Læs hele rapporten fra Egmont Fonden og Mandag Morgen her (pdf.)

Sorg truer trivslen
Det får ofte store konsekvenser for børn og unges
trivsel, når de oplever, at de selv bliver alvorligt
syge, eller at en fra deres nærmeste familie bliver
alvorligt syg eller dør. De sorgerfarne børn og unge i Omsorgsmålingen
har selv vurderet, hvordan dødsfaldet eller
sygdommen påvirkede dem, lige da det skete, og hvordan
de har det i dag1. De fortæller, at sygdommen eller dødsfaldet
har gjort deres liv sværere på flere forskellige måder.
Det handler blandt andet om stress og utryghed og mere
komplicerede sociale relationer.
Forældre til sorgerfarne børn og unge, der er med i Omsorgsmålingen,
oplever også, at deres børn slås med en
lang række trivselsproblemer. Omsorgsmålingens analyser
viser, at forældre til sorgerfarne børn og unge rapporterer
signifikant flere trivselsproblemer hos deres børn end forældre
til børn, der ikke har oplevet alvorlig sygdom eller
dødsfald. Dermed er Omsorgsmålingens resultater på linje
med forskning på feltet, der viser, at børn og unge, som
har mistet, eller som er pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer,
trives dårligere end deres jævnaldrende. Se
også perspektiv side 22.
MANGE OPLEVER STRESS
Mange sorgerfarne børn og unge fortæller, at dødsfaldet
eller sygdommen førte til en stresslignende tilstand. Se
figur 1. 47 pct. svarer, at de føler sig stressede, og næsten
lige så mange fortæller om søvnproblemer og somatiske
symptomer som ondt i hovedet eller maven. For omtrent
en tredjedel kommer det øgede pres til udtryk, ved at de
får en kortere lunte. De oplever selv, at de er blevet mere
vrede og irritable, end de var tidligere.
For flere af børnene og de unge påvirker sorgen deres
skolegang negativt. 30 pct. fortæller, at det er blevet sværere
for dem at følge med i skolen, og halvdelen rapporterer
om koncentrationsproblemer som følge af dødsfaldet
eller sygdommen. Dermed kaster sorgen skygger på
20 når Sorgen rammer
SÅDAN HAR VI GJORT
HVORDAN HAR VI MÅLT DE SORGERFARNE BØRN OG
UNGES TRIVSEL?
De sorgerfarne børn og unge og de forældre, der er med
i Omsorgsmålingen, er blevet stillet 26 spørgsmål, der på
forskellige måder siger noget om, hvordan børnene og de
unge selv synes, at de trives, og hvordan forældrene oplever
deres barns trivsel.
Spørgsmålene handler både om børnene og de unges trivsel
i tiden umiddelbart efter dødsfaldet eller sygdommen, og
om hvordan de har det i dag. Se metodekapitlet side 100 for
de præcise spørgsmålsformuleringer.
skole- og uddannelseslivet, og oplevelsen risikerer at føre
de sorgerfarne børn og unge ind i en negativ spiral.
DET SOCIALE LIV BLIVER SVÆRERE
For flere af de sorgerfarne børn og unge gør sorgen deres
sociale liv sværere. For nogle kommer det til udtryk, ved
at de har flere konflikter med de voksne og de jævnaldrende,
der omgiver dem i hverdagen. Cirka hver syvende
fortæller, at dødsfaldet eller sygdommen har medført, at
de har flere konflikter med voksne, mens lidt færre har
flere konflikter med deres jævnaldrende. Se figur 1.
For en lille gruppe har sorgen medført eksklusion. 7
pct. af de sorgerfarne fortæller, at dødsfaldet eller sygdommen
har ført til, at de er blevet mobbet eller drillet af
deres jævnaldrende. Sorgen kan samtidig også få børnene
og de unge til at trække sig ind i sig selv og foretrække
1 I gennemsnit er det fem et halvt år siden, at sorgen ramte de børn og unge, der er
med i målingen. Læs mere i metodebilaget side 100.