22 når Sorgen rammer PERSPEKTIV: FORSKNING PEGER PÅ DÅRLIGERE TRIVSEL PÅRØRENDE OG EFTERLADTE UNGE TRIVES DÅRLIGERE END DERES JÆVNALDRENDE Center for Ungdomsforskning har udvidet deres forskningsprojekt ”Når det er svært at være ung i DK” med en undersøgelse af trivslen blandt efterladte <strong>og</strong> pårørende unge i alderen 15-24 år, som er støttet af <strong>Egmont</strong> <strong>Fonden</strong>. Undersøgelsen viser, at unge pårørende <strong>og</strong> efterladte har flere trivselsproblemer end deres jævnaldrende. Eksempelvis vurderer pårørende <strong>og</strong> efterladte sammenlignet med andre unge i mindre grad, at deres liv er godt. Derudover føler flere sig ofte stressede, flere har selvmordstanker, <strong>og</strong> flere føler ofte, at de har problemer, der gør det svært at klare hverdagen. BØRN, DER MISTER EN FORÆLDER, HAR ØGET RISIKO FOR DEPRESSION Forskning <strong>fra</strong> Kræftens Bekæmpelses forskningsenhed viser, at børn, der mister en mor eller far, har øget risiko for at blive BERETNING: ”NOGET BRØD IND I VORES LIV. OG DERFRA HAR ALTING VÆRET LIDT LAPPELØSNINGER” Min far fik konstateret lymfekræft i 2004. Det var i september. På det tidspunkt troede vi, han kunne overleve. Men så fik vi i marts 2005 at vide, at det ville han ikke. I august 2005 døde han. Jeg husker det som en meget tåget periode. Det var først et halvt år senere, at jeg egentlig fattede, at min far var rigtigt død. Jeg fik besked om sygdommen med det samme. Jeg synes, jeg var meget med i forløbet. Min mor kunne ikke holde det skjult. Og faktisk tror jeg, at jeg havde følt mig snydt, hvis jeg ikke var blevet involveret. Også selv om jeg kun var 14 år dengang. Jeg oplevede min far blive mere <strong>og</strong> mere svækket. Han var hjemme i <strong>hele</strong> forløbet, <strong>og</strong> derfor blev jeg konfronteret med det hver dag, når jeg kom hjem <strong>fra</strong> skole. Jeg husker, at jeg var meget lettet, da min far døde. Jeg havde jo boet i et dødsbo i et halvt år. Der var sygeplejersker hver anden time. Hans seng stod inde i mit værelse. Det var helt fint, for det var det smarteste. Men derfor var jeg <strong>og</strong>så lettet, da han døde. Hvis det alligevel var den vej, det skulle gå, måtte det gerne gå hurtigt. Det mente min mor <strong>og</strong>så. indlagt med depression på et tidspunkt i livet. Undersøgelsen viser, at mænd, der har mistet en forælder, inden de fylder 30, har 33 pct. relativt større risiko for at blive indlagt med depression end mænd generelt. Tallet for kvinder er 23 pct. Undersøgelsen bekræfter eksisterende viden om, at forældredødsfald er en af de mest stressfyldte begivenheder, et barn kan opleve, <strong>og</strong> at oplevelsen potentielt har store konsekvenser for barnets psykol<strong>og</strong>iske helbred senere i livet. Kilder: Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Niels- Henrik M. Hansen, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, 2012: Unge pårørende <strong>og</strong> efterladtes trivsel: En analyse af trivsel <strong>og</strong> mistrivsel blandt unge, som har oplevet alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Charlotte Weiling Appel et. al, Kræftens Bekæmpelse, 2013: Early parental death and Risk for hospitalization for affective disorder in adulthood. UNG KVINDE, DER MISTEDE SIN FAR, DA HUN VAR 14 ÅR. Min fars død ramte mig først, et halvt år efter at han faktisk var død. Det var svært for mine venner at forstå. Efter en måned måtte jeg vel være ovenpå igen. En af mine veninder sagde: ”Du må <strong>og</strong>så se at komme videre nu.” Jeg havde været glad det sidste halve år, fordi det føltes som frihed, da min far døde. Først bagefter fandt jeg ud af, at det var det jo ikke. Vi har ikke rigtig fundet vores egne traditioner i forbindelse med højtider endnu. Jeg tror, vi har holdt jul på seks forskellige måder, siden min far døde. Uanset hvad vi gør, bliver vi <strong>hele</strong> tiden mindet om, at vi kun er to. Hvis vi er alene, mangler der en. Hvis vi er sammen med andre, bliver vi lidt de to uden familie, som hægter sig på. N<strong>og</strong>et brød ind i vores liv. Og der<strong>fra</strong> har alting været lidt lappeløsninger. Men jeg tror nu nok, det bliver bedre … Jeg overvejer meget, hvor længe man er den, ”der har mistet”. Hvor længe er det en væsentlig del af ens identitet? Når jeg har en dårlig dag, er det vel ikke altid, fordi jeg har mistet min far?
Sorg med børn <strong>og</strong> unges øjne – Sådan føles sorg 23