Læs hele rapporten fra Egmont Fonden og Mandag Morgen her (pdf.)

Sammenfatning
Alvorlig sygdom og død i nærmeste familie rammer børn
og unge hårdt – uanset om de er pårørende, efterladte eller
selv er ramt af sygdom. Derfor har disse børn og unge mere
end nogensinde brug for hjælp og støtte fra de voksne, der
omgiver dem. Det får de bare ikke altid.
Omsorgsmålingen giver børnene og de unge ordet. Her
fortæller de, hvad sorgen gør ved dem, og hvilken hjælp de
savner fra voksne omkring dem.
SORG – MED BØRN OG UNGES ØJNE
Når børn og unge oplever død og alvorlig sygdom hos sig
selv eller i den nærmeste familie, kan det have voldsomme
konsekvenser. Mange sorgerfarne børn og unge fortæller,
at de kommer i en stresslignende tilstand. Rent fysisk oplever
de, at de får ondt i hovedet og maven, og de får svært
ved at sove. Mentalt viser sorgen sit ansigt gennem vrede,
irritabilitet og koncentrationsproblemer.
Sorgen påvirker også det sociale liv. Nogle reagerer ved
at trække sig ind i sig selv. De vil helst være alene. Andre
fortæller, at sorgen skaber grobund for mobning og flere
konflikter med omverden.
Når det hele bryder sammen
Sygdom og død vender op og ned på hverdagen i de fleste
familier. Mere end hver syvende fortæller om et familie- og
hverdagsliv, der bryder helt sammen. Her er forældrene så
påvirkede af det, der er sket, at de ikke magter forældreop-
36 pct.
af de efterladte børn og unge,
tænker nogle gange på, om de
måske kunne have gjort noget
for at forhindre dødsfaldet.
8 når Sorgen rammer
14 pct.
af de sorgerfarne børn og
unge fortæller, at deres
forældre er så kede af det, at
de ikke har så meget overskud
til at tage sig af dem.
gaven. Børnene fortæller, at deres forældre ikke har overskud
til at tage sig af dem, og at de tit glemmer at spørge til,
hvordan det går i skolen. En del børn og unge oplever også,
at familien isolerer sig. Der kommer ikke længere gæster i
hjemmet, og familien holder op med at lave ting sammen.
Sorg modner – nogle gange alt for hurtigt
Med sorgen får børnene og de unge en alvor ind i deres liv,
som deres jævnaldrende ikke har, og mange fortæller, at de
både får tildelt og selv påtager sig en mere voksen rolle. De
føler et stort ansvar for, at deres forældre får nok hjælp og
støtte. Og de gør selv, hvad de kan for at skåne forældrene,
ved at lægge låg på deres egne følelser og ved at undlade at
græde foran forældrene. Omvendt peger mange også på, at
de er kommet styrkede ud på den anden side. Særligt når
de sammenligner sig med jævnaldrende. De tør lidt mere
og føler, at de er blevet mere modne. Det, der er sket, har
rustet dem til at klare modgang i fremtiden.
Et solidt netværk gør en forskel
En gruppe børn og unge har kun et begrænset netværk. De
er overladt til at håndtere sorgen alene, og det kan være rigtig
svært. Børn og unge, som oplever, at de har svært ved at tale
med deres netværk om sorgen, oplever markant flere trivselsproblemer
som følge af sygdommen eller dødsfaldet. De føler
sig i højere grad stressede, de isolerer sig, og de synes, de har
fået problemer med at følge med i skolen.
17 pct.
af de sorgerfarne børn og unge
ville ønske, at deres forældre
spurgte mere til deres tanker og
følelser, end de gør.
41 pct.
af de sorgerfarne børn og unge
fortæller, at de nogle gange
lader være med at græde foran
deres forældre, for ikke at gøre
dem kede af det.