Læs hele rapporten fra Egmont Fonden og Mandag Morgen her (pdf.)

De indledende interview er desuden suppleret af opfølgende interview
på baggrund af det datagrundlag, spørgeskemaundersøgelsen
har tilvejebragt.
Workshop
I forbindelse med analysen af datamaterialet afholdt Egmont Fonden
og Mandag Morgen en workshop den 31. januar 2013 i København.
På workshoppen deltog cirka 40 børne- og ungeprofessionelle og
frivillige og professionelle aktører på området. Se side 104.
Fokus på workshoppen var at kortlægge såvel eksisterende som
nye løsninger til, hvordan sorgerfarne børn og unge bedst støttes.
Resultatet af workshoppen er inddraget i rapporten dels som gode
råd til arbejdet med børn og unge i sorg, dels som inspiration til
hvordan forskellige aktører kan hjælpe sorgerfarne børn og unge.
Kvantitative analyser
Alle konklusioner, tal og figurer i rapporten er baseret på et omfattende
analysearbejde. I det følgende gennemgås processen og overvejelserne
bag den kvantitative del af undersøgelsen.
I selve rapporten er der anvendt frekvenser og krydstabuleringer
til formidling af resultaterne. I det bagvedliggende analysearbejde
er der brugt multiple regressionsanalyser til kontrol for effekter af
relevante tredjevariable for at sikre, at rapporten kun præsenterer
signifikante og ikke spuriøse sammenhænge. Overordnet præsenterer
rapporten kun konklusioner, der er draget på baggrund af
signifikante forskelle på et 0,05-niveau. Generelt gælder desuden,
at svarkategorierne ”ved ikke”, ”vil ikke svare” og ”ikke relevant”
er frasorteret. For langt de fleste spørgsmål er andelene, der har
valgt disse svarmuligheder, meget små, og hvor de er bemærkelsesværdigt
store, kommenteres dette særskilt i rapporten.
Ud over regressionsanalyser er der anvendt faktoranalyser, indekskonstruktioner
og variansanalyser (ANOVA) i bearbejdningen
af datamaterialet. Faktoranalyser er anvendt med henblik på
at identificere underliggende dimensioner i respondenternes besvarelser.
Hvor disse er fundet, har resultaterne af faktoranalysen
givet anledning til konstruktion af refleksive indeks. Indekskonstruktionerne
har den fordel, at man ved at samle svarene på flere
spørgsmål til et samlet mål kan opnå en højere indholdsvaliditet og
reliabilitet. Dette betyder også, at man opnår en klarere model og
nogle klarere sammenhænge.
Betragtningerne nedenfor gør sig gældende for både forældre- og
børnestikprøven, men er eksemplificeret ved børnestikprøven.
Multiple regressioner
Sammenhængene, der præsenteres i rapporten, er fundet med afsæt
i multiple regressionsanalyser (ordinary least squares, OLS). Alle
sammenhænge er kontrolleret for en række baggrundsvariable. Der
er tale om både intervalskalerede variable og dummyvariable. Nogle
er naturlige dummyvariable, der kun indtager to mulige udfald, som
eksempelvis køn, mens andre er dummykonstruktioner, idet de ikke
Metode
var naturligt intervalskalerede, eksempelvis urbaniseringsgrad.
Nedenfor følger en liste over de anvendte baggrundsvariable og
deres referencekategori, hvor der er tale om dummykonstruktioner:
✳ Køn
✳ Alder, da dødsfaldet eller sygdommen indtraf
✳ Urbaniseringsgrad, da sygdommen skete, eller dødsfaldet indtraf
(hovedstadsområdet er referencekategori)
✳ Oplevelse (dødsfald er primært anvendt som referencekategori
over for sygdom blandt familiemedlemmer og egen sygdom, men
resultaterne er efterprøvede og udbyggede med analyser, hvor sygdom
og egen sygdom ligeledes indgår som referencekategori)
✳ Hvem det er sket for (mor er referencekategori over for far eller
en søskende)
✳ Tid siden
Herudover er der medtaget andre relevante uafhængige variable
alt efter den enkelte regressions fokus.
Faktoranalyser
Der er i analysearbejdet anvendt faktoranalyser for at afdække bagvedliggende
systematikker og dimensioner i respondenternes besvarelser
af spørgsmålene. På baggrund af faktoranalyserne har vi
fremstillet en række indeks (se nedenfor). Metoden er f.eks. brugt
i forbindelse med konstruktionen af trivselsindekset, hvor samvariationen
mellem forskellige spørgsmål betyder, at de meningsfuldt
kan slås sammen til ét sammensat mål. Den grundlæggende metode
bag faktoranalyserne er principal component analysis (PCA). I analyserne
er der desuden anvendt oblimin rotation for at gøre resultaterne
mere klare, da det er meningsfuldt at antage en vis korrelation
mellem faktorerne.
Indeksene er blevet brugt i regressionsanalyser både som afhængige
og uafhængige variable for at se, hvordan de forskellige
dimensioner hænger sammen, når man samtidig kontrollerer for
tredjevariable.
Indekskonstruktion
Ud fra faktoranalyserne er der blevet konstrueret en række indeks,
som er anvendt som både afhængige og uafhængige variable
i regressionerne.
Det mest anvendte indeks i rapporten er trivselsindekset. Der er
kørt faktoranalyse på variable, der teoretisk kunne være relevante
ift. dette indeks. Det har medført eksklusion af to variable. De variable,
der er medtaget i trivselsindekset, er oplistet nedenfor. Se tabel
4 side 105.
Herudover er der også blevet konstrueret en række andre indeks.
Disse inkluderer et indeks over børnenes oplevelse af, hvordan det
er at snakke med deres forældre, hvordan det er at tale med deres
søskende, og hvordan det er at tale med deres venner. Herudover er
der lavet et indeks, der beskriver graden af sammenbrud i familien,
og et indeks, der beskriver barnets følelse af skyld og skam.
103