Læs hele rapporten fra Egmont Fonden og Mandag Morgen her (pdf.)

for de sorgerfarne børn og unge. De giver adgang til det
”normale” børne- og ungeliv, og det kan være godt at tale
med nogen om sorgen uden for familien. Men let er det
ikke. Sorgerfarne børn og unge oplever ofte, at vennerne
ikke forstår, hvordan de har det, og nogle vurderer endda,
at vennerne undgår at tale med dem om det.
Helle i skolen, når hjemmet er i kaos
Når hverdagen i hjemmet er vendt på hovedet af sorgen,
kan skolen være med til at sikre kontinuitet og stabilitet.
Mange af børnene og de unge oplever imidlertid ikke, at
deres klasselærer er god til at tale med dem, og en del ville
ønske, at læreren spurgte mere ind til, hvordan de har det.
Sundhedspersonalet kan skabe tryghed
Hospitalsgange og hvide kitler er en del af virkeligheden
for de fleste børn og unge, der oplever alvorlig sygdom
i familien, eller selv er alvorligt syge. Også her vidner
Omsorgsmålingen om, at der er plads til forbedring. En
stor del af de sorgerfarne børn og unge giver udtryk for,
at sundhedspersonalet ikke har formået at give dem større
tryghed. Det gælder særligt de pårørende og efterladte,
men også de børn og unge, som selv er syge.
SÅDAN HJÆLPER VI BEDRE
Omsorgsmålingen peger på en række konkrete områder,
hvor de voksne kan støtte børn og unge, der selv er syge,
37 pct.
af de sorgerfarne børn og unge
fortæller, at sygdommen eller
dødsfaldet har medført, at de for
det meste helst vil være alene.
10 når Sorgen rammer
37 pct.
af de sorgerfarne børn og unge
synes ikke, at deres klasselærer
har været god til at tale med dem
om dødsfaldet eller sygdommen.
eller som oplever sygdom eller død i deres nærmeste familie:
Forældre kan blive bedre rustet. Det kan være svært for
forældre at afkode børnenes og de unges reaktion på sorgen.
Derfor har forældrene brug for mere viden om børn og
unges sorgreaktioner, så de kan blive bedre til at støtte.
Voksne kan hjælpe venner til at hjælpe. Det er svært for de
sorgerfarne børn og unge, hvis sorgen er tabuiseret blandt
deres venner. Her har voksne en vigtig rolle at spille i at
afhjælpe vennernes berøringsangst.
Lærerne kan spille en central rolle. Lærerne kan være til stor
hjælp for både børn og forældre ved at støtte børnene og
deres forældre i håndteringen af sorgen og ved at følge op.
Også efter lang tid.
Sundhedspersonalet kan støtte. Læger og sygeplejersker
kan hjælpe og støtte ved også at spørge til, hvordan de
pårørende og efterladte børn og unge har det, og ved i
højere grad at henvende sig direkte til dem.
Netvæket kan støtte. Nogle familier er særligt hårdt ramt
og kalder på særlig opmærksomhed. De har brug for en
hjælpende hånd til det helt basale i at få hverdagen til at
fungere og for at kunne skabe en tryg base for deres børn.
Her kan familiens netværk spille en afgørende rolle.
27 pct.
af de pårørende børn og unge
oplever, at de læger og sygeplejersker,
de har talt med, spurgte, hvordan de
havde det.