64 når Sorgen rammer BERETNING: ”VI GÅR NOK ALLE SAMMEN OG TROR, AT DET SKER FOR NABOEN” Da det gik op for mig, at jeg havde kræft, blev det <strong>hele</strong> helt sort. Min krop blev varm, <strong>og</strong> jeg fik følelsen af, at jeg bare skulle væk. Jeg har senere fået forklaret af en psykol<strong>og</strong>, at min krop rent instinktivt gjorde sig klar til at flygte. Jeg tror, at kræft er n<strong>og</strong>et af det, alle mennesker i Danmark går <strong>og</strong> frygter mest inderst inde. Vi går nok alle sammen <strong>og</strong> tror, at det sker for naboen, men så finder man ud af, at man <strong>og</strong>så selv er nabo. Jeg tror ikke, at der er n<strong>og</strong>en mennesker, der er forberedte på at få sådan en nyhed. Specielt ikke når man er ung. Jeg opdagede det ved, at jeg fik en hævet lymfe bag øret, som jeg gik med i n<strong>og</strong>et tid. Det var først, da jeg var meget generet af den, at jeg t<strong>og</strong> til lægen. De ville sende mig på Skejby Sygehus, PERSPEKTIV: EN INDIVIDUEL TILGANG TIL SORG Som en del af Omsorgsmålingen delt<strong>og</strong> 40 børne- <strong>og</strong> ungeprofessionelle i en workshop for at finde nye veje til bedre at støtte børn <strong>og</strong> unge, som oplever dødsfald eller alvorlig sygdom i deres nærmeste familie. Arbejdet med at udpege gode løsninger på tværs resulterede bl.a. i en konklusion om, at det snarere handler om at udbrede et mindset, der tager højde for det enkelte barns situation <strong>og</strong> behov, end om at forsøge at lave tjekliste med løsninger, der passer til alle sorgerfarne børn <strong>og</strong> unge. Dorthe Meinike, psykol<strong>og</strong> på Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, der delt<strong>og</strong> på workshoppen, forklarer, hvorfor en tjekliste ikke giver mening: ”Vi må erkende, at sorg er forskellig. Børn reagerer forskelligt <strong>og</strong> har behov for forskellige ting. Selv om der er n<strong>og</strong>le fællestræk, gør vi det på forskellige måder. Det ville være rart med en to-doliste, men det er altså ikke sådan, det fungerer.” UNG MAND, DER BLEV ALVORLIGT SYG, DA HAN VAR 21 ÅR. men <strong>hele</strong> min familie bor i København, så jeg fik lov at blive indlagt på Rigshospitalet. Det var vigtigt for mig at have min familie tæt på mig. Det var den 22. december, så det var midt i juletiden, <strong>og</strong> min kæreste skulle have været hjemme til jul. Vi gik ned i Fælledparken, kort tid efter at vi havde fået det at vide. Vi gik hver for sig med en mobiltelefon <strong>og</strong> snakkede. Jeg ringede til tre personer. Jeg ringede til min chef i Blockbuster <strong>og</strong> til min nuværende skolelærer for at fortælle, at jeg ikke ville være tilbage i n<strong>og</strong>et tid. Og så ringede jeg til min gamle skolelærer, som jeg havde et rigtig godt forhold til, <strong>og</strong> spurgte, om han ikke havde lyst til at komme forbi <strong>og</strong> snakke. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde bare enormt meget brug for at snakke med ham. Nedenfor kan du læse ti gode råd <strong>fra</strong> de 40 børne- <strong>og</strong> ungeprofessionelle, der forsøger at indfange det mindset, der bør ligge til grund for arbejdet med sorgerfarne børn <strong>og</strong> unge: ✳ Børns sorg er et voksent ansvar. ✳ Snak om det, der er sket. ✳ Sørg for, at der er plads til at snakke om andre ting. ✳ Sig det, som det er, <strong>og</strong> sig det, der er sandt. Men sig ikke nødvendigvis alt. ✳ Vær nysgerrig frem for forstående. ✳ Lyt til, hvad barnet eller den unge siger. ✳ Vær tilgængelig <strong>og</strong> stil dig til rådighed. ✳ Følg op. Nærvær forpligter. Bliv ved med at spørge ind, <strong>og</strong>så efter lang tid. ✳ Hjælp børn <strong>og</strong> unge til at finde ressourcer. ✳ Gør samtaler om sorg til en naturlig ting. Kilde: Workshop afholdt i forbindelse med Omsorgsmålingen, læs mere side 103.
Tegningerne på de følgende sider er venligst udlånt af Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg. De stammer <strong>fra</strong> digtkonkurrencen "Tegn om sorg med OmSorg" <strong>fra</strong> 2010.
Change language