på undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet,
diskuteres dette meget
grundigt. Det konstateres, at der ikke findes
18 BERETNING FOR 2002